6
apr
Seneste opdatering: 7/4-08 kl. 1326
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Ifølge en meddelelse fra Ritzau har Domstolsstyrelsen i en ny personalevejledning accepteret, at kvindelige muslimske dommere bærer tørklæde i danske retssale. Nyheden fik et frimærke nederst på side 15 i B.T. den 4. april, og det er åbenbart heller ikke noget, som Domstolsstyrelsen er særlig stolt af. I hvert fald har personalevejledningen endnu ikke fundet vej til Styrelsens hjemmeside – hvis der altså er noget om snakken.

Se også fra det nye nr. af Sappho: HELLE MERETE BRIX: Freidoune Sahebjam – nekrolog, KATRINE WINKEL HOLM: Jesustegning og trusler og Hvor er PEN? , ARTHUR LEGGER: Why Spinoza Was Not Murdered , KAHTTAN JASIM: Din kone skal stenes    samt DF: Domstolsstyrelsens beslutning om hovedbeklædning må omgøres

»Fremskrittspartiet vil stenge grensen«

Presset på Norge er  øget, nu Sverige  har strammet en anelse. Norge  havde  i 2007 6.527 asylsøgere og i januar 2008 alene  1600 “familiesammenføringer”:

Fremskrittspartiet strammer kraftig inn sin innvandringspolitikk: – Vi vil begrense innvandringen. De få som får komme, vil vi sile ut, sier Frps Per-Willy Amundsen. – Vi ønsker å unngå analfabeter og andre ressurssvake grupper som vi ser ikke greier å tilpasse seg i Norge. De få som får komme, er de vi vet vil kunne tilpasse seg, sier Amundsen, som er innvandringspolitisk talsmann i Frp. Frp mener at innvandringen til Norge er altfor omfattende og er blitt et samfunnsproblem.- Vi er kommet dit at innvandrerne er i ferd med å endre Norge. Vi vil fjerne alle lykkejegere, og ønsker betydelig begrensning i innvandringen, spesielt fra land hvor integreringen går dårlig, sier stortingsrepresentanten.

– Fra hvilke land?

– Vi ser at mange fra Somalia, Afghanistan og Pakistan sliter. Mange kommer fra landsbygda, hvor analfabetismen er stor.   VG.NO  hvor læserdebatten er ret så heftig.

Selvgodhedens banalitet – her eksemplificeret ved Jens Nauntofte

Høj og lav, pinlig blogger på avisen.dk eller som Jens Nauntofte ufatteligt erfaren og berejst, det er de samme banale polemiske tricks der benyttes, når man skal sætte sig op som den ‘besindige’ iagttager der godt nok forholder sig til visse trusler imod vores fremtid, men samtidig over for læseren – her Informations hjertensgode abonnenter – finder det mindst lige så vigtigt at stadfæste ens egen stuerenhed.

Figenbladet “islamisme”, uden at en moderat islam udpeges og identificeres:

Læs nu nøje, hvad der står: “fra islamistiske kredse”. Ikke fra “islam”.

Moralsk ækvivalens – endnu engang trækkes Det Gamle Testamente frem som parallel til Koranen. Bemærk dog, at Nauntofte i sidste sætning negerer sit eget argument:

Problemet er, at nogle vestlige provokatører gerne vil have pisket en stemning op mod islam og Koranen. Det er nogenlunde lige så ubegavet som at ville piske en stemning op mod f.eks. kristendommen og Det gamle Testamente. Hvis nogen vil forsøge det sidste, ville vi blot trække på skulderen og tænke ‘herregud’. Men i den muslimske verden tager man profet-tegninger i Jyllands-Posten, Theo van Goghs film Submission og Geert Wilders video Fitna dødsens alvorligt.

Spørgsmålet om påstand om “krænkelse” skal være normgivende her i vores egne lande gøres også her til et spørgsmål om infantil lyst til at karikere – glidebanen og f. eks. “krænkelsen” over pavens brug af et gammelt citat nævnes ikke:

Vort budskab til muslimer er, at hvis de vil omgås folk fra vores demokratiske lande, så må de finde sig i blive hånet og krænket. Deres reaktion er omgående så at blive krænket på profeten Muhammeds og islams vegne. Så er det sådan, det er.

Her løfter verdensmanden Nauntofte pegefingeren mod die dumme Dänen:

Så må vi droppe ost- og smøreksport og indskrænke os til at købe noget råolie fra dem. For den vil de vel godt sælge?

