8
maj
Seneste opdatering: 8/5-08 kl. 1516
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

(Oscar Wilde) Erfarne seniorborgere fordømmer Dansk Folkepartis annoncekampagne. Gennemsnitalderen er 76.2 år. Peter Skaarup er ubehøvlet nok til at sige “Kritikerne lever i en anden tid”. “Nu ber´jeg dem, fru Heilbunth……” Skaarup kan gå hjem og skamme sig !

Benny Andersen, forhenværende barpianist (78 år gammel)
Niels Barfoed, forhenværende præsident for dansk PEN (76 år gammel)
Ole Bierring, forhenværende ambassadør (81 år gammel)
Jørn Bro, forhenværende politimester (72 år gammel)
Inger Christensen, forhenværende folkeskolelærerinde (73 år gammel)
Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (66 år gammel)
Nils Foss, forhenværende bestyrelsesformand (80 år gammel)
Knud Heinesen, forhenværende minister (socialdemokratiet) (75 år gammel)
Kjeld Hillingsø, pensionerede generalløjtnant (73 år gammel)
Erik Hoffmeyer, forhenværende nationalbankdirektør (83 år gammel)
Anker Jørgensen, forhenværende statsminister (socialdemokraterne) (85 år gammel)
Hanne Kjærholm, forhenværende arkitekt (77 år gammel)
Bent A. Koch, forhenværende chefredaktør (79 år gammel)
Otto B. Lindhardt, forhenværende udgiver af kvindelitteratur (73 år gammel)
Søren Mørch, forhenværende lektor (74 år gammel)
Jørn Nerup, forhenværende formand for Dansk medicinsk Selskab (70 år gammel)
Ida Nicolaisen, forhenværende lektor (67 år gammel)
Lise Nørgaard, forhenværende chefredaktør for et dameblad (90 år gammel)
Olaf Olsen, forhenværende rigsantikvar (79 år gammel)
Niels Pontoppidan, forhenværende højesteretspræsident (77 år gammel)
Herbert Pundik, forhenværende chefredaktør på Politiken (80 år gammel)
Jørgen Reenberg, forhenværende medvirkende i Far til Fire (80 år gammel)
Grethe F. Rostbøll, forhenværende kulturminister (konservative) (66 år gammel)
Palle Simonsen, forhenværende finansminister (konservative) (75 år gammel)
Erling Tiedemann, forhenværende amtsborgmester (venstre) (75 år gammel)
Anne Wolden-Ræthinge (NINKA), journalist (78 år gammel)

As I give thought to the matter, I find four causes for the apparent misery of old age: first, it withdraws us from active accomplishments; second, it renders the body less powerful; third, it deprives us of almost all forms of enjoyment; fourth, it stands not far from death. (Cicero)

»Den multikulturelle drøm koster kassen«

Af Lene Kattrup

Nogle indvandrere klarer sig godt i det danske samfund og bidrager, men en dominerende del koster det danske samfund kassen

VI SER HVER UGE avisoverskrifter som: “40 procent af kontanthjælpsmodtagerne er indvandrere”, “90 procent af de tvangsfjernede børn er fra indvandrerfamilier”, “Indvandrere stormer på førtidspension”, “38 procent af de mest kriminelle bandemedlemmer er ikke danske statsborgere”, “65 procent af de fremstillede i dommervagten var af udenlandsk herkomst”, og “60-70 procent af de ledige kvinder i matchgruppe fire-fem var indvandrerkvinder, der ikke ønskede at arbejde” og så videre.

Her ser vi nok hovedårsagen til, at skatten ikke har kunnet sænkes, samt at servicen på hospitalerne, plejehjemmene og en del andre steder falder. KrD.

Berøringsangst eller realisme som udgangspunkt for forebyggelse af ‘radikalisering’?

