29
sep
Seneste opdatering: 3/2-14 kl. 0335
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Hansen og  NÞrgaard: PÄ dansk og pÄ svensk

Offentliggjord 1 augusti 2003

Krönika: Handlingskraft mÄste avlösa törnrosasömn

Av Lone Nörgaard, lektor, cand. mag., Valby, och Torben Hansen, historiker, Kvistgaard

Denna krönika har tillkommit mot bakgrund av en djup förundran: Varför stĂ„r sĂ„ relativt fĂ„ danskar pĂ„ barrikaderna medan Danmark och resten av Europa utsĂ€tts för en smygande islamisering? Och inte minst – varför Ă€r sĂ„ fĂ„ kvinnor pĂ„ banan i den offentliga debatten? Om man betĂ€nker att det försiggĂ„r ett stadigt och massivt flick- och kvinnoförtryck i de slutna, integrationsovilliga, muslimska miljöerna, frĂ„gar de tvĂ„ krönikörerna.Inte en dag utan invandrarnyheter pĂ„ medieprogrammet. Som dessvĂ€rre endast sĂ€llan bjuder pĂ„ solstrĂ„lehistorier om mönsterbrytare och vĂ€llyckad integration, utan i stĂ€llet pĂ„ problem, problem och problem med muslimska grupper…. Tjat, tjat – men Ă€ndĂ„ kanske inte alls tjat.

För de har vĂ€l Ă„tminstone lĂ€st Ralf Pittelkows “Efter 11. September”, KĂ„re Bluitgens “Til gavn för de sorte” och antologin “Islam i vesten – pĂ„ Koranens vej?”? Och hur kan begĂ„vade intellektuella opinionsbildare och medieledarhundar förefalla vara orubbade nĂ€r Pittelkow, Bluitgen och antologins 15 bidragsgivare staplar siffra pĂ„ siffra, data pĂ„ data, berĂ€ttelse pĂ„ berĂ€ttelse som alla pekar i samma samhĂ€llsundergrĂ€vande riktning? Varför har dessa böcker inte haft mycket större genomslagskraft i form av aktiv handling och politiska avhyvlingar? Är okunskap, naivitet och konfliktrĂ€dsla verkligen huvudförklaringen till att Danmark och hela Europa har hamnat i denna vanvettiga soppa?

Denna krönika Ă€r skriven i hopp om att kunna bidra till att förebygga inbördeskrig Ă  la Exjugoslavien och nej, det Ă€r dessvĂ€rre inget orealistiskt scenarium. Åtskilliga andra Ă€n ovannĂ€mnda skribenter och författare har lagt fram metervis med siffror och exempel. Indicier och bevismaterial hopas dagligen i medierna och dessutom i rapporter frĂ„n tĂ€nketankar samt i monografier pĂ„ engelska, franska och tyska.

Det rĂ„der inte heller brist pĂ„ kunskap om motiven bakom familjesammanföringarna, fundamentalistiska missionsrörelser, islamiska skolors indoktrinering och censur, förberedelse till och verkstĂ€llande av de mĂ„nga “hedersmorden” (lĂ€s: mord) pĂ„ olydiga kvinnor eller till planerade terrorhandlingar. Det rĂ€cker inte att skjuta skulden för den rĂ„dande misĂ€ren pĂ„ fattigdom och utestĂ€ngande. Det Ă€r en skröna att de unga muslimerna blir kriminella för att “ingen behöver dem”, “de har inte arbete” eller “de kan inte fĂ„ nĂ„gon utbildning “. Det sistnĂ€mnda kan var och en med den nödvĂ€ndiga förmĂ„gan fĂ„ i detta land.

En kĂ€lla med mĂ„nga Ă„rs erfarenhet frĂ„n rĂ€ttegĂ„ngar mot vĂ„ldsmĂ€n sĂ€ger att kriminella frĂ„n kategorin “invandrare” aldrig Ă€r stackars oönskade. Exempel: 1) Överföll kvinna som gick med en barnvagn – höll pĂ„ med en högre utbildning. 2) En kvinna nedslagen – brottslingen hade heltidsjobb. 3) Försök till vĂ„ldtĂ€kt, kvinnan rĂ€ddad av dansk man som blev lemlĂ€stad – den ena av skurkarna tolk, den andra anstĂ€lld i en offentligfinansierad institution. Varför yttrar endast fĂ„ parlamentariker sig om förhĂ„llanden och hĂ€ndelser i fĂ€ngelser, rĂ€ttssalar, kriscentra, privatskolor och moskĂ©er?

Problemen i den lutheranska kyrkan dryftas i full offentlighet, men borde regeringen och Folketinget inte intressera sig för den arabiska predikan som levereras efter varje fredagsbön? Det Ă€r över ett Ă„r sedan SF:s Holger K. Nielsen uppmanade de “förmörkade” imamerna att “dra Ă„t helvete”. HĂ€nder det nĂ„got? Varför sade de folkvalda inte ifrĂ„n nĂ€r muslimska talesmĂ€n visade ett ansikte utĂ„t och föregav sig acceptera demokratiska spelregler och jĂ€mstĂ€lldhet för att bli nominerade till Folketinget och till kommunfullmĂ€ktige, medan de gav helt annorlunda kontanta uttryck för sitt sinnelag pĂ„ islamistiska hemsidor?

Kanske var orsaken att ett sĂ„dant upptrĂ€dande var nĂ„got ovanligt och att danska politiker gör en dygd av moderation och försiktighet nĂ€r det finns tveksamhet. Men varför kom Det Radikale Venstres ledning dĂ„ inte med nĂ„gon utskĂ€llning nĂ€r islamisterna kastade masken under sin “gemensamma bön för fred” pĂ„ Köpenhamns RĂ„dhusplads fredagen den 4 april [2003]?

Arrangementet var en skrĂ€llande ögonöppnare för politikerna. HĂ€r sades det – eller rĂ€ttare sagt skreks – med all önskvĂ€rd klarhet: “Makten finns inte i Washington, pĂ„ Christiansborg [danska regeringskansliet, motsvarar Rosenbad]eller pĂ„ RĂ„dhuset. Vi Ă€r makten!”
Vi vill sÀtta ett dussin stekta rödspÀttor pÄ att demokratins ledare hoppas att den sortens islam-fascistiska appeller snart upphör. SÄ dÀr lugnt och fint. Herregud, vi har ju alla varit unga och skrikit pÄ gatorna, eller hur?

TĂ€nk bara pĂ„ den tyska utrikesministern Joschka Fischer och hur salongsfĂ€hig och anpassad han upptrĂ€der pĂ„ de bonade golven i dag. Danska politiker och andra beslutsfattare Ă€r inte de enda som underlĂ„ter att reagera resolut. Överallt i VĂ€steuropa föredrar de flesta folkvalda att tassa försiktigt nĂ€r de hör ordet “islam”.

De förhĂ„llanden som vi har nĂ€mnt hĂ€r gĂ€ller i det mesta av EU – plus Schweiz och Norge. Bakgrunden Ă€r i hög grad att en ideologisk kampanj har varit igĂ„ng i Ă„rtionden frĂ„n Bergen till Milano – i stor omfattning betalad och inspirerad av Saudi-Arabiens wahabism, som Ă€r beteckningen för Osama bin-Ladens hatiska och kvinnoförtryckande ideologi. Projektet gĂ„r ut pĂ„ att skapa ghetton dĂ€r sĂ„ mĂ„nga muslimer som möjligt lĂ€ggs i en ideologisk tvĂ„ngströja och görs till fotfolk i en erövring.