Der er selvfølgelig også den mulighed, at vi – ud fra finfølelse og respekt for de muslimske samfund – ikke bevidst krænker deres profet og Koran. Hvis man – som jeg – har rejst og boet store del af livet i Mellemøsten, så har man den holdning. Men den idé kommer jeg ikke langt med her på vore breddegrader. Her er det en basal ret, at ytringsfriheden indebærer, at vi kan krænke og håne andre. At man så risikerer at få en på bærret, er måske meget sundt, så man kan lære at finde sin grænse for, hvor langt man egentlig kan gå.

Fitnas dokumentation af voldslegitimering i Koranen gøres til noget Wilders finder på, og Det Gamle Testamente skal lige med igen:

Geert Wilders video er helt upræcis. Han blander terrorangreb mod New York, Madrid og London sammen med den påstand, at Koranen er en fascistisk og intolerant bog, som bør forbydes på linje med Hitlers Mein Kampf. Selvfølgelig kan man mene at Koranen og Det gamle Testamente er både fascistiske og intolerante. For det er de. De er gamle religions- og lovtekster, som afspejler de samfund, de blev skrevet ind i. […]

Nu er det Wilders der “truer”:

Wilders video er rendyrket islamofobi, hvor det er frygten for islam der er hans ærinde. Han truer os med, at hvis vi ikke mander os op til et forsvar, vil vi alle blive kastet omkuld af en tsunami af islamisering. Herhjemme skyndte Pia Kjærsgaard at erklære sig enig.

Wilders sættes ækvivalent med voldelige jihadister. Nauntofte lader det være ved at bin Laden ikke nyder større opbakning, uden at nævne at samtlige muslimske lande i verden ville være et helvede for os at leve i, kalifat eller ej::

Wilders frygt for det militante islam er i samme kategori som Osama bin Ladens retorik. For bin Laden og de radikale islamister er genfødslen af det sande islam begyndt. Netop derfor er al-Qaeda og jihad-aktivisterne forbudt i en række islamiske lande. Det store flertal af muslimer tager afstand fra bin Ladens radikale ideer om en fundamentalistisk gudsstat.

Nauntofte kommer ind på truslen fra de voldelige jihadister og demografien, men ser den så som i tandemløb med den onde Wilders:

[…] Men man kan jo altid skubbe lidt bagpå teorien ved at fremhæve, at Libyens Moammar Kaddafi i et tænksomt øjeblik skal have sagt, at Europa skal erobres, ikke med kampvogne, men med barnevogne! Det er en provokerende forestilling, som lige er vand på islamisternes mølle, men bestemt også er nyttig for islamofober som Geert Wilders.

En fantastisk påstand: Vi kommer til at “ønske” muslimsk indvandring. Hvad mon de tilbageværende kristne i Tyrkiet, Gaza og Irak mener om dette?

[…] Men den samme skepsis forhindrer ikke muslimsk indvandring. Den bliver nemlig en nødvendighed i de næste årtier, hvor antallet af etniske europæere skrumper, og øst-europæere bliver hjemme. Vi undgår ikke en muslimsk indvandring. Vi ender med at ønske den, altså lige bortset fra Dansk Folkeparti. Islam vokser – mens vi skrumper. Islam vokser – mens vi skrumper

Ligesom den meget medievante Jørgen Bæk Simonsen, hvis hele argument bygger på fremhævelsen af islams ikke-essens og tilstedeværelsen af diskussioner internt i muslimske miljøer, har Jens Nauntofte intet at sige om perspektiverne for de oprindelige europæere. I modsætning til Bæk Simonsen forholder han sig faktisk til problemer omkring jihadisme og demografi, men han kommer aldrig ud over den hurdle det er at skulle betone sin afstandstagen fra Dansk Folkeparti og Geert Wilders. Hvis han et øjeblik glemte denne monomani og kiggede på virkeligheden for ikke-muslimer i samtlige muslimske lande i verden gennem historien, kunne han komme med noget vægtigt, men spørgsmålet er, om Informations pæne læsere er klar til at blive konfronteret med denne trøstesløse virkelighed? (LFPC)

Overfladiskhed i Kristeligt Dagblad: Så sikkert som amen i kirken

Bemærk vinklingen: De besindige, men trætte muslimer i de varme lande ser overbærende på de provokerende danskere. Måske en delsandhed, for så vidt at det er en udbredt selvopfattelse i disse uoplyste diktaturer, men når journalisten samtidig udelader afgørende perspektiver, så er der tale om apologi og manipulation.

