21
jun
Seneste opdatering: 22/6-08 kl. 2135
25 kommentarer - Tryk for at kommentere!

(T-bane station Slussen, Stockholms innerstad – sammenlign f.eks. med Metro station Kongens Nytorv)

Skulle du känna igen badhuset i Eskilstuna om du fick se en bild av det? Biblioteket i Vingåker? Märsta Centrum? Trodde väl inte det. Stora delar av vårt land ligger i medieskugga men nu riktar vi strålkastarna bort från Stockholms innerstad, bort från prunkande stadsparker, bort från kommunala skrytbyggen och mot det sanna Sverige. Ett land utan större likheter med det som presenteras i turistbroschyrerna.

Bilden av vårt land skapas huvudsakligen av välutbildade, välbeställda människor som hellre äter sushi än varm korv och, när det är dags för en fika, beställer en caffe latte på en coffee shop i någon glassig galleria. Men för varje inglasat köpcentrum finns det tusentals kommersiella byggnader i gravt förfall och för varje coffee shop hundratals fik där man inte kan stava till espresso macchiato. Rätten att skildra vårt land får inte bara tillhöra den i medievärlden välrepresenterade övre medel- och överklassen, en grupp med sin egen agenda som knappast innefattar en sanningsenlig skildring av tillståndet i vårt land. Vi vill slå tillbaka mot den skeva bild av Sverige som vi dagligen serveras. Det sanna Sverige – Folkhem i fritt fall – stor samling af svenske hverdagsfotografier

Dræbt for at nægte at bære hijab

En skæbne den canadiske nyhedsoplæser tydeligt nok ikke skal nyde noget af:

Police upgraded charges to first-degree murder against the father of a teenaged Brampton girl who friends say was feuding with her family over her refusal to wear a hijab. The girl’s murder gained international attention after high school classmates claimed that the girl had clashed with her devout Muslim family about her refusal to wear traditional clothes. The strained relations drove Aqsa out of her home and to another Muslim family, who described her as a “typical” teenager who yearned for acceptance while straddling the Muslim and Western cultures. National Post

“De autoritære værdier og den globale verdensorden”

En helt ny verden åbner sig for den autoritære førstegangslæser af DJØF-Bladet. Man kan aldrig blive for klog på sig selv og her får vi hjælp af en adjunkt, Ph.d., cand.scient.pol, M.A., forhåbentlig kommende Ridder af Dannebrog.

Man må håbe at Rune Stubagers forskning ikke har malet sig op i et hjørne med de samme stråmænd som artiklen her giver udtryk for. At dømme efter omtalen her – hvor M-ordet glimrer ganske ved sit fravær – har forskeren betragtet holdninger til “indvandrerpolitik” som ét fedt, og tilsyneladende ikke spurgt sig selv, om det han opfatter som “autoritære” holdninger faktisk bunder i ganske libertære, tolerante holdninger, der opleves som truet af den mest autoritære ideologi i verden i dag, islam. Jeg ville gerne stille ham dette spørgsmål, og videre spørge: Kan det libertære overleve alle udfordringer, eller må det libertære i mødet med det totalitære selektivt tage (autoritære) magtmidler i brug? Hvis man mener dette, er man så autoritær i almindelighed, eller bare realist? Hvis det libertære har en medfødt Achilleshæl i og med at det kan blive undergravet af totalitære kræfter indefra, er det så en pris man er forpligtet til at betale for at kunne kalde sig libertær – med andre ord, er det libertære en selvmordspagt?

Jeg ved godt hvad jeg tror. Jeg tror slet ikke at Rune Stubager har tænkt så langt. Artiklen her lyser langt væk af de velkendte primitive stereotypiseringer og stråmænd (Steen/LFPC).

Indvandring og kriminalitet har overtaget førstepladsen på vælgernes dagsorden. Og vores anskuelser på disse værdipolitiske områder deler sig efter, om vi har længerevarende uddannelse eller ej. Det viser politologen Rune Stubagers forskning.Derefter opdeler Rune Stubager vælgerne i to grupper – de autoritære og de libertære – som er dybt uenige om tidens dominerende værdipolitiske spørgsmål, det vil sige flygtninge-indvandrerpolitik og kriminalitetsbekæmpelse. Og endelig påviser Rune Stubager forskelligt uddannelsesniveau mellem de autoritære, som typisk har korte eller ingen uddannelser, og de libertære, som typisk har videregående uddannelser. […]

Kan du uddybe forskellen mellem autoritære og libertære vælgere?

“Hvis man er autoritær, synes man, at regler og normer skal overholdes, og at hierarkier mellem mennesker er naturlige og ønskværdige. De libertære har den modsatte holdning, og derfor har de nemmere ved at udvise tolerance over for folk, der er anderledes og/eller bryder normerne.

Flygtninge- og indvandrerpolitik er det stærkeste eksempel på et emne, som skiller de autoritære og de libertære vælgere, kriminalitet og straf er et andet. Set fra de autoritæres perspektiv er indvandrere anderledes, hører til i den nedre del af hierarkiet og må ikke stille for mange krav. Og hvad de kriminelle angår, er de havnet nederst i hierarkiet, fordi de aktivt har brudt samfundets normer. Derfor skal de straffes, og de autoritære har svært ved at se, hvorfor det omgivende samfund skal prøve at forstå baggrunden for de kriminelles handlinger med henblik på at forhindre ny kriminalitet.” […]
“Uddannelse skaber indsigt og overblik og giver en bedre mulighed for at forstå sin omverden – herunder den globale verdensorden, som indvandring er en del af. Uddannelse skaber også bedre jobmuligheder, så den veluddannede ikke behøver frygte for sin plads på arbejdsmarkedet på grund af indvandring. Men den vigtigste effekt af uddannelse er den socialisering, som sker i dagligdagen, hvor mennesker i den mest påvirkelige alder påvirkes af undervisere og medstuderende.” [..]
Halvdelen af en ungdomsårgang tager i dag en studentereksamen, og en fjerdedel af danskerne i den erhvervsaktive alder er akademikere. Findes der ikke veluddannede danskere med et autoritært grundsyn?

