25
feb
Seneste opdatering: 25/2-08 kl. 1332
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

(“Vejen til Damaskus” i Trykkefrihedsselskabet d. 19.2. 2008. Video med Jørgen Bæk Simonsen, Kim Møller, Garbi Schmidt, Lars Hedegaard , Kate Østergaard og Torben Hansen. Den første time er oplæg fra debattørerne i den nævnte rækkefølge. Samlet længde 118 minutter. Man kan med fordel klikke “go to Google video” og “collapse frame” for at se dem i helskærm. ) LFPC:

Jeg skrev i omtalen fra i onsdags, at debatten havde været velgørende, fordi man fik illustreret de velkendte modsætninger mellem positionerne i debatten face-to-face. For mit eget vedkommende var det først og fremmest forstemmende, at de tre fra akademikerstanden tilsyneladende ikke er i stand til at variere deres tilgang til emnet – mere præcist, at forholde sig til de konkrete fænomener i virkeligheden som optager deres opponenter. Monoman bortrelativisering af disse fænomener, og lige så monoman betoning af pluralitet og standende diskussioner i den muslimske verden, er ikke udtryk for et ønske om “dialog”, snarere det modsatte. At se videoen fra debatten igennem kan være uhyre illustrativt. Man opdager således usikkerheden i kropssprog og stemmeføring, især hos de to kvindelige paneldeltagere fra islamforskningens verden. Kære læser, De skal nu se hvorledes en tydeligt trængt akademiker, måske utilpas ved at befinde sig på udebane, skal prøve at afvise koblingen mellem den danske intifada, og Muhammed som forbillede. Er dette det ypperste som dansk islamforskning kan præstere?

VIDEO 1, 14:50: Jannik Kofoed (ordstyrer): Så vil jeg godt spørge dig, Kate Østergaard, når du siger at man, det er bare ligesom for at finde en forklaring på hvorfor nu vores cykelskur er blevet brændt inde på Nørrebrogade der, og skolerne andre steder, hvis det er rigtigt at hun ikke kan vurdere profeten moralsk, dvs. om han er løgner, en landevejsrøver, og en voldtægtsforbryder og alle de der ting, ik’, med vor tids øjne, ik’, men hvis det nu er sådan at han er et forbillede, kunne du så strække den til at sige at de folk som har brændt skoler og cykelskure og den slags af føler at der er mere frit slag i bolledejen fordi den slags er ikke forkert hvis profetens eksempel skal efterleves? Ja, det var plat, hva’?

Kate Østergaard: Altså, først må jeg sige, at mig bekendt så er der ikke nogen profethistorie der omtaler afbrænding af skoler, og heller ikke af cykelskure, så det bliver lidt svært at finde et fornuftigt belæg for at profetens sunna skulle få en til at brænde skoler af, og selvfølgelig så kan jeg jo ikke svare på hvilke begrundelser de pågældende personer der går og brænder skoler af de nu har …

Man må så også afvise enhver kobling mellem 9/11-kaprerne, og Muhammeds eksempel: Flyvemaskinen var ikke opfundet på “profetens” tid. Dansk islamforskning anno 2008, på et højt intellektuelt niveau. Den opmærksomme læser vil erindre, at Rune Engelbreth Larsen for kort tid siden brugte nøjagtig samme undvigemanøvre i en radiodebat med Lars Hedegaard, som vi omtalte her. Spørgsmålet om generelle karakteristika ved islam forsøges undviget ved at flytte fokus til detaljerne, og så afvise det generelle ud fra uoverensstemmelser mellem disse. Tankevækkende. Kate Østergaard og Garbi Schmidt har ikke JBS’s karisma, og er ikke slet så rutinerede talere som ham. Her betoner Kate Østergaard den velkendte bæksimonsenske pluralitet:

VIDEO 1, 42:30: Muslimer mener alt muligt forskelligt, og som regel helt modsatrettede ting [med eksempel i fejring af “profetens” fødselsdag på en lille ø i Indonesien, og velsignelse ved helgener, LFPC]…. Der er en referenceramme, man kan tale om islam som en referenceramme, som et system af betydninger som muslimer forholder sig til, og der er det klart, at Koranen er vigtig, og også andre islamiske skrifter er vigtige, profeten Muhammed er vigtig, forskellige rituelle begivenheder er vigtige, fordi det alt sammen er noget man forholder sig til. Man forholder sig altså bare ikke ens til dem, ligesom man ikke forholder sig ens til profetens fødselsdag. Så det fælles i fejringen af profetens fødselsdag, det er altså at man forholder sig til profeten Muhammed som en særlig person. Men man forstår ham vidt forskelligt.

