17
jan
Seneste opdatering: 18/1-09 kl. 0932
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

broder-bawer-octb-2008-057

Deutsche Welle audio fra min. 16:48 – 28 : 47 in english.

“There can be no islamism without islam. It´s the same thing  with a different brand. There is no such thing as multi-culturalism. The left and islam share the  same  hate for the West and freedom”. (Bruce Bawer tv. og Henryk Broder th. Klik foto og gå ikke glip af Broders slips: “My TV-tie”. )

Et politisk ubekvemt mord

Visse forbrydelser kræver mere  presse cover-up end andre. Mordet på den homoseksuelle Daniel Nordström i Malmø, synes at være et sådant top  tys-tys mord.

Islamistiska rosengårdselever mördade homosexuell,  Misstänkt hatbrott från muslim mot homosexuell,Två ungdomar häktade för mord i Malmö

Voldtægtsrekord i Sverige igen – hvad skriver medierne ?

Sörmland toppar brottsstatistikenVåldet ökar kraftigt i Ängelholm. Ingenting, med andre ord. Vi har scannet svenske medier for en sandfærdig omtale af den nye BRÅ statistik for 2008. Hvis nogen kan finde  et mere hæderligt referat af 2008´s 5.379  anmeldte voldtægter, så er de velkomne til at maile os det.

Sieg “Allahu Akhbar”

nazis-and-palestinians-unitedEr der to parter der står sammen … De har dog udeladt hagekorset på det israelske flag af oplagte grunde (LFPC). Hamas and Hizballah in Calgary’s Jewish neighborhood

 

 

 

 

 

Den journalistiske elendighed

Af: LARS HEDEGAARD, historiker og forfatter

Lørdag den 10. januar deltog jeg sammen med ca. 500 andre i en demonstration foran Københavns Rådhus til støtte for Israels ret til at forsvare sig mod de konstante raketangreb fra Hamas i Gaza. Forsamlingen optrådte værdigt og afdæmpet. Ingen råbte slagord eller truede nogen. Talerne beklagede alle, at der havde været civile tab, men så det som en uundgåelig konsekvens af Hamas’ taktik med at bruge civile palæstinensere som levende skjolde og affyre raketter fra tæt beboede områder. Den dag, de holder op med det og i det hele taget opgiver fra deres forsøg på at slette Israel af landkortet, vil Israels offensiv stoppe.

Hvor anderledes optrådte ikke de ca. 60 larmende arabere og enkelte autonome typer, der havde taget opstilling uden for Industriens Hus omringet at talstærkt politi, efter at de havde forsøgt at komme i karambolage med de fredelige demonstranter? De smed med kanonslag, råbte og skreg, hævede højre arm, råbte Heil Hitler og forlangte udryddelse af alle jøder. »Down down demokrati, Down down Danmark, allahu akbar, takbir (erobring, ekspansion)« brølede de uafladeligt, mens de viftede med plakater med fotos af døde børn, som Hamas havde taget som gidsler i sin langvarige terrorkampagne. Midt i den fanatisk skrigende hob fik jeg øje på en muslimsk munderet kvinde, som jeg mente at have set før. Hun viste sig at være lærer ved en københavnsk kommuneskole. Gud ved, at hvad hun lærer børnene om demokratiet, jøderne, USA, Danmark osv.

lars-hhh1

Jeg gik over for at tage dette kulturberigende sceneri i øjesyn og stødte på en tv-journalist, som jeg kendte. Hun stod der sammen med en kameramand, og jeg bad hende sørge for, at også dette udslag af den postdanske virkelighed kom med i hendes reportage. Det skulle hun nok sørge for, sagde hun, men det gjorde hun ikke.

Til gengæld blev optrinnet dokumenteret af rigtige journalister ved hjælp af mobiltelefoner, der havde kostet et par kroner. De havde ikke gået på Journalisthøjskolen og så det derfor som deres opgave at videreformidle den ubesmykkede virkelighed. En video, der viser, hvad der virkelig skete, er lagt ud på nettet. (1) Jeg har neden for givet nogle links – både til denne begivenhed og til andre facetter af Gaza-konflikten, som danske og vestlige journalister ikke mener, at du, kære læser, har godt af at få besked om.