“Jo. Undersøgelser, vi har lavet her på instituttet, viser, at tre til fem procent af de veluddannede stemmer på Dansk Folkeparti mod 10 til 15 procents tilslutning til samme parti ved folketingsvalg. På lignende måde er der også undtagelser og mindretal i de andre partier, men som generel tendens holder teorien om en stærk sammenhæng mellem autoritære værdier og lav uddannelse.” [Snaphanens fremhævelser] Autoritære værdier styrer DJØF Bladet nr. 10,.2008

Misvisende Ritzau-apologi om Obama

Ritzau manipulerer som sædvanligt, men inden nogen lader sig forlede af maddingen “højreradikal” til at tro noget med skråremme og blankpolerede støvler, bør dette suppleres med den oplysning, at David Horowitz’ site Frontpagemag.com, som man vel godt kan betegne som pro-zionistisk, er blandt de skarpeste kritikere af B. Hussein. Samt, at den Demokratiske kandidat i allerhøjeste grad har forbindelser og uafklarede spørgsmål om sin person der gør skepsis berettiget – muslim eller ej.

Robert Spencer afviser rygterne om at Obama skulle være muslim, men påpeger inkonsistens i kandidatens udmeldinger der, uanset hvad der er sandt, betyder at Obama har løjet om sin baggrund:

As noted here yesterday, Barack Obama’s half-brother Malik says that the candidate has a “Muslim background.”

Barack Obama himself, however, says he doesn’t.

This is question of his honesty, but it also raises another question: by all this increasingly implausible denial that he was ever identified as a Muslim, Barack Obama is implying what he would almost certainly strenuously deny if asked directly. He is implying that there is something wrong, something that would raise questions about one’s loyalties, about being a Muslim. He is implying that people would have legitimate concerns about a Muslim President of the United States.

His followers have tried to get around this by saying, “Barack Obama is not a Muslim — not that there’s anything wrong with that except in the eyes of crazed right-wingers.” In line with that, Obama himself might reply, if cornered, that no, he doesn’t think those concerns are legitimate, but was only recognizing that a significant percentage of the American electorate thinks them legitimate. But that is precisely the portion of the American electorate for which he and his supporters have the most contempt.

So in other words, he is either pandering to what he and his supporters would almost certainly identify as “racism,” or he is tacitly acknowledging that Islam’s political and societal program makes it a threat to American Constitutionalism. Is there another choice that I am missing? And to do whichever one of these he is doing, he is lying. Barack Obama throws a billion Muslims under the bus

[…] New Yorks jødiske borgmester, Michael Bloomberg, opfordrede i dag jødiske vælgere til ikke at hoppe med på løgne om, at Demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, i al hemmelighed er muslim.

[…] For folk bag kampagnen har et skjult formål.

Løgnene er “hyllet ind i bekymring for Israel, men den virkelige hensigt er partipolitik”, sagde Bloomberg.

[…] Obama, der er kristen, havde en kenyansk far og en hvid amerikansk mor. Hans fulde navn er Barack Hussein Obama. Hans mellemnavn bruges ofte af højreradikal grupper til at miskreditere ham. Ritzau: Advarsel til jødiske vælgere mod kampagne

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Tobias

    DJØF-bladet havde også et (rosenrødt) interview med en dansk islamist med pakistansk baggrund (har glemt navnet, men har tit set ham på tv) i et af de seneste numre.

  • Tobias

    Off topic, men alligevel…

    Flemming Rose interviewer tuneser:

    “Udvist dyrkede omstridt imam

    Af MORTEN VESTERGAARD | FLEMMING ROSE | PETER ERNSTVED RASMUSSEN

    Offentliggjort 21.06.08 kl. 11:14

    Nye oplysninger kom frem, da Højesteret fredag skulle tage stilling til den fortsatte varetægtsfængsling af to tunesere, som ifølge PET planlagde at dræbe Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard.

    Imam Shaykh Raed Hlayhel er et forbillede. Det mener den 25-årige tuneser KS, som står til udvisning af Danmark for planer om at myrde Morgenavisen JyllandsPostens tegner Kurt Westergaard.

    Raed Hlayhel er bl.a. kendt for sine omstridte prædikener i moskeen på Grimhøjvej i Gellerup vest for Århus og ikke mindst for klientellet i moskeen, som bl.a. talte Guantanamo-fangen Slimane Hadj Abderrahmane.

    I et interview med Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, fortæller KS, at han kom jævnligt i moskeen på Grimhøjvej, og at han anser Hlayhel for en klog mand.”

    http://jp.dk/indland/krimi/article1374974.ece

  • Janne

    “Og vores anskuelser på disse værdipolitiske områder deler sig efter, om vi har længerevarende uddannelse eller ej. Det viser politologen Rune Stubagers forskning.”

    Den vinkel måtte jo komme og det bliver nok ikke den sidste i forhold til at kategorisere mennesker der ikke er mulitkultur- masseindvandringsliderlige.

    Først skulle kritikere af multikultur og masseindvandring kategoriseres som fascister, nazister eller racister. Derefter har vi set at de rubriceres som fobiske og som nogen der skal vaccineres af dansk plejepersonale mod denne sygelighed.

    Og nu skal kritikere altså kategoriseres som havende korte uddannelser. Det er åbenbart manglende oplysning og viden der er skyld i den uopdragne og kætteriske kritiske sans.

    Jeg vil bare sige, at jeg ikke passer ind i politologens kasse-univers.

