Tisvildeleje Strand, julen 2013 © Snaphanen.dk, klik f. helskærm

Politisk semestertystnad

Af Thomas Nydahl

Det råder semestertystnad i politiken. Det enda vettiga som sägs och skrivs befinner sig långt från maktens korridorer och rum.

Den som ville ha sin dos kunde följa norsk televisions direktsändning från Utøya. Om det ska jag tiga eftersom den dårskap som manifesterades där för tio år sedan tog så många liv. Däremot rekommenderar jag läsning av Peder Jensens tillbakablickande text här. Det obehagliga är att Peder drogs in i misstankarna kring Breiviks terrordåd för att denne som gärningsman och massmördare citerat Peders texter, skrivna under signaturen Fjordman.

Læs mere »

Fotos © Snaphanen.dk, klik f. helskærm

Accomplice to mass murder, and the brain behind an international terrorist network

Sometimes life can be very strange. When I was eating lunch in my small basement flat in Oslo on July 22, 2011, I did not anticipate that in a few hours my country would be rocked by a brutal mass murder. And I certainly did not expect that these events would also turn every aspect of my own life upside down.

Suddenly and without warning, I was thrown into the epicenter of an international media storm. Less than two weeks later, I had evacuated my home and fled from Norway out of serious concerns for my safety. At this point, I was publicly accused of being a possible accomplice to mass murder, and the suggested brains behind an international terrorist network. If my life in the summer of 2011 had been the script for a film, it would have been rejected as being too improbable to happen in real life. Yet all of this did happen to me, plus a lot more. All because of the actions of a man I have never once met in my entire life, not even for a cup of coffee.

Peder og Tommy Robinson, Bruxelles 2012

Ten years later, things have calmed down somewhat. I have managed to reestablish a reasonably stable personal life. However, this is a new life in a new country.

I quietly moved back to Norway in 2017, to see whether it was possible for me to have a normal life there again. The answer was no. Three and a half years of applying for jobs turned out to be futile. I got no job whatsoever, not even as an unskilled laborer in factories, butcheries or the fishing industry. I applied for such jobs, too, not just for work in offices or shops.

Læs mere »

Billy Butt föddes 1945 i Kenya, har indiska rötter och växte upp på Irland. Han kom till Sverige för första gången 1967 och blev så småningom en framgångsrik musikproducent och skivbolagsdirektör.

En meget underholdende udsendelse for os, der har oplevet det gamle Sverige. Sverige inden revolutionære politikere gik igang, for i Sverige er alle politikere undtagen SD politikere revolutionære, der er ingen borgerlige sådan som det normalt forstås. De vil også undgå at blive ansvarlige for det blod, der næsten uvægerligt vil komme til at flyde.

Billy Butt kan ikke hamle op med mig: Han var i Sverige første gang i 1967 – jeg var i 1956. Dengang man kom fra et fattigt København plyndret af nazisterne, hvor man færdedes på cykel, Nimbus motorcykler, hestevogn og førkrigs biler, over til det glitrende, velstående Sverige. Et folk i nyt tøj der kørte nye amerikanerbiler. Selv gik jeg i mine fætres aflagte tøj selvom vi i grunden tilhørte den akademiske overklasse.Pengene var små.

Utvisning och sedan

Der eksisterer måske en allersidste mulighed for svenskerne til at redde deres land for deres efterkommere inden disse kommer i mindretal og bliver regeret af en fremmed, politisk majoritet. Men så skal de indse alvoren nu. Det bliver en hård kur, men de skal takke det seneste “galna kvartsekels” hovedfigurer (Reinfeldt, Persson, Løfven og den samlede journalistik for den). Jo senere de indser deres odds, desto sværere bliver det at redde landet. Anders Leion skriver:

Detta är ett förkortat resonemang, utan alla de om och under förutsättning att, som en försiktigare person till ingen nytta skulle ha tillagt.

Læs mere »

Af Palle Almindsø

Husker I dette lille skrift DET ER PÅ TIDE, VI SIGER FRA 12 forfattere: Udtalelse vedrørende etnisk diskrimination i Danmark. (Trykt i Politiken 5 dec. 2005.)

Sådan lød en overskrift på en selvfed meningstilkendegivelse i 2005 fra en lille gruppe selvudnævnte anstændige med Carsten Jensen, Kirsten Thorup, Klaus Rifbjerg og Suzanne Brøgger i spidsen, affødt af den igangværende Muhammedkrise, der var opstået i kølvandet på ”de satans tegninger” –

Det er efterhånden snart seksten år siden, meget har ændret sig, men en del af virkeligheden ligner sig selv fra den gang. De anstændige mener det samme, men nu er vi blot en voksende del af befolkningen, der på vores side finder, at der er behov for at sige fra dette idioti. Tanker der stadig fylder i DR og på TV2.

”I de senere år er der foregået en åbenlys diskriminering af de etniske mindretal i Danmark både i sprogbrug og i lovgivning, senest vil man nægte statsborgerskab til ikke-danskkyndige torturofre, en uhyrlighed, der savner sidestykke i nyere dansk retshistorie.”

lyder det bl.a. i det ovennævnte skrift. Sådan ser virkeligheden ikke ud. I dag udleveres der statsborgerskaber til stort set alle der ansøger om det. Du behøver ikke at skulle kunne særlig meget, dit oprindelsessted samt din kultur er nok til at udstyre dig med den fornødne offerstatus, og så får du både plads, penge, særrettigheder og fortrin frem for landets egen oprindelige befolkning. Endvidere kan vi læse :

Læs mere »

Attorney Thomas Renz filed a lawsuit in federal court in Alabama on July 19 that alleges a massive government cover-up of vaccination-related U.S. deaths that number “at least 45,000.” The suit, filed on behalf of America’s Frontline Doctors in U.S. District Court for the Northern District of Alabama, is based on a sworn statement by a government insider under federal whistleblower protection. Bombshell lawsuit charges vaccine deaths being concealed

Læs mere »

Korsholmen vid Ivösjön. Mobilfoto: Thomas Nydahl

Valde svenska folket verkligen det vi nu lever under?

Det nya Sverige vill jag inte leva i. På Korsholmen talar jag med en man som är något äldre än jag. Han minns sina somrar i en vik, dit arbetarklassens barn alltid cyklade om somrarna. Det var hans Sverige. Han vill inte heller leva i Det Nya. Jag drar mig till minnes det Malmö där barnen kunde vara utomhus utan risk att bli skjutna.

Måndag eftermiddag i min nuvarande stad: en man blir nedslagen, svårt misshandlad och rånad. Förbipasserande tror att han är sjuk och larmar ambulans. De ser direkt vad som hänt. I grannstaden sprängs en bil natten till måndagen. En bil ytterligare sprängs natten till tisdagen.

Læs mere »