27
jun
Seneste opdatering: 28/6-08 kl. 0420
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“På et fastsat tidspunkt mødes alle folkeslag…i en skov af fædrene viet, af frygt omgivet, fra urtiden hellig. Der fejrer de med et menneskeoffer på de forsamledes vegne den grufulde begyndelse til deres  barbariske kult”

Tacitus om forholdene hos semnonerne, en germansk stamme i 1 årh. e. Kr.

“At an appointed time  all tribes meet…in a forest consecrated by their ancestors, sorrounded by fear, sacred from the dawn of time. There  on behalf of those  assembled, they celebrate the  commencement of their barbaric cult with a human sacrifice”

Tacitus describing  a  germanic tribe  in the  first century AD.

I modsætning til mange andre moselig var Huldremosekvinden fuldt påklædt, da hun blev fundet, og faktisk er hendes klædedragt den eneste fuldt bevarede kvindedragt fra jernalderen.  (foto © Snaphanen, klik f. helbillede)

Huldremosekvinden, 2000 år gl, på Nationalmuseets genåbnede  oldtidssamling

»Wellness-journalistik«

Antalet rån har stadigt minskat. Färsk statistik visar att 270 personrån begåtts i Malmö hittills i år. En så låg siffra har Malmöpolisen inte haft under hela 2000-talet.
– Vi har haft en del grövre brott, bland annat bankrån och butiksrån, där unga killar har åkt fast. Min uppfattning är att de är pådrivare i de här gängen som rånar, säger Glenn Sjögren, som tror att det i sin tur har skrämt bort andra ungdomsrånare.  Ungdomsrånen i Malmö rekordfå

Det er fint at der er  137 mindre end i uge 1-24 i  2005, men udgangspunktet var meget højt. Til sammenligning havde   Stor-København, seks gange  så mange  indbyggere – på et halvår 730 røverier. Det er ekskl. bank og butik. Personrøverier figurerer ikke som selvstændig kategori på Danmarks Statistik.

»Out of Amsterdam«

Amerikanske mediers situationsrapporter fra Europa er oftest interessante for deres vinkling af konflikterne her, og for hvor loyalt de gengiver især synspunkter fra os ikke-stuerene, mere end for noget nyt man lærer fra dem. Der er næppe nogen tvivl om at den kulturradikale/venstreorienterede tolkning har haft resonans derovre, hvilket også går i spænd med traditionel amerikansk antipati og fordomme mod ‘den gamle verden’, det dæmoniserede Europa hvor primitiv nationalisme og xenofobi hele tiden truer med at komme op til overfladen. Denne artikel fra konservative Spectator er bedre end gennemsnittet, selv om den berøringsangst i forhold til islam der også hærger konservative kredse derovre, viser sig ved journalistens bedyring af at europæiske hardlinere kun er bekymrede for kriminaliteten, ikke for religionen islam. Journalisten Erin Wildermuth opererer åbenbart med en antagelse om at man kan udskille “peaceful” indvandrere, og roligt lukke øjnene for ideologien/religionen. Hun bliver også klogere [LFPC]

Self-appointed spokesmen for the international community declared themselves shocked and outraged by immigration reforms passed by the European Union last week. Hugo Chavez of Venezuela has even threatened to stop supplying Europe with oil if the issue is not resolved to his liking. […]

TENSIONS BETWEEN European nationals and immigrants have grown in recent years, causing many states to take a more draconian view of immigration. In several European counties, fear of extreme Islam is changing public opinion about immigration, leading to stricter policies.

Denmark has been taking an anti-immigration stance since 2002 when a right of center coalition group including the Danish People’s Party (DPP) came to power. The DPP has defended its immigration policy, especially following the Jyllands-Posten Muhammad cartoons controversy in 2006, in which the depiction of the Muslim prophet Mohammed in a Danish newspaper led to religious violence. Jesper Langballe, the DPP’s immigration spokesman, has explicitly pointed to Muslim immigrants as the problem, calling other groups essentially harmless. This has resonated. The party’s percentage of the popular vote has increased steadily since 1998. Nor are the Danish alone in this. […]

