1
dec
Seneste opdatering: 2/12-08 kl. 2124
16 kommentarer - Tryk for at kommentere!

en lang diskussion om religion. (I sandheden interesse, jeg har ikke set det hele igennem, hvad jeg plejer at gøre med videos der postes her.)  Ateisme er  kommet  i vælten og det burde måske tiltale en gammel hedning som mig, men det gør det ikke uden forbehold. Den er  også den  nemme, forenklede vej ud, nu  religion er så kompromitteret af islams kaoscentrifuge og dens mislykkede stater. Indvandring er ikke partout af det onde, fordi muslimsk er. Privatskoler  er ikke over en kam en dårlig idé, fordi muslimske  friskoler har måttet lukkes. Parallelsamfund – f.eks. det lille kinesiske – er ikke nødvendigvis en belastning og en sikkerhedsrisiko, fordi det muslimske er det. Læs Weekendavisens interview  denne  uge med Kai Sørlander : Den apolitiske frelser, som vi desværre ikke kan gengive her i uddrag på nogen retfærdig måde. Christopher Arzrouni har  læst det:  »Desværre har vi med vores begejstring for de idealistiske menneskerettigheder slået os selv for munden, fordi vi antager, at en rationel demokratisk orden lige let lader sig forene med enhver religion og kultur,« sagde filosoffen Kai Sørlander forleden.

»Noir«

Jeg er vant til at se på billeder af alle slags. Prøve at afkode dem. Som fotograf for kunstnere gennem mange år, er det naturligt for mine øjne. Dermed ikke sagt, at jeg også er god til det. Man kan bringes til at tvivle. Da jeg i anledning af Gregorius Neckshot sagen (Sappho) gik ind på hans blog, så jeg de ellers saftige, sprællevende tegninger var afløst af fotos som disse, alle med et gitter henover. Jeg udvilkede hvad jeg mente om det i Hvorfor vinder tyrannerne næsten altid?, men jeg kunne ikke få nogen til at bekræfte min læsning af billederne. De havde alle titlen “Identiteit anonym”. Nu har de skiftet navn til “Noir”. Jeg kaldte dem hans “ungezeichnete Bilder”, idet jeg tænkte på den forvisning fra Berlin og det maleforbud Emil Nolde fik af nazisterne i 1941. (Siegfred Lenz´debut, “Tysktime” handler om det.)  Stadig kunne ingen se det. Nu kommer jeg i tvivl. Vi lever i en billedkultur, de er måske vigtigere end skrevne ord, siger nogle. Men hvor megen information får vi, hvis vi ikke engang kan nærlæse bare en lille brøkdel af dem ? Hvis vi kigger for meget og ser for lidt.  Eller er det min fantasi , der løber af med mig : det er altså en ikke tegner i indre eksil og måske en halvalvorlig depression ? Hvad nu hvis Kurt Westergaard havde lagt pennen, og udelukkende lavede dette, ville nogen så bemærke det ?

“Den antifascistiske alliance undergraves”

Hvs man vil læse noget rigtigt dumt, går man aldrig forgæves til Helsingborgs Dagblad. Nu er alle andre partier end de forhenværende kommunister VP, kvasifascister. Fordi Moderaterna mener, at man måske skulle bede de arabiske famlieimportører sørge for at have en egen bolig og indkomst, inden de inviterer mere familie. 30.000 uforsørgede nye ind om året, er ganske mange, men ingen er for mange for eventyrfortællerne på HD.SE. Herregud, tolv mennesker i en toværelses lejlighed. Hvad gør man ikke, navnlig når det ikke ligefrem er ens nabo ? I Helsingborg er de stuvet af vejen i Dalhem, Fredriksdal og Drottninghög.

Det är svårt att inte tolka den samlade utvecklingen som ett tecken på att den breda antifascistiska allians av allt ifrån kommunister till konservativa, som erfarenheterna av nazismen skapade i Europa, nu är på väg att undergrävas.- Vänstern kan förstås inte ensam upprätthålla den antifascistiska överenskommelsen. Den måste räddas av uppriktiga liberaler och humanistiska flyktingvänner inom borgerligheten. Om de låter sig köras över av en makthungrig höger, vars spärrar släpper en efter en, finns risken att 2008 i efterhand kommer att betraktas som det år Sverige anslöt sig till den nya tidsandan. Dags för lite hederlig främlingsfientlighet!