I det hele taget er der meget, vi ikke får at vide. Begivenheder, der sjældent omtales i de etablerede medier; spørgsmål, der ikke bliver stillet.

Hvor mange danske avislæsere eller tv-kikkere har f.eks. hørt om, hvordan Hamas i fuld åbenhed overfaldt og slagtede et helt bryllupsselskab i Gaza? En video, der viser denne omhyggeligt planlagte massakre, ligger ellers frit for på nettet. (2). For ikke at tale om, hvordan samme Hamas oplærer småbørn til at blive selvmordsbombere? Små søde, opfanatiserede piger med kalashnikov, knive og sprængstoffer spændt om livet på vej mod Allahs paradis. (3) Man skulle tro, at sådanne og talrige lignende videoer ville være guf i fjernsynets bedste sendetid, når kanalerne alligevel dagligt diverterer os med flere timers hændervriden over de forfærdelige tab blandt palæstinensiske civilister. Men sådan ser danske journalister ikke på det. Hverken journalisterne eller de politikere, som 90 pct. af dem stemmer på – Frank Aaen, Mogens Lykketoft, Villy Søvndal m.fl. – mener, at danskerne har godt af at få sådan noget at vide. Det kunne jo få deres omhyggeligt opbyggede billede af jøderne – undskyld: zionisterne – og deres forbryderiske bagmænd i USA til at krakelere.

Ulykkeligvis for den journalistiske korrekthed er danskerne et oplyst folk. De har efterhånden fået computer, forstår engelsk og kan så let som at klø sig i nakken overtyde sig om den virkelighed, som pressen prøver at skjule.

Alligevel er det kommet bag på avisredaktører og andre, der er afhængige af, at nogen vil købe deres produkter, at den ene vestlige avis efter den anden befinder sig i dyb krise. Og det i en tid, hvor man ganske gratis kan få sin daglige dosis journalistisk korrekthed ved at samle en trafikavis op.

Én ting er de alle enige om – journalisterne, eksperterne og de humanistiske politikere: Der skal være fred i Mellemøsten. I det mindste skal der være en “fredsproces”, for i vore dage slutter man ikke fred, man indleder en evigtvarende fredsproces. Det er ikke som i gamle dage, da bedstefar var knægt. Da sluttede man fred, når en af de krigsførende var tilstrækkeligt mør. Men efter at vi har fået FN, EU og “det internationale samfund”, skynder man sig at komme den betrængte part til undsætning med penge, humanitær hjælp og diplomati. Især hvis taberen er den største bandit, der kan gå på to ben – som i tilfældet Hamas. Så begynder de alle sammen – fra udenrigsminister Per Stig Møller og til den Hitler-begejstrede skolelærer fra Rådhuspladsen – at jamre over “overreaktion” og civile ofre – eller rettere nogle af dem.

Tænk, hvis vi havde haft den samme presse og de samme politikere og eksperter under Anden Verdenskrig. Så havde vi hørt meget lidt om krigens årsag eller gang. Til gengæld var vi dag og nat blevet stopfodret med hændervridende beretninger om de stakkels tyskere, der var udsat for angelsaksernes bombeterror, ledsaget af tysk-censurerede billeder af døde tyske børn, der blev hentet ud af de sammenstyrtede huse.

Så var Folkekirkens Nødhjælp, engagerede skuespillere, socialdemokratiske politikere og indoktrinerede gymnasieelever gået i demonstration sammen med Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti med krav om boykot af England og USA, mens de kraftigt havde fordømt jødernes ubesindige opstand i Warszawas ghetto.

I dag skal vi altså have en fredsproces. Er der mon en eneste dansk journalist, der har opdaget, at man ikke kan slutte fred med islam?

Det er ganske enkelt ikke tilladt rettroende muslimer at slutte fred med vantro. Det er det mest fundamentale bud i Muhammeds religion. Når det er taktisk fordelagtigt, kan muslimer indgå en slags våbenhvile, kaldet en hudna, så Allahs krigere kan få et pusterum til at omgruppere og opruste til fornyede kampe.