Det burde give sig selv, at et tiltag der ikke tager udgangspunkt i virkeligheden som den nu er, vil lide en krank skæbne. Imidlertid viser højaktuelle initiativer til at kvæle forsøg på at associere terrorisme med islam, at spørgsmålet i overskriften ikke er absurd – det absurde er, at både den britiske regering og det amerikanske udenrigsministerium mener at kunne italesætte (‘itavshedssætte’?) virkeligheden gennem fortielse: Jihadister selv refererer tilsyneladende kyndigt til autoritative muslimske kildetekster, mens dette altså ikke må omtales af os selv. Når privatpersoner som Geert Wilders omtaler de samme koblinger er det som bekendt altid ‘taget ud af konteksten’.

Derfor er det også ligeledes højaktuelt at spørge, om den ‘efteruddannelse’ af pædagoger og lærere jeg omtalte herunder vil tage udgangspunkt i virkeligheden, hvilket jeg også antydede der. Vil man forholde sig til fænomener som lovskoler og til fatwaer fra indflydelsesrige islamiske lærde som jihadister mener sig legitimeret af? Vil man omtale Muhammed som uswa hasana, al-insan al-kamil, rollemodel og fuldkomment menneske for alle tider, og relatere dette til hans mange grusomheder, og fortælle de unge hvorfor han alligevel ikke skal følges lige her? Eller vil man bare fortie dette, og operere med en uargumenteret antagelse om at islam i virkeligheden er fredelig? Hvordan vil en sådan essentialisering kunne forenes med den bæksimonsenske ‘islam er intet’-skole, som formentlig vil udgøre det pædagogiske paradigme her?

For glem ikke, at uanset om man tilslutter sig ‘fredelighedens’ paradigme, eller det bæksimonsenske ikke-essentialistiske ditto, så er spørgsmålet ikke en akademisk diskussion eller noget som vi uanstændige islamofober skal bringes til at forstå; spørgsmålet er, hvordan disse forstadsmujahediner med deres henvisninger til islamisk historie og traditionel dogmatik kan overbevises. Skal man satse på at vantro lærere kan løfte denne opgave? Eller skal lokale imamer, uden en Qaradawis eller Sayd Qutbs autoritet, kunne? Under alle omstændigheder vil dette signalere en afståelse af kuffars, de vantros, autoritet, så vi reelt skyder os selv i foden.

Og værre endnu: Handler denne ‘efteruddannelse’ mod ‘radikalisering’ kun om at forhindre bomber og gidseltagninger? Vil pædagogerne også sikre, at de unge jihadister bibringes en opfattelse af alle religioners ligeberettigelse, og altså en opgivelse af den supremacisme som de fire sunni-lovskoler fastholder? Mon? Selv i det bedste – mindst slemme – scenarie kan jeg ikke se andet end at grænserne for vores fremtidsudsigter bliver forrykket til vores ugunst. Den mere eller mindre udtalte voldstrussel fra denne gruppe vil næppe kunne undgå at blive brugt til at få os til at sluge flere og flere kameler.

Her et eksempel på hvordan man på onlinefora for bombemagere finder legitimering i skrifterne – nu med kontekst (via Jihad Watch) (LFPC).

The following message, posted on Al-Firdaws by a member calling himself Al-Battar, shows the importance forum members attribute to the content on the Al-‘Udda Wal-I’dad [Equipment and Preparation] sections: “…Looking through several threads on this forum and on others, I discovered that the young [members] write about various topics without knowing anything [about them]… [So] it is your sacred duty to convey [information about] them to our brothers the mujahideen…

“[The Koran says:] ‘And prepare against them what force you can and horses harnessed for battle, to strike terror into [the hearts of] the enemies of Allah and your enemies and others besides them, whom you do not know (but) Allah knows them [Koran 8:60].’

