6
Nov
Seneste opdatering: 5/10-12 kl. 0039
44 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Integrationsdebattøren Bashy Quraishy opfordrer muslimske lande til at lave boykot af Danmark for at presse DF fra magten. Ifølge videosekvensen, der via internettet er tilgængelig for hele verden, beskylder Quraishy på engelsk blandt andet Dansk Folkeparti for at have ændret Danmark fra at være et humanistisk land til at være et islamofobisk land. – “Muslimske lande skulle også reagere meget stærkt. Det kunne være en boykot, politisk eller økonomisk. Jeg ved det ikke. Men det er vigtigt at sende en besked fra de muslimske lande”, siger han.Opfordrer muslimske lande til boykot

Skulle en idérig person som Quraishy mon ikke kunne foreslå noget mere skræmmende, end at skade små to procent af vores udenrigshandel ? En omvendt boykot ville derimod være følelig, hvis vi tog os sammen til at bojkotte Quraishy og enhver i den islamiske verden, der vil skade, afpresse eller true os. Så skulle vi få “fobier” at se. Quraishy vil at “muslimske lande skal boykotte Danmark for at få vippet Dansk Folkeparti fra magten.” Det er 1) Småpinlig ønsketænkning og overvurdering af den muslimske verdens betydning. Og Bashy Quraishy´s. 2) Forsøg på landsskadelig virksomhed og afpresning af folkestyret. Hvis ikke forsøget var så naivt, ville det være kriminelt. Quraishi viser igen, hvor hans egentlige loyaliteter ligger. Han kalder Fogh “vores statsminister” – jeg tvivler på at Fogh  betragter ham som “sin medborger”. Men han vil hellere være en lille, ubetydelig mand i Danmark, end en stor i Pakistan. Det forstår man så godt.

Det er sigende om denne smøre, at han ikke forstår, at han af de fleste almindelige danskere, kun kan opfattes som landsforrædder. Hvad han gør, er et moralsk faux pas. Han skal være glad al den tid, det ikke også bliver opfattet som et juridisk. Quraishy får endnu en lille runde i rampelyset, og glider så tilbage til glemslen igen. Hvorfor han i den grad er  en “has been”, man ikke skal gøre for megen stads af, kan man se  her  (POEM svindlen, 2003, tak Victor). Men man skal huske, der kan meget let komme én, der ikke blot vil afpresse os, men også kan. Og her er truslen om vold en langt mere realistisk mulighed end en handelsboykot. Der er ingen muslimske  stater, der kan gøre os noget økonomisk. De kan skade sig selv, hvis de vil, og det vil de som regel gerne. Endelig må vi man spørge igen: hva’ i himlens navn har vi en ambassade i Pakistan for? Et land der savner enhver relevans, bortset fra sin eksport af mennesker og religiøs psykose. (2005): Eksport 632 mio. DKK og import 307 mio. DKK.  307 mio kroner fra 169 mio mennesker, det er hvad københavnerne putter i parkometrene på et år. Bojkot er en dårlig vittighed.) Det skulle lige være for at servicere grænseløbere som Bashy Quraishy, selvom udenrigsministeren bruger den luftige grund, “Pakistansk demokrati“, for at spendere så mange  penge i et kronisk fallitbo. De bør bruges  på stater, der vil og kan leve og som betyder noget, udover at være en trussel og en kaoskraft. Det er  dér, Quraishy burde befinde sig, og bruge sine kræfter i stedet at sidde i Danmark og kræve respekt for en ideologi, vi alligevel afskyr desto mere vi lærer den at kende.

Lasset uns beten:

“Lad os alle bede. Herre vor Gud, du er vor tilflugt og styrke…… Vi beder i dag særligt for Amerikas nye præsident, Barack Obama, at han må blive begyndelsen til en fredeligere verden, hvor retfærdighed, sameksistens og respekt for forskellighed kommer i højsædet … ”

Domprovst Anders Gadegaard i Morgenandagten på DR 5 november iflg komm. på Uriasposten. Morgenandagten forsvinder  efter 24 timer fra nettet. “Respekt for forskellighed”, det  blir så den dag vi respekterer Anders Gadegaard, og han os.

‘A rolling stone gathers no moss’

Hvis man er alle steder er man ingen steder. I den obskure Beatles-sang The Inner Light synger George Harrison “the farther one travels the less one knows”. Dette er i hvert fald en risiko hvis man gør selve rodløsheden til identitet. Jeg ved ikke hvem Katrine Villumsen er, men hun kunne snildt være lektor på RUC i et fag hvis navn ikke eksisterede for bare 10 år siden. Så tidstypisk i sværmeriet for det globale, men også infantil på en Diana West’sk facon – åh, hvorfor kan man da ikke bare flagre derhen man lige har lyst til? Infantil fordi hendes fokus på behovstilfredsstillelse skygger for enhver tanke på konsekvenser. Nåh jo, i sidste afsnit er der en indrømmelse af konsekvenser med en tilgang jeg ikke har set før: Løsningen på Californias problemer med kriminelle illegale immigranter ville være at lade dem flytte til f. eks. Danmark. Ét point for originalitet. Men så er der også lige hudfarvekortet som helt uden begrundelse bliver inddraget. Minus alle points (LFPC).

France, England, or the United States. These are all countries I could see myself living in.

Born in Denmark, I grew up with great access to most European countries. Whereas my passport says “Danish,” I see myself as a citizen of the world.

This is why I think the borders should be opened.

People wish to move for their own benefit, for better pay, to join a spouse or to benefit from more welfare.

What should keep us from pursuing these things in another country?

Denmark represents great benefits, as long as you pay your great taxes, and in the 1960s, the Danes decided to invite Turkish people to come take the many available jobs in Denmark. Only problem? The Turkish people never went home. Here we are in the 21 century and Denmark still represents great benefits, but also terrible immigration rules […]

An interesting pre-election article in Time magazine from Oct. 20 called “Is he American enough?” suggests that a reason why Sen. Barack Obama could lose the presidential election would be because he isn’t American enough. “Antiblack bigotry still exists, but white Americans now often associate dark skin with foreignness,” writer Peter Beinart said. “America’s new national color is neither black nor white but brown,” Beinart continues his article by quoting author Richard Rodriguez. […]

With California as a good example of a place flooded with immigrants, solely because this is “the place to be,” I do understand that open borders might lead to higher criminal rates, more poverty and fewer jobs. Not everyone succeeds in pursuing the “American dream.” But why shouldn’t this person be free to cross another border to pursue “The Danish dream” or “The German dream?”