ISLAMIFICATION. The word rings throughout the continent…..Some liberals claim that these new Muslim families want nothing more than to raise 2.3 children and live out peaceful, European lives. But these claims are juxtaposed with terrifying statistics. In French prisons, 60 to 70 percent of inmates are Muslim, as compared with 12 percent of the rest of population. Other countries have a similarly outsized prison statistics, with reason.In 2001, two out of three rapes in Oslo, Norway were committed by non-western immigrants. The number of cases was also rising steadily. That same year police reports revealed that 68 percent of all rapes in Copenhagen* were committed by ethnic minorities, which led even Muslim youth organizations to speak out against the problem. […]

The thing that Europeans are reacting against is not immigration or Islam per se, but rather a serious spike in violence. Perhaps their nations should respond to this by cracking down on serious crimes instead of further criminalizing peaceful immigration.

Spectator , (* Rettelse: Voldtægstallene fra 2001 var faktisk 68 % på landsplan og 75 % i København) , Silvio Berlusconi’s ‘iron fist’ laws approved Soldiers could be sent into Italy’s cities, illegal immigrants will be imprisoned  & Fjordman: Does the EU Support Racist Violence Against Whites.

“Svenskerne kan overvåge Folketinget”

Det er ganske interessant at Mona Sahlin, hvis taktik det ellers er absolut intet at sige – og få 42 % af svenske vælgeres tillid til gengæld,  – nu har sagt at hun vil “rive  loven i stykker”. Det er  glemt forlængst til  2010 valget.

Den nye svenske overvågningslov gør det fra næste år muligt for svenskerne at overvåge den elektroniske kommunikation til og fra Folketinget. Danske politikere er rystede. Computerworld

Dansk arbetslöshet näst lägst i världen

 Endast Norge har lägre arbetslöshet än Danmark, där bara 1,7 procent av arbetsstyrkan för tillfället står utan jobb. Experter är förvånade över att arbetslösheten hållit sig så låg, trots att konjunkturen är på väg neråt.  Inte sedan 1973 har arbetslösheten varit så låg i Danmark som den är idag. Bara 47.500 personer står utan jobb för ögonblicket. Det slås bara av Norge, där enbart 1,5 procent av befolkning saknar arbete. Nyt fra Øresund

»Forbryder ved en fejltagelse«

Af Uwe Max Jensen

»Det er ikke en amerikansk film med en klar morale. Men jeg har oplevet skyggesiden af Danmark. En side, der ligger milevidt fra den selvtilfredse del af Danmark, man normalt færdes i,« siger den tidligere urmager Michael Woolhead. Urmager Michael Woolhead havde ikke skudt mod røverne i sin forretning, hvis han havde vidst, hvad der siden fulgte. I næste uge begynder retssagen mod den sidste af røverne.

Jeg møder urmageren i hans hjem på Fyn. Han bor i landsbyen Viby nogle kilometer fra Kerteminde. Landsbyen er ren bindingsværksidyl – selv kirketårnet er opført med bindingsværksteknik – og på urmagerens gårdsplads spankulerer hønsene frit omkring.

Det er vigtigt for en mand som Michael Woolhead, der mest af alt ønsker sig fred og ro – han er allerede holdt op med at se tv, høre radio og læse aviser, da det sætter tankerne i gang. Han har kun indvilliget i at lade sig interviewe, fordi han håber, at hans fortælling kan kaste lidt lys over samfundets skyggesider.

I januar 2007 bliver Michael Woolhead ufrivilligt midtpunkt i en sag af gammeltestamentlige dimensioner. En sag om skyld og straf. Ret og rimeligt. Og en sag, hvor balancen mellem lovligt nødværge og selvtægt er hårfin.

16. januar 2007 klokken lidt i 17 stormer tre pistolsvingende serbiske røvere ind i Michael Woolheads butik, Vintage Ure, i Kompagnistræde i hjertet af København. Mindre end ét minut senere flygter røverne. Uden udbytte, men ramt af skud. Urmageren er i løbet af det skæbnesvangre minut trådt ud af rollen som offer og ind i en ny som eksekutor af en højere retfærdighed eller gemen selvtægtsmand alt efter øjnene, der ser. […]

En somalier med kniv
Allerede inden Michael Woolhead åbner sin butik, har han hørt en historie om en gammel guldsmed, der jager en stor pistolbevæbnet røver ud af butikken. Michael Woolhead er fascineret af historien og håber, at han også kan holde hovedet koldt, hvis han kommer i en tilsvarende situation. Han får snart mulighed for at prøve sine evner i den retning.