“Violence “that is taking place in our name and in the name of our (Islamic) tenets” “

Når man nu plejer at påpege at muslimsk selvkritik er en ‘oxymoron’, et selvmodsigende udtryk, så skulle man være et skarn hvis man ikke anerkender når man faktisk støder på det, oven i købet i den arabiske verden. Al hæder og ære til de to herrer her, taget på deres ord er det jo velkomne tegn på at den slags faktisk kan forekomme. Men træerne vokser altså ikke ind i himlen. Før dette kan betegnes som nybrud og grund til forsigtig optimisme må man altså (ud over den uoverskuelige opgave det ville være at vende den islamiske supertanker med 1300 års aggression i lasten) skulle det gøres umisforståeligt, tydeligt og troværdigt klart at det ikke blot er metoder – ‘terrorisme’ – man tager afstand fra, men også islams dogmatisk fastslåede supremacisme, altså herrefolksmentalitet. At fastslå at denne ideologi/religion ikke kan og vil gøre krav på en særlig status i forhold til alle andre religioner kræver mere end blot nogle sympatiske udsagn fra givetvis sympatiske personer. Der må fatwaer og nytolkninger til der endegyldigt distancerer sig fra herrefolkssynet i Koranen, sira og hadith, og denne reformationsproces må få gennemslagskraft på gadeniveau. Så realistisk betragtet er der nok et stykke vej endnu (LFPC).

[…] Throughout the Muslim world, the attacks set off soul-searching.
“I think that Muslims should raise their voice against such actions. They should forge a coalition to fight such phenomena, because it harms them and damages their image,” said Ali Abdel Muhsen, 22, a Muslim engineering student in the West Bank city of Nablus.
Muslims and Arabs must confront the violence “that is taking place in our name and in the name of our (Islamic) tenets,” wrote Khaled al-Jenfawi, a columnist for Kuwait’s Al-Seyassah daily.
“Unfortunately, we have yet to see a distinguished popular condemnation in the traditional Arab or Muslim communities that strongly rejects what is happening in the name of Islam or Arab nationalism,” wrote al-Jenfawi. Muslims condemn Mumbai attacks, worry about image

Peter Mogensen: Pomadesossen fra Jægersborg

Da Mogensen blev DSU ér, var S en sikker karrierevej. Men nu……..? Måske derfor han er så mopset på DF:

Bortset fra det er teksten tidstypisk som en stikprøve på tankegangen hos den kommenterende klasse, det er så at sige dens utilsigtede kvalitet sammen med de små kig ind i det indre liv i Politikens redaktion, der tydeligvis ser sig selv som landets egentlige opposition (når nu de rigtige politikere er sådan nogle amatører) og agerer derefter.  […]

Forudsigeligt nok slipper Dansk Folkeparti ikke nådigt. Peter Mogensen spiller nazikortet med samme løsagtighed som en dårlig falskspiller bruger sine esser i ærmet. I sagen om Morten Messerschmidt konstaterer han, at Messerschmidt har en rigtig dårlig sag, hans »tidlige generalieblad« taget i betragtning. Hvilket generalieblad? Hans hang til opera?  Mogensen beskriver DF’eren som »en af den slags personer, man er lidt i tvivl om, hvor ville have befundet sig, hvis han havde levet under krigen,« tja, hvor ville Mogensen selv passe ind i den historiske sammenhæng monstro? Magtsyge embedsmænd var jo også en del af det billede. 

Engang imellem refereres til noget, der hedder Accenture , der tilsyneladende har pådraget Mogensen mange rejsedage. Heraf lærte den vidtberejste mand, at Danmark »lugter ilde« på grund af Muhammed og Dansk Folkeparti, og hans frihedssyn synes i det hele taget bøjeligt. 

»Det er ikke den slags ytringsfrihed, vi har brug for,« slår han fast, da en person har sagt noget, han ikke bryder sig om. Og trods de ganske mange klægt moraliserende passager er det egentlig den fuldstændige mangel på etik, der er mest slående i teksten. Det gælder magten, først og sidst. 

Tæt på valgdagen kommer historien om den unge pige, der er blevet holdt som gidsel af sin kæreste, der har anden etnisk baggrund end dansk. Hun er blevet tortureret på det grusomste og ligger nu, efter sin flugt, på hospitalet og kæmper for at vende tilbage. …..»En katastrofe for venstrefløjen,« konstaterer den stedvist grublende Mogensen. Selvportræt af den kommenterende klasse og i den forstand oplysende. Men også en bekræftelse af ens værste anelser.  Peter Mogensen: DØDVANDE En politisk dagbog  Af NIELSLILLELUND  JP (ikke online)

Vanvid i EU-regi: 10.000 potentielle antidemokrater får ophold

Jeg vil godt lægge hovedet på blokken på at der absolut ingen screening og udvælgelse vil finde sted på basis af tilslutning til sekulært demokrati, til ytringsfrihed, eller til lige rettigheder for alle religioner på ubestemt tid, blandt de ikke-kristne af denne gruppe på 10.000. Spørgsmålet er utænkeligt og forkasteligt i dette regi, og bortset fra dette findes der selvfølgelig slet ingen screeningsmetoder der kunne sortere dem fra der vil true vores – dvs. os der betaler gildet, og hvis kår ingen rolle spiller – fremtid. Den eneste trøst er at de kristne flygtninge i det mindste ikke vil medbringe en totalitær herrefolksideologi forklædt som religion (LFPC).