Medan de flesta europeiska regeringar tvÀrtom arbetar hÄrt pÄ att integrera de mÄnga icke anpassade muslimerna och pÄ att lÀra dem leva i frihet under ansvar. Om detta en dag skulle lyckas kommer islam att bli en privatsak, och dÄ kommer de hetsiga missionÀrerna och de ambitiösa islamist-politikerna att bli överflödiga.

För nĂ€rvarande har dessa fundamentalistiska ideologer dock goda möjligheter att slippa arbetslöshet. Det Ă€r nĂ€mligen inte svĂ„rt att ge arabiska och turkiska ungdomar en islamisk identitet. Som ett kollektivt projekt Ă€r islam visserligen inte mycket att skryta med. Oavsett om man anvĂ€nder ekonomi, politik eller kultur som parametrar slutar rĂ€kenskaperna med röda siffror i botten. T o m FN har officiellt lagt fram dokumentation för att de arabiska staterna – varav hĂ€lften tjĂ€nar grova pengar pĂ„ export av olja – Ă€r ett konkursbo. ÄndĂ„ lyckas en förbluffande stort antal unga islamister Ă„dra sig storhetsvansinne och hĂ€nvisa till Koranens försĂ€kran om att muslimerna Ă€r Allahs “bĂ€sta församling.”

Av de mĂ„nga utopiska hemsidorna och brandtalen framgĂ„r det att “muslim” Ă€r liktydigt med att tillhöra ett herrefolk och att VĂ€st Ă€r dekadent, ondskefull, förtappat o.s.v. Islam Ă€r dĂ€remot lösningen pĂ„ allt – frĂ„n personlig hygien till etablering av den perfekta staten. Detta flockmĂ€nniskobudskap Ă€r milt sagt inte Ă€gnat att frĂ€mja laglydigheten. I skalans harmlösa Ă€nda förolĂ€mpar Hassan den danska kvinnan som gĂ„r med korta byxor en sommardag i sitt eget land. I avdelningen för tyngre saker hamnar de otrogna som var oturliga nog att uppehĂ„lla sig pĂ„ fel gata eller i fel taxi, pĂ„ sjukhus.

Myndigheterna och det civila samhÀllet har vant sig av med att anvÀnda dominans, inskÀrpa regler, varna och hota potentiella skurkar. Under Ärtionden har strömmen av asiatiska och afrikanska tillvandrare försiggÄtt utan plan. VÀsteuropas stater Àr inrÀttade för att krÀva in avgifter och skatter för att hÄlla igÄng olika vÀlfÀrdssystem som naturligtvis attraherar folk frÄn Anatolien och Punjab.

Budgetproblem blir ett av resultaten, och förvaltningsrutiner förhindrar att ideologiseringen av tillvandrarna registreras. Med ideologisering förstÄs en systematisk indoktrinering i sharia (islamisk lag/rÀttsuppfattning) dÀr den medförda men i stort sett omedvetna förestÀllningen om islam förstÀrks och blÄses upp till en alltomfattande ideologi som ska binda ihop de troende i en flock som imamer och andra ledare styr.
Danska byrÄkrater och parlamentariker förefaller dessvÀrre inte bekymra sig sÀrskilt om islamismens totalitÀra hot och den dagliga kriminaliteten dÀr ungdomar med muslimsk bakgrund Àr klart överrepresenterade.

Detsamma gĂ€ller de fina mĂ€nniskorna frĂ„n Venstre och konservativa i NordsjĂ€lland och Köpenhamns nordliga förstĂ€der lĂ€ngs Öresund [motsvarar ungefĂ€r Söder i Stockholm.]. Hur har det alls gĂ„tt sĂ„ lĂ„ngt? Varför Ă€r sĂ„ mĂ„nga invandrare frĂ„n Afrika och Asien muslimer som avskyr det samhĂ€lle som tar emot dem, medan tamiler, sikher, tibetaner och vietnameser generellt anpassar sig till VĂ€sts frihet och system?

En viktig faktor bakom den muslimska folkvandringen till VĂ€steuropa Ă€r EG:s – senare EU:s – samarbete med den arabiska vĂ€rlden. Som mĂ„nga andra viktiga beslut trĂ€ffades ocksĂ„ detta pĂ„ fransk tillskyndan. Efter det att Frankrike gav upp Algeriet 1962 projekterade dĂ„varande president Charles de Gaulle en allians mellan Europa och en rad arabiska regimer. Syftet var bl. a. att motverka USA. 1974 upprĂ€ttades en parlamentarisk sammanslutning med syfte att stĂ€rka EG:s politiska, kulturella och ekonomiska förbindelser med den arabiska vĂ€rlden.

I denna grupp deltog medlemmar frĂ„n 18 nationella parlament, dĂ€ribland det danska folketinget och Europaparlamentet. Senare försĂ„gs gruppen av en struktur, betecknad “Den euro-arabiska Dialogen” med en stark position i bl.a. EG:s och senare EU:s ledande organ. Dialoglobbyn arbetade för en utrikespolitik som var proarabisk och riktad emot Israel och USA.

Dessutom gynnade den en permanent och massiv arabisk och muslimsk nĂ€rvaro i Europa genom invandring och bosĂ€ttning av miljoner mĂ€nniskor frĂ„n Nordafrika och VĂ€stasien. Orientalisten Bat Ye’or (född i Egypten, bosatt i Schweiz) skriver att pĂ„ franskt, tyskt och belgiskt initiativ har flera europeiska institutioner arbetat för att underlĂ€tta denna utveckling genom en offensiv i kulturliv, undervisning och publiceringsverksamhet. StrĂ€vandena har stötts av universitet och islamofila kristna kyrkoledare och Ă€r avsedda att framstĂ€lla islams civilisation i bĂ€sta möjliga ljus. Flera generationer europeisk ungdom har redan uppfostrats i denna proarabiska ideologi (jĂ€mför Bat Ye’or: “European Fears of the Gathering Jihad”, www.frontpagemagazine.com, 21. febr. 2003).

Bidrog denna gemensamma europeiska strategi till den besynnerliga lagstiftning som för 20 Ă„r sedan öppnade Danmark för familjesammanföringar – d.v.s. immigration genom tvĂ„ngsĂ€ktenskap – i en situation med nĂ€stan en kvarts miljon arbetslösa? De fyra danska undantagen frĂ„n Maastricht-fördraget kommer snart pĂ„ den politiska agendan [2003]. Vilka politiker och tjĂ€nstemĂ€n har mĂ„nne tĂ€nkt sig orientera och upplysa vĂ€ljarna om de Gaulles lansering av EG/EU:s “arabiska” strategi och dess konsekvenser för Europa? Vi vĂ€ntar spĂ€nt pĂ„ svar – inte minst frĂ„n vĂ€nsterkanten..



