27
aug
Seneste opdatering: 29/8-08 kl. 1523
34 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“Indvandrere må flytte derhen, hvor der er arbejde”  (arbejdsløsheden er 6 %, ungdomsarbejdsløsheden 19,1 %).  Ethvert ordentligt parlament  har en god portion teater i sig. Showet skal være  godt og helst ligne  noget vi kender fra  virkeligheden, dog ikke så meget déjà vu at vi falder i søvn.  Hvilket stykke  minder Sveriges Riksdag om ?  “Glade Dage” ´, “Slutspil”, “Den pantsatte bondedreng”,  “Ett drömspel” ?   TOBIAS BILLSTRÖM, ULF KRISTERSSON , ELISABETH SVANTESSON “Ställ tydligare krav på våra invandrare

Abdul Wahid Pedersen: Tænk lige over konsekvenserne

Imam Abdul Wahid Pedersen har fået nys om den mulige udgivelse på Trykkefrihedsselskabets forlag af Sherry Jones’ Medinas Juvel, og vil i den anledning gerne komme med et par velmente råd. Lige en velkendt evergreen først:

…… Så nej, du får ikke danske muslimer til at protestere over selve strafformen [stening]. De mennesker, der bor i et område, hvor en sådan [sharia] lov gælder, er naturligvis underlagt denne lov, om end der i Islam også er mulighed for, at religiøse mindretal inden for rammerne af den islamiske stat dømmes efter deres egne love. […] Stening står ikke til diskussion

Dette citat af imam Abdul Wahid Pedersen er blevet trukket frem et utal af gange, men det vil det blive så længe denne imam kører det velkendte islamiske offer/trusselsspil over for sine vantro landsmænd. Vi er stadig i en fase af Europas islamisering hvor modparten kan true os ved brug af villige massemedier, og hvor der ikke tages særligt notits af det groteske misforhold der ligger i at samme person kan stille barbariske skikke som stening i udsigt for danskerne, og samtidig håne dem som islamofobiske, dvs. irrationelt frygtsomme. Pedersen må vælge: Forsvarer han stening og islamisk overherredømme, er “islamofobi” en berettiget og rationel reaktion.

Måtte dette interregnum med al dets skrøbelige fernis af fortrængning ende, og virkeligheden blive udgangspunktet for os alle. Et koncentrat af imamens virkemidler, lige efter bogen (LFPC):

ÅBEN BREV TIL TRYKKEFRIHEDSSELSKABET

[…] Men når man kender historien omkring en stor del af medlemmerne af Trykkefrihedsselskabet , kunne man meget nemt fristes til at tro, at der også er andre motiver, der ligger til grund for beslutningen. Eksempelvis at fortsætte den hetz mod muslimer og islam, som de samme personer har forestået i en længere årrække. […] Skal det danske forsvar for ytringsfriheden være årsag til, at Danmark (og her taler jeg ikke om jer som personer, men om hele nationen, da en eventuel vrede ikke vil være rettet mod jer som personer, men i lige så høj grad mod vores fædreland) igen skal gøres til genstand for vrede ude i verden. […] Tror I, at I har den danske befolkning med jer, hvis bogen skulle vise sig at være af sådan en karakter, at den udløser en ny ‘tegningekrise’? […] Tilbage er der så kun at håbe, at bogens indhold ikke er af sådan en karakter, at det giver anledning til fornyet vrede mod Danmark. [Snaphanens fremhævelse, LFPC]

Imam Abdul Wahid Pedersen: Debat: Ytringsfriheden misbruges til at piske den islamofobiske kæphest (Politiken 27.8.2008 – Politikens og Pedersens retskrivning)  , se også Helle Merete Brix: En slamfyldt kloak

Henryk M.  Broder  : En advarsel mellem venner

Eine Warnung unter Freunden
In der dänischen Tageszeitung POLITIKEN ist heute ein Offener Brief des Kopenhagener Imams Abdul Wahid Pedersen erschienen, eines Dänen, der vor Jahren zum Islam konvertiert ist. Er richtet sich an die „Gesellschaft für Meinungsfreiheit“, die in ihrem Verlag den von Random nicht verlegten Roman „The Jewel of Medina“ in dänischer Übersetzung herausgeben will.

Pedersen schreibt, man könnte vermuten, dass es der „Gesellschaft…“ nicht nur um Meinungsfreiheit geht, sondern darum, „die Hetze gegen Muslime und den Islam fortzusetzen, die sie schon seit Jahren betreibt“. Das sei einerseits das gute Recht der „Gesellschaft…“, aber als „ganz gewöhnlicher dänischer Bürger“ wolle er darum bitten, „die Entscheidung zu überdenken“. Es sei nicht auszuschließen, dass die ganze dänische Nation vom Zorn der Muslime getroffen werden könnte. „Soll die ganze Nation als Geisel genommen werden, in Eurem kindischen Drang nach Provokation? Soll Dänemark in der Welt zum Begriff für Rassismus und Fremdenfeindlichkeit werden? Glaubt ihr, dass Ihr die dänische Bevölkerung hinter Euch haben werdet, wenn das Buch den Anlass zu einer neuen Karikaturkrise gibt?“ Es handle sich um einen Missbrauch der Meinungsfreiheit, mit der Absicht, das “Steckenpferd der Islamophobie” anzutreiben. Pedersen beschließt seinen Offenen Brief mit der doppeldeutigen Hoffnung, dass der Inhalt des Buches „den Zorn der Muslime nicht erneut erregen wird“.  Die Achsen des Guten

Roy Andersson – en socialists vaklen

Det er ikke nemt  at skifte verdensbillede i moden alder, så Adolf Hitler skal lige  nævnes. Jeg synes i modsætning til mange andre godt om hans  få film, trods deres  stedvise smældfede  symbolik. Der er så få originaler. Særlig i den branche.