BRUSSELS: European countries have decided to let a total of 10,000 Iraqi refugees from Syria and Jordan resettle on their territories. According to several participants of an EU interior ministers’ meeting on Thursday, the 27-member bloc agreed to respond to a demand by the United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR) for a permanent resettlement program for some of the most vulnerable individuals and families who were forced to flee Iraq in the aftermath of the American invasion in 2003.

Up to now, only the United States has given home to a greater number of Iraqi refugees. The US took about 11,000 in the period from 2007 to September 2008. Sweden was the biggest host in Europe; it sheltered 540 in the same period. […] The EU’s decision follows months of discussion among member states. Initially, Germany’s government had proposed to only take Christians, but this was refused by the UNHCR and other EU members. […] Preference will be given to people with medical problems, trauma and torture victims, women-headed households and religious minorities. […]

Schaeuble defended his government’s stance on Christians on Thursday. “Nobody ever said ‘only Christians,'” he said according to German news agency DPA. “But religious minorities in Iraq are rather Christians than members of other religious groups,” he added. […] EU decides to accept total of 10,000 Iraqis for resettlement

Bruce Bawer: Bøsser, jøder, vantro og sorte

In any event, apropos of both studies, Bosma writes: “I doubt all these figures.”  Citing Amsterdam police commissioner Bernhard Welten to the effect that antigay violence is mostly committed by non-Western immigrants, Bosma says: “The rest is damn lies and statistics.”  My own observations and experience, and the anecdotal evidence with which I am familiar, overwhelmingly incline me to agree with Welten and Bosma. –   Bosma also sends along an article he’s written for the gay magazine Gay Krant about the website Marokko.nl, which, he writes, “contains the most reprehensible texts not only about gays, but also about people who apparently don’t fit into the Islamic future: Jews, unbelievers, blacks, and Westerners in general.”  The favorite subject of humor at the site, he notes, is the death of Dutch soldiers in Afghanistan.  Nonetheless, Marokko.nl has received 160,000 euros in grants from the Dutch government.    Bawer blog

Mumbai: What’s Islam Got To Do With It?
By Robert Spencer

“Unfortunately, we have yet to see a distinguished popular condemnation in the traditional Arab or Muslim communities that strongly rejects what is happening in the name of Islam”. Who said that? What Islamophobe dared to call into question the sincerity or adequacy of Muslim condemnations of terrorism? Would you believe Khaled al-Jenfawi, a columnist for Kuwait’s Al-Seyassah daily?

Anyway, in this story, “Muslims condemn Mumbai attacks, worry about image,” by Karin Laub for The Associated Press, November 30, Muslim leaders and spokesmen worry a great deal about the possibility that the jihad attacks in Mumbai by a Tiny Minority of Extremists™ will lead people to think ill of Islam.

Of course, there is one thing they could do about that that would actually begin to make people think better of Islam, but no one even whispers anything about doing it in this article or anywhere else. Imams could begin to saturate mosques and madrassas with the message that jihad warfare is never justified, that the imperative to subjugate unbelievers under the rule of Islamic law must be decisively rejected, and that peaceful coexistence as equals with unbelievers is to be maintained indefinitely. If Islamic clerics stopped talking about conquering Europe and America, and began to teach the opposite, things might begin to improve. If Muslim leaders worldwide energetically pronounced takfir upon — that is, declared to be non-Muslim — all those who maintained belief in the Qur’an’s literal words of warfare, and in the traditional Islamic doctrines regarding jihad warfare (whether hot war or otherwise), and upon anyone who wished to impose Shari’a upon unbelievers by whatever means and at whatever speed, and if those leaders demonstrated their sincerity by actions instead of mere words, informed non-Muslims might begin to think better of Islam.

But these things will not happen. They’re not even on the table. Instead, many of the same people quoted in this article work to brand any non-Muslim who points out the ways in which jihadists use Islamic texts and teachings to justify violence and supremacism as a “bigot” or a “racist.” And that in itself, however effective a tactic it may be among the ignorant and easily intimidated, is revealing. Frontpage (foto © Snaphanen)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Peter Buch

    Der var nok nogle der havde bemærket at hr. Westergaard havde valgt en ny form for stil!