Som vore universitetseksperter kunne fortælle, hvis de ellers talte sandt, kan de troendes ledere til enhver tid opsige hudnaen og genoptage krigen. Det kan ske, når de vantro har fornærmet profeten og hans blodtørstige gud med anstødelige tegninger eller er kommet for skade at sige sgu til Abdul Wahid Pedersen. I så fald har muslimerne ikke bare ret, men pligt til at genoptage den hellige krig, der ikke ender, før hvert eneste menneske på kloden har bøjet knæ for Allah.

Metoderne til at føre den hellige krig kan være mangeartede, men et gennemgående træk er terror: »Allah gjorde mig sejrrig ved hjælp af terror«, citeres Muhammed for at have sagt i en af de fire mest anerkendte hadithsamlinger (hadith: troværdigt overleverede beretninger om profetens og hans nærmeste følgesvendes udtalelser og gerninger, som er religiøst bindende for de rettroende. Her er det Hadith Bukhari, bind 4, bog 52, nummer 220; udtalelsen bringes også i Muslims hadithsamling).

Om Muhammed faktisk har sagt det, eller om det er digtet flere hundrede år efter hans død – ja, om Muhammed overhovedet har levet (hvilket bestrides af adskillige kyndige forskere), er i denne sammenhæng aldeles ligegyldigt. Det afgørende er, at Koranen, hadith og beretningerne om Muhammeds liv (de såkaldte sira’er) i den muhammedanske religion har status som bindende forskrifter, hvis muslimen vil nyde de 72 jomfruer i paradiset.

Lykkeligvis er der kulturmuslimer, der ikke rigtigt efterlever det religiøse påbud om jihad, hellig krig. Men det er altså ifølge islams kanoniske skrifter dårlige muslimer, som bør frygte at ende i helvede. De gode muslimer er Osama bin Laden, al-Qaeda, Taleban, Hizb ut-Tahrir, de iranske galninge og – Hamas. Så længe de rettroende kan optræde hånd i hånd med Mogens Lykketoft og påregne øm forståelse og nænsom tavshed fra medlemmerne af Dansk Journalistforbund, kan de fortrøstningsfuldt se fremtiden i møde. Den hellige krig går videre, og paradiset venter. I sandhed ugens tilbud.

Vi andre gør klogt i selv at indhente vore informationer om den virkelige verden. Her rager Jyllands-Posten himmelhøjt over den journalistiske jammerdal, selv om der også mangler en del i Viby.

Ellers er der internettet. Tast ind på hjemmesider som Uriasposten, Snaphanen eller sappho.dk. Her sidder der ubetalte journalister, der prøver at skildre virkeligheden. Og spar pengene til de medier, der har sat sig for at opdrage voksne danskere. Dine forældre gjorde et meget bedre job.

1) http://www.youtube.com/watch?v=fkxF7tOoceA

2) http://www.youtube.com/watch?v=cwTgNvNcwxc

3) http://www.youtube.com/watch?v=JhVDwrfoTOg

Jyllands Postens kronik

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Cykelsmeden

    Der er fire gode indlæg under ‘Debat’ i Jyllandsposten on-line i dag. Til Lars Hedegård kan man kun sige: godt brølt løve!

  • HelgeD-H

    I dag er det to år siden Abu Labans delegationer til Mellemøsten, i 2005,
    af domstolen fik frafaldet sigtelsen for ansvaret for urolighederne i forbindelse
    med Muhammed-krisen.
    Man fik fjernet Damokles-sværdet over Mellemøst-delegationens hoveder
    (Abu Laban, Kassem Ahmad, Akkari, m.fl.), og hængt det op over dem som tager til genmæle mod islam.

  • Tillykke med de fine omtaler af denne blog samt Urias, den har i sgu til fulde fortjent, i er nemlig som Hedegaard så rigtigt siger de rigtige og redelige journalister, i gør meget og i gør et stykke uvurderligt arbejde, bare vi dog kunne få resten af den søvnige befolkning med, alle dem der kun får deres “nyheder” via de politiserende medier.

    Så selv Hedegaard omkring hovedbanegården den dag, men var for “fej” til at gå over og trygge ham på næven, eller også var det bare min generthed 😉
    Han er bestemt en hædersmand, og en modig sådan.