I’m not sure I want to live in Denmark or America, and if we could find a way to keep the borders open in an effective way, I’d love to pursue my citizenship of the world. Katrine Villumsen: Chasing the global dream: Open borders would create a better society


HelgeD-H

Posted: 6 November 2008 - 09:17 - Reply

Quaraishy, undvær din løn i danske penge, og lev på en sten
-det synes jeg ville være en god idé.
At Bashy Quaraishy opfordrer sine muslimske lande til boykot
af Danmark igen er helt ude i hampen.
Hvad vil Quaraishy her, når han ikke vil Danmark ?
Vi ved da godt du er med i femtekolonne-virksomhed,
som gerne vil vælte Danmark.

johansen

Posted: 6 November 2008 - 10:12 - Reply

Det er ved at være på høje tid, at Bashy Quaraishy forlader Danmark for good. Han er illoyal overfor Danmark og særdeles fjendsk overfor et demokratisk dansk parti. Hans sympatier ligger i Pakistan, hvilket hans Danmark-bashing tydeligt vidner om.

Tiden er inde til at boykotte Quaraishy!

Tim Pallis

Posted: 6 November 2008 - 10:18 - Reply

Lad nu stakkels Bashy Quraishy med med sit store hjerte for Israel være i fred. Han har såmænd andet at tænke på end den danske islamofobi og racisme. Se lige her om det nye debatforum, hvor han endelig kan folde sig ud og vise, at hans knaldrøde muslimske hjerte banker for jøderne. Det er bare os der ikke forstår en skid:

Den jødisk-muslimske Samarbejdsplatform

Mandag den 24. november kl. 19.30 holder vi i mødelokalet, Pile Allé 27, kldr. et debatmøde om Den jødisk-muslimske Samarbejdsplatform. Indlederne vil være Bashy Quraishy, der er platformens initiativtager, Yildiz Akdogan, der er tyrkisk født socialdemokratisk folketingsmedlem og Lone Spliid, der er et af platformens jødiske medlemmer og mangeårigt aktivt medlem af New Outlook.
Der er naturligvis fri adgang for alle interesserede ˆ også til at deltage i debatten.

Livet er da herligt fyldt med positive stemninger.

*

Posted: 6 November 2008 - 11:00 - Reply

Khader om Bashy:

“Khader: Quraishy er landsforrædder

Offentliggjort 06.11.08 kl. 09:40

Det er ikke just de positive ord, der står i kø i partileder Naser Khaders mund, når talen falder på den danske integrationsdebattør Bashy Quraishy. Quraishy er ifølge Khader en fupmager med et tvivlsomt generalieblad, der for EU-midler rejser EU tynd for at sprede negative historier om Danmark og danskerne.”

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1505863.ece

John F.

Posted: 6 November 2008 - 12:10 - Reply

Quraishy udviser et tidligere ukendt niveau af misinformation omkring Danmark og danskernes relation til religioner der er forskellige fra Den danske Folkekirke. At alle former for ekstremisme er uønskede elementer i danskernes ønsker for gensidig forståelse er tilsyneladende uforstående for ham, og det er egentlig synd for de mange muslimer der føler Danmark som deres fædreland og udfører et dagligt produktive arbejde for at integrere sig i det danske samfund, kan bliver sat i bås med ham, som han ønsker. Der er heldigvis mange positive kræfter med en anden tro, men manglen på accept og respekt for demokratiets spilleregler hos ham, kan kun mig til at give f.eks. Khader ret i hans bedømmelse.
Det er lidt mærkeligt at Quarishy benytter sig af vort demokrati’s muligheder for fri ret til at udtrykke meninger, uden at have det nødvendige mod til ærligt at informere om realiteterne omkring danskernes manglende positive holdning til ekstremisme, – en holdning der enten er baseret på manglende kendskab, for at undgå ordet dumhed, eller bevidst misinformation for egen vinding.

Janne

Posted: 6 November 2008 - 12:20 - Reply

Mon boykotten så også skal gælde dansk ulandsbistand?

Janne

Posted: 6 November 2008 - 12:28 - Reply

Hvad med de 500.000 vælgere der har stemt på Dansk Folkeparti sidst vi havde valg? Hvis DF skulle kunne trues til at stoppe (som vi har set det med avistegnere og andre der på grund af trusler er stoppet med at bruge deres demokratiske ytringsfrihed), mon så ikke der opstår et nyt tilsvarende parti? Skal de 500.000 også boykottes evt. sendes ud af Danmark eller hvad har manden tænkt sig?

JensH

Posted: 6 November 2008 - 14:09 - Reply

Nu må vi jo så håbe DF’erne i Odense står fast. Denne ‘konservative’ dhimmi-borgmester kunne fortjene en lærestreg:

http://www.information.dk/telegram/171040

Balder

Posted: 6 November 2008 - 14:15 - Reply

‘Rigtige venner’

Bent Melchior og Bashy Quraishy bygger bro mellem jøder og muslimer

På samme side:

Jødisk muslimsk dialog Af Linda Herzberg (Bent Melchior og Abdul Wahid Petersen, som desværre ikke kunne deltage, støttede begge op om arrangementet og gav deres velsignelser.)