  • Magga

    Steen.
    Jeg var udenlands, da du foretog din billedtydning, hvor jeg sagtens kan følge dig. Men, og her må jeg lidt tilbage i tiden.

    En gang var jeg meget optaget af florentinsk renæssance og især de sidste år af 1400-tallet, da der opstod en økonomisk krise, som vendte op og ned på alt i de norditalienske bystater. Magten tippede bort fra dem og mod nordvest af flere grunde, mest politiske, og tyrkerne havde erobret Konstantinopel efter en umådelig langvarig indkredsningsmanøvre.

    At tyde italienske renæssancebilleder er fascinerende og svimlende, og det var netop meningen, at sådan skulle det være. Det kunstinteresserede publikum ønskede gåder og fik det, og kunstnere kunne være politiske rebeller eller i rebellers brød, for de malede på bestilling. En undtagelse var Botticelli, som formodentlig for sin egen fornøjelses skyld udførte illustrationer til Dantes guddommelige komedie. Kunstværkerne var i mange lag med flere fortolkningsmuligheder, og det her ved du måske alt sammen i forvejen.

    Gåder var der alle vegne, og man ledte efter de vises sten både i de antikke græsk-romerske skrifter og i de orientalske og den jødiske kabbala, man dannede tillige hemmelige broderskaber med hemmelige tegn, og der er ikke ende på symbolernes flertydighed og kombinationsmuligheder. De brugte også tarokkort, og på et tidspunkt anskaffede jeg et sæt for at se, hvad det var.

    Så gik der nogle år, og da jeg kom i stor tvivl, greb jeg for første gang halvhjertet til kortene, som lå ubrugte hen, efter at de var blevet studeret og sammenlignet med filosoffen og psykiateren C. G. Jungs observationer om bl.a. den slags.

    Undertegnede naturfagligt uddannede med begge ben på jorden men i bitter nød lagde kort op – Herre Jemini, hvor den nød var stor, og hvor lærte jeg meget af den og fik det meget bedre. Jeg skrev resultatet ned. Det gentog sig fire gange over et par år og både med mig selv og en anden som uvidende objekt. Alt skrevet ned, derefter lagt til side og glemt i fem år.

    For et halvt år siden studeret under oprydning. Sagte rislen nedad rygraden, for det som kortene “havde fortalt” denne aldeles uautoriserede spåkone, var sket, næsten uden undtagelser. Dog mest realistisk vedr. ulykkerne og noget for optimistisk ellers. Sjovt nok som madames sind. Jeg gør det aldrig mere.

    For en såkaldt clairvoyant måtte dette undre, for jeg havde nemlig i kampens hede overset, at tarokkort skal læses forskelligt, alt efter hvilken side af kortet, man har fået lagt opad og nedad. Det gjorde imidlertid ikke spor. Siden blev jeg klar over, at denne iagttagelse kunne overføres til en anden virkelighed, hvor mine “spåevner” også kom på en prøve. Der vil næsten altid være et positivt eller negativt “spejl”, og hvad der er op og ned kan endda være vanskeligt at afgøre, selv når man tilsyneladende sidder med alle kortene foran sig.

    Hvis jeg skulle supplere din korttydning, er jeg alvorligt bange for, at man skal lægge noget i de “frizoner”, som alle de hollandske billeder har på forskellig vis. Jeg lagde først mærke til fuglen, selvklart gjorde jeg det, en fri og flyvende fugl som mig. Man kan frygte, at “tremmerne” breder sig som jetstriber, men indtil videre har de ikke gjort det, selv om man næsten kan føle, at de er på vej. Men hov, den går ikke, så må andet luftrum søges, selv om nogle fugle vil flyve ind i tremmerne, fordi de ikke vil udvide rammerne og perspektivet.

    Et håndtag er også frit på en lidt sjusket grøn baggrund og en oplagt mulighed, tager man fat i det, kan man åbne en dør og måske gå sin vej, hvad ellers? Tja, der er jo ikke nødvendigvis grønt græs omme bag ved. Nogen vil foretrække at blive bag den lukkede dør, det er mest trygt lissom. Andre vil ikke kunne udholde de uprøvede muligheder og lukker døren op. Jeg ville gøre det og tage følgerne. Kom regn kom sne!

    Plaster på et sår, fint nok. Lidt overkommelig lidelse fremvist i nærbillede og måske ligefrem nydt som kompensation. Foretrækker selv et mere smart et.