En dag får Vintage Ure besøg af en somalier med en foldekniv. Afrikaneren presser kniven mod Michael Woolheads maveskind og forlanger ure og kontanter. Urmageren er imidlertid ikke til sinds at udlevere noget, uden at der bliver betalt for det, og i stedet griber han en skruetrækker for at forsvare sig. Røveren og urmageren kommer i et voldsomt slagsmål, der ender med, at somalieren gentagne gange får slået hovedet ned i ståldelene til et bornholmerur. Det får røveren til at kaste kniven fra sig.

»Da han stod og duppede sin blodige pande med den plasticpose, han ville have fyldt ure i, var han vist noget overasket over den behandling, han havde fået. Men alligevel truede han mig og sagde, at hvis han ikke fik lov at gå, ville hans venner komme og tæve mig.«

Truslerne bider ikke på Michael Woolhead, og urmageren udleverer røveren til politiet. Politifolkene er glade for den fangst, de får fingrene i. Somalieren har nemlig lommerne fulde af kontanter. Det viser sig efterfølgende, at han samme dag som røveriforsøget mod Vintage Ure har røvet posthuset rundt om hjørnet.

I et andet tilfælde får butikken besøg af en dansk kunde, der heller ikke har tænkt sig at betale for varerne. Han er sendt i byen af en gruppe andengenerationsindvandrere, der sidder i en bil længere oppe ad gaden. Men da det kommer til stykket, tør han ikke begå røveri, og han spørger i stedet om lov til at låne butikkens telefon. Manden ringer til politiet og beder politiet om at eskortere ham ud af butikken. Ifølge Michael Woolhead følger en længere dialog, inden politiet indvilliger i at køre manden væk fra butikken i en af politiets biler. Dagen efter er der telefon til urmageren. Det er røveren, der sprang i målet. Inden politiet kom og hentede ham, har han skjult en gaspistol på urmagerens toilet. Han spørger nu om lov til at hente pistolen. Det giver urmageren ham lov til ud fra den betragtning, at manden sikkert har brug for et skydevåben, hvis han er kommet i kløerne på en kriminel bande. […]

Vendepunktet
Men i marts 2004 er Michael Woolhead udsat for en episode af særlig dramatisk karakter. Det er årets tredje røveri mod urmagerens forretning. Det bliver et vendepunkt. Da en af de to bevæbnede røvere placerer sin pistol i tindingen på urmagerens niece, der er gravid i femte måned, reagerer urmageren prompte. Han smider en brandvarm kop kaffe i hovedet på den anden røver og griber en lille skruetrækker fra en udstillingsmontre. De to bevæbnede røvere tager flugten. Den ene med huller i brystet, armen og ansigtet efter mødet med urmagerens skruetrækker. På vej ud af butikken retter han sit våben mod Michael Woolhead. Røveren trykker to gange på aftrækkeren. Men pistolen klikker begge gange.

Selvom røverne bliver jaget på flugt uden udbytte, er der sket noget inden i Michael Woolhead. Han føler sig svigtet af politiet, som, mener han, burde patruljere mere synligt i gaderne. Og af forsikringsselskaberne, der langtfra dækker hans reelle tab. Han vil ikke finde sig i mere. […]

»Jeg kender eksempler fra Tyskland, hvor urmagere er blevet skudt i nakken. Jeg troede, at jeg skulle dø,« forklarer Michael Woolhead senere i retten. Røverne presser Michael Woolhead ind over et lille møbel. Urmageren er et praktisk anlagt menneske, der ikke tror på noget som helst. Men han får en forudanelse.

»Jeg så mig selv udefra, hvor jeg blev skudt i hovedet. Billedet var meget tydeligt med blod, benstumper og hjernemasse, der sprøjtede op på væggen.«

Forudanelsen bliver ikke til virkelighed. I stedet er det røverne, der kommer efter guld, der ender med at få varmt bly i kroppen. Urmageren fisker nemlig sin pistol op af lommen og skyder bag ud over venstre skulder. Første skud rammer ikke alene en af røverne. Michael Woolhead kommer også til at skyde sig selv, da kuglen strejfer hans skulder.

Der går et øjeblik, inden røverne er klar over, at rollerne er byttet om, og at de står over for en bevæbnet mand med deres ubrugelige attrappistoler. Så tager de flugten.