  • Janne

    Det foto der vises fra et hærget sted i Sverige med grafitti, viser meget godt multikulturens æstetik.

    Det er en hærværks- og destruktionsæstetik. Der må ikke ses et eneste levn fra en oprindelig vestlig og slet ikke noget der kan pege på en national kultur/æstetik.

    Den form for multikultur æstetik er ét langt fuck finger brøl mod vestlig kultur og særligt mod vestlig dannelse, takt og tone. Det er en foragtens æstetik der desværre flere steder har nået de bonede gulve bl.a. på folkebiblioteker, skoler og andre offentlige institutioner.

  • Nils

    Når en politolog kan gøre karriere på at berige verden med den frapperende nye indsigt, at menneskene kan opdeles i de søde og de dumme, så varer det sikkert heller ikke længe før en biolog doktorerer på en afhandling om søde dyr og dumme dyr.

  • Vivi Andersen

    Janne

    Politologens kategorisering passer heller ikke her i huset.

    Faktisk slet ikke hos hovedparten af de, der bor her i området, som overvejende består af folk med lange, videregående uddannelser – og som stemmer, uden at skamme sig over at sige det, DF, samt er imod den såkaldte multikulturalisme.

    Een undtagelse er min nabo,en klinisk psykolog som stemmer SF og er multikulturalist.

    Det der er sammenfaldende i vores x ved DF er, at dette parti i årevis har været det eneste som sagde tingene rent ud – og som hele vejen har været imod Berigelsen fra de Arabisk/Islamiske lande.

    Derfor får de vores x !

    Alt andet er i forhold til dette mindre betydningsfuldt – og derfor fortsætter folk også med at sætte deres

    X VED DF.

  • Janne

    Vivi Andersen

    Jeg ved ikke hvad såkaldt kulturkonservative (selv vil jeg nok betragte mig som en slags kloning af værdier fra både kulturkonservatisme og kulturradikalisme: stor tilhænger af PH f.eks.) generelt siger til dette nye udspil fra DF, men jeg er meget positivt overrasket over netop denne sætning fra Dansk Folkeparti:

    “Dansk Folkeparti respekterer og accepterer homoseksuelle på lige fod med heteroseksuelle. Men vi tillader os at mene, at børn skal have en far og en mor.”

    http://jp.dk/meninger/breve/article1374734.ece

    Det er en sætning der får mig til at have det endnu bedre med at stemme på DF. DF bliver mere og mere tolerant og jeg håber snart at partiet også tager PH, kunstverdenen, jazz, modernitet og klassisk musik til sig. :o) DF skal med op i nutiden på visse områder. Op forbi 1950’erne.

    Jeg er ikke selv homoseksuel, men det falder mig så utrolig forkert og meget uretfærdigt at kritisere nogen for pga. seksuel observans, der efter min mening ikke er noget man selv vælger. Lige som man ikke selv kan vælge hudfarve, forældre eller fødested.

    Det var lidt OT, men jeg blev så glad for den nye melding fra DF at jeg fik lyst til at give udtryk for det her, nu vi snakker DF.

    På sigt håber jeg at DF også kan rumme at homoseksuelle bliver forældre.

    Apropos DF, så har jeg netop modtaget det nye nummer af NOMOS og jeg må sige at Alex Ahrendtsen (DF) har en yderst interessant artikel i, om hvordan islamiske dybt reaktionære dogmer og skikke spreder sig i Danmark. Her skriver han bl.a. om de rettroendes ramadan. Det er rystende at der har været holdt gudstjeneste for indvandrere i en dansk folkekirke hvor kønsapartheid er blevet accepteret. Og det er sket med biskop Kresten Drejergaards velsignelse. Det er rystende. Folkekirken holder gudstjenester hvor kvinder diskrimineres. Føj for pokker.

    Drejergaard skal angiveligt have hentet argumenter for kønsapartheid’en i folkekirken i 1. Kor.9, 19-20, idet man skulle blive “muslim for muslimer for om muligt at kunne forkynde evangeliet for dem”.

    Drejergaard laver som en anden enevældig gejstlig kejser kønsapartheid i den folkekirke der er betalt af det offentlige, dvs. at det offentlige også her praktiserer kønsapartheid som var vi tilbage i 1800-tallet, for vores skattekroner. Folkekirken skader også i den sammenhæng ligestillingen og den sekulære kultur og vi betaler selv gildet.

    Godt at Islamkritisk netværk eksisterer og DF ditto.

    http://inif.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=21&Itemid=33

  • EH

    Denne politolog kommer ikke til koste et sekund af min nattesøvn.
    Helt enig i den antagelse at det er velkendte primitive stereotypiseringer.
    Der er jo overhovedet ikke tale om ny selvstændig forskning. Gammelt vin på nye flasker. Rent plagiat. Nedladende hentydninger til deres manglende indsigt i og forståelse for emner over gøglerniveau har været hverdag for Dansk Folkepartis vælgere i årevis. Til elitens store irritation har de taget dette med stor sindsro. Og med god grund forekommer det mig.
    2001 var `skifteår´. Venstre og Det konservative Folkeparti får magten med DF som parlamentarisk gundlag. Uden en klar udmelding fra de 2 regeringspartier om at ville begrænse den voldsomme indvandring, som fandt sted på det tidspunkt var dette aldrig sket. Mig bekendt var der stor opbakning fra baglandet. Fastholdelsen af den stramme indvandringspolitik har sikret de borgerlige regeringsmagten indtil dags dato. Der har været lidt slinger i valsen, men samarbejdet holder fortsat. Naturligvis er det delvist for ikke at miste magten, men kan det udelukkes at frygten for at møde deres vælgerbefolkning uden dette stærke kort, kunne spille en vis rolle? Tror det ikke.
    Sidste nyt: I øjeblikket ser det ud til at kun afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har en lille chance for at kunne komme igennem ved en folkeafstemning.
    Er hæren af libertære ved at smuldre ? Eller er der bare lidt forvirring i begreberne?
    Hvad angår de libertæres påståede tolerance overfor kriminalitet så er der nok for de flestes vedkommende tale om en letbenet behandling af en virkelighed, som de endnu ikke selv personligt alvorligt har stiftet bekendtskab med. Det vil ændre sig. Tolerance er et meget misbrugt begreb i disse tider.
    Det er ikke alt forskning som har min respekt. Denne artikel f.eks. virker noget forvrøvlet.