När 400.000 människor sympatiserar med ett parti så måste man respektera det”, säger regissören Roy Andersson. ”Partiledaren Jimmie är inget blindstyre”. Sverigedemokraterna först. Det visar sig att Roy Andersson har en rätt stor förståelse för det främlingsfientliga Sverigedemokraterna. Han resonerar så här: om ett parti har fem procent av sympatierna, det vill säga ungefär 400.000 människor, så måste det partiet respekteras.

– Det är ju inte partiledaren Jimmie Åkesson som prackat på folk de här åsikterna, säger Roy Andersson.Och så lägger han till med en typisk Anderssonsk släng: Utan att vilja försvara Sverigedemokraterna måste vi försöka förstå hur de tänker. Och även i fallet Sverigedemokraterna menar Roy Andersson att det är fel att bryta kontakten. Mona Sahlin har fel som tror på en stenhård konfrontation med Sverigedemokraterna.  Realtid Sverigedemokraternas argument är välgrundade

Norsk homoseksuel: “Er dette takken?”

(“….for min kamp mod racisme”). Dertil er kun at svare, at det er lige  hvad det er.  Det er derfor vi har fået et nyt begreb fra den homoseksuelle sfære: Skabs- DF’ere.  Den nysexistiske forfølgelse har nu ikke  været nogen hemmelighed  i Danmark de seneste  10 år, visse er bare lidt langsomme i opfattelsen:

Michael Hartman, redaktør i homobladet Pink Planet, er rasende på de unge, fremmedkulturelle muslimske menn som kjører forbi og hetser ham på gata.  Det er slettes ikke bare nordmenn som tramper på utlendinger. Michael Hartman jobber som redaktør for homobladet Pink Planet. Han bor i Urtegata på Grønland (bydel i Oslo, Snaphanen)  og tilbringer det meste av sin tid i denne delen av Oslo med svært mange muslimske borgere.

– “Din jævla homo”
De siste årene har han gjentatte ganger opplevd å bli hetset av unge pakistanere og somaliere på gaten – fordi han er homofil. Og han sier selv at han stadig får henvendelser fra lesere om samme opplevelser.

– Det er unge pakistanske menn som kjører forbi i dyre bilen, ruller ned vinduene og skriker «din jævla homo». Jeg får også nedsettende kommentarer som «din jævla hore, enten får du være mann eller så får du være dame», sier en rasende Harman til i Oslo.no.

– Kjemper mot rasisme
Han blånekter å akseptere at slike mennesker får herje fritt – selv på Grønland.

– Jeg lever her, og det er faktisk lov å være homofil i Norge. Det virker som om de fleste andre grupper i Norge har akseptert dét, sier han. Litt av grunnen til at han blir så rasende for den offentlige hetsen, er fordi han selv mener han har kjempet mot rasisme på vegne av nettopp disse ungdommene i mange år.

– Jeg slår ned på rasisme fordi det er naturlig og nødvendig, og det er med et sukk at jeg tenker «er dette takken?».

– Kanskje ikke i Norge?
– Jeg tar meg i å tenke: Hvis dere ikke takler at homofile får være akkurat som de er i Norge og at vi har like rettigheter, ja så er kanskje ikke Norge det riktige landet å oppholde seg i!

Han gjør det også klart at han ikke sier sånne ting med et lett hjerte.

– Poenget er at jeg aldri i livet kunne ha kjørt rundt i Islamabad, rulla ned vinduene og skreket «din jævla pakkis, mora di er ei hore». Det hadde jeg aldri unnsluppet.

Han sier at han blir rett ut forbannet på at han hele tiden skal tolerere alt mellom himmel og jord, mens islamske ledere ikke kan gjøre noe så lite som å ta avstand fra dødsstraff for homofili.

Støtte fra muslimske kvinner
– Ja, jeg blir forbannet på dem som kjører rundt og slenger drit til meg og andre homofile, og på deres ledere, sier redaktøren. Hartman deltok på et seminar om islam i regi av Tauheed Islamic Centre og Internasjonal helse- og sosialgruppe på Hotell Opera forrige helg. Der luftet han sin frustrasjon angående disse hendelsene, og opplevde noe overraskende å bli støttet.

– Jeg fikk veldig sympati og forståelse fra muslimske kvinner i salen. Flere sto med tårer i øynene og ba om unnskyldning på vegne av mennene fra sine miljøer, som gjør dette, forteller han.