Inden de når ud af butikken, er alle tre serbere ramt af skud fra Michael Woolheads pistol.

26-årige Ivan Milanovic er hårdt såret. Han er ramt i halsen, og den dag i dag har serberen stadig projektilet siddende i nakken. Det er for farligt at operere det ud, da det sidder tæt på halspulsåren. Marko Brankovic på 25 år er også såret, men sammen med Ivan lykkes det ham at flygte i bil fra gerningsstedet. De to serbere flygter til en Statoil-tank på Sydhavns Plads, men her opgiver røverparret ævred og tilkalder en ambulance på grund af deres skader.

I røvernes bil finder politiet to pasfotos af den tredje røver – en 24-årig serbisk mand. Den 24-årige er også blevet ramt under skyderiet i butikken, og han når ikke at komme med i flugtbilen. Til gengæld lykkes det ham at flygte til fods. Men i februar i år – efter halvandet år på fri fod – bliver han anholdt i Bulgarien og siden udleveret til Danmark. I næste uge skal han for retten i København.

Fra røverne kommer ind i butikken, til de flygter ud ad døren, går der ifølge Michael Woolhead mindre end ët minut. I det tidsrum tømmer urmageren magasinet på sin pistol.

»Man når ikke at gøre sig én tanke. Det er fuldstændig per refleks eller instinkt, man handler i sådan en situation,« siger urmageren, der trykker aftrækkeren ned, indtil pistolen klikker som tegn på, at magasinet er tømt.

I alt affyrer han mellem fem og syv skud. Skud, der får konsekvenser for andre end de sårede røvere. [..]

Michael Woolhead har svært ved at sove om natten, og under samtalen må han to gange styrke sig med en whiskey. Han ryster og får mindre og mindre lyst til at tale om de mange røverier, han har været udsat for. Han mener, at politiet bærer en del af ansvaret.

»Det er et underligt fænomen, at staten har monopol på at passe på os, men tydeligvis ikke magter opgaven. Det ville nok virke præventivt, hvis politiet var synlige i gadebilledet i stedet for at komme drønende igennem gaden i en minibus som en flok skræmte pensionister.

Weeekendavisen, online

Jeg kan tilføje at mange, mange svenske småbutikker er lukket af samme årsag. Januar 2007: jeg passerede butikken kort tid efter, da den var fuld af venner og sympastisører – og endnu fandtes. Meget apropos har BT idag historien om den 133 år gamle guldsmed “Perlen” på Strøget, der  drejer  nøglen om efter fem væbnede røverier på syv  år. To ansatte har søgt arbejdsskadeerstatning. (ikke online)

(foto © Snaphanen)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • “Wellness-journalistik… Jmf feelgoodfilmer. Bra uttryck som fångar svensk journalistik. Medborgarna ska känna sig nöjda, annars kan dom börja rösta fel…

  • whodares

    Ærligt talt magten staten ikke at beskytte folket mere, må de i det mindste lempe våbenlovgivningen så befolkningen har en chance for at forsvare sig selv.

  • Janne

    “Wellness-journalistik”

    Feminiseret journalistik. Må vi snart se en modvirkende form for journalistik? F.eks. en nykritisk?

  • Janne

    Med hensyn til urmageren, så er det ikke “bare” en urmager vi har mindre i Danmark nu. Det er også en butik med gamle, dyrebare ure og viden om ure, der er mindre af nu i det område hvor butikken lå. Endvidere er det mindre tillidskultur vi har, hver gang en forretningsdrivende bukker under på grund af grum multikulturel æstetik = grænseoverskridende røverier. D.v.s. begået af mennesker, ofte ude fra, der er ligeglade med om vi kan bevare en tillidskultur her i Danmark og ligeglade med om vi kan leve side om side uden at frygte at blive overfaldet – også i butikker, også som urhandler.