 29
sep
Seneste opdatering: 29/9-04 kl. 1310
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Dens konsekvenser er det man frygter: Hvor ordene ikke findes trÊder hÄndgribelighederne til:

Onsdag 22 september 2004Östgöta Correspondenten

[2004-09-21 09:00]

KRÖNIKAN

Handfallenheten slÄr mot invandrarna

Efter snapsen vid familjĂ€ra tillstĂ€llningar, i fikarummen pĂ„ arbetsplatser och pĂ„ pubar och krogar talas det om Ă€mnet, varje dag, landet runt. Ofta i smĂ„ sĂ€llskap som vĂ„gar tala lite mer rĂ€ttframt. Även de flesta politiker, journalister och andra offentliga makthavare dryftar nog frĂ„gan i slutna sammanhang. Ute i offentligheten Ă€r dĂ€remot klimatet ett helt annat. DĂ€r gĂ€ller i stĂ€llet hyschhyschandets falska kultur och högtravande appeller om hur fint det Ă€r med mĂ„ngkultur. Det Ă€r inte sĂ„ att de flesta egentligen tycker en och samma sak i frĂ„gan men inte vĂ„gar sĂ€ga det öppet. Vi finner nog en myriad Ă„sikter om invandringsproblematiken bland gemene man.

Det som Ă€r problemet Ă€r snarare att debatten om detta – Sveriges ödesfrĂ„ga – Ă€r undantryckt och kvĂ€st i sin linda, och Ă€r det nĂ„got som pĂ„ sikt borgar för att debatten blir skev och hĂ€tsk sĂ„ Ă€r det just denna massmediala och politiska förnekelse. LĂ€gger man locket pĂ„, sĂ„ kommer grytan att koka över med tiden. Det Ă€r kanske aningslös dumsnĂ€llhet eller förvirring som fĂ„tt landets ansvariga makthavare att inte vĂ„ga ta till orda i denna frĂ„ga, eller sĂ„ Ă€r det feghet rentav. Oavsett vilket, kommer nog historiens dom bli hĂ„rd över det svenska etablissemanget om man snart inte vĂ„gar tala ut om den process som sĂ„ radikalt har omdanat vĂ„rt land.

Även om en verklig debatt om detta saknas, sĂ„ fylls vĂ„ra dagstidningar av artiklar som tar upp massinvandringens baksida. Ingen med nĂ„gorlunda öppna ögon kan förneka att nĂ„got hĂ„ller pĂ„ att gĂ„ över styr. Med en rad olustliga fenomen sĂ„som epidemier av vĂ„ldtĂ€kter dĂ€r förövarna oftast har sin hemvist i den södra hemisfĂ€ren och offren oftast Ă€r svenskor; det ökande knivvĂ„ldet; hot, stenkastning och skottlossning mot ambulanser, bussar och tunnelbana; hedersrelaterat vĂ„ld och mödomshinneoperationer; vĂ„ld mot personal pĂ„ myndigheter och sjukhus; unga mĂ€n med invandrarbakgrund som rĂ„nar etniska svenskar pĂ„ telefoner, mp3-spelare, dunjackor och mopeder; nedslagna domare och ökat vĂ„ld i smĂ„divisionerna med vissa etniska fotbollslag; fusk med socialförsĂ€kringssystemen; en vĂ€xande rasism mot svenskar – med tillmĂ€len som svenne och svennehora som en vardagsföreteelse. Listan kan tyvĂ€rr göras vĂ€ldigt lĂ„ng.

HĂ€romveckan var det en turkisk man boende i RosengĂ„rd som skrev en – för svenska förhĂ„llanden nĂ„got vĂ„gad — artikel om detta. Han kom hit pĂ„ 60-talet som arbetskraftsinvandrare och har sedan dess med sorg iakttagit det förfall som Ă€gt rum och den apati som vĂ€xt fram i dess spĂ„r. Hans förslag var ett helstopp för invandring till Sverige, inte bara för Sveriges utan Ă€ven för de invandrares skull som redan befinner sig hĂ€r. Kan kanske insikten om att invandrare sjĂ€lva drabbas hĂ„rt av invandringens problem vara nĂ„got som kunde fĂ„ makthavarnas tunghĂ€fta att hĂ€vas?

Min far, etnisk pashtun, tÄgluffade runt i vÀrlden och kom till Sverige 1962. Inte lÄngt senare hade han jobb pÄ SVT som fotograf. Efter mÄnga andra jobb och som egenföretagare i mer Àn trettio Är, flyttade han till Islamabad i Pakistan. Orsaken till hans Äterflytt var delvis att han ansÄg att Sverige hade försÀmrats och förslummats pÄ grund av massinvandringen. Dessutom hade han, och mÄnga invandrare med honom som kom hit för fyrtio Är sedan, blivit en svartskalle i mÀngden, dÀr alla de hederliga arbetande inte lÀngre kunde sÀrskiljas frÄn bidragsfuskare och smÄfifflare.

Jag vet inte hur vi ska komma till rÀtta med denna aktuella problematik. Kanske skulle ett Äterkallande av oförtjÀnta medborgarskap och en uppmuntran till Ätervandring vara en dellösning? Kanske en borgerlig valseger med skrotande av bidragsmissbruk, en mer oreglerad arbetsmarknad och ett ÄterupprÀttande av stark poliskÄr? En bra början skulle i varje fall vara en bred samhÀllspolitisk debatt utan hymlande och skygglappar. För situationen hÄller pÄ att bli ohÄllbar och tiden Àr knapp.

PIERRE DURRANI

Student i religionshistoria



 27
sep
Seneste opdatering: 7/11-12 kl. 1352
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

Tal av Olof Palme, Kungariket Sveriges Statsminister, vid massmötet i Skolstaden “26 juli” i Santiago de Cuba (Ă„terget av Kubas ambassad i Stockholm)

2000-2-10

Tal av Olof Palme, Kungariket Sveriges Statsminister, vid massmötet i Skolstaden “26 juli” i Santiago de Cuba, med anledning av hans besök i vĂ„rt land, den 29 juni 1975,

“Den Första Kongressens År”.

Herr PremiÀrminister (ApplÄder)

VÀnnen Juan Almeida (ApplÄder)

KÀra kubanska vÀnner (ApplÄder)

FÄr jag börja med att uttrycka min stora glÀdje över att ha fÄtt möta Oriente och dess mÀnniskor under mitt besök pÄ Kuba. Jag vill genom er hÀr tacka för det varma vÀlkomnandet som vÄr delegation har fÄtt i er provins (ApplÄder).

Er provins, Kubas folkrikaste, har stolta traditioner i kampen för frihet, bröd och rÀttvisa (ApplÄder). HÀr ljöd frihetsropet i Yara (ApplÄder), hÀr landsteg Marti (ApplÄder), hÀr grundlades Batistadiktaturens fall (ApplÄder). För folket i Oriente, liksom för hela det kubanska folket, har detta ocksÄ varit en lÄng historia av strider och umbÀranden. Det Àr för oss alla en stor glÀdje att idag se denna kamp föras vidare i det fredliga arbetet att höja provinsens och hela nationens vÀlstÄnd (ApplÄder).