    En stillesiddende dresseret poppedreng er straks mere problematisk, måske nyder den også sit bur, hvor hovedet ikke er i stregernes vold. Måske har den aldrig haft brug for mere, har aldrig haft mod til at flyve og egner sig kun som tamdyr, når det kommer til stykket, selv om der er kulør på vingerne. Stækket uden stækning. Men lidt sukker må der til. Udefra.

    Noget er gået i edderkoppens spind, hvor stregerne heller ikke har magt, sjovt nok, men tillokkende er det ikke. Og så er der det der underlige indelukkede perspektiv, som ser på en lukket verden gennem buet glas. Eller er det omvendt? Er det en kold fugleøjeverden, der glor? En slags bagvendt fugleøje. Det er nok det værste, det giver mig klaustrofobi, bortset fra at jeg ikke kan lide papegøjer. Det er ligesom de støver og er døde før tiden.

    “Hvor ser her dog forfærdelig ud med alle de rækker af højspændingsmaster”, sagde jeg engang til manden ved rattet. “Jeg sad netop og nød dem”, der er plads til mange flere, svarede han og slog ud med armen i en fejende bevægelse. Nu er der en anden ved rattet.

    I øvrigt er sort jo altid pænt, og sorg klæder Elektra. 🙂

    Men kortene kan som sagt vendes.

  • Jeg er lige på vej ud – vender tilbage, men prøv at se alle fra de sidste tre måneder:

    http://gregoriusnekschot.nl/blog/?blog=5&page=1&disp=posts&paged=1

  • Magga

    Jeg vidste ikke, at der var så mange af de der persiennebilleder.

    Din tese om indre eksil og depression er en oplagt tolkning. Jeg har også overvejet et reelt eksil, og om det i det hele taget er tegneren selv, der poster de billeder.

    Men på en eller anden måde synes jeg, at det er positivt med det ret pæne håndtag. Det indikerer en mulighed. På den anden side også en uhyggelig mulighed, hvis der er tale om en alvorlig depression. Det grønne bag håndtaget minder mig om Kurt Westergaards brug af lidt grønt her og der.

    Men hvad ved vi. Måske er det en tilbagevendende tilstand, som blot viser sig tydeligere, fordi der er en blog at projicere den ud på.

    Den meget provokerende tegning, der godt kan opfattes som startsignalet, kan jo også være et signal om sygdom, hvor hæmningerne er ved at forsvinde og noget andet tager over.
    De sidste fotografier vidner om mere ro end mange af de foregående. Der er et frirum, det er der faktisk hele tiden, men det er ikke stort.

    Nuvel, angst eller en anden form for begrænsning af råderummet synes at være inde i billedet. Det kan jo være, at tegneren slet ikke kan tegne i øjeblikket, og at en anden forsøger at fortælle os, at der er kommet et plaster på, og at han er mere rolig nu. Eller at han er gået helt i sort. En af bilerne kan godt ligne en ambulance. Men der er også pile i retning af Tyskland og Skandinavien.

    Det kan være, at bloggen bruges som en slags terapi uden større interesse eller tanke for læserne, hvis personen har det meget dårligt. Han er jo vant til at meddele sig til mange og hvis han har det, som du foreslår, har han næppe overskud til at tænke på andre end sig selv.

    Trist er det i alle tilfælde. Men du har sikkert set kunst, hvor budskaberne var langt mere hårdslående og virkede syge.

  • Ja jeg har ikke en bjælde forstand på kunst, andet end jeg kan sige til mig selv om det ser godt eller skidt ud (i det store hele har jeg altid opfattede kunstnere som de to vævere i kejserens nye klæder)men selv for en “udannet” frøns som jeg synes at kunne se et desperat budskab i Neckshots “nye” kunstværker.

    Men det er åbentbart fremtiden for kritikkere indenfor Eurabia staten.

  • Magga

    “Hvad nu hvis Kurt Westergaard havde lagt pennen, og udelukkende lavede dette, ville nogen så bemærke det ?”

    Det kan du tro. Han har en kone, der følger ham i tykt og tyndt og en stor kærlig familie. En international familie, der vidner om, at racisme og al det påståede pladder aldrig var inde i billedet.

    Desuden passer Westergaard jo sit arbejde og er sammen med mange mennesker, derunder kolleger, der har kendt ham i mange år og ved, hvilket enormt pres, han må leve under.

    Mange gode tanker omgiver og går til Kurt Westergaard.

