15
maj
Seneste opdatering: 15/5-21 kl. 1427
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hirsi Ali med Lars Hedegaard og Helle Merete Brix pÄ hendes hotelvÊrelse i 2005 © Snaphanen.dk

Af Palle AlmindsĂž

”I vor kultur gĂ„r man mere op i at fĂ„ tilkendt offerstatus og fĂ„ den frem i offentligheden end at demonstrere stoisme eller heroisme ” (Douglas Murray)

Er man et offer, sÄ har man pÄ en eller anden mÄde vundet eller i det mindste fÄet et forspring i tilvÊrelsens store undertrykkelseskaplÞb. SÄledes lyder en af social-justice-bevÊgelsen vigtigste antagelser: At undertrykte mennesker (eller mennesker der kan hÊvdes at vÊre undertrykte) pÄ en eller anden mÄde er bedre end andre, og at der er en vis anstÊndighed, renhed eller godhed forbundet med at vÊre en del af en sÄdan gruppe. Mao der er gÄet politik i det.

1. Og vi ved udmĂŠrket, hvad det betyder, nĂ„r ”der er gĂ„et politik i det”, det kan fx dĂŠkke over at en sag der burde afgĂžres pĂ„ pragmatisk vis ved at bruge den sunde fornuft, i stedet bliver behandlet som en sag, hvor ideologiske, politiske, ja endda fĂžlelsesmĂŠssige overvejelser spiller en stĂžrre rolle end vederhĂŠftige analyser af den konkrete problemstilling for eller imod. Det skete med klima-diskussionen i 00`erne hvor BjĂžrn Lomborg kom med de ”forkerte betragtninger” og derfor mĂ„tte indstĂŠvnes for rĂ„det vedrĂžrende videnskabelig uredelighed for at blive sat pĂ„ plads.

Senere bredte disse tanker sig med lynets hast til andre omrĂ„der som fx race, religion, kĂžn og seksualitet, der hver for sig blev slagmarker for identitetskrigeres jagt pĂ„ de forkerte meninger. –

LĂŠs mere »



 15
maj
Seneste opdatering: 15/5-21 kl. 1408
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Israel-Hamas conflict an early test for Biden, failure has ‘severe consequences’: Douglas Murray. Hver 5-6 Ă„r skal Hamas stĂŠkkes i sine evige aggressioner overfor Israel. GrĂŠsset skal klippes, sĂ„ at sige. Meget er det samme gange for gang, ikke mindst den rĂžde, defaitistiske, vestlige presse. Efter et par dage pĂ„ hospitalet var jeg ikke helt opdateret. Det klarede jeg med Hans Rustads analyse Nedsmeltning.

Nazistisk socialisme

Af Lars Hedegaard

En ven har spurgt, om der findes tilgĂŠngeligt materiale om nazismen som en venstrebevĂŠgelse. Lad mig pege pĂ„ den tyske historiker Götz Aly’s skelsĂŠttende vĂŠrk, “Hitler’s Beneficiaries: Plunder, Racial War, and The Nazi Welfare State” (engelsk oversĂŠttelse, 2006).

Det er 431 siders tung lĂŠsning fyldt med tal og fodnoter, men kort fortalt demonstrerer Aly, at nazismen ikke var “det yderste hĂžjre”, som vi fĂ„r fortalt, men en slags racistisk socialisme. Ganske vist en socialisme baseret pĂ„ udryddelse og udplyndring af alle, der ikke tilhĂžrte det tyske “folkefĂŠllesskab”.

Det nazistiske regime fÞrte konsekvent Þkonomisk fordelingspolitik til fordel almindelige tyskere, men holdt sig ikke tilbage fra at pÄlÊgge overklassen Þkonomiske byrder.

LĂŠs mere »



 11
maj
Seneste opdatering: 11/5-21 kl. 2126
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Se ogsÄ Michael Yeadon | Full Interview. Interview with Michael Yeadon, former Vice President and Chief Science Officer of Pfizer, where he worked for 16 years.

De var amatĂžrer i DDR

Af Lars Hedegaard

I en nylig artikel har Gunnar Sandelin taget fat pÄ det tilbagevendende spÞrgsmÄl: Er Sverige det nye DDR? En af dem, Sandelin har talt med, afviser sammenligningen. I DDR var der tale om Äben statslig undertrykkelse. Det indebar den fordel frem for situationen i vÊrdistormagten Sverige, at fÄ troede pÄ noget, der kom fra myndighederne. NÄr de proklamerede noget, vidste man, at det modsatte var sandt.