IgÄr var Moncada en bastion för förtrycket. HÀr torterades. HÀr förtrampades mÀnniskosvÀrdet. HÀr mördades. DÀrför blev Moncada ocksÄ en symbol för förtrycket. DÀrför blev Moncada ocksÄ de kubanska revolutionÀrernas första angreppsmÄl (ApplÄder).

Idag finns i Moncada en skola. HÀr lÀr sig barn att lÀsa och skriva (ApplÄder). HÀr lÀggs grunden till framtiden. DÀrför Àr Moncada idag ocksÄ en symbol över Kubas fredliga framsteg (ApplÄder).

Förr eller senare kommer ocksÄ den blodiga chilenska regimen att försvinna.

Det finns tror jag viktiga lÀrdomar i detta förhÄllande, i Moncadas förvandling. IgÄr en garnison, idag en skola. Den ena lÀrdomen Àr att förtryckarna till slut störtas, att folkets krav ej kan förkvÀvas. Varken terror, tortyr eller det oupphörliga förtrycket kan slÄ ned krav pÄ frihet, social rÀttvisa och nationellt oberoende (applÄder).

SÄ var det pÄ Kuba igÄr. SÄ Àr det i Vietnam och Portugal idag (ApplÄder). SÄ blir det i Chile imorgon! (ApplÄder) Ty förtryckarna bÀr inom sig fröet till sin egen förstörelse.

Och dÀrför, förr eller senare kommer ocksÄ den blodiga chilenska regimen att försvinna (ApplÄder). Som vÄr gemensamma vÀn, Chiles lagliga president, Salvador Allende (ApplÄder) sade i sitt sista tal:

“De har styrkan, de kan kuva oss, men samhĂ€llsprocesser stoppas varken med brott eller med den rĂ„a styrkan. Historien Ă€r vĂ„r. Och det Ă€r folken som gör historien.” (ApplĂ„der).

Och dÀrför stÄr vi solidariska med Chiles folk. En dag blir det Äter fritt (ApplÄder).

Den andra lÀrdomen Àr att nÀr vÀl förtryckarna störtats sÄ mÄste det fredliga samhÀllsbyggandet ta vid. Det Àr ofta ett grÄtt och slitsamt arbete, ett envetet och kontinuerligt reformarbete som fordras för att bryta den interna underutvecklingen och det externa beroendet. Det kan i lÀngden endast ske under mÀnniskornas egen aktiva medverkar (ApplÄder).

PÄ Kuba Àr revolutionen Ànnu inte tvÄ Ärtionden gammal. Men ni har ÀndÄ Ästadkommit mycket. Kuba, ett blockerat land, intar pÄ utbildningens och hÀlsovÄrdens omrÄde den första platsen i hela Latinamerika (ApplÄder). Detta har skett under stora personliga uppoffringar. Jag förstÄr den stolthet ni kubaner mÄste kÀnna, nÀr ni ser era barn gÄ i skolan, och de sjuka och gamla fÄ vÄrd. Och ni har med stor kraft och framgÄng utrotat arbetslösheten (ApplÄder).

“Det hĂ€r har varit ett fascinerande besök genom det spontana och varma mottagande som visats oss, de intressanta lösningar pĂ„ problemen vi fĂ„tt taga del av samt Fidel Castros vidsynthet. Det har verkligen varit intressant att fĂ„ tala med honom. NĂ€r jag nu Ă„tervĂ€nder hem beklagar jag att jag inte stannat hĂ€r en lĂ€ngre tid.

I Sverige har vi haft en annan utveckling Àn pÄ Kuba

I Sverige har vi haft en annan utveckling Àn pÄ Kuba. Vi har en annan historisk bakgrund och andra villkor. Vi har fört vÄr kamp för demokrati, för social rÀttvisa och ekonomisk utjÀmning. Sverige var för ett par generationer sedan ett av Europas fattigaste lÀnder, ett hÄrt klassamhÀlle. Genom politisk och facklig kamp har mÀnniskorna i Sverige förÀndrat sitt samhÀlle. Den tidiga kapitalismens brutala otrygghet har lÀmnat plats för en vÀlfÀrdsstat (ApplÄder). Vi lÀrde oss att vÄrt samhÀlle kunde förbÀttras och omdanas pÄ grundval av de mÄnga mÀnniskornas medverkan.

En av den svenska arbetarrörelsens ledare uttryckte pÄ 1920-talet denna princip och mÄlsÀttning pÄ följande sÀtt:

“En socialistisk revolution Ă€r en lĂ„ngvarig nydaningsprocess, vars kĂ€rna Ă€r det uppbyggande, outtröttliga arbetet. Det socialistiska samhĂ€llet skapas icke medelst dekret frĂ„n ovan, det mĂ„ste organiskt vĂ€xa fram i samhĂ€llsmedborgarnas arbete (ApplĂ„der). Ett regeringsdekret blir mer Ă€n en lysande sĂ„pbubbla först i det ögonblick dĂ„ samhĂ€llets egna utvecklingstendenser och medborgarnas arbete gjuta innehĂ„ll dĂ€ri.” (ApplĂ„der) I Sverige har vi haft en lĂ„ng erfarenhet av samhĂ€llsbygge.

Vi har haft god tid för vÄr omdaning av samhÀllet. Och vi Àr lÄngt frÄn att vara fÀrdiga.

Vi fortsÀtter nu att placera arbetet för full sysselsÀttning i förgrunden (ApplÄder), ty arbetets villkor styr mÀnniskornas inbördes förhÄllanden och prÀglarsamhÀllet som helhet. DÀrför spelar frÄgan om produktionens organisation en huvudroll för mÀnniskornas frigörelse. DÀrför vill vi förverkliga den ekonomiska demokratin, engagera hela folket i samhÀllsomvandlingen och lÄta den tekniska och ekonomiska utvecklingen underordnas mÀnniskornas behov (ApplÄder). Vi vill lÀgga beslutanderÀtten över produktionen och dess fördelning i hela folkets hÀnder och frigöra medborgarna frÄn beroende av varje slags maktgrupper utanför dess kontroll (ApplÄder).

Vi stÄr sÄledes i början av den stora uppgiften att demokratisera det ekonomiska livet. Medvetna, kritiska och aktiva mÀnniskor Àr en förutsÀttning för att besluten om gemensamma angelÀgenheter skall fattas i folkflertalets intresse. Genom ökat deltagande i samhÀllsomdaningen vidgas den enskildes överblick, ökas hans kunskaper och utstrÀcks hans ansvarskÀnsla frÄn det privata till att Àven omfatta medmÀnniskorna och det samhÀlle i vilket han ingÄr (ApplÄder). DÀrigenom kan mÀnniskorna sjÀlva ta ansvaret för sin framtid, omskapa de materiella villkoren och bygga en gemenskap av fria och sjÀlvstÀndiga mÀnniskor (ApplÄder).

Jag har mött en kontinent dÀr kraven pÄ en förÀndring ljuder starka

Detta Àr första gÄngen en svensk regeringschef besöker Latinamerika (ApplÄder). Jag har mött en kontinent dÀr kraven pÄ en förÀndring ljuder starka (ApplÄder). Vad dessa lÀnder begÀr Àr nÄgot ganska sjÀlvklart: att sjÀlva fÄ forma sin framtid, att skapa vÀlstÄnd för sina folk pÄ grundval av egen förmÄga och egna naturresurser (ApplÄder). I denna vÀrldsdel finns omÀtliga rikedomar i form av mÀnskliga och materiella resurser. Att frigöra dessa slumrande resurser Àr en vÀldig uppgift.