“Allah’s Messenger, peace and prayers be upon him, interpreted the word ‘force’ in this verse to mean ’shooting’… So ‘force’ refers to shooting (arrows, catapults, guns, pistols, cannon, or rockets of various types). Of all these weapons, we [should] use the ones that inspire the most fear, as mentioned in the verse. In other words, if today there are advanced weapons, which cause more damage [than the weapons of the Prophet’s day], we [must] be prepared to obtain and [use] them, even if the only way to obtain them is to learn how to make them [ourselves]…
Islamist Forums Teach Mujahideen How to Manufacture and Use Explosives, Weapons, and Poisons og Country Reports on Terrorism 2007: Europe and Eurasia Overview

»Nödvärn är det enda som återstår i laglöst land«

Alle svenske blogs og aviser skriver om dommen i Rødeby sagen, en skrøbelig familie der chikaneres i åresvis af en drengebande uden at få hjælp. En nervesvækket far og en handikappet søn. Selv danske aviser har omtalt det. Det der sammenfatter tragedien bedst, er ovenstående overskift på bloggen Erixon com. Det er ikke dommen, der er noget galt med. Det er et retssamfund, der er degenereret i en sådan grad, at det overhovedet skulle komme til drab. Dét er det virkelig skræmmende. Sagen slutter dog næppe der, for som én skriver:

“Målet kommer att gå vidare till hovrätten som kommer att göra en helt annan bedömning. Det finns helt enkelt inte något lagrum i Sverige för att försvara sig på sin egendom med dödlig utgång, utan att göra sig skyldig till ett brott.”

Sverige er blevet et land, hvor Fanden tager de sidste, læs f.eks. Ulf Nilsons seneste krønike: De gamla är nya underklassen:

“Av Sveriges nära 1,6 miljoner pensionärer har hälften, 800 000 bara garantipension. Det betyder i praktiken att de måste leva på långt under 5 000 i månaden när hyran är betald. Alltså: existensminimum, något annat ord funkar inte.”

Kampen mod ‘radikalisering’ – eller afviklingsstyring?

“Management of decline” var essayisten El Inglés’ betegnelse forleden for den tendens man kan iagttage især i lande som Storbritannien og Sverige, hvor politi og myndigheder slår benhårdt ned på ‘krænkelser’ begået af de oprindelige beboere, mens de tilvandrede ædle vilde gives betydeligt længere line. Fænomenet ligner grangiveligt suicidal adfærd, men El Inglés ser det altså som en de facto tilpasning til den uafvendelige fremtid. Det samme kunne måske siges om disse hjerteskærende naive tiltag som nu iværksættes mod den såkaldte ‘radikalisering’ af unge muslimer, hvilket de selv og deres mentorer ellers ser som indlæring af muslimsk rettroenhed – hvorunder også hører jihad med voldelige midler, den såkaldte ‘terrorisme’.
Nu prøver man altså med pædagoger og ‘efteruddannelse’ at dæmme op for et fænomen med 1300 år på bagen. Det lykkedes lige akkurat ved slaget ved Poitiers samt ved Wiens byporte i 1683, men nu brænder det på igen – pædagoger og efteruddannelse må gøre det arbejde som armbrøster og morgenstjerner gjorde i fordums tid. Det skal nok gå altsammen.
Bliver en del af denne ‘efteruddannelse’ mon indføring i islams blodige historie? I Koranen og hadith? I den supremacisme som alle fire sunni-lovskoler fastholder? Kan læreren på disse efteruddannelser mon udpege en mainstreamretning af islam som er demokratisk, pluralistisk, og ikke-supremacistisk? Hvad tror De, kære læser? (LFPC)

Radikaliseringen af unge i København er så alvorlig, at kommunen sætter lærere og pædagoger forrest i kampen. Samtidig samarbejdes der med byer i Holland og England. […] Skolelærere og pædagoger skal spotte de radikaliserings-truede unge. Når det er sket, skal kommunen have besked og de unge af-radikaliseres via samtaler med forældrene, der ofte ikke kender til, at børnene er på vej ud af en forkert tangent, samt med hjælp fra skolen og pædagoger.

»Politiet har flere gange afsløret terrorplaner i København. Det er simpelthen nødvendigt, at lærere, klubfolk, forældre og venner bliver inddraget i arbejdet med at afsløre radikale tendenser, før det udvikler sig til vold og terror,« siger integrationsborgmester Jakob Hougaard (S).[…]

For at give skolelærerne mulighed for at se, hvem der er radikaliserings-truet, skal lærerne efteruddannes.