Homohetz på åben gade (foto fra Pride Festivalen i København for nylig,  © Snaphanen – klik

24-års-reglens forlis, og de umulige valg

Egentlig har jeg kun en ond latter til overs for al postyret over EF-domstolens afgørelse og konsekvenserne for den danske udlændingepolitik. Jeg er ikke særlig optaget af kosmetisk fnidder som denne jo alligevel er, på bekostning af opmærksomhed på de langt større spørgsmål der bestemmer Europas og dermed danskernes fremtid. Derfor er der en vis primitiv tilfredsstillelse i at se EU-tilhængerne løbe rundt som hovedløse høns, fortvivlede over dissonansen mellem deres idealer og den virkelighed de får sværere og sværere ved at fortrænge. Jo før virkeligheden kommer i fokus, jo bedre (LFPC).

Det går skridt for skridt fremad med integrationen i København, og det bør vi takke den kontroversielle 24-års-regel for. Sådan lyder budskabet fra Jan Andreasen (S), næstformand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på Københavns Rådhus.

– Det massive pres på København aftager på grund af 24-års-reglen. Hvis vi åbner portene igen uden nogen form for regulering, kan vi som kommune ikke klare integrationen, siger Jan Andreasen. […] Hurra for 24-års-regel

Tom Behnke (K) i frit fald

Tom Behnke må tilhøre samme gådefulde gruppe som Uffe Ellemann, Birthe Rønn Hornbech og Tøger Seidenfaden. Personer som for efterhånden lang tid siden har udvist illusionsløshed i forhold til visse førmoderne kræfter og den trussel de repræsenterer, men som i dag synes at have aflært alt de tidligere stod for, og nu synes lige så tandløse som sagfører Skjold Hansen efter d. 5.5.45. En gåde. Et meget stort mysterium. Ingen grund til at argumentere mod dette tindrende dhimmi-nonsens fra det post-konservative fallitbo, blot et lille konstruktivt forslag til Tom Behnke, som kunne spare mange ressourcer og mindske risikoen for tab af danske (der er stadig noget der hedder ‘dansk’) liv: Hvad med at nedkaste mørtel, cement og murskeer til moskébyggeriet fra et af Forsvarets transportfly – med eller uden faldskærm? (LFPC)

[…] Tom Behnke undrer sig over, at det netop er Det Arabiske Initiativ, som Dansk Folkeparti ønsker fjernet fra finansloven.
“Det er en utrolig farlig udvikling for den helt almindelige dansker og for sikkerheden i vores samfund – både i dag, i morgen og om tyve år.
Det Arabiske Initiativ er med til at dæmme op for den islamistiske trussel mod Danmark – både på kort sigt og i fremtiden. Derfor er det underligt, at netop Dansk Folkeparti ikke vil støtte dét projekt. Partiet har et kæmpe forklaringsproblem, særligt over for sine kernevælgere.”
Tom Behnke peger desuden på, at også renovering af moskéer i Afghanistan har til formål at sikre et stabilitet på længere sigt.”
“Der er ingen tvivl om, at hvis vi vil vinde den afghanske befolknings tillid, så skal vi møde dem med åbent sind, også i forhold til deres religion.
Vi taler jo ikke om at indrette kommandocentre for islamister, tværtimod handler det om genopbygge ødelagte små moskéer til moderate muslimer. Derved giver vi også de moderate kræfter endnu et argument over for ekstremisterne, nemlig at vesten ikke vil bekæmpe islam eller helt almindelige muslimer, men at vi alene bekæmper islamister og deraf afledt terrorisme.” K: Det Arabiske Initiativ handler om danskernes sikkerhed. (nyhedsbrev fra K, den post-konservative filial af Det Radikale Venstre)

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • ytr

    Ja, det er efterhånden ved at gå op for mange bøsser, at der bliver ballade.

  • Johansen

    De homoseksuelle kan lige så godt først som sidst tage springet og melde sig under DFs faner. Der får de størst “beskyttelse” og en vished om, at her er et parti, som ikke lefler for islam og dermed homofobi.
    Det eneste jeg kan få øje på i DF, som muligvis ikke tilfredsstiller lesbiske er, at DF er imod offentlig betalt fertilitetsbehandling for de lesbiske par. Og så de kirkelige vielser. Det må de homoseksuelle kunne sluge.

    For øvrigt fedt Dannebrog-kostume. Det stikker helt klart min Dannebrogkjole 🙂

  • Jutta Starke

    Vi har jo i Tyskland to borgmester af storbyer, Berlin – Wowereit/SPD og Hamborg – Ole von Beust/CDU, som offentlig bekaendte sig som boesser.
    Saa er der ogsaa en Abgeordneter i Bundestages Volker Beck/Die Grünen.

    Alle tre vil gennem forudilende, frivillig underkastelse under Islam forhindre at de skal blive underkastede.

    De traeder meget ind for Islam, man kunde tro, at de elsker deres fjender.

  • Janne

    Flot bøsse i Dannebrog. (Hvis han altså er bøsse) :o) Fantastisk flot mand. Skide godt foto. Simpelthen.

    “Mor Danmark” i hel figur.

    Dejligt at vide at nogle muslimske kvinder har et mere menneskeligt og afslappet syn på homoseksuelle.

    Dansk Folkeparti må til at give mere plads til homoseksuelle frihedsrettigheder.