I modsætning hertil tager Lars Hedegaard udgangspunkt i konsekvenserne for os vantro, som må være vores relevanskriterium i valget mellem tolkninger, samt i magtforholdene igennem historien:

VIDEO 1, 29:00, Lars Hedegaard: Den danske universitetselites påstande om at islam ikke har nogen kerne, ikke har noget uforanderligt element i sig, og derfor ikke er noget, støder jo desværre an mod islams selvforståelse, og der er det vigtigt at holde sig for øje, at hvis det er sådan, at islam ikke er andet end tolkninger, så er alle tolkninger jo i udgangspunktet lige gode, lige valide. Det betyder, at Osama bin Ladens, Talibanernes, al-Qaedas, Hizb ut-Tahrirs, wahabisternes, salafisternes, alle mulige andres tolkninger, er lige så gode, eller faktisk bedre end, Jørgen Bæk Simonsens. JBS har nu ingen ret til at tolke islam, da han ikke er muslim. Det vil altså sige, at vi kan vælge hvilken tolkning vi lægger vægt på, hvis vi skal tage JBS på ordet, og der vil jeg som dansker, som modtager af islamisk påvirkning udefra, naturligvis vælge den tolkning som har mest indgribende betydning for mit liv, dvs. den mest voldsomme tolkning af islam, dvs. den som sætter sig igennem ved rå vold, fordi sådan er disse diskussioner i islams 1400 år historie jo altid blevet afgjort. Den herskende tolkning er den der kan sætte sig igennem på gadeplan, med de fleste slagsmål. (video 49:37)

Det kan være særdeles nyttigt at gå i dybden med JBS’s indlæg, fordi han her udstiller sin uformåen i forhold til konkrete spørgsmål på pinlig vis. Et eksempel:

VIDEO 2, 13:00: Spørger: Som vi har hørt, er islam ingenting i sig selv, deriblandt profetens eksempel for de rettroende, som er beskrevet i sira, Ishaq, jeg har læst den i engelsk oversættelse, og i al-Tabari. Mit spørgsmål er, hvordan kan de blodige begivenheder stå som et godt eksempel for muslimer og ordentlige mennesker i dag, JBS?

Jørgen Bæk Simonsen: Ja, dertil er der først to korrektioner, et, denne her anmeldelse kommer ikke fra Syddansk Universitetsforlag, men i det tidsskrift der hedder Tidsskrift for Islamforskning, der intet har at gøre med Syddansk Universitetsforlag, det er så, det er så en misforståelse. Men den anden misforståelse, det er, siraen er ikke en af rødderne for noget som helst andet, end det er en bredt sammensat skildring af profeten Muhammed. Sunnaen derimod, er fuldstændig rigtigt opfattet normativ, og derfor vil det, som Kate så glimrende har illustreret, helt afhænge af hvem du er, hvor, så er der altså et utal af muligheder for at søge det forbillede du gerne vil have. Hvis du vil have én type forbillede, kan du uomtvisteligt, med stor sandsynlighed finde nogle traditioner. Hvis du vil have en anden, kan du finde andre. Og dét der jo er så befriende, det er, at den diskussion er så den diskussion der har præget den islamiske verden, fra dens fødsel, til dags dato. Og det vil den, efter alt at dømme, blive ved med. [Kunstpause]. Og længere er dén ikke.

Spørgeren stiller altså nogle meget specifikke spørgsmål om sammenhængen mellem bestemte begivenheder i dagens verden, og Muhammed som forbillede. JBS’s svar kan opdeles i sine komponenter:

Ja, dertil er der først to korrektioner, et, denne her anmeldelse kommer ikke fra Syddansk Universitetsforlag, men i det tidsskrift der hedder Tidsskrift for Islamforskning, der intet har at gøre med Syddansk Universitetsforlag, det er så, det er så en misforståelse.

– Rettelse af bibliografiske data uden relevans for det konkrete spørgsmål.

Men den anden misforståelse, det er, siraen er ikke en af rødderne for noget som helst andet, end det er en bredt sammensat skildring af profeten Muhammed. Sunnaen derimod, er fuldstændig rigtigt opfattet normativ,

– Korrektion vedrørende status af de forskellige kildegrupper, men en bekræftelse af Muhammeds normative status.

og derfor vil det, som Kate så glimrende har illustreret, helt afhænge af hvem du er, hvor, så er der altså et utal af muligheder for at søge det forbillede du gerne vil have. Hvis du vil have én type forbillede, kan du uomtvisteligt, med stor sandsynlighed finde nogle traditioner. Hvis du vil have en anden, kan du finde andre

– Så sættes relativeringsmaskineriet i gang. Alt er relativt, intet er mere fremtrædende eller karakteristisk end noget andet, og: ingen perspektivering efter magtforhold og voldspotentiale. Og intet sandsynliggøres ved eksempler.