  • Janne

    De tre fotografier med henholdsvis dør, finger med plaster og fugl i bur kan læses som en lille historie. Hvis fotografierne altså hører sammen. Det vælger jeg at tro at de gør:

    Hvis man som kunstner/tegner/politiker tager skridtet ind af den viste dør (muligheden) og f.eks. bruger sin ytringsfrihed til at tegne eller skrive og kritisere noget man finder urimeligt eller grumt i f.eks. religioner, så kommer man praktisk til skade (fyres fra job som Lars Hedegaard eller får ikke lov til at udstille værker, som det er tilfældet med flere kunstnere), eller slår sig på sin faglige stolthed ved at skulle gå på kompromis med sine idealer for at få lov til at beholde jobbet (plaster på) eller hænges simpelthen ud som Pia Kjærsgaard og Wilders og Hirsi Ali og sættes således i bås.

    Kunstneren, tegneren eller politikeren der har vovet at tale den politiske korrektheds ’sovemedicin’ og f.eks. religiøst magtmisbrug og tyranni midt imod eller blot tilladt sig at vise eksempler på hvorledes religion forskellige steder i verden bruges til at undertrykke og slå mennesker ihjel med, sættes i bur/bås som vist på fotoet og er for fleres vedkommende endt med at være jaget vildt. På den måde kan den lille historie ses som blog ejerens egen lille faglige og personlige biografi.

    Kunstneren viser – for mig at se – hvilke konsekvenser det har haft for ham (og flere med ham) at være kritisk og satirisk i et EU der ikke mere formår (eller ønsker?) at sikre vore frihedsrettigheder. Bl.a. friheden til at ytre sig kritisk.

  • Spinoza

    Umiddelbart vil jeg tolke billederne som et udtryk for, at han er gået i et indre eksil. Eller sagt på en anden måde: “hvis man ikke kan sige det man vil, kan man lige så godt intet sige”. Billedernes udsagnsløshed er deres udsagn.

  • “en bjælde forstand på kunst” – skal du ikke tænke på, det er ikke den højere kunstanalyse. Jeg kalder dem bare “ikke billeder” – prøv at google hans tegninger fra før i tiden.

    Kort for hovedet idag – pc problemer, scenen er LFPC´ s

  • Anonym

    Lukket, såret og i bur.

  • Janne

    Anonymous

    Ja, så enkelt kan det siges. Jeg ved ikke om det var ment humoristisk. Men i hvert fald får du det store smil frem hos mig. :o)

  • Magga

    Vereenigde Oost-Indische Compagnie

    Steen. Du har sat meget i gang.

    Først sent i aftes fik jeg læst om Gregorius Nekschot-sagen, indtil da vidste jeg kun, at han er en hollandsk tegner, der har problemer med myndighederne, og jeg vidste ikke, hvor slemt det står til. Det var på den baggrund mit syn på billederne blev skrevet.

    Men når min underbevidsthed begynder at lægge puslebrikker og nægter at tie stille, selv om jeg siger: hold kæft og lad nu de taster være – så ender det gerne med, at jeg må indrømme, at den har fat i noget, der bør have opmærksomhed.

    Så jeg vågnede i nat og lå og tænkte på hollandsk historie, blev urolig og stod op og kikkede igen på Nekschots hjemmeside. Da havde han i mellemtiden lagt et nyt billede ind, der viser en venstre hånd med håndfladen opad og fingrene overstreget. Med en sådan hånd kan man ikke tegne. Kan han i det hele taget det?

    ”the Minister of Justice, the devout Catholic Ernst Hirsch Ballin from the Christian Democratic Party, in his decision: “Mr. Nekschot was urgently wanted since he published his Sickening Jokes in 2005. Three years ago he has been accused of contemptuous blasphemy, racism and discrimination. He is finally found and will now be prosecuted” (Elsevier, 16 June 2008).

    Sagen er vel i gang eller under opsejling, og mon ikke Nekschot af sin advokat har fået at vide, at han ikke må tegne, mens den står på?

    Jeg har det svært med den hånd og har været symbolordbogen (Herders tyske) igennem. Ikke meget at hente der, for en gangs skyld, men i buddhistisk symbolik kan en åben hånd betyde, at man ikke har noget at skjule.

    Tilbage til døren og håndtaget. Først opfattede jeg den som drivtømmerfarvet med lidt grønt omkring håndtaget, men sådan er det ikke. Den er grøn og er ”kalket” over. Var der ikke noget med, at man førhen kalkede døre over, når der var smitsom sygdom i huset? Pest for eksempel?

    I hvert fald står der i Mathæus evangeliet 23,27:

    ”I er ligesom kalkede grave, der jo synes dejlige udvendig, men indvendig er fulde af døde ben og al urenhed.”

    Hvis vi kombinerer det med Nekschots satiriske tekst fra den 1. december, der foreslår kølhaling af somaliske pirater i Adenbugten, og henviser til gammel skik i VOC, har vi fat i kalkede grave.