Janne

Posted: 6 November 2008 - 14:27 - Reply

Til Balder

Jøder kan og skal ikke klandres for at Bashy anbefaler muslimske lande at boykotte Danmark. Jeg som dansker kan og skal heller ikke klandres for at det danske Socialistisk Folkeparti anbefaler boykot af Israel. Den anbefaling er mig meget imod.

johansen

Posted: 6 November 2008 - 14:29 - Reply

JensH

Jeg er helt enig i din holdning.
Jan Boye er med sin politiske tale i Islamisk Trossamfunds moské gået islamisternes ærinde. Det er hvad en borgerlig borgmester i Odense kan præstere. Appeasement. Man græmmes. Mit blodtryk er forhøjet for tiden.
Den anden borgmesterkandidat, der er i Odense er Anker Boye, og han er socialdemokrat. Det er et valg mellem pest og kolera.
Hovedet er lagt i blød :-)

Balder

Nu er Bent Melchiors holdning heldigvis ikke repræsentativ for de danske jøder. Melchior er desværre en dhimmi.

steen

Posted: 6 November 2008 - 14:37 - Reply

Jeg ser Bent Melcior på gaden i ny og næ, og selvom han virker frisk, har han nået en alder (79), hvor man lettere kan tilgive ham deciderede brølere. Det var sværere før i tiden. Og ja, Johansen, jeg tror heller ikke Melchior er repræsentativ længere, hvis han nogensinde har været det. Jeg har meget tilovers for ham, men poilitisk næse er ikke noget der løber i den familie.

JOHANSEN : Jo, selvfølgelig !

JensH

Posted: 6 November 2008 - 14:41 - Reply

@Steen

“Og ja, Jens, jeg tror heller ikke Melchior er repræsentativ længere.”

???????? Mener du ikke Johansen???

johansen

Posted: 6 November 2008 - 14:44 - Reply

Steen

Jeg så ham til fejringen af Israels 60 års fødselsdag i maj. Der så han noget affældig ud.
At samarbejde med Quireishy eller stenings-Petersen er absolut ikke anbefalelsesværdigt. Det skal man til enhver tid afholde sig fra. De har begge en tarvelig agenda.
When you dine with the devil you need a very long spoon.

JensH

Posted: 6 November 2008 - 14:48 - Reply

@Johansen

Jeg er enig med dig i, at valget mellem Anker Boye eller Jan Boye er et valg mellem pest eller kolera. Men alligevel mener jeg, at det ville sende et kraftfuldt signal hvis Jan Boye mistede sit flertal på Odense Rådhus specifikt på grund af dhimmi-agtige optræden hos salafisterne i Islamisk Trossamfund.

Vi her på blogsfæren ved jo godt, at islamisterne dagligt vinder små sejre der betyder at islam får yderligere indpas i det offentlige liv her i landet. Hvis Jan Boye mistede sit flertal udelukkende på grund af hans moske-besøg og moske-planer, så ville det altså sende en besked til hele landet om, at der findes nogen i vort samfund som ønsker at ‘trække en streg i sandet’. At der findes nogen Danskere der siger ‘NOK ER NOK’!!!!

Universalgeni

Posted: 6 November 2008 - 14:58 - Reply

Jeg anbefaler en boykot af muslimer pga. deres holdning: islam.

Uanset deres race, hudfarve eller nationalitet.

Bortset fra nogle få hundrede, der kom til bla. B&W i 70erne, har vi ikke inviteret nogen af dem. Hovedparten er her som følge af misbrug af familiesammenføringsregler og andre har plattet sig ind som fup-flygtninge. Og mange er her pga. de særordninger, EU har lavet med Tyrkiet og som fik davær3ende socialdemokrat Karen Jespersen til at fare i flint, da hun var socialminister for meget lang tid siden.

Jeg synes, det er en fin handel, vi kan få med Bashy Quraishy.

Muslimer boykotter Danmark og vi boykotter dem. Assimiler eller skrid. Ikke mere integration Slut med islam. Islam er organiseret kriminalitet. Ren ondskab. Simpelthen.

Universalgeni

Posted: 6 November 2008 - 15:07 - Reply

Er der nogen, der ved, hvormange at de tyrkiske særregler, der eksisterer endnu? Poul Nyrup dyssede sagen ned og vi fik aldrig slutningen på den historie…

johansen

Posted: 6 November 2008 - 15:36 - Reply

JensH

Jeg er i syv sind.
Kommer de røde til igen – det kan jeg næsten ikke bære.
På den anden side har alle partier fraset DF her i sommer vedtaget genindførelse af modersmålsbaseret undervisning i folkeskolerne. Endnu et knæfald i godhedens navn. Det under en en borgerlig borgmester. Ufatteligt hvad man fejer ind under tolerancens banner. Stormoské, politisk tale i Islamisk Trossamfund, modersmålsbaseret undervisning, halal svømmetider i en offentlig svømmehal (altså åbenlys diskrimination af mænd), islamiske spiseregler på flere folkeskoler, etc.
Det er efterhånden svært at finde afløb for sin frustration og vrede. Man kan ikke nå at skrive sig ud af det.

Victor

Posted: 6 November 2008 - 16:30 - Reply

Vist tid for lidt oppo research:

Poem anklages for millionsnyd

Paraplyorganisationen POEM har fusket med sine medlemstal og skaffet sig millionstøtte på delvis falsk grundlag, skriver Ekstra Bladet, men det afviser POEMs formand Bashy Quraishy.

Af

Oppustede medlemstal og forsvundne foreninger. Det er ifølge Ekstra Bladet virkeligheden i Danmarks største paraplyorganisation for etniske minoriteter, Poem.

Efter at have opsøgt Poems 32 medlemsforeninger konstaterer Ekstra Bladet, at mindst 12 af medlemsforeningerne enten er lukket, er uden aktivitet eller nægter at have noget med Poem at gøre.

Millionstøtte
Fuskeriet er alvorligt. På baggrund af foreningens medlemstal har Poem gennem årene fået millioner af kroner i støtte til den daglige drift og specifikke projekter.

I perioden 1999-2003 har Poem modtaget over to millioner kroner, først fra Indenrigsministeriet, siden Integrationsministeriet. Dertil kommer et ukendt millionbeløb fra kommuner, amter, de øvrige ministerier og EU.

POEMs formand Bashy Quraishy siger til Ekstra Bladet, at han forsikrer om, at der er ingen i organisationen, der har stukket en krone i egen lomme.

»Hvis I kan bevise, at jeg har fusket med en eneste krone, så går jeg som formand«, siger han.