Og dét der jo er så befriende, det er, at den diskussion er så den diskussion der har præget den islamiske verden, fra dens fødsel, til dags dato. Og det vil den, efter alt at dømme, blive ved med.

– Sådan har det altid været, og sådan vil det forblive.

Og længere er dén ikke.

– Så får du ikke mere for den 25-øre. (video 2: 61:01 – bemærk f.eks. den egyptiske ingeniør El-Ayouty fra min. 45:30)

Dette er varm luft. JBS har intet forklaret, men har kun bortrelativiseret specifikke, politisk sensitive fænomener. JBS har leveret en sludder for en sladder. Det er for ringe, Jørgen Bæk Simonsen. Men han ved det godt selv. Prøv at se hvordan bluffen lyser ud af ham ved den sidste sætning. Spørgsmålet er bare, hvorfor bluffer du, Jørgen?

Jørgen Bæk Simonsens indlæg indeholder tre væsentlige elementer: 1) Undvigemanøvrer. Han undlader at forholde sig til specifikke fænomener som fremdrages af hans opponenter. Han korrigerer ikke-afgørende faktuelle fejl. Han flytter fokus hen på pluraliteten og diskussionen internt i de muslimske miljøer. 2) Pluraliteten og diskussionen fremhæves blot som om disse er pointer af betydning i sig selv – der antydes intet om hvorvidt denne pluralitet indeholder tendenser og dominans, og intet om hvad disse diskussioner fører til, og hvilken rolle deres afholdelse har for de vantros situation. 3) Stemmeføring og kropssprog. Få offentlige personer taler og gestikulerer som JBS. Der er er stærk betoning af bestemte ord, og hænder og ansigt står ikke stille, men samtidigt med et bedrøvet pokeransigt. Fremhævningen af pointer giver indtryk af at her er noget af vigtighed – men, men, men: Kontrasten mellem denne postulerede betydningsfuldhed, og hvad der rent faktisk bliver sagt, er slående. Læser man ordene sort på hvidt, er indholdet pauvert eller ikke-eksisterende, og slet ikke relevant for det som det ellers skulle være et svar på. Denne stil er utvivlsomt en væsentlig grund til at han er så benyttet som han er i MSM. Den autoritative fremføring er sikkert ‘godt tv’, og journalister lader sig sikkert dupere – her taler en ‘ekspert’. Man må så bare konstatere, at JBS ikke har andre strenge at anslå i, skal vi sige, lidt mere skarpsindigt selskab. Og at han åbenbart ikke er interesseret i at bidrage med noget til ‘dialogen’. Her er jeg, tag mig som jeg er.

VIDEO 2, 26 min.: Ufrivilligt komisk moralsk ækvivalens: “Der findes naturligvis voldsomme ekstremistiske tendenser blandt muslimer, som der findes voldsomme, ubehagelige ekstremistiske tendenser blandt andre. Jeg vil forholde mig kritisk til selve fænomenet, uanset om det er en jøde, en kristen, en glad grundtvigianer – eller en muslim”. Han undviger således fuldstændigt spørgsmålet om ekstremismen ved at bedyre sin kritiske tilgang til denne – ikke ved at forklare noget som helst. På kun to sætninger glider han fra at tale om ekstremisme, til at tale om “glade grundtvigianere”. Det kommer lige fra rygmarven.

VIDEO 2, 55:00 Hedegaard: “Er Danmark et diskussionsobjekt? Vi har ikke bedt dem at komme her og forhandle om vores land”.

Måske den mest centrale passage i aftenens forløb. Hedegaard og Torben Hansen (“Politikere om embedsmænd har påtvunget samfundet mennesker der er uegnede til at leve i moderniteten”) opsummerer forbilledligt hovedpunkterne i den virkelighed som JBS glider af over for, hvilket han også gør her. Spørgsmålet om muslimers problemer med moderniteten undviger han ved at opstille moralsk ækvivalens – der er også europæere der har problemer med moderniteten. Hvis JBS overhovedet er interesseret i at nå sine modstandere med argumenter, i “dialog”, bør han tage sin egen tilgang op til overvejelse. Dette tangerer det underlødige, og er en bluff som alle kan gennemskue. (video 3: 7:12)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?