    Vi når nemlig da ind til marven af nederlandsk tænkning, der nok føres frem i tilsyneladende kristen ånd, men aldrig viger en millimeter fra det, der er til handlens bedste. Der er ligeledes forbindelse til den modbydelige tegning fra sidst i august, der faktisk overskrider mine grænser for, hvad man kan. Men jøsses, det er jo sandt, den rige hollandske handelsstand har meget på samvittigheden, og det er det, den særdeles kristent orienterede premierminister Balkenende og hans tro væbner Ballin har i baghovedet men ikke desto mindre fortsætter traditionen tro.

    VOC er den hollandske forkortelse for Vereenigde Oost-Indische Compagnie – på engelsk United East Indian Company, der blev grundlagt i 1602 og fik monopol på de nederlandske koloniaktiviteter i Asien, om hvilke Wikipedia oplyser:

    “it was the first multinational corporation in the world and the first company to issue stock.[1] It was also arguably, the world’s first megacorporation, possessing quasi-governmental powers, including the ability to wage war, negotiate treaties, coin money, and establish colonies.[2]

    The Dutch East India Company remained an important trading concern for almost two centuries, paying an 18% annual dividend for almost 200 years. It became bankrupt and was formally dissolved in 1800,[3] its possessions and the debt being taken over by the government of the Batavian Republic. The VOC’s territories became the Dutch East Indies and were expanded over the course of the 19th century to include the whole of the Indonesian archipelago, and in the twentieth century would form Indonesia”

    Nekscot henviser altså til grundlaget for de enorme rigdomme, som nederlænderne hentede hjem fra Asien og for de anvendte metoder.

    Jeg har læst flere bøger om nederlændernes grusomheder derude, og en af dem blev filmatiseret i 1976 efter romanen Max Havelaar af Eduard Douwes Dekker (1820–1887), der skrev under pseudonymet Multatuli, et latinsk udtryk, som betyder jeg har lidt meget. Der blev siden rejst et mindesmærke i Amsterdam over denne mand, der efter at have lært systemet at kende indefra som ansat i koloniadminstrationen fik rippet grundigt op i de kalkede grave, men de kalkede utvivlsomt til igen.

    Romanen er en stærk socialt engageret og koloni-kulturelt kritisk værk, der havde originaltitlen Max Havelaar: Or the Coffee Auctions of the Dutch Trading Company (hollandsk Max Havelaar, of de koffij-veilingen der Nederlandsche Handel-Maatschappij) og fortæller indgående og i stærke vendinger om hollændernes korrupte koloniadministration på det daværende Java. Romanen blev en international succes.

    Max Havelaar er i dag navnet på en international certificering og mærkningsordning (stiftet i 1988), som garanterer en etisk, bæredygtig og fair handel. Mærkningsordningen er under gradvis ændring til Fairtrade/Max Havelaar og Fairtrade.

    http://da.wikipedia.org/wiki/Max_Havelaar_(roman)
    http://da.wikipedia.org/wiki/Max_Havelaar_Fonden

    Fairtrade er en stor succes, men. det er kun få dage siden, at jeg læste en artikel, der handlede om, at det idealistiske brand ikke holder, og at te fra Fairtrade er sprøjtet med lige så mange pesticider som al anden te. Endnu en kalket grav og ikke så meget nyt under solen. Jeg mener, at det var i Politiken eller Jyllands-Posten men har ikke fundet et link.

    Mange historieinteresserede har i tidens løb undret sig over, at nederlænderne er kommet til at spille en så enorm stor rolle indenfor handel og pengeverdenen gennem 500 år, og man kan med rette spørge, hvorfor vi for eksempel ikke gjorde dem det kunststykke efter, for når alt kommer til alt hentede de meget af deres rigdom i østersøområdet, fordi vi havde fået stækket hanseaterne.

    I dag er det lidt sært at tænke på, at i middelalderen var Firenzes florentinere en højt skattet valuta i Europa, men som jeg lagde ud med at skrive, forskubbede den økonomiske og politiske balance sig mod nordvest. Vesteuropa blev det nye centrum for verdensmarkedet og det skyldtes ikke mindst den rigdom, der opstod i vesteuropæiske kystegne, navnlig de portugisiske og nederlandske. Nye skibstyper og ny navigationsteknik så dagens lys og gjorde det minde risikabelt for skibsfart i rum sø, man gik også over til at bevæbne skibene med ildvåben, så at søkrig blev mulig.

