24
feb
Seneste opdatering: 24/2-09 kl. 1737
29 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Da vi hverken er Nostradamus eller et forskningsinstitut, kan vi dårlige gøre andet end at viderebringe med den bemærkning, at så forudsigelig er verden vel næppe heller. Og hvis  Tyrkiet bliver så stor en magt, hvor efterlader det Europa med til den tid + – 100 mio muslimer? I september  1683 ? Det er dog en gammel, prøvet sandhed, at problemer der aktuelt fylder det hele, senere i bakspejlet er fuldstændig uden historisk betydning.

De kommende årtiers nye trusler: Islamister kæmper indbyrdes. EU, Kina og Rusland falder sammen. Tyrkiet, Polen og Japan bliver nye stormagter. Sådan lyder den truende spådom fra en amerikansk forfatter, der mener, at Danmark vil blive fanget midt i fronten. Sådan vil verden se ud de næste 100 år

“The Next 100 Years” is fascinating because of its dismissal of the conventional wisdom. Radical Islam is a blip, Friedman believes, and the Middle East is too rife with internal disagreements to ever be a major power. Asymmetrical warfare (smuggling around suitcase-size nukes, for instance) scarcely gets a mention. Even classic boogeymen such as Russia and China aren’t real threats. Instead, we should focus our attention on countries like Turkey and Japan.

The history of the 21st century will be of two opposing struggles, Friedman writes. “One will be secondary powers forming coalitions to try to contain and control the United States. The second will be the United States acting preemptively to prevent an effective coalition from forming. N.Y.Post

hvor nogle af kommentatorerne mener at Friedman selv kan være “a blip”. Men hvis EU skal kollapse, må det hellere være før end siden:

EU tilbud: 8.50 kroners arbejdere

Rørende tilbud til et Europa i recession fra eurokrater der selv sparer 8.5 mio op på 5 år:

The European Commission launches a new agency which could see thousands of asylum seekers from Africa transferred directly to the UK. Brussels wants Britain to “share the burden” of dealing with 70,000 asylum seekers who cross the Mediterranean from Africa each year to countries such as Italy and Malta. “We know that Britain offers free ­accommodation and food, but we also want to work. We are certain we’ll get to Britain. It’s easy. All we have to do after that is start earning.” If they fail, they simply wait for their next chance. The scene is replicated in up to half-a-dozen ports, with 2,000 migrants sleeping rough in the Calais region alone. Another migrant calling himself Iqbar and claiming he was 19 and from Iraq said: “We just want to get started. We have great respect for the English, but believe that in the end it is the people who are prepared to work the hardest who should get the jobs. If the British can’t compete with £1 an hour then that’s their problem.”

Few of the dozens of migrants spoken to by the Sunday Express have passports. While many will claim asylum when they get to Britain, others will simply disappear into the black economy. “We’ve all suffered persecution, so a low-paid job doesn’t bother us,” said Omhar, who said he was a 20-year-old Iranian. “Once we are established we will bring our families over. We know everybody is welcome and it’s easy to get over if you keep trying.” The European Commission has drawn up plans to create a European Asylum Support Office to “harmonise” asylum laws across the EU. Home Affairs Commissioner Jacques Barrot said the agency, to be set up next year, would also arrange “intra-community transfers”, shifting asylum seekers from hotspots like Italy to countries like the UK. INVASION OF £1-AN-HOUR MIGRANTSRecession fuels fears of a ’summer of rage’ . Fear that the Army will have to be brought in to deal with riots.

Flemmimg Rose: A false analogy

When British Foreign Minister David Miliband was asked earlier this month to explain why Dutch MP Geert Wilders was barred from entering Britain in order to show his film ‘Fitna’, which criticises Islam, to a group of British MPs, he declared:

‘We have a profound commitment to freedom of speech but there is no freedom to cry “fire” in a crowded theatre and there is no freedom to stir up hate, religious and racial hatred, according to the laws of the land.’

Milibrand’s analogy is misplaced. If you apply it to other public figures, there are scores of current and former Danish MPs and public voices that would never be permitted to enter Great Britain. Such people have for years incited hatred against critics of immigration by comparing them with Nazis in Germany in the 1930s.