Integrationsminister Bertel Haarder siger til DR Nyheder, at han er ked af det, hvis Poem har snydt, fordi det er den eneste indvandrerorganisation der er tilbage.

Poem er ikke den eneste indvandrerorganisation, der har haft problemer med troværdigheden. I januar måtte indvandrerorganisationen Indsam lukke. Det skete efter organisationen ikke kunne dokumentere, hvordan den havde brugt de offentlige tilskud.

politiken.dk Mandag 13. okt 2003

Fokus på topfigur i POEM

Af CARSTEN ELLEGAARD og CHR. THYE-PETERSEN

Næstformanden i paraplyorganisationen for etniske minoriteter – POEM – Roya Moghaddas Hoffmeyer har via POEM været med til at skaffe en EU-bevilling og yderligere en bevilling fra Integrationsministeriet på i alt mindst 1,8 mio. kr. til sin brors IT-firma i Værløse, InplacemenT.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger pressede Roya Moghaddas Hoffmeyer på over for bestyrelsen i POEM for at sætte et møde i stand med sin bror. Efter mødet, der blev afholdt under den daværende formand, Muharrem Aydas, afviste man først et samarbejde.

Projektet blev imidlertid en realitet under den nye formand, Bashy Quraishy. Roya Moghaddas Hoffmeyer blev kontaktperson for POEM, mens hendes bror blev projektleder.

Målet med projektet er at skaffe 24 langtidsledige ingeniører med indvandrer-baggrund arbejde inden for bioteknologi.

Den Europæiske Socialfond har ifølge projektets hjemmeside bevilget over 1,7 mio. kr. til »Integration ved hjælp af Teambuilding.«

Familierelationen har fået Integrationsministeriet til at standse alle udbetalinger til POEM. Ministeriet har dog allerede udbetalt 500.000 kr. til projektet.

POEM’s bestyrelse har siden erstattet Roya Moghaddas Hoffmeyer som POEM’s kontaktperson i forhold til broderens firma.

»Det er en uheldig sag. Det er også derfor, at bestyrelsen har valgt en ny kontaktperson til IT-firmaet,« siger sekretariatsleder i POEM, Peter Lindblad.

Varm luft i alpehuen

VI HAR kendt ham i årtier som Den Talende Alpehue. Bashy Quraishy, manden der aldrig har lært at tage huen af inden døre.

Det har medført mange teorier -f.eks. at han havde noget at skjule. Nu viser det sig, at han bare har varm luft i alpehuen.

BASHY HAR altid formået at møve sig ind i tv, aviser, konferencer samt diverse offentlige eller offentligt støttede organer som højtråbende repræsentant for indvandrere. Hvad han egentlig har levet af i alle disse år, er aldrig blevet klart. Et godt gæt er skatteydermidler.

EN DEL indvandrere har betakket sig for at have ham som talsmand. Men med en korkprops opdrift har Bashy Quraishy formået at dukke op til overfladen, hver gang man troede, han var sunket til bunds.

Senest har han formået at etablere sig som formand for POEM -en beskyttende paraply-organisation for angiveligt 32 etniske foreninger.

TALLET 32 holdt nu kun, indtil Ekstra Bladet i går afslørede, at mindst 12 af foreningerne på Bashys liste enten er lukket, fordampet eller nægter at have noget med POEM at gøre.

DET ER ikke så godt for POEM og Bashy, for den på papiret mægtige kreds af organisationer er alibiet for store tilskud fra stat, amter, kommuner og private donorer -som troede, at deres penge gik til fromme formål i et blomstrende etnisk foreningsliv.

BLANDT bidragyderne noterer vi Bertel Haarders Integrationsministerium, som passende kan gå i spidsen med en granskning af Bashys og POEM’s fiduser -hvis ikke Haarders krav om retlinethed med skatteydernes midler skal være til grin.

POEM’S fuskeri med oppustede medlemstal og forsvundne foreninger er ikke organisationens eneste problem. Som vi afdækker i dag, er foretagendets formidling af kurser til arbejdsløse indvandrere også yderst tvivlsomme.

DER ER altså nok at rydde op i. Når svampen har kunnet trives så godt i dette miljø, skyldes det antagelig, at POEM er den eneste sammenslutning af etniske foreninger, der er tilbage. Søster-organisationen INDsam lukkede for nogen tid siden – ramt af skandaler, konkurs og ledelsens pengemisbrug.

Velviljen over for POEM er derfor blevet strakt så langt, at elastikken først springer nu, da Ekstra Bladet trykker på den.

AFSLØRINGERNE af fup og plat gør utvivlsomt ondt i visse kredse. Men det kan ikke være anderledes. Hverken skatteydere eller ærlige indvandrede kan være tjent med, at fidusmagere slår sig op som forvaltere af nydanskernes interesser.

EU-lup på Bashy POEM-formandens europæiske paraply-organisation skal også kontrolleres

Efter Ekstra Bladets

afsløringer af rod i POEM vil formand Bashy Quraishy ny også blive kigget efter i sømmene (Foto – Linda Johansen)
Pengene til Bashy Quraishys anden store paraplyorganisation, ENAR (European Network Against Racism) skal nu også kontrolleres.

Efter Ekstra Bladets afdækning af POEM-sagen vakler tilliden til formandens redelighed nu også hos ENAR, der er paraplyorganisation for en lang række europæiske græsrodsbevægelser, som bekæmper racisme.

EU-Kommissionen skal redegøre for de millioner, der er strømmet ned i paraplyorganisationens kasser gennem årene.

Dansk Folkepartis repræsentant i EU’s Budgetkontroludvalg, Mogens Camre, kræver svar på, om der ikke sker misbrug med EU-Kommissionens pengetank.

BASHY I CANADA
– Jeg vil spørge om, hvilken kontrol der er udøvet med de penge, som er udbetalt til ENAR. Det må være rimeligt, at vi har vished for, at pengene er gået til det, de er beregnet til. Det er jo sådan, at nogle af alle de millioner, Kommissionen uddeler, går lige lukt i lommerne på organisationer, der nærmest ikke eksisterer, siger Mogens Camre.