En grundlĂ€ggande förutsĂ€ttning Ă€r att de anvĂ€nds för de egna folkens vĂ€lfĂ€rd. Det program för en ny ekonomisk vĂ€rldsordning, som FN:s generalförsamling antagit, Ă€r ett viktigt steg pĂ„ vĂ€g mot ett vĂ€rldsomfattande samarbete mellan stater pĂ„ rĂ€ttvisa villkor. I Latinamerika tillhör Kuba de lĂ€nder som lĂ€nge gĂ„tt i brĂ€schen för sĂ„dana krav (ApplĂ„der), och för en strĂ€van till ekonomisk frigörelse, “la segunda independencia” (ApplĂ„der).

KÀra vÀnner, jag kan försÀkra er att en vÀxande svensk opinion med intresse och sympati följer denna strÀvan till interamerikansk solidaritet och oberoende. Det Àr en utveckling som borde vÀlkomnas i alla lÀnder, inte motarbetas (ApplÄder). Ty sÄ lÀnge orÀttvisor, utsugning och misÀr rÄder kan ingen verklig fred och avspÀnning i vÀrlden uppnÄs (ApplÄder).

FÄr jag sluta med att tacka för att ha fÄtt detta tillfÀlle att tala till Er, tillsammans med Fidel Castro, pÄ denna historiska plats.

Leve vÀnskapen mellan Sverige och Kuba! (ApplÄder och leverop)

Leve solidariteten mellan folken!

(ApplÄder och leverop)

Viva Cuba independiente!

(ApplÄder och leverop)



 24
sep
Seneste opdatering: 24/9-04 kl. 1928
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

I dagens Weekendavis kan man sĂŠtte sig ind i det gennemsocialiserede uddannelsessystem i Sverige – lighedsgymnasiet, hvor 98 % af en Ă„rgang gĂ„r, og hvor bilmekanikere, damefrisĂžrer grĂŠssser side om side med kommende kirurger og astrofysikere. Noget for Ulla TĂžrnĂŠs ?


Af TINE EIBY

DE unge myldrer ind i klasselokalet. Til sidst er de sÄ

mange, at der mÄ hentes flere stole, sÄ pigerne ikke behÞver klemme sig

venindeagtigt sammen to og to pÄ en enkelt stol.

Pigerne er forvejen klemt

godt ned i stramme cowboybukser, tÊtsiddende t-shirts og de smÄ hvide balletsko,

der tilsyneladende hĂžrer til uniformen for tiden. Ligesom drengene generelt har

sat pandehĂ„ret op til fest og gĂ„r med jeans’ene sĂ„ lĂžsthĂŠngende, at skridtet

hĂŠnger i knĂŠhĂžjde, og buksebenene hober sig op i tunge folder om

kondiskoene.

»I skal gÞre jer klart, at de karakterer, I fÄr, mÄ I leve med resten

af livet,« siger lÊreren og ser ud over klassen.

Eleverne er lige startet i 1.g, har hÞjst gÄet der en fire-fem uger og

fÄr lÞbende nye informationer om, hvad det vil sige at gÄ i gymnasiet.

Pointsystemer. Karakterer. Adgangskrav til de videregÄende uddannelser. FravÊr,

manglende godkendelse og sÄ videre.

Hvor man dog kender det, tĂŠnker man. Men

herefter hÞrer alle ligheder med dansk gymnasieliv ogsÄ op. For vi er pÄ den

anden side af Øresund. PĂ„ Filbornaskolan – et af de store forstadsgymnasier i

Helsingborg.

Herovre er det noget helt andet at gÄ i gymnasiet, end det er i

Danmark. FÞrst og fremmest fordi alle gÄr i gymnasiet. AltsÄ det, de herovre

kalder for gymnasiet. For at vĂŠre helt nĂžjagtig er det 98 procent af en

ungdomsÄrgang, der fortsÊtter i gymnasiet efter grundskolen.

»Det er slet

ikke noget, vi reflekterer over lÊngere. SÄdan er det bare,« siger en svensk

gymnasiechef. Og dog er der kun ni Ă„rs undervisningspligt i Sverige – ligesom i

Danmark. Hvordan hĂŠnger det sammen?

Ud med klasseskolen

Helt tilbage i 1970 lavede svenskerne systemet

om, sĂ„ alle ungdomsuddannelser – det vil sige bĂ„de erhvervsuddannelserne til for

eksempel tĂžmrer, kleinsmed og landmand og gymnasierne samt alle Ăžvrige

ungdomsuddannelser til eksempelvis sygepasser, plejer etcetera – blev slĂ„et

sammen til en fĂŠlles gymnasieordning.

»Det skete ud fra et Þnske om ligestilling. Om at skolen skulle vÊre

for alle. Og det var vel et billede pÄ den socialistiske drÞm, som var sÄ

karakteristisk i det svenske samfund pÄ den tid,« forklarer Lennart Edlund, der

er rektor for en rĂŠkke af Filbornaskolens afdelinger.

»Inden da havde vi haft

en heftig debat mellem dem, som ville forsvare gymnasiet, som det var. Det vil

sige som et sted, hvor man ville beskytte sig imod bestemte grupper.

Klasseskolen kan man sige. Og sÄ dem, der mente, at man ikke bÞr dele bÞrn op i

sĂ„ ung en alder. At skolen bĂžr vĂŠre et sted, der giver ‘mere til flere’, som vi

sagde. I et samfund som det svenske, hvor det er knowhow, vi konkurrerer pÄ, var

det vigtigt for os at fÄ sÄ mange som muligt til at gÄ i skole sÄ lÊnge som

muligt,« siger Lennart Edlund.

Skolen skulle i det hele taget menneskeliggĂžres. Ved samme lejlighed

gjorde svenskerne det derfor ogsÄ af med studentereksamen. For den betÞd

udskillelse af alt for mange. Frem for elitÊr bedÞmmelse af enkeltstÄende

her-og-nu-prĂŠstationer ved den grĂžnne filt ville man fremover give afsluttende

helhedsbedĂžmmelser. Og her taler vi ikke om karakterer ud fra en 13-skala, som

vi kender den. Det svenske karaktersystem i gymnasieskolerne rummer alt i alt

kun fire karakterer: »Icke godkÀnd (IG), GodkÀnd (G), VÀl godkÀnd (VG) samt

Mycket vÀl godkÀnd (MVG)«, fremgÄr det af Skolverkets hjemmeside. I forbindelse

med en kommende reform diskuteres det dog nu at genindfĂžre eksamen under en

eller anden form.

I de fÞrste mange Är gik bestrÊbelserne pÄ at skabe lige forhold mellem

hÄndens og Ändens arbejde sÄ vidt, at elever fik papir pÄ, at de havde afsluttet

gymnasiet, hvad enten de havde taget en toÄrig praktisk eller en treÄrig boglig

uddannelse pÄ samme sted. Ved gymnasiereformerne i starten af 1990erne blev

resultatet for sÄ vidt en yderligere udjÊvning. Nu skulle eleverne pÄ de

praktiske uddannelser ogsÄ til at gÄ tre Är i gymnasiet, og der blev lagt ekstra

stor vÊgt pÄ de sÄkaldt almendannende kernefag. Denne gang var det en borgerlig

regering, der sad for bordenden. Enhedsskolen var kommet for at blive.