    Jeg går her over til at citere tidligere dekan historikeren Steen Buscks “Verdenshistorie” side 155:

    “Amsterdams bank blev en verdensbank, og den hollandske gylden en verdensvaluta, som alle havde tillid til. Skibsfarten fik et utroligt opsving. Ved midten af 1600-tallet havde Nederlandene mere end dobbelt så mange skibe i søen som alle andre nationer tilsammen. Østersøhandelen, som fra 1400-tallet var grundlaget for byernes vækst, var fortsat det vigtigste. Dertil føjedes nu handelen på Middelhavet og på de oversøiske områder.

    Lige så fredelige og liberale nederlænderne var derhjemme, lige så hårde var de i det fremmede. Det ostindiske kompagni blev grundlagt 1602 som et halvt offentligt halvt privat foretagende. Det brugte alle metoder, massakrer på indfødte og konkurrenter, bestikkelse osv. for at sikre sine aktionærer en god fortjeneste. Krigen og hungersnøden i det konfliktramte Europa blev udnyttet til spekulation i våbenhandel og salg af korn til opskruede priser, hvor nøden var størst. Den hollandske handelskapital var international. Hollændere optrådte overalt, hvor fyrster eller andre oprettede handelskompagnier i konkurrence med de hollandske, og de var fuldt loyale, blot der var penge i det. Omvendt sendte fyrster, feudalherrer og fremmede kapitalister i stort flertal deres agenter til Amsterdam. “

    Selv om danskerne ikke var engle, stod vi os ikke i mod nederlændernes metoder, og jeg kan tilføje, at selv i Dansk Vestindien havde hollænderne en særstilling, der manifesterede sig ved, at der i Danmarks mest florissante periode i 1700-tallet især blev talt hollandsk og ikke dansk i Charlotte Amalie på St. Thomas med vor store internationale frihavn.

    Nederlændene var ofte kalkede grave. Og de var benhårde. De var også dygtige søfolk, og danskere tog tit til Amsterdam for at lære. Derfor havde vi også i mange år en nederlandsk titel i den danske orlogsflåde, en fin titel som bl.a. blev tildelt Tordenskjold: scoutbynacht. Den blev senere ændret til viceadmiral.

    Fra nu af vil jeg tænke på Netschot som en scoutbynacht for ytringsfrihed overfor en kapitalisme i værste protestantiske ånd, og jeg vil inderligt håbe, at han har familie og venner, der slår ring omkring ham.

    Magga (liberal)

  • Jo jeg kender udemærket til historien og Neckshots tegninger (bla fra denne glimrende blog, smigren er gratis lol)og jeg mente såmænd også bare (ironi og satire er ikke så let på skrift) at når selv en uddannet bums som jeg kunne se noget er skingrende galt (netop også fordi snaphanen selv har skrevet meget om netop Neckshot)i forhold til den kunst han ellers lavede, ja så må det da være et stærkt signal han med sine “ikke-billeder” udsender.

    Og som jeg også skrev er dette jo bare et udslag af Eurabias nyeste totalitære indgreb, som lande som Holland og Belgien allerede nu har taget i brug, du må ikke sige,hviske,tegne, lave musik kort sagt sige det mindste der kan provokere muslimer, dette er også fremtiden for os, senest 2010 for det er vel der medieterrenien træder i kraft.

    Så vi kan også lige så godt forberede os på at lave ikke billeder, ikke tekster ja kort sagt alt der kan ophidse den sarte “religion”.

    Mere lå der såmænd ikke i det.

  • Magga

    Her er et link om Fairtrade/Maxhavelaar. Så mangler vi bare en oversigt over, hvem der har økonomiske interesser i foretagendet.

    http://politiken.dk/tjek/dagligliv/jura/article602515.ece

  • Magga

    Her er et link om Fairtrade/Max Havelaar. Så mangler vi bare en oversigt over, hvem der har økonomiske interesser i foretagendet.

    http://politiken.dk/tjek/dagligliv/jura/article602515.ece

  • Magga

    “In cartoons and satire that was published on his website one month before his arrest Gregorius Nekschot directed his creativity at the justice minister, the prime minister and the government chief terrorism official. Writing with another pseudonym, as Dolf Histler, he accused the justice minister of not being able to achieve much in the field of crime fighting and the cabinet of christians and social democrats of prime minister Balkenende of religious mania. In a cartoon a naked prime minister is being depicted as ‘in touch’ with the darker side of public opinion through his ‘mighty organ’, being the government chief terrorism official as a tapeworm awaiting orders. In another cartoon, once more the prime minister is drawn as praying five times a week in front of a circumcised penis or lingam while wearing a fake beard and a djellaba.[30]”

    http://en.wikipedia.org/wiki/Gregorius_Nekschot

    Hvad er det egentlig, der har fået plaster på og er blevet udstillet? (Det er en overkommelig lidelse, som jeg skrev helt uskyldigt i mit første indlæg)