  • Janne

    Jeg kan også sige det på en anden måde. Multikultur er en paranoid og aggressiv form for kultur, der minder om klankultur i og med at multikultur fremmer apartheid og parallelsamfund. Ligegyldigheden og mistro trives vældig godt i et samfund, hvor mennesker deles op efter kultur og evt. religion. Nu ser vi f.eks. at der er skoler i Danmark der deler børn op efter om de er nydanske eller gammeldanskere. Man tror at det er løgn at i Danmark findes der nu faktisk apartheid skoleklasser. Det lugter langt væk af Sydafrika. Hvis det skete i Afrika ville vi alle være forargede, ikke mindst venstrefløjen og de kulturradikale, men nu er det i Danmark og så…

    Uciviliseret klan samfundsagtigt er det, det der sker i Danmark nu.

  • “Man tror at det er løgn at i Danmark findes der nu faktisk apartheid skoleklasser”.

    Og så jubler de over de gode resultater. Men hvad er det overordnede signal dette sender?

  • Jeg plejede jo at kalde det “Valium journalistik” – men forandring fryder.

    PS: http://jp.dk/indland/kbh/article1379619.ece

    Skoleinspektør: Nødvendigt at opdele elever

    så er det altid noget at “Helle Thorning i frit fald” – så skal Mette Frederiksen redde skuden 🙂

    http://borsen.dk/politik/nyhed/134915/

  • Janne

    Det er netop blevet mig oplyst at Dansk Folkeparti nu har mere end 9500 medlemmer. En

    Kommuner skal da bare blive ved med at lave grum apartheidkultur både i skoler, svømmehaller, på sygehuse, mellem køn, kultur og religion i Danmark og så er DF sikkert gladeligt modtager af endnu flere medlemmer.

    Hvis der er noget DF ikke ønsker, så er det at støtte sydafrikansk inspireret apartheidkultur i Danmark.

  • Janne

    Det er netop blevet mig oplyst at Dansk Folkeparti nu har mere end 9500 medlemmer. En kraftig stigning så vidt vides.

  • Johansen

    Steen

    Det var dog en opløftende meningsmåling for Dansk Folkeparti. Jeg bifalder udviklingen.
    DF bliver nødt til at vokse markant, hvis vi skal reddes fra den altødelæggende multikulturalistiske utopi.

  • “DF bliver nødt til at vokse markant, hvis vi skal reddes fra den altødelæggende multikulturalistiske utopi”.

    Enig, men endnu bedre ville det være hvis alle partier (fraregnet de terminalt håbløse) begyndte at formulere antijihadismen indenfor deres egne partirammer. Dels fordi man ikke længere ville kunne affeje problemerne ved at associere dem med Dansk Folkeparti, men selvfølgelig også fordi det angår alle uanset partifarve. Alle vantro ved deres fulde fem har jo samme interesse i dette, jeg kan kun tænke på psykopater og konvertit-emner som mulige undtagelser.

    Men min tese er jo, at der skal noget virkeligt drastisk og ubehageligt til før vi når dette punkt, og jubel-liberalister og kristendemokrater osv. indser, at vi er alle i samme båd.

  • Janne

    LFPC

    Nemlig. I stedet for at bruge så meget energi og tid på at bekæmpe Dansk Folkeparti, skulle de forskellige partier alvorligt overveje at bekæmpe islamisme og islamister og dermed trusler mod demokrati, frihedsrettigheder og menneskelighed. SF brugte på et tidspunkt store ord, men er gået i sig selv igen og der er ikke nogen handling at se i forhold til bekæmpelse af islamisme og islamister og så er vi jo lige vidt.

  • Tobias

    “Enig, men endnu bedre ville det være hvis alle partier (fraregnet de terminalt håbløse) begyndte at formulere antijihadismen indenfor deres egne partirammer.”

    Det er best case scenario, men kommer næppe til at ske. En mere sandsynlig udvikling er nok desværre, at nogle partier i udpræget grad begynder at lefle endnu mere for de store muslimske vælgermasser, som vi vil se i de kommende år.

    Man ser det allerede i byrådene. For eksempel i Århus, hvor man opstiller en lang række ikke egnede politikere, hvis eneste politiske “kvalitet” er deres etniske baggrund. Den tendens vil højst sandsynligt også slå igennem på landsplan, og den er farlig, da indvandrerpolitikerne alle uanset partifarve har givet udtryk for, at de støtter øget indvandring (fra i praksis muslimske områder).

  • Tobias

    »Wellness-journalistik«

    Det udtryk bør have en fast plads i det danske sprog. Det er desværre alt for dækkende for meget af den journalistik, der bliver produceret, når det drejer sig om visse emnekredse.