  • Kristoffer Mogensen

    Steen,

    Hvad mener du egentlig med “straamand”? Du har før brugt betegnelsen i sammenhænge, der tyder paa at du anvender det i en anden betydning end den gængse.

    Med venlig hilsen

  • © Kristoffer – jeg henviser til LFPC når han kommer

    Anna Larsson har naturligtvis ett ansvar
    Anna Larsson heter en kolumnist på SvD som lite raljerande säger i sin rubrik “jag är ansvarig för gruppvåldtäkterna”. En person som blivit arg hade skrivit till henne och gett henne och alla andra pk-journalister skulden till alla de problem en felaktig flyktingpolitik gett upphov till. Det publicistiska knep Larsson sedan gör är att jämställa det personen skriver till henne med vad Sverigedemokraterna står för. Den arga förtvivlade personen vräker ur sig saker som en del som tröttnat på den förda politiken brukar göra, speciellt på puben efter några öl. Att likställa det med den officiella politik Sd för är inte speciellt seriöst.

    http://sdblogg.se/2008/06/22/anna-larsson-har-naturligtvis-ett-ansvar

  • En stråmand er det debatkneb vi oftest mødes med i debatten om islam: Man tillægger modparten synspunkter han ikke har, eller ikke har givet udtryk for. F. eks. hele ‘racisme’-debatten – vi taler oftest om en ideologi med konsekvenser for de samfund hvor den slår rod, mens vores modstandere helt ureflekteret taler om vores “fremmedfjendtlighed”, “racisme”, “intolerance”, osv.

    Man skal være forsigtig med at sætte lid til Wikipedia, men denne artikel om stråmænd ser absolut lødig ud.

  • Kristoffer Mogensen

    Det er altsaa en privatimporteret anglicisme. Den er noget meningsforstyrrende, da straamand allerede har en konkret betydning paa dansk. En straamand optræder i stedet for en anden, f. eks. i en handel, hvor den egentlige køber ikke vil være kendt el. lign. Hvis det hjælper paa din forstaaelse, saa kaldes det en “front” i USA.