LĂŠs mere »



 9
maj
Seneste opdatering: 11/5-21 kl. 2046
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Per Albin Hanson skabte Folkhemmet, Ingvar Kamprad mĂžblerede det, og Olof Palme jĂŠvnede det med jorden.

Jan-Ove Malmgren er ikke blid mod sine landsmĂŠnd, men jeg tror de fleste ‘swedologer’ vil genkende noget her.

Why France is losing one religious building every two weeks

One religious building is disappearing in France every two weeks. That is the conclusion of Edouard de Lamaze, president of the Observatoire du patrimoine religieux (Observatory of Religious Heritage) in Paris. He is raising the alarm in the French media about the gradual disappearance of religious edifices in a country known as the “eldest daughter of the Church” because the Frankish King Clovis I embraced Catholicism in 496.

LĂŠs mere »



 7
maj
Seneste opdatering: 7/5-21 kl. 1654
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Palle AlmindsĂž

”Jeg mĂ„ sige, at jeg ikke gĂ„r og aldrig er gĂ„et ind for at skabe social og politisk lighed mellem den hvide og den sorte race pĂ„ nogen som helst mĂ„de, at jeg ikke gĂ„r og aldrig er gĂ„et ind for at gĂžre negrene stemmeberettigede eller udnĂŠvne dem til nĂŠvninge, ej heller kvalificere dem til offentlige embeder eller til at gifte sig med hvide mennesker. Derudover mĂ„ jeg sige, at der bestĂ„r en fysisk forskel mellem den hvide og den sorte race, som jeg tror for stedse vil forbyde de to racer at leve sammen pĂ„ lige sociale og politiske vilkĂ„r. For sĂ„ vidt de ikke kan leve sammen pĂ„ denne mĂ„de, mĂ„ der, mens de lever side om side, vĂŠre en overordnet og en underordnet, og jeg gĂ„r lige sĂ„ meget som alle andre ind for, at den hvide mand skal have den overordnede stilling” (uddrag af en debat som Lincoln fĂžrte med Stephen A. Douglas i 1858) –

Se hvem skulle have troet dette, den mand der tre Ă„r senere startede en borgerkrig foranlediget af at elleve stater trĂ„dte ud af Unionen i det de bl.a. fastholdt retten tik at have deres egen livsstil og Ăžkonomi. Det var ikke en konflikt der primĂŠrt drejede sig om slaveriets ophĂŠvelse. I dag betragtes Lincoln som en af de stĂžrste prĂŠsidenter USA har fostret, og der er et kĂŠmpemĂŠssigt monument for manden i Washington, sĂ„ den politisk korrekte Katrine Dirckinck Holmfeld ville behĂžve en mindre hĂŠr af overenskomst-ansatte arbejdere til at vĂŠlte Lincoln i havet. –

Hertil vil jeg blot sige, at Lincoln er fÞdt i 1809 og voksede op i en tid, der ikke havde hÞrt om me#too og BLM. Tiden var en anden; sÄdan er det, indlysende og ligetil.

LĂŠs mere »



 7
maj
Seneste opdatering: 7/5-21 kl. 1512
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

af Henrik M. Jensen

24.april kunne armeniere over hele verden endnu engang markere Ärsdagen for begyndelsen pÄ det osmannisk/tyrkiske folkedrab, der varede fra 1915 til ca. 1924 og kostede 1,5 millioner armeniere livet.

Den amerikanske prÊsident benyttede samtidig lejligheden til at gÞre dagen til officiel mindedag for folkedrabet, noget som for Är tilbage var vedtaget i Kongressen, men altsÄ fÞrst fra i Är tiltrÄdt af regeringen.

En lang rĂŠkke lande i Europa og Amerika anerkender officielt folkedrabet, da det er sĂŠrdeles veldokumenteret. Men i Tyrkiet og dets lydstat Aserbajdsjan benĂŠgter man de historiske kendsgerninger og har tilmed gjort det kriminelt at omtale massakrerne som folkedrab.

LĂŠs mere »