Hans spørgsmål kommer efter, at Ekstra Bladet i går kunne oplyse, at Bashy Quraishy i disse dage deltager i en konference i Canada i sin egenskab af formand for ENAR, der modtager støtte fra EU.

– Ekstra Bladet har allerede dokumenteret, at der har været svindel med medlemslisterne i POEM, og der kan på tilsvarende vis være bristede forudsætninger for udbetalingen af pengene til ENAR.

– Hvis det viser sig, at der bare er sendt en check, må det få følger både for dem, som har modtaget pengene og delt ud, siger Camre.

INTET OVERBLIK
I dag kan Ekstra Bladet løfte sløret for, at der tilsyneladende også er rod hos ENAR’s 600 medlemsforeninger. ENAR indrømmer således, at organisationen ikke har overblik over samtlige græsrødder.

– Vi er nok kun 200 aktive medlemmer -mere eller mindre, siger Sophie De Jonckheere fra ENAR.

– I oplyser på jeres hjemmeside, at I er 600 medlemmer?

– Ja. Det er kun et skøn. For der er ikke muligt at have et totalt overblik over alle medlemmer. Og det er faktisk heller ikke relevant, fordi vi ikke modtager støtte på baggrund af, hvor mange medlemmer vi er, forklarer hun.

I øvrigt lod ENAR manden fortsætte – vist uden en ordentlig revision. Han var i 2006 med til at skrive rapporten Racism in Denmark

JensH

Posted: 6 November 2008 - 16:39 - Reply

@Johansen

Om det er et borgerligt eller rødt bystyre der sidder og holder ophørsudsalg i forhold til islam kan vel komme ud på et. Resulatat bliver det samme, nemlig at byen bliver mere og mere islamiseret.

Jeg ville i den (håbløse) situation fortrække, at statuere et eksempel med Jan Boye, og så håbe at det sender en klar besked, ikke bare til Odense-borgerne, men til hele landet: NOK ER NOK!!!

PerH

Posted: 6 November 2008 - 17:01 - Reply

@johansen
Jeg synes nu ikke, Bashy Quraishy burde forlade Danmark eller skrue ned for sine aktiviteter. Jeg vil tværtimod håbe, at han fortsætter, thi det er en gave til dem, der ønsker sandheden frem.
Jeg foretrækker den djævel jeg kender frem for en glattunget Tariq Ramadan. Grunden til at vi ikke har oplevet et backlash mod islamiseringen er kun at flertallet af muslimer ikke siger hvad det tænker.
Hvis alle var lige så ærlige som Bashy, var det bare om at læne sig tilbage og nyde underholdningen. Faktisk vil jeg for en gangs skyld ønske, at DR er lidt aktiv med mikrofonholderjournalistikken :-)

Johansen

Posted: 6 November 2008 - 17:31 - Reply

JensH

Det er også langt over min grænse. Borgmester Boyes knæfald er beskæmmende. Det er en svinestreg at gå i dialog med islamister.
Her lidt mere om, hvor DF står lige nu:

http://www.fyens.dk/article/1112091:Odense–DF-truer-stadig-Jan-Boye–ef ter-moskesag

Du kan selv se, hvornår sagen biver afgjort.

PerH

Du kan for så vidt have ret. Det er godt, at der kommer spotlight på Qureishys islamiske dagsorden.
Problemet er blot, at mange danskere formentlig vil slå det hen, som værende en enlig svale. Flertallet er koran-tilbederne er jo moderate, det ved vi alle, ikke sandt?

PerH

Posted: 6 November 2008 - 17:59 - Reply

@Johansen
“Du kan for så vidt have ret. Det er godt, at der kommer spotlight på Qureishys islamiske dagsorden.
Problemet er blot, at mange danskere formentlig vil slå det hen, som værende en enlig svale. Flertallet er koran-tilbederne er jo moderate, det ved vi alle,
ikke sandt?”

Jeg betragter faktisk ikke Bashy Quraishy som egentlig islamist. Han er bare produktet af opdragelse i en uassimilerbar muslimsk offerkultur.
Om flertallet af muslimer er moderat er af mindre betydning, hvis de alligevel deler islamisternes opfattelse af vantro som islamofobiske og fremmedfjendtlige. Jeg tror, at mange muslimers frustrationer mod det danske samfund i virkeligheden dækker over de samme indgroede offermekanismer, der blot senere verbaliseres som beskyldninger om islamofobi, racisme, intolerance og fremmedfjendtlighed.
Uanset hvad vi gør er vi forbandet, hvilket flere og flere vantro er begyndt at opdage. Samlivet med muslimer er ikke uden omkostninger, og en pædagogisk lektion i verbaliseret islamisk offerkultur er trodsalt bedre en terrorbomber.

Janne

Posted: 6 November 2008 - 20:05 - Reply

Johansen

Dejligt at man i DF i Odense fastholder sin kritik af borgmester Jan-Boyer-sig-i-støvet. Borgmesteren (K) giver et meget godt eksempel på hvordan det konservative folkeparti jævnt hen er næsegrus autoritetstro så snart det handler om religion. Så er der trods alt mere spræl i nogle DF’ere.

Janne

Posted: 6 November 2008 - 20:17 - Reply

Gad vide hvor mange skattekroner der er brugt på integrationsprojekter i Danmark i alt? Fra start til nu.

Marsha

Posted: 6 November 2008 - 20:26 - Reply

Dejligt, dejligt, dejligt at der endelig er en muslim der siger fra, det er længe ventet.
Jeg er dansk. Født og opvokset i danmark. Danske forældre. Jeg er konvateret til Islam, jeg er ikke inviteret til danmark, danmark er mit land lige så meget som det er jeres, så stop jeres ynk og hør hvad manden siger, for han har helt ret!
Islam er ikke ondskab , Islam er sandhed og en menneskeret!

Pk

Posted: 6 November 2008 - 21:01 - Reply

En bekendt fortalte mig At bashy blev modtaget som en prins
i forskellige ministerier i 90-erne.
Tror det gerne , hvad havde vi ? nyrup og jelved, som elskede
alt fremmed, for det gjorde DK bedre.