For lidt slik

»MÄ vi selv lave grupper?« spÞrger en platinblond pige

i cyklamenfarvet t-shirt og ser op pÄ lÊreren med et bedende blik.

»Ja!«

svarer hun hurtigt. »Men sÄ mÄ I ogsÄ vise, I kan klare det,« tilfÞjer hun. Og

begynder at skrive grupper op pÄ tavlen: »Emmy, Madde, Therese, Nanna.«

Faget

er HelsepÊdagogik, og vi er pÄ BÞrne- og Fritidsprogrammet, sÄ her er et massivt

overtal af piger. Ud af 17 elever er der kun 5 drenge.

LĂŠreren har – som det er kutyme i mange fag her pĂ„ skolen – valgt at

lÄse dÞren for at lÊre eleverne at komme til tiden pÄ den barske mÄde. Nu

buldrer det pÄ dÞren igen og igen, og der fnises over hele linjen. Der rÄbes

ogsÄ lidt udefra, men de formastelige bliver fÞrst lukket ind senere, da en

aktuel avisartikel om problemer med sĂžde sager i gymnasieskolernes cafeterier er

blevet runddelt.

Kostchefen i Helsingborg har udtalt, at hun synes, eleverne

er for umodne til selv at vĂŠlge, om de skal kĂžbe mad eller kanelboller og andre

sÞde sager i skolernes cafeterier. Nu er det op til eleverne pÄ BÞrne- og

Fritidsprogrammet at tage stilling. Er der for mange sÞde sager pÄ skolerne, og

hvad skal man gĂžre ved det?

»Jeg synes, der er for lidt,« siger en tyk pige og vifter sig

demonstrativt med artiklen.

Filbornaskolan er med sine tusind elever og

tilbud om ni ud af sytten nationale gymnasieprogrammer indbegrebet af tanken om

en gymnasieskole, hvor bÞrn af alle slags forÊldre gÄr. En skole, der

reprÊsenterer »hele samfundet«, som Lennart Edlund siger.

Man kan gÄ om ad

gymnasiets HÄndvÊrkerstrÊde eller ind pÄ Medieafdelingen, lÊse sprog, gÄ pÄ

pĂŠdagogisk linje eller tage BĂžrne- og Fritidsprogrammet. Fra industrihallen

hĂžres svejseapparaternes knitren, mens andre studerer naturvidenskab eller

samfundskundskab inde ved siden af. Man kan fÄ sig en International

Baccalaureate (IB) eller gÄ eliteidrÊtsvejen. Endelig kan man som handicappet gÄ

vejen om ad Filbornaskolans tilbud om gymnasiesĂŠrskole. Her er plads til

alle.

Hvor er tĂžrklĂŠderne?

Visionerne om lighed og integration synes ved

fÞrste Þjekast at vÊre lykkedes. Kun skiltene pÄ skolens hovedstrÞg, tvÊr- og

sidegader antyder hvor i samfundshierarkiet det lige er, at eleverne pÄ lÊngere

sigt stiler imod. Ellers er her nogenlunde ens overalt. Kun afbrudt af smÄ

cafeer, mĂždesteder og elevernes lockers, selvfĂžlgelig. High school-modellen er

Äbenbar. Og mon ikke ogsÄ den har vÊret med til at sÊlge produktet til mange

svenske forĂŠldre og elever.

OgsÄ fysisk er Filbornaskolan barn af sin tid. En

etplanskole, der breder sig ud over grĂžnne omgivelser. Bygget i starten af

80erne og allerede godt brugt.

Tonen er uformel. »Hej chef,« rÄber eleverne, da gymnasiechef Lars-Olof

Ludvigsson pÄ et tidspunkt viser sig pÄ gangene. GrÊnsen for ligevÊrdigheden gÄr

dog ved dÞren til lÊrervÊrelset, hvor lÊrerne mÄ have nÞglerne frem og lÄse sig

ind.

Eleverne selv ligner hinanden til forveksling. Kasketter, kĂŠder og godt

med gele i hÄret for drengenes vedkommende. Og hestehaler, smÄ fikse hÄndtasker

og stramtsiddende tĂžj for pigernes – det gĂŠlder ogsĂ„ de tosprogede piger. Til

trods for at omkring en tredjedel af eleverne pÄ Filbornaskolan er af anden

etnisk herkomst, er her ikke et tĂžrklĂŠde at Ăžje.

»Nej-nej, selvfÞlgelig

ikke,« lyder Lennart Edlunds himmelfaldne svar pÄ et direkte spÞrgsmÄl om,

hvorvidt der er forbud mod at bĂŠre det muslimske tĂžrklĂŠde. Faktisk havde skolen

for nylig en svensk konvertit, men hun blev overtalt til at lade det muslimske

slĂžr falde igen, forklarer han.

Filbornaskolan har som forstadsskole et stort optag af socialt

belastede elever og fik ogsĂ„ hurtigt ry for at vĂŠre ‘indvandrergymnasium’. Af

samme grund fik skolen for fÄ Är siden sikret sig nye gymnasieprogrammer som IB

og eliteidrĂŠt med naturvidenskab, pĂŠdagogisk linje og samfundskundskab

kombineret med medie. SelvfÞlgelig med det formÄl at tiltrÊkke flere

ressourcestĂŠrke elever.

»Vi har vÊret tvunget af omstÊndighederne til at gÞre det bedre, gÞre

noget sĂŠrligt. For selv om vi har mange elever, der mĂ„ske kun fĂ„r ‘GodkĂ€nd’,

mens de pĂ„ friskolerne har mange elever med ‘Mycket vĂ€l godkĂ€nd’, sĂ„ fĂ„r vi de

samme penge. Det kan man blive noget sÄ forbandet over,« som rektor Edlund

siger.

Profilskoler

Netop friskolerne myldrer frem som et af mange tegn pÄ,

at det i realiteten er sÄ som sÄ med ligheden i den svenske gymnasieskole.

Friskolerne er privat drevet, om end de er offentligt finansierede skoler. Alene

inden for det seneste Ă„r er andelen af elever, som vĂŠlger frie gymnasier steget

fra 8,2 til 10,3 procent.

»PÄ den mÄde fÄr vi den segregerede skole igen ad

bagvejen,« mener Lennart Edlund.

For at klare sig i konkurrencen med

friskolerne sker der samtidig det, at flere og flere offentlige gymnasier – isĂŠr

i de store byer – gĂ„r hen og bliver sĂ„kaldte profilskoler. Det handler meget

naturligt om at lokke de dygtige elever til.

En af dem er Tycho Braheskolan, der hÞjst ligger fem minutters vej pÄ

cykel fra Filbornaskolan – men godt placeret i et villakvarter og tĂŠt op ad

andre uddannelsesinstitutioner. Ligesom Filbornaskolan er det en stor skole med

godt 1000 elever og op imod en fjerdedel bĂžrn af anden etnisk herkomst. Men her

byder man isÊr ind pÄ de ambitiÞse elever, der vil lÊse natur- eller

samfundsfag.