    Med venlig hilsen,

  • Rune Stubager

    Jeg kom tilfældigvis forbi debatten her og synes, at jeg ville bidrage med en kommentar, selvom det jo er noget siden, de sidste indlæg blev postet.
    Det er altid en fornøjelse, når ens forskning bliver til genstand for opmærksomhed også uden for de akademiske cirkler – det er jo ret beset for omverdenens og ikke den akademiske verdens skyld, at forskningen overhovedet findes – og som sådan velkommer jeg derfor debatten. Desværre har der dog indsneget sig et par misforståelser mv., som jeg gerne vil forsøge at rette.
    Først vil jeg dog tillade mig et hjertesuk over, at de af Snaphanen rejste spørgsmål i hovedindlægget ikke er blevet stillet direkte til mig i stedet for ud i cyberspace. Hvis man reelt er interesseret i at indgå i en dialog, er det nu en gang nemmest, hvis den ønskede dialogpartner gøres opmærksom på spørgsmålene. Men spørgsmålene er bestemt interessante i sig selv.
    Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at min brug og definition af begreberne autoritær og libertær nøje følger praksis i den internationale forskningslitteratur på området – det er mao. ikke begreber, som jeg selv har konstrueret. Endvidere er det også en central pointe, at jeg ikke sætter lighedstegn mellem autoritære-libertære værdier og holdninger til indvandringsspørgsmål over én kam. Den autoritære-libertære værdidimension er bredere end indvandringsemnet, ligesom dette emne rummer nuancer, der ikke indfanges af værdidimensionen. Der er dermed ikke noget til hinder for, at der på indvandringsområdet kan optræde holdningskonfigurationer, hvor det, der umiddelbart fremstår som en autoritær position, i virkeligheden dækker over et forsvar for en libertær position (måske nogen endda vil påstå, at det er en sådan konfiguration, man finder hos Villy Søvndal). Det vil dog være min forventning (idet jeg ikke har undersøgt spørgsmålet), at en sådan position er ganske sjælden: Tyngden i holdningerne på indvandringsområdet drives af autoritære-libertære værdier, indenfor hvilke modstanden mod indvandring er en modstand mod indvandrere som fremmede og dermed normbrydere (ligesom den hårde linje overfor kriminelle bunder i en modstand mod de kriminelle som normbrydere). Men spørgsmålet er interessant, og jeg vil holde det i baghovedet, når jeg analyserer disse emner i fremtiden.
    På spørgsmålet om, hvad en libertær position kan og ikke kan tillade sig ifht. sin overlevelse, må jeg melde hus forbi. Det er for mig at se et politisk spørgsmål, som jeg som statsansat forsker ikke har nogen professionel holdning til. Den slags spørgsmål overlader jeg trygt til de, der debatterer politik. Men spørgsmålet er sådan set velkendt i litteraturen på området, og berøres også i en artikel i tidsskriftet Politica, som jeg har skrevet sammen med tre kolleger (Petersen, Slothuus, Stubager og Togeby: ”Frihed for Loke såvel som for Thor?” Politica, vol. 39, nr. 1, 2007; se endvidere omtaler på http://www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=14928 og ”Tolerance. Frisind gælder ikke alle mindretal” bragt i Politiken 24.-3.-07). Artiklen rummer i øvrigt en række pointer, som måske kunne interessere deltagerne i debatten her på siden – fx at den danske befolkning i vidt omfang klart skelner mellem islamister og muslimer i almindelighed.
    Synspunktet, at mine resultater blot er udtryk for ”velkendte primitive steroetypiseringer”, må jeg tilbagevise. Dog ikke for så vidt angår det velkendte: Det er et af de mest veletablerede resultater inden for forskningen i både autoritære-libertære værdier og holdninger til indvandrerspørgsmål, at den stærkeste enkeltfaktor, der påvirker disse elementer, er uddannelse: Tendensen er, at jo mere uddannelse, jo mere libertære værdier og jo mere positive holdninger overfor indvandrere. Man kan synes om det, hvad man vil, men resultatet holder over hele den vestlige verden.
    Mit bidrag til forskningen (som er publiceret i bogen The Education Cleavage: New Politics in Denmark, Århus: Politica, 2006 og i artiklen ”Education effects on authoritarian-libertarian values: a question of socialization”, British Journal of Sociology, vol. 59, nr. 2, s. 327-350, 2008) har været, at undersøge, hvorfor denne sammenhæng kan findes. Og resultaterne på dette punkt er ganske klare og i modstrid med, hvad der synes at være (automat-?) udlægningen blandt deltagerne i debatten her: Uddannelseseffekten har IKKE sin hovedårsag i vidensforskelle mellem de højt- og lavtuddannede. Min forskning viser således, at de lavtuddannedes tendens til at besidde autoritære værdier ikke skyldes, at de ved mindre. Hovedforklaringen synes derimod at være de forskellige socialiseringspåvirkninger, som højt- og lavtuddannede udsættes for. Og det står der faktisk også i artiklen i DJØF-Bladet – men desværre har Snaphanen ikke valgt at viderebringe den del af interviewet her på siden. Det er således forkert, når Janne; Nils og EH tager mig til indtægt for, at de, der indtager en autoritær position, skulle mangle ’oplysning og viden’, være ’dumme’ eller mangle indsigt ’i og forståelse for emner over gøglerniveau’. Min forskning viser faktisk, at dette ikke er tilfældet, og jeg kan derfor kun opfordre interesserede til at læse den originale vare (jf. referencerne ovenfor), der efter min – og åbenbart også et internationalt højtestimeret fagtidsskrifts – mening ikke blot er gammel vin på nye flasker.
    Hvad angår spørgsmålet om højtuddannede, der – i strid med de forventninger, man kan udlede af min forskning – stemmer på Dansk Folkeparti, synes debatten fint at illustrere den pointe, der også fremgår af interviewet: Der findes højtuddannede, der stemmer på Dansk Folkeparti. Men som jeg udtalte til journalisten, så holder den generelle tendens altså stadigvæk: Der er relativt set meget få højtuddannede, der stemmer på partiet. Det kan man synes om eller lade være; jeg kan som forsker kun fremlægge resultatet af mine analyser, og det er altså på dette punkt meget klart.
    Jeg må derfor også afslutningsvist afvise, at mine analyser er udtryk for primitiv ’stereotypiseringer og stråmænd’. Jeg fremlægger blot de empiriske forskningsresultater, jeg har fået, og jeg har ikke nogen hverken politiske eller andre normative dagsordener, jeg skal pleje i den forbindelse. Mine resultater er meget klare og kan som nævnt genfindes i andre lande og hos andre forskere, og de er frit tilgængelige og åbne for eftersyn efter de principper, der gælder for god og redelig forskning. Kanske, at man ikke bryder sig om resultatet af forskningen, men så må man jo søge at vise, at den er forkert (og det ikke blot på den måde, at der kan findes undtagelser til de teoretiske forudsigelser – det rokker ikke ved en generel tendens) i stedet for blot at affærdige den som primitiv stereotypisering. Det fortjener debatten om samfundsmæssigt så væsentlige emner ikke.

  • Tak for dine kommentarer. Det siger sig selv at vi altid er glade for at kunne indgå i direkte meningsudveksling (ordet ‘dialog’ er dømt ude her på Snaphanen) med de eksperter vi polemiserer imod. Når vi ikke har henvendt os direkte til dig hænger det nok sammen med desillusion mht. mulighederne her: Ganske mange af dine kolleger i samfundsforskningen er så indfedtede i politiske præmisser, fordomme om ’sådan nogle som os’, og brug af stråmænd, at der ikke kan være nogen værdi i direkte kontakt. Et særligt slemt eksempel er ekstern lektor Mira C. Skadegaard Thorsen fra RUC, som har fået stråmænd om hudfarve på hjernen. Se f. eks. her. Jeg kan nævne Jørgen Bæk Simonsen, som er så fikseret på ikke-essens at enhver diskussion om konsistente konsekvenser af islam i de vestlige lande afvises med en vrissen. Eller Jørgen S. Nielsen, der gerne fremhæver multikulturalismen i Storbritannien som en modsætning til Danmark, og aldeles fortier alle de hårrejsende historier der kommer fra dette land.

    Jeg har selv en videregående akademisk uddannelse. Jeg kommer selv fra en baggrund som gennemsnitlig SF-vælger/kulturradikal. Jeg kender således fløjene i den aktuelle debat fra begge sider. Den empiri ang. uddannelse og holdninger du henviser til er formentlig fagligt uangribelig; jeg må bare trække på skulderen og konstatere at uddannelse ikke nødvendigvis medfører bedre dømmekraft, at man ikke automatisk har ret qua en akademisk uddannelse.