LFPC

Posted: 6 November 2008 - 22:41 - Reply

Marsha:

Du har vist stadig en del at lære om da’wa. Den lille gniddersmøre vinder du nok ikke nogen nye fans til din månegud Allah med.

Janne

Posted: 6 November 2008 - 22:55 - Reply

Islam er ikke en menneskeret. Islam er bl.a. en religion og ideologi.

Johansen

Posted: 6 November 2008 - 23:20 - Reply

“Islam er ikke ondskab , Islam er sandhed”
Det udsagn er at vende tingene på hovedet.

Islam er ondskab, islam er ikke sandhed. Se det er mere på linje med virkeligheden.
Dokumentationen fra de lande, hvor den islamiske ideologi hersker, er simpelthen for overvældende. Stening af voldtagne kvinder, kranhængninger af homoseksuelle, pisk og stokkeslag som afstraffelsesmetoder, regulær indoktrinering i åndsformørkelse, underkuelse af kvinder og anderledes troende, etc. Listen af ondskab er nærmest uendelig.
Hjernevasken af koran-tilhængerne er så massiv, at de ikke kan se skoven for bare træer.

HelgeD-H

Posted: 7 November 2008 - 01:14 - Reply

Hvor kunne du konvertere og begå faneflugt ?
Bordet fanger efter Shahada, som svarede til værnemagtens
soldater-ed.
Wuduh -renselsesritual, at suge vand op gennem næsen tre gange
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx siger jeg bare.
Hvad hvis islams fremfærd bliver for voldsom, er en samvittighed
væk ? Trosfrafald straffes med døden !
Konvertitter vil blive sat til det mest beskidte missionsarbejde.
En konvertit kan myrde og decimere sine landsmænd
inden det symbolske år 1453 A.H. = 2031 A.D. .
En Kafir/Kuffar/Dhimmi er i ånd og tanke mere fri end en muhammedaner.
Konvertitter er der 4000 måske 5.000 af i Danmark.
En trediedel heraf er mellem 13 til 19-årige.
Konvertitter er historisk parallel til Frikorps-Danmark mænd, med Kryssing som stifter af korpset.
Maschallah (Herre Gud) Danskheden som identitet er der kastet vrag på.
Skal det være meningen at konvertit i yderste konsekvens skal være
ens stikker og bøddel. For en konvertit må ikke forelske sig i en vantro.
Såfremt Marscha er kvinde navn.
Man havde foretrukket, og påskønnet Marsha som voksen-Bund-Mädel.
i stedet for .

Janne

Posted: 7 November 2008 - 09:51 - Reply

For nogle år siden rejste indvandrede imamer rundt i Mellemøsten bl.a. med konstruerede tegninger og skabte international boykot mod Danmark og rejsen resulterede også i flagafbrændinger, vold og angreb mod en dansk ambassade. Det var takken for at et gavmildt Danmark og danske skatteydere har givet husly, penge, indflydelse, masser af integrationsprojekter, mad, statsborgerskab eller opholdstilladelse til disse mænd.

Nu har vi så flere i Danmark, der mener, at hvis vi i Danmark ikke gør som de kræver, f.eks. fjerner et demokratisk valgt partis indflydelse i dansk politik og samfund og hvis vi ikke bøjer os i støvet for religiøse dogmer, så skal vi danskere og Danmark nok få den mellemøstlige kærlighed at føle.

Sig mig, hvad bliver det næste?

HelgeD-H

Posted: 7 November 2008 - 11:25 - Reply

@ Janne
-F.eks. tilbud om at konvertere, hvis vi skal beholde vore borgerrettigheder og vores habengut (evt. formue), indenfor 4 mdr. .
Det er usmageligt med denne uopholdelige pression mod Danmark og danskerne. Jeg vil have ret til at være DF -det er jeg stolt af,
og hvis EUrabia forbyder DF er der ikke noget for mig at stemme på
af de bestående partier.
Vi kan så desværre se med tilfældet Konvertitten Marsha, at islam
eroderer Danmark -det dejlige land vi har kært.

PB

Posted: 10 November 2008 - 11:33 - Reply

Boykot muslimske lande!

Bashy Quraishy

Posted: 20 December 2008 - 22:29 - Reply

Kære Snaphaner.

Undskyld, at det tog mig så lang tid at besvare jeres kommentarer på blogenl vedrørende min You Tube video fra 5. november 2008. Det sene svar skyldes ikke min mangel på interesse for jeres synspunkter, men alene på grund af ekstrem travlhed i mit virke.
I og nogle andre mennesker samt nogle kendte folketingspolitikere i Danmark har reageret med visse insinuationer og anklager mod min person, mit politiske arbejde og min tilstedeværelse i Danmark.

Et uddrag af disse påstande er:
Jeg har opfordret muslimske lande til at boykotte Danmark politisk og økonomisk
Jeg er landsforræder af værste slags
Jeg skal retsforfølges
Jeg bruger EU midler til at rejse rundt og sværte Danmarks omdømme til
Jeg er utaknemmelig overfor det land, der har givet mig husly og mad
Jeg skal udvises
Jeg skal rejse til Pakistan og kæmpe for demokrati der

Udover ovenstående udtalelser var der også mange nedværdigende og perfide verbale angreb på forskellige blogs og i læserbreve.

Lad mig besvare disse mærkelige anklager og beskrive realiteterne.I hele mit politiske arbejde har jeg aldrig skjult mig bag lukkede døre når det gælder mine politiske ytringer. Jeg har sagt, skrevet og debateret de emner som jeg har stor viden om, har lavet grundig research og kan dokumentere. Derfor undrer det mig altid, at mennesker som jer aldrig tør debatere med mig offentligt og på en sober måde, men i stedet anklager mig for alt mellem himmel og jord.
Det er også interessant at mange af de mennesker som skriver om mig ikke engang kender mig personligt eller mit politiske arbejde. Deres negative reaktioner er altid automatisk nationalistiske, fordi jeg ikke hedder Jensen eller Hansen.
Når det er sagt vil jeg nu korrigere de påstande som I og andre er kommet med:

Hvis I hører mit videointerview en gang mere og med åbne ører, vil I lægge mærke til en væsentlig forskel. Jeg har aldrig sagt, at muslimske lande skal boykotte Danmark. Mine ord var at muslimske lande kan gøre det, hvis de vil. Jeg sagde endvidere, at jeg er mod voldelige demonstrationer, og jeg går ind for fredelig dialog. Det er almindeligt at lande boykotter andre lande.Lad mig komme med et par eksempler på når Danmark selv har benyttet denne mulighed:

Danmark har i årevis boykottet Sydafrikas hvide racistiske mindretal, som har undertrykt og ført et apartheidregime mod landets sorte flertal. Denne boykot førte heldigvis til demokrati og omvæltning af et racistisk styre. Mange danskere boykottede ovenikøbet benzinselskabet Shell, som er et hollandsk foretagende men med stor økonomisk interesse i Sydafrika.
Danmark og andre vestlige lande var med til at indføre økonomiske sanktioner mod Irak efter den første Gulfkrig, hvilket medførte tusindvis af uskyldige irakeres død og økonomisk ruin for landet.
Danmark og andre vestlige lande indførte også sanktioner mod Pakistan, da de prøvesprængte atombomber, hvilket også var økonomisk hårdt for Pakistan.
Nogle danskere boykottede franske og israelske produkter i kort tid i protest mod henholdsvis Frankrigs prøvesprængninger i Stillehavet og Israels hårdhændede behandlig af palæstinenserne.

Det er meget sædvanligt at den rige, vestlige verden presser udviklingslandene politisk og økonomisk, nogle gange er det retfærdigt, andre gange er det uhensigtsmæssigt.
Så hvad er forskellen mellem hvad jeg sagde, og hvad Danmark selv har gjort?

Jeg har været dansk statsborger siden 1976. Hele mit liv har jeg arbejdet, betalt skat, deltaget i samfundsudviklingen, engageret mig politisk og ytret mig gennem danske medier vedrørende samfundsspørgsmål. Jeg har også præsteret et stort forfatterskab og mange af mine bøger bruges flittigt på biblioteker og i skoler. Jeg ser mig selv som en mønsterborger dvs. en person, som viser interesse for samfundet og gør noget praktisk i stedet for at sidde i sofaen og brokke mig. At kæmpe mod samfundets negative udvikling som er et resultat af Dansk Folkepartis umenneskelige og antiislam politik kan ikke være landsforræderi. Mig bekendt er det i et demokratisk samfund helt nødvendigt at bekymrede borgere kritiserer regeringer, politikere og deres forkerte beslutninger. Jeg tror at man skal værdsætte en indsats af den slags i stedet for at mistænkeliggøre og stille spørgsmålstegn ved andres -og hermed også min- ytringsfrihed.

Etniske minoriteter, især med muslimsk baggrund, bliver hele tiden fortalt, at de skal respektere danskernes ytringsfrihed og finde sig i at alt kan kritiseres og hånes inklusive deres kulturer og religion.Så spørger jeg, hvor er min ret til at ytre mig? Hvorfor er mine ytringer skadelige for Danmark, mens Dansk Folkepartis anti-islampropaganda er legitim? Når jeg fortæller i udlandet om den herskende situation i Danmark hvor der stilles spørgsmålstegn ved etniske minoriteters ret til at ytre sig frit, betragter enhver neutral person denne praksis som dobbeltmoralsk og hykleri af værste art.Folk udenfor Danmark kan ikke forstå, at det kun er hvide danskere, som føler sig berettiget til sige, hvad der passer dem, mens minoriteter ikke en gang må klage uden de bliver beskyldt for landsforrædderi. Det er tankevækkende.

I anledning af min video har nogle politikere og almindelige danske borgere ønsket at jeg skal retsforfølges af staten. En underlig logik i et samfund, hvor man kun retsforfølger en person som har deltaget i terrorisme, landsskadelig virksomhed, kriminalitet eller har opfordret til voldelige handlinger. Dansk Folkeparti gik så langt, at et af partiets toppolitikere Peter Skaarup skriftligt henvendte sig til både justitsministeren og integrationsministeren den 19. november 2008. Spørgsmålet til integrationsministeren var :
“ Hvad er ministerens holdning til, at en dansk statsborger, der har erhvervet sit statsborgerskab gennem naturalisering, i offentligheden opfordrer til økonomisk boykot mod Danmark på grund af det siddende folketingsflertal, og finder ministeren, at såfremt Quraishy var blevet statsborger efter de nugældende regler og således havde måttet underskrive en loyalitetserklæring over for Danmark, at han med sin opfordring ville have forbrudt sig mod denne?”

Spørgsmålet til justitsministeren var:
“Er det ministerens opfattelse, at der bør drages retlige konsekvenser over for Bashy Quraishy, jf. straffelovens § 100, for dennes opfordringer til politisk og religiøs boykot af Danmark, eller at erhvervsvirksomheder, der kan godtgøre et tab som følge af Quraishys opfordring, kan gøre krav gældende over for denne?

Både integrationministeren og justitsministeren afviste at jeg kan retsforfølges.
Jeg er ikke overrasket over ministrenenes svar. De er nødt til at respektere grundloven og de demokratiske principper selv om de har et parlamentarisk flertal sammen med anti-islam Dansk Folkeparti. Selvom jeg er meget kritisk overfor den siddende regerings umenneskelige stramninger i udlændingeloven, kulturel arrogance og had til islam, har jeg ikke mistet min tro på anstændighed i det danske samfund.Derfor har jeg altid værdsat og respekteret beskyttelsen af borgernes rettigheder i den danske retspraksis.

Jeg er forbløffet over at Danmarks tredjestørste parti ikke bestiller andet end at stille dumme spørgsmål til ministrene når det gælder etniske minoriteters vilkår. Hvad der er værre er at dette parti regerer Danmark uofficielt og har alt for stor magt i forhold til det relativt lille antal stemmer( 14%) de får.Jeg beskylder ikke Dansk Folkeparti for deres højere position, men statsministeren. Det er Anders Fogh Rasmussen som ingen principper har og vil tøve med at “sove med djævelen” for at beholde magten.