»De skal vide, hvilke forandringer de skal holde øje med. Det er vigtigt – både for de unge og for trygheden i byen – at den stigende tendens til radikalisering bliver taget i opløbet,« siger Jakob Hougaard.

Indsatsen sker også, fordi Politiets Efterretningstjeneste (PET) risikerer at isolere allerede radikaliserede unge yderligere, når tjenesten tager de såkaldte præventive samtaler med dem. Kommunen er tættere på børnene, og derfor kan der lyttes mere til pædagogen end til politimanden.[…] PET-chef Jakob Scharf kunne i går ikke kommentere tiltaget fra København, men han har flere gange slået til lyd for, at lærere udgør en essentiel del af det forebyggende arbejde i kampen mod terrorisme og radikalisering, og han har tidligere understreget, at radikaliseringen af unge er et problem, der foregår flere steder i landet.Lærere skal bekæmpe ekstremisme

Pia lo sidst

[…]”Dansk Folkeparti er ikke længere vo­res hovedfjende. I dag er vores hoved­fjende alle de reformangste partier, som ikke kun tæller Dansk Folkeparti, men også både Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og SF,” siger politisk ordfører Anders Samuelsen.[…]

Da Pia Kjærsgaard hører, at hendes parti ikke længere er den absolutte hovedfjende for Ny Alliance, løfter hun spontant hånden og lader som om, at hun tørrer sveden af panden. “Pyyyyhaaaa,” kommer det med tyk sarkasme i stemmen. Efterfulgt af et: “Hahahahahaha.””Jeg er dybt lettet. Så kan jeg sove roligt om natten,” griner Pia Kjærsgaard videre. DF ikke længere NA’s hovedfjende

“Myanmar åbner for nødhjælp” – uh, oh: Så kan man snart begynde at give os skylden for al misèren

Jeg indrømmer det gerne: Jeg skimmer telegrammerne fra Myanmar for at se hvornår vinklen bliver noget med den vestlige nødhjælps fejl og mangler. Husk, at al ondskab jo har sin oprindelse i vestlig kultur og historie. Vi har spist af æblet i Paradisets Have, og påført de ædle vilde alskens ulykker gennem kolonialisme, slaveri, medicin, landbrugsteknologi, opbygning af infrastruktur og transportsystemer … nåh nej, ikke lige de sidste ting her, men ellers. Smører jeg for tykt på? Ikke ret meget. Husk, hvordan mediedækningen af den sidste store tsunami netop kom til at handle om vores ondskab og kynisme – det var lige før det var os selv der havde udløst flodbølgen (LFPC).

Langt om længe kan hjælpeorganisationer sende folk ind til det katastroferamte land, hvor en million er hjemløse efter cyklonen.  Myanmar åbner for nødhjælp

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Janne

    »De skal vide, hvilke forandringer de skal holde øje med. Det er vigtigt – både for de unge og for trygheden i byen – at den stigende tendens til radikalisering bliver taget i opløbet,«

    Hvad med at holde øje med at skolemaden i København nu er indrettet efter mellemøstlige forhold. Griskød er nu vantro, uren mad og alt andet kød er halalslagtet. Hvad er det for et signal at sende til både indvandrerbørn og danske børn?

    Hvorfor skal danske svømmehaller radikaliseres derhen hvor kønssegregering bliver lov? Hvor kvinder kun må bade alene? Det er ikke dansk skik at kønsforskrække hverken kvinder eller børn og unge. Det er en negativ radikal udvikling.

    Hvorfor skal offentligt ansattes beklædning radikaliseres i religiøs retning ved at ansatte skilter med religiøse præference udanset hvem de møder i deres arbejde? Uanset hvad klienter, patienter og andre måtte mene om offentligt ansattes konstante mission og privatisering med religiøse symboler.

    At der er flere og flere (over for alt andet intolerante) religiøse dogmer og forbud/påbud der direkte og indirekte skal overholdes (af os alle) i vores samfunds offentligt institutioner (madregler, svømmeregler, beklædningsregler, tegneregler, religiøse symboler, kønsadskillelse) opfatter jeg som et radikalt problem. Et problem der kan skabe ufred og modkultur.