The analogy comes from a 1919 US Supreme Court ruling, but the argument behind the ruling differs from Miliband’s application of it on a crucial point. What’s more is that many would agree that the statement Oliver Wendel Holmes was trying to criminalise with his analogy is now completely legal. The case involved Charles Schenck, secretary of the US Socialist Party in Philadelphia. Schenck was being tried for circulating flyers that compared the US military draft during the First World War with slavery, and called on Americans to oppose the war using legal means. Who today would prosecute an American who had protested against the recruitment of soldiers to fight in the wars in Iraq or Afghanistan? Holmes argued that Schenck’s actions were made while the country was at war, and that they created a ‘clear and present danger’ that would undermine the US Army’s efforts to win the war. Hundreds of Americans were taken to court. Holmes asserted:

‘The most stringent protection of free speech would not protect a man in falsely shouting “fire” in a theatre and causing a panic.’ Drawing an analogy with socialist Schenck handing out flyers falls short in the Wilders case. What’s more, Holmes later used an opposing argument to defend freedom of speech. But note that in defending the move to keep Wilders out, Miliband forgot that Holmes said you weren’t allowed to yell ‘fire’ unless there actually was a fire. If there is a fire, or if there is smoke, then you have an obligation to draw everyone’s attention to it.

Wilders’s film is made up of documentary pictures, which makes it hard to reject them as false. What’s more, the issue the film takes up – violence carried out in the name of religion – is a part of the European reality, which makes it a subject of heated discussion. You can argue that Wilders’s depiction is one-sided and that it is propaganda, but Michael Moore does the same thing, and he wins film awards.

Harvard law professor Alan Dershowitz has pointed out that a more precise analogy for the flyers would have been if someone were standing in front of a theatre, handing out flyers stating that the theatre was unsafe, and urging people to stay away. But that analogy would have made it impossible for Holmes to defend the decision, and it would have made it difficult for Miliband to use the analogy as an argument for keeping Wilders out.

Despite the obvious logical flaws, the false analogy continues to be invoked each time someone wants to forbid unpopular points of view from being expressed. Doing so is foolish, because it tells us nothing intelligent about where the limits of free speech are. If there’s fire – or even just smoke – don’t we have an obligation to make others aware of it?  Flemming Rose, Copenhagen Post

Hvor ligger midterpositionen mellem tyranni og frihed?

“Danskerne skal  ikke finde sig i at blive beskyldt for forfølgelse af sit muslimske mindretal, islamofobi, islam-forskrækkelse”

Demokratiet har ingen tabuer. Islamisk politik har ikke andet. Det er demokratiernes opgave og ansvar, at hele det internationale samfund forstår og accepterer, at vi aldrig vil tillade islamiske totalitære politiske dogmer at slå rod i vore frie og demokratiske samfund.

Af ASGER AAMUND, bestyrelsesformand

 Hvornår har vi lutheranske, statskirkelige danskere sidst afbrændt en hindu, pryglet en buddhist eller spyttet på en katolik? Hvornår har vi sidst mobbet en muslim, fordi han bad til Allah?

 Har vi hånet ham, fordi han fastede? Har vi spottet ham, fordi han gav almisser? Har vi latterliggjort ham, fordi han tog til Mekka som pilgrim? Nej, det har vi naturligvis ikke. Danmark er et venligt, tolerant og rummeligt land, der tillader enhver at tro sit.

 Det er den pæne version. Den rigtige er, at vi ikke er tolerante, men fløjtende ligeglade med, hvad andre tror på. Det må de selv ligge og rode med. Men om vi er tolerante eller bare ligeglade, er resultatet heldigvis det samme, nemlig at alle mennesker, der bor i Danmark, frit kan praktisere deres religion, uden at nogen vil drømme om at krumme et hår på deres hoved.

 Danskerne skal derfor ikke finde sig i at blive beskyldt for forfølgelse af sit muslimske mindretal, islamofobi, islam-forskrækkelse og manglende forståelse for religiøs og kulturel sameksistens.

 IKKE DESTO MINDRE kan vi forvente, at beskyldningerne om religiøs diskrimination af muslimer vil tage til i styrke og internationalt omfang, når vi nærmer os Durban II konferencen i Geneve og konferencen om ytringsfriheden i København.

 Alle ægte demokratier forfatningssikrer og beskytter trosfrihed, også i praksis. Hvis islamiske politiske kræfter kan opnå international retlig beskyttelse mod hån, spot og latterliggørelse af islam som religion, har man derved også realiseret sit primære mål: En kriminalisering af kritik af islam som politisk system. For en fredselskende demokrat er der ellers nok at komme efter, når vi sammenligner islam som politisk styreform med vestlige demokratier: I demokratiet går vi ind for ukrænkelige menneskerettigheder. I islamisk politik er menneskerettighederne underlagt islamisk lov.