Når det gælder mine rejser og foredrag i EU vil jeg en gang for alle slå fast at jeg får ingen finansiel støtte for mine mange rejser.EU-institutioner, universiteter,NGOere og store internationale organisationer inviterer mig som foredragsholder. Det er dem der betaler rejser og ophold. Jeg bliver inviteret til at tale om forskellige emner som interkulturalisme, integration, medier og minoriteter, islamofobi, m.m.Danmark er ikke interessant i denne sammenhæng. Ofte er det spørgsmål der bliver stillet til mig om Danmark.Folk læser jo også aviser og ser TV i udlandet.De er udmærket informerede om Dansk Folkepartis virke.I mit svar taler jeg heller ikke nedvurderende eller dårligt om Danmark som land eller danskerne som folkefærd. Tværtimod roser jeg Danmark som et dejligt land og danskerne som et fredeligt folk.Det er en realitet, MEN beklageligvis når det gælder etniske minoriteter er de fleste af vores politiske elite og en stor del af mainstream-medier decideret islamofobiske og minoritetsfjendtlige. Hvis man sammenligner den nuværende regerings stramninger på udlændingeområdet i de sidste seks år så er Danmark uden tvivl i første række. Det er ikke noget at være stolt af som Dansk Folkeparti så ofte fremhæver.

“Jeg skal være taknemmelig for asyl, husly, mad og opholdstilladelse i Danmark”, bliver det sagt igen og igen. Skal jeg grine eller græde over disse ord? Kan det virkelig passe, at nogle mennesker er så ignorante og fjendtlige overfor min person, at de ikke en gang checker deres oplysninger. Jeg er en offentlig person og d er findes informationer om mit liv, politiske arbejde og min fortid på Google, på min egen hjemmeside og mange andre hjemmesider.Men lad mig endnu en gang bruge kræfter på at forklare at jeg kom her som turist, mødte Kim Schumacher på Hovedbanegården og boede hos ham som gæst i et stykke tid.Det var danskernes åbenhed, smil og charme som jeg faldt for.Jeg ledte ikke efter husly eller opholdstilladelse og der gik lang tid før jeg besluttede at bosætte mig permanent i Danmark. Da jeg havnede i Danmark havde jeg allerede en universitetsuddannelse og talte mange sprog. Så fortæl mig hvad jeg skal være taknemmelig for?Hvad har Danmartk gjort for mig konkret? Faktisk er jeg et af de få mennesker som Danmark bør være taknemmelig for og også for at jeg har holdt ud så længe. Det var min kærlighed til mine børn og mit stærke bånd samt påskønnelse af Danmark som hindrede mig i at bosætte mig i nogle af de andre lande, hvor jeg fik tilbudt job eller ellers gerne ville have bosat mig.
Selvfølgelig kan jeg ikke bare pakke min kuffert og flytte til Pakistan som nogle mennesker i Danmark ønsker.For det første har jeg dansk statsborgerskab og ikke pakistansk. Jeg opgav mit pakistanske statsborgerskab i 1976 da Justitsministeriet spurgte mig om jeg ønskede dansk statsborgerskab. Der var min loyalitet overfor Danmark der gjorde, at jeg kun ville have et statsborgerskab. Det er sandt at på baggrund af den horrible politiske udvikling og anti-islam atmosfære i Danmark har jeg tit tænkt på at forlade Danmark. Men det er nemmere sagt end gjort.Jeg skal have visum om jeg bare skal besøge Pakistan så for at leve der skulle jeg have et job eller forretning dér, og det er jeg for gammel til nu.

Til slut vil jeg understrege endnu en gang,at jeg er dansk statsborger med indisk- pakistansk baggrund, orientalske kulturelle rødder og islam som den religion jeg er født ind i og opvokset med indtil jeg var 17 år.
Så kære venner, nu har I hele historien og svar til nogle af de spørgsmål I har stillet mig.Jeg håber at I vil overveje at revidere jeres holdninger til min person, ikke for min skyld, men for jeres egen anstændigheds skyld. Hvis I stadig er uenig med mine holdninger og politiske engagement, har jeg kun et budskab: Lad os være enige i at være uenige.
Det er den smukkeste filosofi, jeg har lært i Danmark.

Peter Buch

Posted: 20 December 2008 - 23:50 - Reply

At ingen mennesker med fornuft ønsker sig et pakistansk statsborgerskab hvis et dansk er muligt, synes jeg lyder ganske godt.
At nogle danske ønsker et gated community på privat basis uden islam, synes jeg også lyder godt. At andre skulle ønske andet lyder helt fint for mig.

Kai Withøft

Posted: 3 February 2009 - 09:43 - Reply

Nedenstående mail fik jeg fra en danskfødt muslim i Sydafrika:

To: Kai With ø ft
Sent: Thursday, January 29, 2009 7:53 AM
Subject: FW: The Holy Quran will be burnt on next saturday

Har du hørt om dette her ??

“Thee Holy Quran will be burnt on next saturday

Carrefour refused to boycott Israeli/American/Denmark Products
KFC (Kentucky Fried Chicken), McDonalds, Hardees, Burger King, Pizza Hutt & Starbucks have decided to buy Denmark Products to save their losses.
Boycott Denmark Products and Circulate this news to whoever you can
Denmark wants to Burn the Holy Quran on next Saturday in the large grounds in Coppenhagen (capital city of Denmark), in reply to the Islamic Boycott on their products.
Please let’s get together to boycott their products, and pray to Allah Almighty to show them the result of their intentions, which will be a lesson for the whole world.
Forward this to as many friends as you can.

Mvh
XXXXX”

Jeg kunne se af den omfattende adresseliste, at mailen var blevet videresendt flittigt.
Hvad er det dog for ondskabsfulde mennesker, der spreder den slags løgnehistorier for bevidst at ophidse de uoplyste masser, der kun har deres religion at klynge sig til?

LFPC

Posted: 3 February 2009 - 10:14 - Reply

“Denmark wants to Burn the Holy Quran”.

Så kan antropomorfiseringen ikke drives længere. Først var danske statsborgere ‘bare’ medskyldige i hvad en avis havde trykt, alene i kraft af deres statsborgerskab.

Leave a Comment