20
Dec
Seneste opdatering: 20/12-14 kl. 1826
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Henryk M. Broder skriver om PEGIDA i Die Welt: Fest des Wahnsinns. (Snaphanens oversættelse og foto. Enkelte passager udeladt)

henryk broder

Med Pegida vokser det fra hinanden, som ikke hører sammen: På den ene side, politikere, på den anden det “dumme folk”

Hvor vi har pustet os op af overlegenhed når valgresultaterne i andre lande blev annonceret. Hollænderne med deres Geert Wilders. Franskmædenes Marine Le Pen! Beppe Grillo i Italien, Pia Kjærsgaard i Danmark, Nigel Farage i Storbritannien, Sverigedemokraterna i Sverige, Vlaams Belang i Belgien, Golden Dawn i Grækenland – hvor som helst i Europa nærmede “højreorienterede populister” sig magten, og vi, vi kunne ikke tro det. Vi blev chokerede, forfærdede,  vi væmmedes.

Og da schweizerne stemte for at forbyde minareter i deres land og begrænse indvandringen, råbte vi over vandfaldet ved Schaffhausen til dem: Nej, kære schweizere, I ødelægger jeres demokrati!

Vi opfører os som en nonne på Reeperbahn, som prædiker moral for ludere. Og vi fortalte alle, hvordan de skal opføre sig – nemlig ligesom vi gør! Med vores integrationskommissærer, vores tolerance, vores velkommende kultur. Og nu er låget røget af. Først AFD, så Pegida. Som om Godfred af Bouillon er genopstået og med sine tropper vil erobre Jerusalem.

“I Tyskland er der demonstrationsfrihed. Men der er ikke plads til propaganda og bagvaskelse af mennesker, der kommer fra andre lande for at hjælpe os,” sagde kansler Merkel. Alle bør “passe på ikke at blive udnyttet af initiativtagerne til disse demonstrationer.”

Læs mere »



 20
Dec
Seneste opdatering: 20/12-14 kl. 1926
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Folkpartist vill ha invandringsstopp till Kristianstad. Én af de ting, jeg har lært mig om politikere er, at de er blandt de der helst vil udskyde ubehaglige beslutninger. Panikløsninger er deres branche. Dette er så eget desto mere ulykkeligt, ja katastrofalt, når enhver sikkert kan være enig med Enoch Powell i, at dette er deres arbejdsopgave nummer ét:

The supreme function of statesmanship is to provide against preventable evils. In seeking to do so, it encounters obstacles which are deeply rooted in human nature.

John Cleese sagde for nylig i Stockholm: “De fleste der leder noget i denne verden, har ingen anelse om, hvad de foretager sig.” Derfor er jeg nået til, at glæde og undre mig over, at noget overhovedet går godt, og hvis jeg glemmer den fornemmelse og taknemmelighed, skal jeg bare høre ti minutter på Mette Gjerskov.

En bombe i Malmø fra eller til

Tittade på intervjun av den där polisen. Är det bara jag som stör mig på hur denne man väljer att svara på frågor mer åt det tekniska hållet, rent av underhållstekniskt, istället för polisiärt? Han pratar om material, avlopp och ledningar, parkering och fasad skador etc. istället för att upplysa allmänheten om vilka typer av människor det kan röra sig om, vad folk ska va uppmärksamma på, att vittnen ska höra av sig osv osv…. Jag menar, vad fan har han för jobbtitel egentligen?! Polis eller en jävla Underhållstekniker!!!

Vi bor ett par kilometer bort. På andra sidan ringvägen med bullervallar och träd emellan. Min fru vaknade av första smällen! Var ju liksom inte standardförfarandet med en liten handgranat.

Bor också en liten bit bort, hörde smällen med. Det lät boom. (Fra svensk debatforum)

Rosengård skakades av explosioner. Da min hun skulle på sin aftenrunde i går, lød et kanonslag flere kilometer væk, dog mere i retning af Østerbro end Malmø. Det var så svagt så jeg næppe kunne høre det, men han krøb pibende tilbage til gadedøren, og han er ellers ikke bange for noget. Det er godt for ham, jeg ikke bor i Malmø.