  • Janne

    Når der tales om at hetze, hvem er det så lige der hetzer?

    Jeg synes ikke at imamen taler særlig pænt om Trykkefrihedsselskabet. Hvorfor bliver han ved med at ville bestemme hvad Trykkefrihedsselskabet vil sige, skrive og trykke?

    Har imamen ikke andet at gå op i?

    Der er i den grad brug for Trykkefrihedsselskabet. Det viser imamen os gang på gang.

  • LP

    – Muslimer vill att alla skall vara muslimer.
    – En muslim kan inte vara homosexuell och muslim samtidigt.
    – Muslimer tolererar inte homosexuella.
    – Muslimer kräver tolerans för sin intolerans eftersom de påstår att den är en del av deras religion.

    Islam kan inte tolereras av den som vill vara en fri människa.

  • Abdul Wahid Reino Arild Pedersen synes at tage sorgerne på forskud, og så mener han lige så godt han kan advare (= true pr. stedfortræder) på forhånd også. Better safe than sorry !

    Når man læser hele avisartiklen, bliver man slået af, hvor ringe Petersen skriver. Der er ikke den fladtrådte kliché, der ikke trækkes af stalden. Normalt et tydeligt tegn på intellektuel dovenskab – altså, når man ikke selv gider mande sig op til at tænke, tager man de præfabrikerede formuleringer. Ikke skriveri af en type, der normalt kan godtages på Snaphanen. Nogle eksempler:

    “hetz mod muslimer og islam,” “nynazistisk propaganda og xenofobisk litteratur” , “barnlige hang til provokation” “racisme og xenofobi” “piske sin egen islamofobiske kæphest”

    Gaaaaaab – den sidste var dog lidt sjov, skønt ikke ligefrem vellykket.

    @Janne og Johansen: Tak ! Mon ikke han er transvestit ? To meter høj, imponerende! En Wagner opera midt på Nørrebrogade 🙂 Bare han m/k er lige så farlig, som han ser ud. Han får brug for det.

  • Johansen

    Stenings-Petersen er en vaskeægte landsforræder!

    Han har helt åbenlyst taget den islamiske trusselskultur til sig. Han svigter vores værdier om ytringsfrihed og “advarer” Trykkefrihedsselskabet mod at udgive en bog om Muhammeds barnebrud, Aisha. Muhammed udstilles som den pædofile mandsling, han var, og muslimer følger i det 21. århundrede hans dårlige eksempel. Det vil Stenings-Petersen ikke have frem i lyset, for det gavner ikke islams sag.

    I stedet for at værne om moderne, vestlige værdier vil han ikke tage afstand fra én af de mest barbariske shariastraffe, stening. Han har endvidere udtalt til et offentligt møde i KB-hallen tilbage i 1998, at han glæder sig til den dag muslimerne kommer i flertal i Danmark, så man kan indføre den islamiske stat.
    Desværre kan jeg ikke finde linket til dette, som jeg mener blev refereret i Jyllands-Posten. Måske andre kan linke til dette uhyggelige udsagn fra Reinos mund?

    Dette ønske om omkalfatring af det danske samfund, som vi kender det, er forkasteligt og vidner om en person, som er det modsatte af fædrelandskærlig, nemlig en fædrelandsforræder.

  • Robin_Shadowes

    AW Pedersen var en ny bekantskap på min sida av sundet. Vi har ju vår rikskände imam Kielan a.k.a. Leif Karlsson, också en konvertit med kontroversella uttalanden men jag tror dock inte han har givet öppet stöd för dödsstraff än.

    Här har vi det numera kända fallet där två bögar blev överfallna i Tantolunden under Europride, varav en blev knivstucken. Media mörkade givetvis om gärningsmännen men det framstod snart på nätet att dom var araber. En av dom skrek dessutom att “alla svenskar är bögar”, angreppet var därför inte bara på homosexuella utan på svenskar som folkgrupp också. Kan därför bara dra slutsatsen att muslimer i Norge och Danmark anser alla norrmän och danskar är bösser eller vilket västland man nu än kommer ifrån.

  • @ Robin : Jo, Kielan er Sveriges Pedersen. To alen af samme stykke.

    Vi havde Tantolunden her samme dag:

    http://snaphanen.dk/2008/07/28/en-islamisk-konspirations-t%C3%A6nker/

  • JensH

    “Er dette takken?” spørger Michael Hartman, og udstiller dermed sin ufattelige naivitet. Som om deltagelse i såkaldt ‘anti-rastiske’ aktiviteter giver nogle som ’street credit’ hos jihadisterne, som selv betragter rascisme mod etniske vantro Nordmænd som det mest naturlige i denne verden. Mon ikke Michael Hartman alvorligt skulle overvejde, at lægge sit fremtidige politiske virke i Fremskridtspartiet. Det tror jeg tjener hans interesser som homoseksuel bedre.