  • Emeritus

    ‘…The left and islam share the same hate for the West and freedom”…’

    Ja, det er meget trist. Krage søger mage. Det så vi på Rådhuspladsen.
    Men de ‘progressive’ og venstreorienterede glemmer mærkeligt nok, at de er vantro. Da de ikke er religiøse, venter der dem en skæbne mindst lige så forfærdelig som den, der er tiltænkt jøderne.
    Den mulighed, at det KAN gå galt, falder dem ikke ind. Sådan er det, når man har skyklapper på.

    Med venlig hilsen

  • Kakao

    “Midt i den fanatisk skrigende hob fik jeg øje på en muslimsk munderet kvinde, som jeg mente at have set før. Hun viste sig at være lærer ved en københavnsk kommuneskole. Gud ved, at hvad hun lærer børnene om demokratiet, jøderne, USA, Danmark osv.”

    Ja, Gülay Kocbay er da sikkert en stor gevinst for den demokratiske dannelse på Ellebjergskole.

  • Johansen

    Har læst Bawers “Sov sødt, Europa” og er ved at være færdig med Broders “Hurra, vi kapitulerer”. De to herrer er sandelig ikke tabt bag en vogn.

    Broder fortalte mig, at han også havde haft et slips med det israelske flag. 🙂 Det skulle han måske til at finde frem i disse anti-semitiske tider?
    Det nye herrefolks had til USA er næsten ligeså stort som hadet til Israel (læs jøderne).

  • Johansen

    Ang. Sieg heil Allah-u-akbar

    Heilende islamiske fascister:

    http://www.berlingske.dk/article/20090118/verden/90118011/&template=zo om&image=0

    Disse sympatisører har vi importeret nogle af. Det har været åbenlyst for enhver, der har fulgt lidt med i pro-Hamas demonstrationerne rundt om i landet. Der havde de medbragt de gule Hizbollah flag med våben i centrum.
    Guds parti er et krigsparti – et jihad parti.

  • JensH

    @Johansen

    “Det nye herrefolks had til USA er næsten ligeså stort som hadet til Israel (læs jøderne).”

    Hvem hader de ikke?? Ville det ikke være meget nemmere at lave en liste over dem de IKKE hader end alle dem de hader inderligt???

  • HelgeD-H

    Og de nye herrefolk i vore dage, var for knap 24 år siden, de ydmyge statsløse
    Palæstinensere (egentlig Arabuskaer), som var “forfulgt”, og som sultestrejkede
    i kirker, og klynkede for at få bl.a. Anker Jørgensens medlidenhed.

    Jeg kan ikke få en JP-kronik ud af hovedet,:»De første arabere var ydmyge.«
    Kronikken var fra tiden omkring Pave-citatet i 2006, og jeg kan ikke umiddelbart
    finde kronikken blandt de aviser jeg har gemt.
    Kronikken handler om hvad undvegne negre fortalte til hvide missionærer omkring
    Livingstones og Stanleys tid.
    Engang var der en højt civiliseret stamme et sted i Afrika.
    På et tidspunkt dukkede arabere op. De første arabere var ydmyge, de medbragte endda deres egen såsæd.
    En dag gik araberne til angreb på stammen i en ren massakre mod negrene.
    De overlevende blev indfanget, mænd skilt fra kvinder og børn, de smukkeste
    kvinder kom på auktion blandt araberne, mens resten skulle gå lang vej til det slaveri som ventede dem.
    Det var til at få kuldegysninger over.

  • Johansen

    JensH

    Jo, du har ret. Det er vel alle ikke-muslimer, som er en tårn i øjet.

    Jeg blev trist over at læse i dagens JP, at der i går igen var en demonstration vendt mod Israel. Denne gang foran den amerikansek ambassade og optog ind til Christiansborg slotsplads.
    Demoen var arrangeret af pædagogstuderende, fagforeningen 3F og foreninger af unge palæstinensere. Hvilken uskøn konstellation. Fedt at nogle kommende pædagoger vender sig mod Israel – not. 3F er en skandale. Elendige røde medløbere. Det skal ikke blive glemt!