    Dette har ikke noget at gøre med at snobbe nedad eller at blive antiintellektuel. Det er bare en konstatering af at man ikke kan deponere ens tillid hos en forsker, slet ikke når det drejer sig om vores alle sammens fremtid. Man må også vælge – således må jeg som samfundsborger vælge mellem de islam- eller indvandringseksperter der rent faktisk forholder sig til verden i gadehøjde, og ikke (med Bæk Simonsen som skrækeksemplet) kun har vrissen og betoning af pluralitet at byde på.

    Dertil kommer jo også at forskere ikke kun er styret af faglige hensyn, men også ligger under for såre menneskelige svagheder som medløberi, intriger og chikane af de der falder udenfor det p.t. gældende paradigme – universitetsmarxismen i 1970’erne som et oplagt eksempel. På tilsvarende vis er det paradigme der ser Dansk Folkeparti som ikke-stuerene, dumme og kasteløse her og nu vanskeligt at sætte sig ud over, i mange miljøer – givetvis også i din verden – måske ligefrem forbundet med risiko for udstødelse og shaming. Mange universitetsuddannede medløbere fra 1970’erne er utvivlsomt flove over at de ikke sagde fra dengang. Det kan være vanskeligt at se parallellerne til i dag, fordi vi står midt i paradigmet, men det samme gør sig altså gældende i det aktuelle forskermiljø.

    Sagt på en anden måde: Er verden virkelig så entydig og objektivt bestemmelig, at konservativ dissens i forskermiljøerne bare udelukker sig selv? Selvfølgelig er den ikke det. Der er, som jeg sagde, også såre menneskelige svagheder som bestemmer konformiteten blandt de veluddannede.

    Hertil kommer også langt mere håndgribelige motivationsfaktorer for forskningen: Penge. Hvor meget værdi skal jeg tillægge ‘den amerikanske Bæk Simonsen’ John Esposito fra the Prince Waleed Bin Talal Center for Muslim-Christian Understanding ved Georgetown University? Forskning betalt af $20.000.000 saudiarabiske petrodollars? Esposito som i sin bog The Islamic Threat: Myth or Reality? kun nævnte ordet jihad to gange?

    Esposito og Bæk Simonsen mangler givetvis ikke faglig viden om forhold som dhimmistatus eller den gængse opfattelse af jihad som udbredelse af islam på de vantros bekostning. De vælger bare at fortie hvad de ved. Jeg må derfor som lægmand og bekymret samfundsborger gå til de eksperter der relaterer aktuelle begivenheder til disse spørgsmål. Uddannelsesniveau er ikke nok i sig selv.

    Når du skriver

    “Tyngden i holdningerne på indvandringsområdet drives af autoritære-libertære værdier, indenfor hvilke modstanden mod indvandring er en modstand mod indvandrere som fremmede og dermed normbrydere”

    må jeg blot konstatere at dette er i åbenlys modstrid med det der optager folk i almindelighed – den stigende uro og de stigende spændinger vi kan konstatere i det danske samfund har intet at gøre med vietnameseres, chileneres, grønlænderes, kineseres, tyskeres, ungareres, jøders eller polakkers ‘fremmedhed’ at gøre, men derimod med helt specifikke førmoderne mønstre og normer – helt specifikt en ganske bestemt religion/ideologi.

    Jeg vil også anholde din insisteren på vandtætte skodder mellem forskning og politik:

    “Det er for mig at se et politisk spørgsmål, som jeg som statsansat forsker ikke har nogen professionel holdning til”

    Dette holder altså bare ikke vand. Samfundsforskning er gennemsyret af politiseren, implicit og eksplicit. Jeg kan tage et – klassisk – eksempel fra dit indlæg:

    “at den danske befolkning i vidt omfang klart skelner mellem islamister og muslimer i almindelighed”.

    Dét var godt nok en påstand med implicitte antagelser og sensationelle implikationer.

    – hvordan skelner man så mellem “islamister” og “muslimer i almindelighed”?

    – hvis almindelige mennesker er i stand til denne skelnen, må det da være muligt at opstille screeningskriterier ved udstedelse af opholdstilladelser, så de farlige sorteres fra. Hvordan gør man det, Rune?

    – ved “den danske befolkning i vidt omfang” noget om taqiyya og kitman? Hvordan screener man for dette?

    – hvad med radikaliseringspotentiale? Det er et velkendt fænomen at moderate (dvs. ikke særligt troende) muslimer i krisesituationer eller hvis der opstår et tomrum i deres liv kan vende tilbage til that ol’ time religion – hvilket gerne betyder voldsparathed, i modsætning til den typiske kristne konvertit. Skal disse medregnes blandt “almindelige muslimer” eller blandt “islamister”? Hvordan vil du opstille en operationel skelnen?

    – du ignorerer med denne nemme modstilling også spørgsmålet om magt og tolkningshierarkier. Selv nok så moderate muslimske individer uden en moderat tolkning i ryggen (jfr. Ibn Warraq: Der findes moderate muslimer, men islam er ikke moderat) vil være et problem for os i kraft af at være enablers – de har ikke nogen dogmatisk modvægt – eller et voldspotentiale – at imødegå dine “islamister” med. Kender du eksempler på moderate muslimer i europæiske lande der med islamtolkninger og/eller vold har trængt “islamister” i defensiven? Som med magt – vold – har afvist krav om f. eks. tørklædeindpakning i nogle af de hårdere ghettoer? Vil du bygge din fremtid på her-og-nu moderate individer, i håbet om at de for tid og evighed kan holde de skrifttro stangen – med endnu ukendte magtmidler? Hvorfor har f. eks. Tyrkiet i dag 99% muslimer, hvor der for et halvt til et helt århundrede siden var langt flere kristne? Hvordan er situationen for de tilbageværende kristne i Tyrkiet i dag – “islamistisk” eller ej?