  • Johansen –

    Infomedia ser ud til at være nede lige nu, så jeg kan ikke finde artiklen fra JP, men prøv at google ‘abdul wahid kb-hallen 1998’, uden anførselstegn, så kommer der en masse hits. Bl. a.:

    “SÅLEDES BURDE OGSÅ eksempelvis en cand.mag. i religionsvidenskab ligeledes vide alt om, at den trosfrihed, han med henvisning til et tørklæde og uden noget hold i virkeligheden beskylder Dansk Folkeparti for at ville begrænse, slet ikke eksisterer i islam. Hverken for jøder eller kristne i de muslimske, fascistoide diktaturstater, men bestemt heller ikke i Danmark for de muslimer, der ønsker at gøre brug af den danske religionsfrihed og konvertere til anden tro.

    Det fastslog den danske imam, konvertitten Abdul Wahid Pedersen, klart og utvetydigt under en offentlig paneldiskussion med titlen ”Hvem tror hvad?” i KB-hallen i 1998.

    På spørgsmålet: ”Vi sidder i et panel, der skal handle om religionsfrihed/religionslighed; jeg kan ikke forestille mig, at du vil gå ind for dødsstraf og forfølgelse af folk, som får andre til at skifte religion?”. Wahid Pedersen svarede, at det da var helt rigtigt, at man blev dødsdømt, hvis man ville forlade islam, og tilføjede: ”Som muslim må man være konsekvent og følge sharialovgivningen.”

    På det opfølgende spørgsmål om, hvorvidt han ville have den lov indført i Danmark, svarede Wahid Pedersen: ”Ja, når der bliver flertal af muslimer, så bliver den indført””.

    Poul Erik Andersen: Nye højder i hetzen mod islamkritikere

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/291314:Debat–Nye-hoejder-i-he tzen-mod-islamkritikere

  • Johansen

    LFPC

    Jeg takker! Det var præcis det møde i KB-hallen, som jeg havde i tankerne. Jeg vil aldrig glemme disse udsagn, uanset hvor poleret Reino forsøger at fremstille sig selv.

    Han holdt en foredragsrække sidste vinter i fagforeningsregi, som jeg skulle have deltaget i. Der havde jeg tænkt mig at konfrontere ham med de uhyrlige udsagn fra 1998. Det blev ikke til noget, men mon ikke han genoptager sin turné på et tidspunkt i bestræbelserne på, at gøre islam mere appetitlig for danskerne? Det tror jeg, og så kan man jo konfrontere ham med hans islamistiske budskaber.

    Reino er en hårdkogt salafist. Han har selv erklæret sig som salafist. Det hårdkogte står for min regning. Han ønsker at leve som på Muhammeds tid. Hvordan bliver tidligere moderne mennesker dog så hjernevaskede af denne totalitære ideologi, der går under navnet islam?

  • Vivi Andersen

    Johansen, du skriver

    “…hvordan bliver tidligere moderne mennesker dog så hjernevaksede af denne totalitære ideologi…”

    Det er et godt spørgsmål, som der sikkert findes en del forklaringer på.

    Men faktisk ved Stenings-Petersen jo ikke hvad der vil sige at leve i et land som er behersket af hans yndlings ideologi.

    De ophold han givetvis har haft i et islamisk land i forbindelse med kurser i islam har ikke kunnet give ham, den Vestlige konvertit, nogen fysiske/ mentale erfaringer af, hvad det vil sige at skulle leve hele sit liv under et teokratisk regime.

    Han, og andre konvertitter, flirter med ideologien.

    Det er temmelig omkostningsfrit for ham/de, at ønske sig Danmark omgjort til et Kalifat med Shariaen som lovgivning, for alt imens han/de snakker om en sådan dansk, islamisk stat lever han/de ganske bekvemt i et demokratisk, ikke-religiøst Danmark.

    Teorier er teorier – men realiteter noget ganske andet.

  • barfbag

    Se lige nu! på SVT1 (kl.00.00-1.30) prisbelønnet amerikansk dokumentar film om Darfurfolkemordet!(Titel(svensk):Djävulen kom till häst.)

  • tak – jeg plejede at tjekke SVT – men tænk, jeg har ikke noget TV nu. Går jeg glip af en sjælden godbid, ved jeg det heldigvis ikke 🙂

  • barfbag

    Jeg så på rulleteksten/credits til sidst, at dokumentarfilmen er coproduceret i 2007 af TV2 Danmark, måske det bare var selve indslaget, men den burde kunne findes på SVT1’s websider. Har også skrevet beskeden om filmen på Uriasposten.

  • barfbag

    Dokumentarfilmen Djävulen kom till häst bliver måske ikke sendt på nettet, men linket til SVT1’s programoversigt onsdag den 27. august 2008 er: http://svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=74532&selectedDate=20080827

  • barfbag

    Har fundet den amerikanske dokumentarfilm om folkedrabet i Dafur, The Devil Came on Horseback:
    http://www.imdb.com/title/tt0912580/

  • barfbag

    Executive producer: Mette Hoffmann Meyer, TV2 Danmark, men bliver den mon vist i Danmark i den bedste sendingstid med diskussion bagefter. Når 450.000 mennesker lige nu er blevet og bliver voldtaget/lemlæstet/dræbt, bør det så ikke prioriteres højt, især når dokumentationen er overvældende. USA griber ikke ind bl.a. fordi de terrortiltalte sudanesiske præsident giver USA oplysninger om, hvor der er terrorister/terrorceller. For store lande/politiske enheder(EU) er almindelige mennesker kun at sidestille med kakerlakker, de er kun døde tal på et stykke papir, som dog kan få storhedsvanviddet op i magthaverne. Jævnfør fx Indonesiens besættelse af og nedslagtninger af indbyggerne i det selvstændige Østtimor, med en glad amerikansk præsident Ford, der var vidende om besættelsen, men alligevel var på høflihedsvisit i Indonesien.