“Der har været usædvanlig mange bombesprængninger i år”, uden at jeg kan finde antallet. Statistika Centralbyrån er blev omdesignet, jeg kan ikke finde noget og det er vel meningen. Det er på SCB/kriminalitet den store svenske samtidsroman skrives, men man skal læse mellem linjerne og af og til mere end det.

Den svenske elites mest fremtrædende karaktertræk, er dens evne til at ignorere tragedier og katastrofer. 6000 voldtagne (16.000 inkl mørkeatl) svenske kvinder om året. Ikke så lidt i et stasfeministisk land, det er determinerede folk. Det har blinket rødt i 30 år, men de ser det som grønt. “Det är katastrof överallt på BRÅ”.Ledningen försöker bara få resultatet att passa regeringen.”

Samme døgn var der et brandattentat på en politistation i Stockholm: Brandattack mot närpolisstation i Stockholmsförort. Det er nogle værre drengestreger.



 19
Dec
Seneste opdatering: 20/12-14 kl. 1827
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det kalder jeg af og til svensk journalistik. Der er, og navnlig var, stram kontrol på, hvad der blev langet over disken eller udstillet i vinduerne. Topstyringen er mærkbar sammenlignet med et hvilket som helst andet land i EU. Når jeg ser Sveriges 10. plads på World Press Freedom Index, trækker jeg lidt på skuldrene.

Når der foregår historiske ting i svensk politik som i øjeblikket, er der naturligvis mange tolkninger og ikke alle lige gode, men jeg vil fortælle om min egen, der bygger på årtiers nært perspektiv i detaljen: Hvad der foregår i Sverige er en demokratisering, en Fløjlsrevolution.

Jeg opdagede først i 2001, at det var umuligt at komme offentligt til orde i Sverige, hvis man mente eller ville formidle ‘kontroversielle’ fakta. Jeg kendte svenske skribenter, der var meget bedre end jeg selv, som aldrig havde fået et ord trykt. Nu i 2014 har de stadig ikke.

En Gunnar Sandelin har i praksis skriveforbud, selvom han kan blive sluppet igennem hvert andet år som et alibi for, at der er ytringsfrihed i Sverige. Marika Formgren, et af de skarpeste hoveder i landet, forlod journalistikken helt, fordi hun ikke havde ytringsfrihed på det ‘kontroversielle område.’ Marcus Birro blev fyret for at mene det forkerte og der er skribenter i svensk presse, der må skrive noget andet end det, de mener, for at beholde jobbet. Det er uværdigt.

Mens internettet etablerede sig, havde svenske aviser online-debatfora. På Svenska Dagbladets var censuren nidkær i 2002. Hvis én bragte citater fra udenlandske aviser om Sverige – fra Weekendavisen, Die Zeit, The Telegraph, Frankfurter Allgemeine, main stream europæisk oplysning – der ikke flugtede med regeringens ‘fortælling’, var disse indlæg strøget i løbet af 15 minutter. Alternativ info om det danske valg 2001, var bandlyst. At pressen så sig nødt til det, blev set som en sejr af os, der ville have normal europæisk ytringsfrihed i Sverige.

Snart var alle avisernes debatfora nedlagt. Etablissementets kamp for kontrollen over informationerne var begyndt. Jeg har set  alle stadierne i den på nært hold. Hvem der nu kunne komme i TV eller skrive i avisen, hvem der var oppe imod tre meningsmodstandere i radioen. Gradvist blev medierne presset tilbage fra skanse til skanse, ikke særlig meget og aldrig frivilligt.

Hvilken rolle spiller censuren i dag? (Jeg insisterer på at kalde det censur) Den beskytter selvtægtsmændene og kvinderne i Riksdagen mod folkets indsigt og dom, og den beskytter journalisterne mod anklager om, at have fortiet og løjet. At hævde andet, er at sminke sandheden.

Læs mere »