  • Emeritus

    ‘…Det er ganske enkelt ikke tilladt rettroende muslimer at slutte fred med vantro. Det er det mest fundamentale bud i Muhammeds religion. Når det er taktisk fordelagtigt, kan muslimer indgå en slags våbenhvile, kaldet en hudna, så Allahs krigere kan få et pusterum til at omgruppere og opruste til fornyede kampe…’

    D, 12.-1.-09 skrev araberen, Dr. Sami Alrabaa på tråden: ‘It’s 1932 in Europe’ følgende: According to a clandestine survey by Bielefeld University conducted in Syria and Egypt (2006), over 70% of the population in these countries want peace with Israel. They are “sick and tired”, as many put it, of the belligerent discourse of the Islamists and the biased and instigatory propaganda of their national media. They, of course, don’t dare say that openly.

    Hvis det er sandt, så holder blot 30% af befolkningerne i Ægypten og Syrien de 70% i et tyrannisk jerngreb. Er så mange nødvendige?
    Hvor mange % skal der mon til, før noget tilsvarende kan etableres i vort eget land? Ja, det kommer så sandelig an på, hvad man mener, og hvordan man har fat i magtens tøjler:

    Til sammenligning kan vi uden overdrivelse hævde, at de danske medier sammen med venstrefløjen i årtier (siden halvfjerdserne) – dog uden at man korporligt slog nogen ihjel – ensidigt og brutalt har lukket munden på alle andre end dem, der udtrykte sig på samme korrekte måde, som de selv fandt for godt.

    Mere end verbal kammeratlig ‘terror’ og lidt skjult berufsverbot har de toneangivende kredse ikke haft nødigt, før danskerne klappede i. Det har virkelig knebet gevaldigt med ytringsfriheden for dem, der mente noget andet end meningsdannerne af de korrekte meninger og anstændige holdninger. De, der mente stort set det samme som mediemøllen havde til gengæld total ytringsfrihed, så længe de blev inden for den korrekte ramme for ytringsfriheden – lig med den erobrede frihed, der naturligvis langt fra var det samme som en reel mulighed for at tænke tro og tale frit.

    Forskellen på europæisk ensidighed / temporær fremdrift i debatten skal ses i lyset af ‘the final solution’ (jvnf. tusindårsrigerne Islam, Det tredie Rige og Socialistisk Internationale). Alt ligger gemt i varigheden. Ensidigheden er politisk, socialt og kulturelt i Europa af begrænset varighed og i høj grad generationsbestemt. Ensidigheden har som parallel alle de øvrige strømninger i samfundet. De unge kan ikke holde de gamles holdninger ud og befrier sig for dem.

    Derfor er der gået hul på ytringsmonopolet godt hjulpet på vej af internettet der er blevet hvermands eje.

    Nu har vi imidlertid en ny situation. A few fifty-dollar-questions i den forbindelse:
    Hvor mange muslimer skal der til i et europæisk land, før Islam tager over? Musklerne er klart endnu ikke til stede, men forhåbningerne er tydelige. Hvilke organer skal de først befinde sig i?

    Med venlig hilsen

  • Magga

    Jeg er alvorligt bange for, at langt færre end 30 pct. kan sætte landet på den anden ende.

    “Hvilke organer skal de først befinde sig i?”

    Der hvor de allerede er eller har kurs imod.

    Terror på gaden, og mafiavirksomhed med krav om beskyttelsespenge.

    “Integrationseksperter” og politiske rådgivere. I det hele taget alle steder, hvor de kan tilbyde sig som mæglere, det er jo en meget typisk muslimsk fremgangsmåde. Man pøser benzin på bålet og tilbyder sig derefter som brandmand, gerne med heltestatus.

    Alt med børninstitutioner

    Politik.

    Jura, jura og atter jura.

  • Magga

    Undervisningssektoren

  • Emeritus

    Til Magga.
    Spørgsmålet om hvor mange % handler om en diskussion, som allerede har været ført på flere blogge. Man talte i den forbindelse om ‘den kritiske masse’. Men ingen kan naturligvis med sikkerhed afgøre den kritiske masses størrelse i moderne europæisk sammenhæng. Den vil variere fra samfund til samfund og afhænge af en lang række faktorer; men at den kritiske masse findes i hvert enkelt tilfælde, er hævet over enhver tvivl.
    Man kan nøjes med at lytte til de højtråbende i forbindelse med de seneste dages demonstrationer eller spørge Abdul Wahid Petersen om, hvilken fremtid han forestiller sig. De mener, hvad de siger, skriver, skriger og råber.