  • Janne

    “Det Arabiske Initiativ er med til at dæmme op for den islamistiske trussel mod Danmark – både på kort sigt og i fremtiden.”

    Tak for kaffe. Hvad sker der da med os og Danmark hvis vi ikke underkaster os og deltager i Initiativet? Politikeren får det til at lyde som om vi ikke mere har noget valg.

    Steen

    Det er rigtigt. Der er noget Wagnersk svung over “Mor Danmark” manden/kvinden i Dannebrog. Hun/han udstrålr storslåethed, mod, styrke, drama, tragedie etc. Der følger nærmest et lydspor med hende/ham på Nørrebro. Jeg kommer også til at tænke på en ny udgave af Holger Danske. Helle Danske. Beklager hvis jeg støder nogen på manchetterne ang. Holger Danske. Men han sover altså for tungt, hvis I spørger mig. Han må have lidt assistance.

    Det er godt at “Mor Danmark” (Helle Danske) har lange negle. Hvis jeg havde poder der var homoseksuelle, så ville jeg håbe at de var lige så modige og afslappede omkring deres seksuelle præferencer som valkyrie figuren på foto’et.

  • ytr

    “Pedersen må vælge: Forsvarer han stening og islamisk overherredømme”

    Abdul Wahid Pedersen har valgt side. Han er imod danskerne og for islamisk overherredømme. Endnu tør Abdul Wahid Pedersen og hans ligesindede ikke true mere direkte, end han gør her, men det kommer, når demografien langsomt tipper i islamisk favør.

    At Politiken vil lægge spalter til Abdul Wahid Pedersens trusler er ubegribeligt. Men Tøger Seidenfaden minder måske om de tyske bøsse-borgmestre, der omtales andetsteds i kommentarerne.

    Seidenfaden tror, at han kan købslå med islamisterne. Det kan han imidlertid godt glemme alt om med tanke på Seidenfadens religiøse baggrund.

  • ytr

    Abdul Wahid Pedersen bruger også ordet ‘tegningekrise’. Men der er jo netop ikke tale om nogen tegningekrise, men om en Muhammed-krise.

    Danskerne laver i stor stil (grovkornet) satire med alt mellem himmel og jord, men det er islamister som Abdul Wahid Pedersen og hans ligesindede, der kræver, at vi ikke må lave sjov med en afdød religionsstifter.

  • Janne

    Forestil jer at kristne eller andre religiøse retninger eller ateister skrev som imamen tillader sig at gøre i forhold til Trykkefrihedsselskabet. Med slet skjulte ‘anbefalinger’ om hvad der skal tillades at trykke i Danmark. Manden er uhyrlig.

  • Pingback: document.no()

  • Bjovulf

    Det må være svært at finde de der højhælede i størrelse 47 😉

    En rigtigt flot flagbøsse/valkyrie –
    er det mon Mor/Far Danmark ?

  • Johansen >> Nu er “de homoseksuelle” jo faktisk lige så forskellige som de normale, når det gælder politik. Jeg har i hvert fald set meningsmålinger, hvor homoseksuelles stemmefordeling lignede det danske gennemsnit til forveksling. Sågar med 2 % til KrF, så det var jo et smukt eksempel på hvor normale vore danske homoseksuelle er. Men jeg har også set tilfælde hvor der var en klar overvægt til R og SF. Det kommer vist an på hvilke grupper man spørger.

    Det er heller ikke alle de homoseksuelle der forlanger kirkelig insemination og vielse på offentlige sygehuse. Nogle er såmænd godt tilfredse. Og der er masser af bøsser og lebber der stemmer på DF, men næppe flere end i den øvrige befolkning. Debatten om muslimers forhold til homoseksualitet går for fuldt sving.

    Personlig fandt jeg det unødvendigt og pinligt, da Jesper Langballe beskrev homoseksualitet som et “handicap”. Jeg har prøvet at bortforklare det over for mine venner, da han jo ikke nædvendigvis mente noget ondt med det, men manden tror jo han kan udtale sig som om det var 1950. Jeg har dog fornemmet at også inden for DF’s folketingsgruppe synes man nogle gange at Krarup og Langballe er for sorte – men det er jo deres måde at være på, og hellere frimodig end kedelig. Derfor accepterer man dem, og de har da også været til gavn.

    Bjovulf >> Der findes vist nok butikker, bl.a. i Berlin, hvor du kan finde nogle lækre højhælede sko i mandestørrelser.

  • Jakob

    Steen, jeg tror jeg har foreslået det før, men ved gud (hvis jeg ikke var ateist), hvor ville Snaphanen dog være meget mere tilhængelig, hvis du lavede et nyt indlæg for hvert emne!

    Jeg besøgte Snaphanen fra et link ovre hos Uriasposten, og skulle lige lede lidt for at finde hoved og hale i tingene (for at læse om Abdul Wahid Pedersen).