    Radikale og intolerante, fordomsfulde dogmer (som beskrevet) i det fælles rum kan skabe radikale og intolerante individer og parallelsamfund og apartheid.

    Kvindelige dommere med religiøse symboler er “kun” næste krav. Når det er opfyldt vil der komme flere krav.

  • Janne

    Fin liste der er lavet over “erfarne seniorborgere”. Det er som om de ærede ældre mænd og kvinder befinder sig i en diset Lise Nørgaard Matador verden.

  • Det næstsidste, et menneske mister, er håbet. Sådan plejer man at sige. Om dette selskab af geriatriske moralister må det mere korrekt hedde sig: Det næstsidste, de mister – og det har de altså ikke mistet endnu – er deres selvgode mangel på realitetssans.

    P.S. Hvorfor er Klaus Rifbjerg ikke med? Holder han ferie i Iran?

  • Janne

    “PET-chef Jakob Scharf kunne i går ikke kommentere tiltaget fra København, men han har flere gange slået til lyd for, at lærere udgør en essentiel del af det forebyggende arbejde i kampen mod terrorisme og radikalisering, og han har tidligere understreget, at radikaliseringen af unge er et problem, der foregår flere steder i landet.”

    http://jp.dk/indland/kbh/article1336785.ece

    Udgør lærere der er religiøst uniformeret i folkeskolen en del af det forebyggende arbejde i kampen mod radikalisering, eller er de en del af problemet?

  • Als

    De 26 glemte alle som én at lytte til f.eks. justitsminister Ninn Hansens advarsel før vedtagelsen af udlændingeloven af 2. juni 1983, hvor han advarede mod Gammeltoft Hansen og advokatrådets indstilling (som Folketinget senere vedtog).
    Ninn Hansen så med Gammeltoft Hansen modellen social uro og raceuroligheder forude og tilføjede”….meget siger mig, at vi skal passe på, hvis vi med vores lille befolkning på fem mio. ønsker at være en nationalstat i fremtiden. (JP 10/4-83).
    Det var dengang og ikke nu – hvor vi står midt i uløselige problemer, at de 26 skulle have skrevet ”åbent brev” og støttet op bag Ninn Hansen.
    .
    Se det havde været rettidig omhu.

  • Pingback: Falkblick.nu » Det gamla etablissemanget vilse i det nya Danmark()

  • Vivi Andersen

    I, herinde på Snaphanen, præsterer rigtig, rigtig mange informative indlæg, som jeg kunne ønske at printe ud.

    Men det er umuligt at få printet præcist det ud jeg – og sikkert også andre, gerne vil, fordi indlæggene ikke er adskilte.

    Er dette teknisk umuligt at lave – f.eks. som Uriasposten, Gates of Vienna osv. ?

    I gør et kæmpe arbejde, I Snaphaner, og det skal I have en ordentligt krammer for !

    Vivi

  • Tak, Vivi! Den nemmeste løsning her og nu ville nok være at markere den pågældende tekst, og så vælge ‘udskriv det markerede’. Ved ikke hvordan det kommer til at se ud, men ellers kan det vel hurtigt pastes over i Word? Jeg er ikke så godt inde i det tekniske, men dette er nok den hurtigste ad-hoc-løsning med det nuværende look.

  • @ Vivi: Ja, cut > paste > print – indtil videre.

    To mand og en venstrehåndsavis, – vi får den ikke lavet om inden sommer. mvh S

  • Vivi Andersen

    Takker for svarene, Gutter !

  • Peter Buch

    I landsmænd her, som gerne vil nå op
    til vor samfundsstiges allerhøjeste top,
    flyd med, men hold jer i enhver forstand
    til stadighed og altid fra det dybe vand.
    Til stadighed og altid fra det dybe vand.
    Stå aldrig til søs! Lad de andre stå!
    I får stribevis af kors og bånd og stjerne på!
    Jens Louis Petersens tekst til Arthur Sullivans melodi.