I Ă„r har skolen udbudt et helt nyt program: Life Science, der er

skrĂŠddersyet til de elever, som gerne vil specialisere sig inden for biotek. For

de samfundsfaglige er der en meget velbesĂžgt og delvist engelsksproget

Europa-linje, der gÄr i dybden med Europas nationaliteter, konflikter og

relationer til omverdenen, med EUs institutioner og med ‘Sverige set udefra’. PĂ„

den praktiske side har skolen profileret sig med en sĂŠrlig sĂžfartslinje samt en

tekniklinje, hvor design og datateknologi stÄr stÊrkt.

Men selv pÄ en

alfavnende ‘skolen for alle’ som Filbornaskolan gĂ„r der – nĂ„r det kommer til

stykket – ogsĂ„ meget tydelige sociale skel ned gennem skolen. Alene

selvbevidstheden pÄ de studieforberedende fag er til at tage og fÞle pÄ.

»Jeg vil lÊse pÄ universitetet,« siger en ungersvend med lange sorte

krĂžller og smiler underspillet, uden at man dog et sekund er i tvivl om

selvvĂŠrdet.

De er bare tretten elever pÄ faget erhvervsÞkonomi. Godt

halvdelen af gruppen gÄr pÄ samfundskundskabsprogrammet, mens de resterende

lĂŠser en kombination af medie og samfundsfag. Eleverne mĂžder til tiden og

smÄsnakker voksent med lÊreren, inden undervisningen begynder. Da lÊreren tager

ordet, stĂ„r dĂžren fortsat Ă„ben – her er der ikke behov for at lĂ„se nogen ude. Og

der er heller ikke fnis eller surmuleri i krogene. Her er det tydeligvis i orden

at vĂŠre interesseret, uden at man af den grund risikerer at blive betragtet som

dukset.

Efter en kort introduktion om lĂžbende kontering, deles klassen op i et

hold, der gÄr ud og finder PC-skÊrme, mens resten bliver og arbejder i klassen.

LĂŠreren gĂ„r lidt frem og tilbage for at hjĂŠlpe – disciplinen er der ikke noget i

vejen med. Eleverne arbejder bare stille og roligt og mÄlrettet med deres

opgaver.

Klippe-klistre

Det er pÄ fag som samfundskundskab, naturvidenskab og

til dels ogsÄ handel og medier, at man finder den elevgruppe, der kan

sidestilles med dem, der tager en gymnasial vej i Danmark. Og procenterne i

Danmark og Sverige svarer nogenlunde til hinanden – begge steder er det godt og

vel 55 procent, der vĂŠlger den egentlig studieforberedende vej gennem

ungdomsuddannelserne, mens 40-45 procent vÊlger at gÄ den erhvervsfaglige

vej.

OgsÄ efter gymnasiet er parallellerne til at fÄ Þje pÄ. Det er omkring

42 procent af de danske og 43-45 procent af de svenske unge, der fortsĂŠtter med

en eller anden form for videregÄende uddannelse, inden de er blevet 25 Är. Selv

om det svenske skolesystem lÊgger ud med en ambition om at ville have fat pÄ

alle, har det altsÄ ikke nÊvnevÊrdig stÞrre succes med hensyn til at fÄ de unge

til at lĂŠse videre.

Et af den svenske models store udfordringer er, at den

har specialiseret sig i en sÄdan grad, at eleverne allerede i 9. klasse skal

foretage meget grundlĂŠggende valg for deres fremtid.

I fĂžrste omfang har det

vÊret for at favne sÄ bredt som overhovedet muligt. Men lighedstanken har ogsÄ i

sig selv genereret yderligere specialisering. Et eksempel er BĂžrne- og

Fritidsprogrammet, som blev en forrygende succes, da det var lanceret i 1992.

Alene i Helsingborg meldte der sig 240 elever, som gerne ville uddanne sig til

at arbejde med mennesker og pĂŠdagogik.

Men det varede ikke lÊnge, fÞrend faget blev hÄnet som

»klippe-klistre«, og eleverne sÞgte over pÄ samfundsskundskab igen. I anden

halvdel af 1990erne var det kun omkring 30 om Ă„ret, som sĂžgte BĂžrne- og

Fritidsprogrammet. NĂ„r man skulle have de bogligt svage med kunne det ikke

samtidig give tilstrĂŠkkeligt med points til, at eleverne bagefter kunne lĂŠse til

lÊrer eller pÊdagogik pÄ universitetet.

»Og sĂ„ var der problemet med, at ‘dem, der gĂ„r der, vil jeg ikke gĂ„

sammen med’,« som Lennart Edlund siger. Programmet var sĂ„ specielt, at det var

blevet socialt stigmatiserende at gÄ der. Derfor mÄtte man oprette endnu et

specialprogram – det pĂŠdagogiske.

Konsekvensen af det store udbud af

programmer er, at mellem 30 og 40 procent af de unge vĂŠlger om. Alene inden for

de fĂžrste fire uger af 1.g vĂŠlger en fjerdedel af Helsingborgs unge om igen,

oplyser Lennart Edlund. Valget er ganske enkelt for kompliceret.

Hvem er

du?

Og sÄ er den faglige pris for ligheden fortsat til debat.

PĂ„ et sted

som Filbornaskolan kan man som dansker godt savne den akademiske Ă„nd, som trods

alt stadig prÊger atmosfÊren pÄ mange danske gymnasier. Her emmer der typisk af

fag og af bĂžger og uddannelsestradition. Af lyst til lĂŠrdom. Det danske

gymnasium bryster sig fortsat af at vĂŠre noget helt andet end

folkeskolen.

Anderledes pÄ de menneskeliggjorte svenske gymnasier, hvor man

forlĂŠngst har lagt op til brud med traditionerne, siger den svenske etnolog

professor Jonas Frykman fra Lunds Universitet.

»Den svenske skole har lÄnt

mange ideer fra privathjemmet i et forsÞg pÄ at menneskeliggÞre skolen. Det er

kommet til at handle om identitet. Om hvem man er, frem for hvad man kan blive –

hvilket jeg jo synes, at skolen burde handle om,« tilfÞjer Jonas

Frykman.

Tycho Braheskolans stedfortrĂŠdende gymnasiechef Malcolm Hansson er

til gengĂŠld kritisk over for den danske model:

»Jeg mÄ nok erkende, at jeg

betragter det danske gymnasium som funderet pÄ nogle forholdsvis konservative

vÊrdier. Det er, som om man i Danmark stadig er mere fokuseret pÄ kundskaber i

traditionel forstand, hvor vi prĂžver at arbejde med eksempelvis naturvidenskab

pÄ en anderledes mÄde med flere praktiske Þvelser,« siger han. Og refererer til,

hvordan et par naturvidenskabsklasser netop har brugt en hel dag i

forlystelsesparken Liseberg med at tage livtag med diverse fysiske love og

konkrete mÄleredskaber.