    – kan du nævne mig bare ét ikke-“islamistisk” muslimsk land som kan bruges som forbillede? Hvor ikke-muslimer nyder samme rettigheder som muslimer, de jure og de facto? Hvor den ikke-muslimske befolkningsandel er stabil og ikke udsat for pres?

    – kan du nævne mig bare én toneangivende ikke-“islamistisk” muslimsk lærd der har forkastet islams supremacisme (som alle fire sunni-lovskoler fastholder), og som står for demokrati, pluralisme og religionsfrihed, også for jøder, kristne og polyteister, på ubestemt tid – også ved muslimsk flertal?

    – som gør dette umisforståeligt, konsistent, og troværdigt?

    Kan du se min pointe? Du bruger henkastet en feelgood-sætning som den her citerede, som bare er så let at pille fra hinanden i dens uudtalte præmisser og uargumenterede postulater. Du politiserede lige her, Rune. Derfor betyder højere uddannelsesniveau ikke at man nødvendigvis har større krav på at have ret.

  • Peter Buch

    Ren idioti er her defineret som- gerninger og tanker rubriceret sådan hos et bredt udvalg af mennesker.

    Uddannelse er vel ingen garanti mod ren idioti.
    Akkurat som ingen uddannelse at have heller ikke er nogen garanti mod ren idioti.

    Ren idiot er således forsøgt vist forekommende hos både mennesker med uddannelse som forekommende hos mennesker uden uddannelse.

  • Janne

    Rune Stubager skriver:

    “Men som jeg udtalte til journalisten, så holder den generelle tendens altså stadigvæk: Der er relativt set meget få højtuddannede, der stemmer på partiet. Det kan man synes om eller lade være; jeg kan som forsker kun fremlægge resultatet af mine analyser, og det er altså på dette punkt meget klart.”

    De evt. kendsgeringer har jeg ikke noget imod. Personligt stemmer jeg ikke efter hvilke vælgere et parti har, men efter hvilken politik et parti har.

  • Alene opdelingen autoritær og libertær, er en opdeling som i mine øjne ikke rammer noget præcist.

    Jeg er klar over at alle overordnede katagorier vil være mangelfulde, men jeg er omvendt af den mening at disse to er ekstra mangelfulde.

    Min argumentation derfor, går som følgende:

    I en hvis forstand kan alle mennesker betragtes som autoritære og libertære. Altså det enkelte menneske er generelt både autoritært og libertært.

    F.eks dækker del flestes tolerance for andre normer, en lang række fremmede normer, såsom Buddhistisk religiøsitet, klædedragt, musikalske, Det fremmede betragtes som regel som noget spændende.
    Ligeledes accepteres andre seksuelle normer.
    Omvendt findes der blandt andet, blandt veluddannede, en høj modvilje mod den nuværende regering og DF. Altså, noget man godt kunne kalde en meget dogmatisk – for den hviler sjældent på et analytisk grundlag – og en lige så autoritær modstand, blot med et andet autoritært udgangspunt, aká modstand mod en bestemt ideologis autoritet. I virkeligheden er vores samfund nok nærmere autoritært i kraft af, at vi som flertal lader andre om at tænke, men det gælder både den libertære og autoritære lejr, man lader andre om at tænke og følger dem.
    Når vi taler om normbrud, så kan vi ikke blot betragte et normbrud som mere normbrud end noget andet og kalde modstanderne af et normbrud for libertære og modstanderne af et andet for autoritære, kan vi?
    Desuden vil de fleste nok være enige om at kriminalitet er et normbrud, af en karakter man ikke kan bifalde i et samfund, al lovgivning, statsmagt og udøvelse af denne er i så fald autoritær med det absolutte flertals støtte.

    Når man siger, at veluddannede bør tænke således og lavt uddannede bør tænke således, så skaber man også et gruppepres og nogle inklusions og eksklusionskriterier som man i sin selvopfattelses heliige navn bør følge.
    I virkeligheden er der i begge tilfælde normer på spil.

    I virkeligheden er den libertære ånd stærk hos alle, man accepterer generelt stor variation i normer og kultus.

    Når man ikke kan acceptere indvandring, findes der rigeligt af forklaringer på det, disse kan kun afdækkes ved dybdegående interviews af store populationer.

    Jeg tror personligt den vigtigste forklaringsmodel skal ses i det økonomiske og sociale.
    Vi har over 1 million danskere med en indkomst under 125000 om året, det er dem som kommer betale for indvandringen, de får sværere ved at finde billige boliger, de bliver presset på lønnen og muligheden for at få arbejde, de ser at deres beskyttelse bliver mindre, de oplever presset på det offentlige, de bor i de ghettoer, eller tæt på hvor integrationsproblemerne bogstavelig talt står i flammer, deres børn går i de skoler som lider under den fejlslagne integration.
    De har ikke råd til at bo i villakvarter og sende deres børn på privatskole, ergo har de ikke råd til at følge den veluddannede elite på nogen som helst planer.

    Problemet med indvandringen er også synonym med et problem med islam. Det er nok nærmere en libertær ånds problem med en patriarkalsk og autoritært, ja totalitær ideologi.
    Det ville være absurd, at hævde, at det er autoritær tankegangs problem med en libertær ideologi.

    Der rettes kritik mod indvandringen på dette grundlag, når der rettes kritik mod indvandring af ikkemuslimer, er grunden som regel økonomisk, at f.eks. polakkere i virkeligheden fungerere som lønpressere, for de går ofte under mindsteløn.

    Skal man analysere et problem, skal man have den rette italesættelse, eller så nøjagtig som virkeligheden anarkistiske kræfter muliggør.
    To kategorier som diskursiv ramme for 5 millioners menneskers sentimenter, vil i mine øjne altid være meget utilstrækkelig.