    De samfund, som har mistet troen på sig selv eller har glemt, hvem de er, hvor de kommer fra, og som siger ja til alle tilbud udefra, der lyder godt, de har ingen indre modstandskraft.

    De vil først af alle havne på historiens losseplads.

    Den afgående amerikanske ambassadør optrådte i aftes i ‘Ugen, der gik’. Han var modsat mig meget skråsikker og syntes, at vi danskere skulle modtage globaliseringen med åbne arme og være lige så tillidsfulde, som han selv var.

    Han gav absolut ingen begrundelse for sin tro – kun et åbent sind.

    Men det er let at se, hvor han har det fra. Hans land er meget stort og repræsenterer emigranter alle steder fra, og det er gået godt hidtil. De allerfleste er af kristen europæisk afstamning. Så længe han ikke står over for et indre, demografisk voksende tusindårsrige, kan han tillade sig at være tryg, men USA’s sammenhængskraft er skrøbelig.
    De politiske ledere er allerede alvorligt bekymrede over latinoerne. De er i færd med at ændre den demografiske balance. Men det er ikke noget tusindårsrige, latinoerne kommer med – kun fattigdom og kristendom.

    Hans meninger var gennemgående diplomatisk venlige, men ikke særligt intelligente – flade og glatte, som han serverede dem og meget lidt interessante. En slap sortie krydret med en farlig invitation.

    Med venlig hilsen

  • Magga

    Emeritus.

    Vi er enige om synet på den amerikanske ambassadør, men de er jo for det meste forretningsfolk, der ikke har diplomatisk uddannelse og måske en meget ensidig baggrund.

    Jeg havde i starten et lidt ambivalent syn på Obama og deltog ikke i den næsgruse hyldest og jubel, der for den danske venstrefløjs vedkommende må skyldes uvidenhed og racisme. Obamas holdninger svarer mest til Venstres, og hans sociale program er ikke noget at råbe hurra for, han går også ind for dødsstraf, men det ved du sikkert altsammen.

    Ikke desto mindre tror jeg, at det var bedst, at det blev Obama, fordi jeg formoder, at han har flest kræfter og mest fleksibilitet. Den mand er ikke at misunde. Dels fordi situationen er langt værre, end mange europæere har fattet, og dels fordi der stilles så store forventninger til ham, at han ikke har en jordisk chance for at leve op til dem. Det bliver hårdt slid, og det bliver spændende at følge hans færd. I det hele taget lever vi i en spændende tid, skønt jeg helst havde undværet den spænding.

    Ja, de monstre, der forsøger at indtage gaderne og gøre sig til deres parlament, mener da sikkert, hvad de siger. Død og fordærv stinker jo langt væk fra det klientel. Jeg har læst et langt læserbrev i min avis i dag, hvor en socialarbejder ikke lægger fingrene imellem, han vil have alle de problematiske sat i forvaring, indtil de har gennemgået en total omskoling og er blevet sociale indvider. Det er en typisk vestlig tænkemåde, og jeg tror ikke på, at resultaterne vil stå mål med de svimlende ressourcer, dette vil kræve. Prøver vi ikke, fremgik det, at manden tror, at vi går ad helvede til. Og det tror jeg da, at vi gør i alle tilfælde.

    Spørgsmålet er så, hvor stor elendigheden skal være, førend DR-folket vrister sig bort fra x-faktor, samlekøkkener, rentetilpasningslån og oversøiske rejser og begynder at påtage sig det samfundsansvar, som der er så hårdt brug for. For som jeg ser det, er diskussionen om “den kritiske masse” uløseligt knyttet til diskussionen om folkelig opvågnen og den afbalancering, som dette i bedste fald medfører i forhold til gadens parlament.

    Det er i den forbindelse meget interessant at følge med i, hvordan de forskellige folk reagerer på den muslimske erobringsudvikling. Da jeg har boet i både Sverige, Norge og Danmark har jeg på kryds og tværs forsøgt at forstå, hvordan det kan være, at vi reagerer så forskelligt, skønt vi på andre måder har meget tilfælles.