PÄ de svenske erhvervsuddannelser er fagtabet Äbenbart. Det fremgÄr af

en dugfrisk rapport fra Stockholms regionplankontor, at erhvervsuddannelserne

ikke klÊder de unge pÄ til at gÄ ud og fÄ arbejde. De »duer ikke«, udtaler

regionplandirektĂžr Sven-Inge Nylund ligefrem til Dagens Nyheter. Eleverne har

fÄet alt for lidt tid til selve praktikken.

De unge selv er heller ikke tilfredse med erhvervsuddannelserne. En

LO-rapport fra forÄret kunne melde om, hvordan frafaldet er steget dramatisk. 80

procent af dem, der begynder pÄ automekanikerprogrammet falder fra igen. Det

samme gÊlder for halvdelen af de unge, der starter pÄ BÞrne- og Fritids-, bygge-

og industriprogrammerne.

»Det var en smuk tanke, der lÄ bag Þnsket om at bryde med traditionerne

og skabe en skole for alle. Men effekten blev en eliteskole,« lyder Jonas

Frykmans dom. NĂ„r man vil bryde med skolens formelle verden af

uddannelsestraditioner og lade de uformelle – i praksis de sociale og

individuelle forhold – spille en stĂžrre rolle henne i skolen, sĂ„ er man ogsĂ„ med

til at udskille bÞrn. For sÄ bliver det af afgÞrende betydning, hvordan man er

klÊdt pÄ i forvejen. Og om forÊldrene er lÊger pÄ sygehuset eller arbejder ved

samlebÄndet henne pÄ Alfa Laval, siger Frykman. SÄ bliver det svÊrt at flytte

sig fra sin baggrund.



 9
sep
Seneste opdatering: 9/9-04 kl. 2229
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

http://www.weekendavisen.dk/kultur/ulrikhoy/artikel:aid=11152:dpol=2

Sverige
Af
ULRIK HØY
NR. 37,
6. – 12. september 2004
DET har vĂŠret gyldne dage for Sverige ved OL i
Athen. Guld i trespring, guld i kvindernes syvkamp, guld i mĂŠndenes hĂžjdespring, guld i toerkajak. Det er fornemt, hvortil kommer, at Sverige er et stort land
med plads til kĂžreglĂŠde og kloge elsdyr. Ja, og Bellman, Fredmans Epistler, Evert Taube, Sven Bertil Taube, Fred Åkerström og Tomas Tranströmer, nobelprisvĂŠrdig lyriker.

Det er mange plusser og et minus, der vokser for hver dag:
indvandringen. Det er svĂŠrt at protestere, man gĂžr klogt i at lade vĂŠre, selvom der er tale om den mest radikale ĂŠndring af det svenske samfund i moderne tid. Reelt en befolkningsudskiftning af dimensioner, alt imens problemet vokser, fordi magten og medierne har aftalt at tryne de genstridige.

Det er lykkedes, stort set, skÞnt noget tyder pÄ, at grÊnsen er nÄet.
Svenskerne har ganske vist ikke mobiliseret et slagkraftigtprotestparti som Dansk Folkeparti, sÄ det er ikke derfra modstanden kommer. Den kommer faktisk fra magthaverne selv, fra politikere og embedsmÊnd, der erkender, at
Folkehjemmet stĂ„r med kĂŠmpemĂŠssige, ulĂžste problemer. De siger det ikke Ă„bent, de camouflerer det, f.eks. ved at fĂžre krigen over i fjendens lejr, og den lejr er jo arvefjendens – historisk set – og altsĂ„ ogsĂ„ nu. Det er mindre pĂŠnt, men det mindre pĂŠne er en realitet, nĂ„r svensk praksis undergraver dansk retspraksis
pÄ et omrÄde, der ogsÄ omfatter den omdiskuterede 24-Ärsregel for giftermÄl, familiesammenfÞring osv.

Justitsminister Thomas Bodström fÞrer an i manÞvren, der giver ham anledning til at lufte det moralske bedrevÊrd. En svensk specialitet. Hvis det minder om noget, er det dobbeltmoralisten og fredsfyrsten Olof Palme. Det fredssÊle Sverige var jo storeksportÞr af bomber og granater til de varme lande, og Palme selv havde en gribende evne til at fremhÊve det fredelige aspekt og dÞlge det krigeriske. En virtuos. Hvad Thomas Bodström ikke er. Han er amatÞr,
men her har vi en dobbeltmoralist, der skammer andre ud for at lĂžse den type problemer, man ikke selv kan lĂžse.

Sverige tager imod omkring 25.000 familiesammenfÞrte om Äret, og de kommer til Sverige, fordi de har let adgang, ikke fordi den svenske befolkning sukker efter dem. TvÊrtimod. Svenskerne sukker i stigende grad, men ikke efter det, og det har fÄet magthaverne til at reagere. Omsider. For nationen har ikke rÄd til det, politikerne kan ikke hÄndtere det, og sÄkaldt gammelsvenskere
reagerer pÄ den gammeldaws facon: ved at flytte. De stemmer med benene, nÄr de politiske vilkÄr nu er, som de er.

Sverige hartilgift et katastrofalt underdimensioneret politi pÄ ca.
halvdelen af EU-gennemsnittet. Det mÄ bare ikke siges, selvom Sveriges nys hjemsendte konsul i New York, sagde det alligevel. Til Dagens Nyheters debat den 20. august udtalte han, at »det kÀnns tryggare i New York Àn i Sverige,« og det er dristig tale. Bemeldte konsul stÄr nÊppe til livsvarig bespisning pÄ rÄdhuset, hvad der heller ikke er rÄd til, for Þkonomien skranter, skatterne
forhÞjes og ydelserne beskÊres. IfÞlge Þkonomiprofessor Bo Södersten er den svenske velfÊrdsstat sÄ rundbarberet, at den vil vÊre helt borte om 15 Är. For Þjeblikket er der 4,3 mio. svenskere til at forsÞrge 4,7 mio., og blandt de fÞrste er der en anselig mÊngde offentligt ansatte.

Konsekvensen er som sagt, at »gammelsvenskere« ikke bare udvandrer fra de tre stĂžrste byer – alle med over 40 pct. indvandrere og efterkommere – de forlader ogsĂ„ de mellemstore byer. Hvad storbyer angĂ„r, har MalmĂž i 2003 slĂ„et sin egen rekord i fraflytning af hovedsagelig bĂžrnefamilier: 14.000. Det er flot, ja helt olympisk og lige til guldmedalje i stem med fĂždderne.
Alt det ved Bodström og konsorter, men da de ikke er til sinds at gÞre 30 Ärs fejlslagen politik til et offentligt anliggende, gÞr de noget andet. De strammer administrativt, de ordner sagen pÄ embedsmandsplan, det er nÞdtvungent, det er nÞdvendigt, det er bare for sent og for lidt. Bodströms Êrinde er at lÊgge sagen dÞd politisk med moraliserende skuespil for hjemmepublikummet. PÄ samme mÄde som
den ulyksalige Mona Sahlin gjorde det i 2002 – med ringe held for Ăžvrigt.

At Bodström anvender ordet »formynderi« om Danmark er en joke for Ă„ndeligt mindrebemidlede, for er der nogen, der spiller formyndere – og gĂžr det i uskĂžn forening – sĂ„ er det magten og medierne i Sverige.
Af ULRIK HØY