    Når jeg kommer til en så lang postering giver jeg (og andre læsere) op på forhånd. At gå igang med at læse de 27 kommentarer vil også være fuldkommen forvirrende – jeg aner ikke hvilken af de syv (så vidt jeg kan tælle) forskellige historier/blog-indlæg de kommenterer på.

    Snaphanen ville stige MEGET i værdi, hvis hvert indlæg fik hvert sit indlæg og ikke kom i een stor “pærevæling”. Når jeg nu skulle læse om Abdul Wahid Pedersen, så er det ulogisk at der f.eks. i adressebaren – og i overskriften – står “Sådan lyder svensk “extremhöger retorik”.

    Jeg håber virkelig du vil genoverveje, og evt. forsøge at ændre måden du/I opdeler blog-indlæg. Den vil blive SÅ meget mere tilgængelig og meget mere læservenlig. Alle syv (?) historier ovenfor fortjener hvert sit blogindlæg, med egen overskrift og eget kommentar-spor.

    Prøv det, prøv det 🙂

  • @ Jakob : Tak, vi er jo opmærksomme på det og har forskellige løsninger på bedding. Når vi ikke umiddelbart ændrer formatet, er det fordi vi gerne vil have plads til de der smånotitser også. Derfor kan vi ikke bare skifte til Uriasposten model, for det vil give for mange hovedindlæg, der røg for hurtigt ud i bunden af “torarullen”. Men som sagt – vi har problemet i hovedet. mvh S

  • ytr

    “Personlig fandt jeg det unødvendigt og pinligt, da Jesper Langballe beskrev homoseksualitet som et “handicap”.”

    Jeg tror, at det var Søren Krarup i Nyhedsavisen(?). Men handicap gik (ifølge Krarup) alene på de homoseksuelles manglende evne til at reproducere sig i traditionel forstand. Det er vel en rimelig ytring at sige, at de er handicappede på lige netop dette punkt?

  • ytr

    @steen

    Jeg kan godt lide den nuværende facon, fordi der hele tiden dukker nye interessante ting op, når man går ind i kommentarerne.

    Der er en elementær suspense forbundet med dette (men det er da rigtigt, at det ikke er umiddelbart overskueligt i traditionel forstand).

  • At bøsser og lesbiske som flest ikke for længst er trukket i Dannebrog hører med til tidens mange ubegribelige paradokser, der vel mest af alt skyldes tradition og den hastighed, hvormed det muslimske problem har udviklet sig. DF’s tidligere Louise Frevert har jo fra starten bevist, at homofili sagtens kan respekteres fx indenfor det parti, der ofte kaldes “det ekstreme højre”.

    Men apropos handicap, så finder jeg det småligt at hænge sig i Langballes brug af det ord. For hvad er det, de homofile kæmper for, hvis det ikke er for at overvinde en mangeårig “ugunstig stilling”, som er en af min fremmdordbogs definitioner på ordet handicap (Gyldendal).

    Vidner det i grunden ikke om en slags fordomsfuldhed, hvis man går i baglås over ordet handicap?

    Man får et mere nuanceret forhold til ordet, hvis man har haft med handicappede at gøre ifm. sit arbejde og opdaget, hvordan mange af dem overvinder deres både fysiske og psykiske problemer på en måde, som vi raske kunne lære en del af. Blandet andet at passe bedre på os selv og være taknemmelige for mange ting, som vi betragter som selvfølgelige.

    Man lærer fx også, at der kan være en verden til forskel på de handicappedes egne reaktioner afhængigt af, om deres handicap er medført eller pådraget senere i livet. De “medfødt” handicappede er nemlig ikke så sjældent ulideligt forkælede fra barnsben. En af mine patienter, en 28-29 årig handicappet mand, som forældrene havde stået på hovedet for siden hans fødsel, havde bragt det så langt, at han i tidlig alder insisterede på at sove imellem dem i ægtesengen, og der lå han stadig, da han nærmede sig de 30, og forældrene var ved at bryde sammen.

    Jeg skal love for, at det var svært at få ham smidt ud!

    Det er altsammen et spørgsmål om at finde en sund balance. Og lad os endelig behandle såvel de homofile som de mennesker, vi almindeligvis betegner som handicappede, uden at vi forfalder til den lumre sentimentalitet og særbehandling, der har sneget sig ind mange steder, selv om det ikke er den, de homofile selv lægger op til med deres parader.

    Derfor sker det også, at jeg kommer med nogle forbeholdne bemærkninger vedr. disse pride parader. For som det er nu, er det hovedsageligt den ekshitionisme, som de står for, der tegner sagen i den offentlige bevidsthed i kombination med en ganske hårdtslående lobby, der ikke tager hensyn til anderledes tænkendes følelser men selv står hårdt på krav om respekt for de homofiles følelser.

    Dette kan man have forskellige holdninger til, men jeg mener ikke, at de homofile som helhed er tjent med ensidighed i det lange løb. Paraderne slår på det humoristiske, og det er godt, men krænger også tit over i det ekshibionistiske, som kan være mere problematisk. Ekshibitionisme betød faktisk for slet ikke så mange år siden “sygelig trang til at fremvise kønsorganerne”. Det står også i fremmedordbogen fra Gyldendal, og det sidder i mange blandt de ældre årgange.