Journalisten kunne f. eks. have det vinklet det så det handlede om det som det vitterligt er: Formørkede kræfters indblanding i interne danske forhold. Hun kunne have refereret til en opinionsundersøgelse i Pakistan som fandt, at 62% ønsker tegnere og avisredaktører dræbt for at trykke disse tegninger.

Journalisten – og vagthavende redaktør – valgte den velkendte ‘overbærende’ vinkling, om danskere som blot vil provokere af ren barnlighed. Nej, artiklen siger ikke dette, men den tegner et løgnagtigt billede af besindighed og overbærenhed, godt hjulpet af velkendte apologeter i den akademiske verden, ligesom den i sidste sætning postulerer et ønske hos muslimske ledere om at undgå uro (LFPC).

[…] i dag melder såvel Udenrigsministeriet som danske hjælpeorganisationer om normalisering i de muslimske lande. Udviklingen kommer ikke bag på en række af landets mellemøsteksperter, der peger på, at tegningerne efterhånden har mistet deres chokeffekt, og at de muslimske befolkninger ikke gider hidse sig op over forældede fornærmelser.

[…] Men denne gang har de fået det indtryk, at der er tale om en permanent provokation fra Danmark, som de alligevel ikke kan gøre noget ved. Holdningen er simpelthen den, at danskerne er uden for pædagogisk rækkevidde på det her punkt, siger adjunkt Jakob Feldt fra Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.

Han bakkes op af kultursociolog og konfliktløser med ekspertise i Mellemøsten Birgitte Rahbek: – Mange i Mellemøsten har fået den opfattelse, at Danmark er så forhippede på at mobbe muslimer, at det ingen ende vil få. Det kan de ikke blive ved med at bruge deres krudt på, siger hun.

Mellemøstekspert Fariba Parsa fra Roskilde Universitetscenter peger også på, at tegningerne ikke ophidser i samme grad som tidligere, fordi de har mistet deres nyhedsværdi, men mener samtidig, at såvel danske politikere som muslimske ledere har været bedre til at håndtere reaktionerne på tegningerne og mane til ro denne gang.
Muhammed-krise ebber ud

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • 2008

    Med hensyn til religiøse teksters opfordringer til vold.

    Folk (som Jens Nauntofte), der trækker Det Gamle Testamente frem, burde fremhæve, hvor der i GT er lighedspunkter med koranen med hensyn til opfordringer til vold.

  • Så vidt jeg kan se bygger opstillingen af ækvivalens udelukkende på at begge værker omtaler voldsomheder, og med hensyn til moral og leveregler de strenge forskrifter om hvornår kvinder er urene, om stening af homoseksuelle osv. i GT. De allerfærreste, og formentlig heller ikke Nauntofte, har gjort andet og mere end blot at hive denne debat-meme frem, uden nærmere eftertanke. GT udpeger ikke bestemte nulevende grupper eller vantro til at være fjender der skal undertvinges, voldsomhederne er deskriptive, omhandlende israelitternes fjender i fordums tid, hvor Koranens er præskriptive, og der tales udtrykkeligt om at bekæmpe de vantro (9:29). At der ikke ligger så meget tankevirksomhed bag brugen af klicheen ses også af, at man tilsyneladende ikke stiller sig selv det elementære spørgsmål: Hvor er der jødiske og kristne grupper der begår terrorhandlinger med udspring i mainstreamtolkninger, og som praktiserer stening osv.

  • Janne

    Det siger en del om Jens Nauntofte at han kan få sig selv til at kalde nogen for islamofob. At han vil nedværdige sig til at sygeliggøre nogen, som ser anderledes på tingene end ham. Det er jo en debatform islamister i Mellemøsten bruger.

  • Vivi Andersen

    Tror Nauntofte måske, at Danskere / Vesterlændinge ikke tager Islam alvorligt ?

    Det er præcist hvad nogle af os gør .

    Og derfor har arbejdet – og arbejder fortsat – med at finde ud af hvad det er Koranen, Hadith, Sunnah og den Islamiske verdens historie har at fortælle.

    Det er artige sager, der dukke ud af teksterne.

    Disse får ikke, vel sagtens de fleste, Vesterlændinge til at ønske alt for megen Islam implementeret i de Vestelige lande, men det er tilsyneladende hvad som foregår ved hjælp af islamforsvarerne og vores egne politikere.

    At Vesterlændige reagerer på en befolkningstilvækst fra Arabisk/Islamiske lande, som vi for øvrigt aldrig er blevet spurgt om vi ville acceptere, med tekster, tegninger og beskrivende film, er, i forhold til de Islamiske metoder, temmelig fredsommelige måder at udtrykke sig på.