    Hvorfor ligger det i den grad svenskere og nordmænd på sinde at fremstå som moralens vogtere, og hvorfor ligger det i den grad mange danskere på sinde at optræde som Asterix og hans galliske landsby? Svaret ligger vel gemt i geografien og livsbetingelserne. Nogle historikere har peget på, at grænsen for agerbrug er af stor betydning, og at danske bønder skabte en balance ift. socialismen, som svenske og norske bønder ikke havde magt til.

    Men naboernes påfaldende moralske higen efter en flot glasur, står unægteligt i et frapperende modsætningsforhold til andre forhold. Sverige er vel en af verdens største våbenproducenter, og Norge foretager sig så mange mærkelige politiske krumspring, at uanstændigheden burde have langt mere fokus. Jeg kan ikke komme mig over de 150 mio kr., som man har sendt kvit og frit og uden mindste kontrol til nordvestpakistanske koranskoler – angiveligt for at fremme fred og fordragelighed. Jeg gætter på, at mange af disse norske oliepenge går direkte til taleban og måske ender som vejsidebomber og ammunition mod britiske, danske, hollandske og canadiske soldater i Helmand.

    Det er også kommet frem, at den norske regering forhandlede med Det Muslimske Broderskab under Muhammedkrisen, og ved den anledning skiftede penge sikkert også hænder ifm. affaler om nye projekter. Endlig er der Norges milde og forstående syn på Hamas og Hitzbollah, og guderne må vide, hvad det kaster af sig i kontanter og nye ressourcer til Mellemøstens dødskulte.

  • Emeritus

    Til Magga.
    Jeg har ligget med influenza, men jeg vil gerne uddybe mit svar på din kommentar af 18. januar, nu, hvor jeg er ved at være ovenpå.
    Du nævner en række faktorer som klart spiller en rolle. Men man skal være varsom. Problemet er, at ingen indvandrergrupper selvfølgelig bør føle sig holdt uden for det danske samfund. Tvært imod. Ingen skal heller have mulighed for at påstå, at de bliver holdt udenfor. Det ville være helt til grin i dette pylrede behandlersamfund.

    Specielt hvad muslimer angår, er det et problem, at der implicit i deres tro, ligger, at det er os, der er noget i vejen med, og at vi med det gode eller onde skal rette ind efter Allahs normer og at vi uretmæssigt befinder os på Allahs territorium. En vis procentdel kan helt tydeligt ikke lide, hvad de ser.

    Bemærkelsesværdigt få demonstrerede mod Israel-demonstrationen på Rådhuspladsen, men deres budskaber var desto tydeligere.

    Vi kan roligt skæve til Israel, hvis vi vil vide mere. Det land har stor erfaring. Tør Israel f.x. integrere sin muslimske befolkning i de væbnede styrker. Tolereres sharia? Hvad med halal? – Hovedbeklædninger og andre symboler? Kan Israel tolerere et valg til parlamentet, hvis palæstinenserne når op over 50%? Den endegyldige ‘demografisk-demokratiske’ infiltration af Israel. Hvad med Israels domstole osv. osv,

    Stenkast, pøbelvælde og gadens parlament handler om Islams territoriale kamp, ligesom vi så det i tredivernes Hitler-Tyskland. Råbet: ‘Aarhus er vores by’, er kun på overfladen de kriminelle banders indbyrdes krig. Det er musliman, der truer – en ældgammel forløber for en fremtidig magtovertagelse – en følen på tænderne. Rockerne udfordrede, og svaret lod ikke vente på sig. Et sted skal eskaleringen jo komme fra. Parallelsamfundene i København, Odense og Aarhus dyrker med nogen flid no-go temaet og frygten.
    ‘Gadens parlament’, som kan aktiveres via mobiltelefon, er ikke beregnet på de veluddannede, men på de kriminelle unge, de dumme, dovne unge mænd, som keder sig i lediggang. En perfekt islamisk cocktail, som trives i lukkethed og fastholdes af imamerne.

    ‘Vi har indledt en lang rejse’, sagde Abu Laban.

    Obama får det svært.

    Med venlig hilsen

  • Pingback: Gli Antideutsche, ossia come prendo un Antifa e ne faccio un Borghezio | Kelebek Blog()