    Blot en lille test for at lodde den enkeltes fordomsfrihed, resultatet må gerne hemmeligholdes:

    Prøv at forestille jer en pride parade af hundreder af mennesker i kørestole, spastikere og nogle af de mange hæslige handicap og deformiteter, som vi i dag har godt gemt væk på institutioner, hvor selv familien ofte skal overvinde sig for at komme, hvis de overhovedet møder op. Prøv at forstille jer sådan et optog glide gennem gaderne i myldretiden!

    Hvordan tror I, at folk ville reagere? Ville de smile og vinke “fordomsfrit”? Eller ville de skynde sig den anden vej og slå syv kors foran sig?

    Som lidt mere af det ramsaltede, mine damer og herrer, vil jeg indflette en hemmelighed fra marketingbranchen, som jeg kom til at tænke på. Det er ofte mænd, der lægger ben til reklamefotografier for damebeklædning. Det forstår man godt, når man ser den flotte dannebrogsdrag, som skrider stolt af sted. Det er med rette.

    Og ikke for at såre vore svenske venner, det være sig langt fra, men jeg mener bestemt at vide, at den emsige Wahid Petersens forældre kom fra Sverige. Desværre kan det ikke skjules, at han voksede op i Rønde nord for Århus.

    Ang. at forvente dybere intellektuelle udskejelser fra samme imams side, må man ikke sætte målet for højt. Hans eneste formelle uddannelse består i, at han har deltaget i et kursus på nogle uger, hvor han lærte at nedlægge kloakrør. Det nævner jeg jævnligt, fordi jeg synes, at at det er så vidunderlig symbolsk og fortæller alverden om tilstandene i hans “flok” og blandt hans supportere.

    God weekend. 🙂

  • “en bette knejt fra Rønde” – ja, hvordan bliver han en stor mand ? Han blir salafist – læs gerne, nazist. Genlæste lige “Stening står ikke til diskussion” fra 2002.

    Så er man sikret journalisternes evige bevågenhed. En taber er blevet en vinder.

  • Danske Petersen har redet på den bølge, der gjorde muslimske mindretal til venstrefløjens og journalisternes krammedyr hævet over gængs og sund kritik. Der er ikke grænser for, hvilke tåbeligheder, han er sluppeet af sted med.

    Hvordan forholder sig mon med norske Hartman, hvis pink drømmeverden er fuset ud? Han må sikkert snart flytte fra Grønland og nedtone profilen, hvis han vel at mærke ønsker at leve i fred, men det kan vi måske ikke tage som en selvfølge, siden han er så let genkendelig på gaden.

    Derom aner jeg imidlertid ingenting, derimod tillader jeg mig at efterlyse konsekvens og skrotte alt om offermentalitet og utopier. Norge er i dag på førstepladsen, hvad angår indvandring ift. befolkningens størrelse. Man fejrer stadig mangfoldigheden og er stolt over den og officelt blind for medaljens bagside. Som en debattør skrev forleden i en norsk debat, er landet ved at blive tapetseret til med asylcentre. Det gør også mig ondt, når jeg læser den slags.

    Tænk, jeg synes, at det er på høje tid, at en hel masse mennesker påtager sig ansvaret for deres fejltagelser, der ikke alene har bragt dem selv i vanskeligheder, men også betydet, at de har fordømt os andre på et uretmæssigt grundlag og er i færd med at ødelægge ikke alene vores, men også vore efterkommeres liv.

    I eftermiddag er jeg begyndt på Michael Böss’ “Forsvar for Nationen”, som bibliotekarerne på vort stedlige bibliotek imod sædvane havde udstillet på et meget synligt og indbydede sted.

    Men jeg har kun fået læst forordet, fordi jeg blev kraftigt irriteret. Forfatteren og jeg har tilsyneladende haft det samme udgangspunkt som frihedselskende liberale med orientering ud mod verden. Men Böss kan sit frugtbare emne til trods end ikke dy sig for at hæve uberettiget moralske pegefingre på de første sider, og hvad kommer der ikke efter på den næsten 500, der følger?

    Hvorfor kan Michael Böss tilsyneladende ikke se, at Muhammed-krisen, som han heldigvis kalder den, var en reminder om, at den muslimske indvandrerbefolkning står meget langt fra os andre i visse henseender? Hvorfor opfatter han erfaringerne fra krisen som et bevis på, at der findes mange moderate muslimer, der var helt på linie med de nationale danske holdninger? Det var jo netop mere end vanskeligt at finde muslimer, der forsvarede ytringsfriheden eller ikke følte sig krænkede af de sølle tegninger.

    At dømme efter Böss’ forord, mener han selv, at han er på vej med en helt ny synsvinkel på det nationale og nationalstaten. Men der er intet nyt i det, jeg foreløbig har læst. Det er tværtimod det samme, der er blevet sagt og skrevet i de sidste syv år i de debatter, jeg har deltaget i. Men for det meste med langt færre ord af den enkelte. For dette er en hjertesag, som man ikke behøver at have akademiske grader for at forstå og udtale sig om.