    Men nu er jeg ikke bekendt med de nærmere spørgsmål, eller holdningsundersøgelser, der danner baggrunden for katogoriseringen.
    Men jeg synes ikke umiddelbart samlingen i de to kategorier kan yde virkeligheden nogen som helst retfærdighed.

  • Janne

    Rune Stubager skriver:

    “…jeg kan som forsker kun fremlægge resultatet af mine analyser…”

    Det lyder som om forskeren gør sig selv til en maskine. Men selv en forsker er ikke en maskine.

  • Janne

    Desuden skriver Rune Stubager:

    “Tyngden i holdningerne på indvandringsområdet drives af autoritære-libertære værdier, indenfor hvilke modstanden mod indvandring er en modstand mod indvandrere som fremmede og dermed normbrydere”

    Hold da op, hvis man skulle være bange for forandringer i sig selv, så skulle man være bange for sine børn – de vil forandringer hele tiden og de laver forandringer – uden at forældrene skræmmes.

  • For at udtrykke det måske lidt klarere, så er vi alle både autoritære og libertære. Forskellen kan ikke gøres op i blandingsforholdet.

    Fordi de drejer sig ikke bare om at være autoritær og libertær, det drejer sig om at man er autoritær og libertær på forskellige måder.

    Det lugter lidt af det manichæiske verdenssyn, der er vores klodes mare.
    Hvor alt deles op i toheder, godt og ondt, højre og venstre, lys og mørke.

    I virkeligheden findes der ret så autoritære motiver for libertære tanker og omvendt.

  • Janne

    Thomas

    “I virkeligheden findes der ret så autoritære motiver for libertære tanker og omvendt.”

    Nemlig.

  • Og gid jeg havde brugt tid på korrektur, men håber ikke det gør meningen for uklar.

  • Emeritus

    Til LFPC.

    …Er verden virkelig så entydig og objektivt bestemmelig, at konservativ dissens i forskermiljøerne bare udelukker sig selv? Selvfølgelig er den ikke det. Der er, som jeg sagde, også såre menneskelige svagheder som bestemmer konformiteten blandt de veluddannede…’

    Jeg er meget enig i dine synspunkter. Der er en afgrund til forskel på en konstrueret idealtilstand og realtilstanden.

    Må jeg oven i købet være så provokatorisk fri at påstå, at veluddannede bliver mindre og mindre troværdige i spørgsmål, som angår os alle, jo højere uddannelse de kan bryste sig af. Det kommer af specialiseringen, de dyrker.

    Dette at drage betydningsfuld lære af livet kaldet livserfaring opnås pr. automatik ikke på universiteter og andre videregående læreanstalter. Studiet sætter tværtimod modningsprocessen i stå til fordel for studiet og specialet og fundamentale erkendelser går tabt i de år, hvor de skulle annammes eller de var der slet ikke hos personen som option. Erstatningen for livserfaring og omverdensforståelse ser man i universitetsmiljøer massivt udtrykt i intolerant konform tro på én massivt dominerende højtflyvende ideal verdenskonstruktion.

    Uanset hvor intelligent en position, man magter at indtage, kræver det modenhed at skelne. Højt begavede og universitetsuddannede har altid valgt side også i det tyvende århundrede – nogle for Hitler andre for Stalin. Om modenhed var der ikke tale. Valgene var forkerte og hvilede på konstruktioner som erstatning for fundamentale erkendelser. Multikulturalismen er en tredje erstatningskonstruktion for fravær af modenhed og indsigt.

    Morten Uhrskov Jensen har meget præcist og til sin forbløffelse opdaget, at livserfaringen og fri debat oftere er til stede i skurvogne end blandt eliten, som i alt for høj grad bliver hængende i fastlåste studentikose idealstatsforestillinger livet igennem.

    Derfor kan jeg heller ikke fæste lid til Rune uanset hans videnskabelige analyseapparat, som kan være nok så fejlfrit. Rune undersøger jo noget, ingen plejer at beskæftige sig med her. At finde ud af, hvad andre allerede har regnet ud, som er lidt spild af tid. Det er for eksempel ikke så svært at regne ud at rygere generelt hoster mere end ikke-rygere, eller at gamle generelt er mere gangbesværede end unge. Det er heller ikke svært at regne ud, at jo tættere man kommer kampen om det daglige brød, desto mindre er overskuddet og tolerancen. Når det kommer til tolerance over for indvandrere med totalitære tilbøjeligheder er veluddannede selvfølgelig også langt mere tolerante end resten af befolkningen. Det er de, fordi deres personlighedsudvikling halter bagefter den øvrige befolknings.
    De veluddannede er kloge på deres fag. Befolkningen er klogere på livet. Derfor frygter de veluddannede ikke totalitære strømninger, men dyrker dem og tror på dem og forsvarer dem.

    Med vnlig hilsen
    Emeritus.

  • Mette

    Professor Lise Togeby må have danmarksrekord i at servere trivielle og selvindlysende floskler som videnskabelig forskning. Det er der åbenbart karriere i.

    http://www.kvinfo.dk/side/634/action/2/vis/203/

  • “Højt begavede og universitetsuddannede har altid valgt side også i det tyvende århundrede – nogle for Hitler andre for Stalin. Om modenhed var der ikke tale. Valgene var forkerte og hvilede på konstruktioner som erstatning for fundamentale erkendelser”.

    Ja, og ikke mindst på Uriasposten har der været det ene eksempel efter det andet på herboende akademikeres pinligheder og stråmænd der skulle gøre det ud for forskning. Gid en forsker (Stubager?) kunne abstrahere så meget fra sit eget bagland at han kunne forske i medløberi, flokmentalitet, og implicit gruppepres blandt akademikere og forskere.