 Det danske folkestyre går ind for integration og et enhedssamfund. Islamisk politik ønsker apartheid og parallelsamfund.

 Demokratiet forudsætter lighed mellem mænd og kvinder, og islamisk politik dikterer, at kvinden er underkastet manden. Demokratiet ønsker fællesskoler, ytrings-og pressefrihed. Islamisk politik forudsætter kønsopdelt undervisning og politisk censur. Individuel frihed og ansvar er grundpillen i det demokratiske samfund. Islamisk politik anerkender ikke individuel frihed og ansvar, men understøtter en mandsdomineret familiestruktur og klan-hierarkiet som samfundets identitetsgrundlag.

 INDEN VI KOMMER FOR GODT i gang med debatten, der fører frem til de to store kommende konferencer om ytringsfriheden, vil jeg gerne opfordre regering og folketing, chefredaktører og debattører til at holde sig til sagen, som er politik og ikke religion.

 Vi skal håndfast smække låget i på religionskisten og fastholde, at i Danmark praktiseres trosfriheden perfekt, så det gider vi ikke diskutere mere.

 Derimod diskuterer vi meget gerne, hvorledes vi forsvarer frihed og folkestyre mod undertrykkelse og tyranni .

LØSNINGEN ER IKKE DIALOG med antidemokratiske politiske bevægelser, der prøver at vinde fodfæste i de vestlige demokratier gemt bag troens beskyttende og beskyttede skjold. Hvilket kompromis skal denne dialog så føre til? Hvor ligger midterpositionen mellem tyranni og frihed? Løsningen ligger ikke i demokratiets elastiske tilbagetog, der ender med lige nøjagtig det kompromis, som islamiske politikere ønsker: »Jeg respekterer dine tabuer, hvis du respekterer mine«. Det er en dårlig handel for os. For demokratiet har ingen tabuer. Islamisk politik har ikke andet.

 DET ER DERIMOD demokratiernes opgave og ansvar, at hele det internationale samfund forstår og accepterer, at vi aldrig vil tillade islamiske totalitære politiske dogmer – med eller uden tro – at slå rod i vore frie og demokratiske samfund.

 Skæg for sig og snot for sig, som Viggo Hørup sagde. Nu med en moderne tilføjelse: Tro for sig og tyranni for sig.

(Berlingske Tidende  18.02.2009, ikke online)

 

 

 

 

 

 

 

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Tom

    Hmmmm..Tyrkiet, Japan og Polen som stormagter. Japan som supermagt med deres lave fertilitetsrate?? Måske vil robotter overtage deres samfund, men det vil jo så ikke være et japansk samfund længere.

    Tyrkiet måske, men stadigvæk spiller kultur en stor rolle, sålænge kønsforholdene er, som de er i Tyrkiet, så arbejder de fleste kvinder faktisk ikke på arbejdsmarkedet. Det betyder at det tyrkiske samfund taber en hel del økonomiske og menneskelige resourcer på gulvet. De er jo allerede en lokal stormagt, men supermagts-status når de ikke op på.

    Polen har også en lav fertilitetsrate, men hvem ved, måske ændrer det sig. Men så længe deres fertilitetsrate er lav, så vil de ikke nå stormagts-status. Åbner de grænserne, så vil de, ligesom Sverige, få et populations-boost men det vil til gengæld fragmentere kulturelle aspekter af deres polske samfund og føre til flere indre spændinger. De opnår de ikke stormagts-status ved, i hvert fald ikke på en polsk kulturel måde, en multi-kulturel måske, men ikke en polsk.

  • polinos

    Mage til vås har jeg dog sjældent hørt! Tom, du har fuldkommen ret: Japan har stået i stampe, siden deres bobleøkonomi brød sammen i starten af 90’erne, og de seneste BNP-tal viser, at deres økonomi er i frit fald igen. Nogle økonomer mener, at japanernes “tabte årti” i 90’erne var verdens første demografisk fremkaldte eller i alt forstærkede krise – trods utallige stimulanspakker kunne den japanske regering ikke sparke økonomien i gang igen, fordi den eksplosivt voksende befolkning af kommende pensionister sparede op til deres alderdom. Fornuftigt nok i et samfund uden ret meget offentlig velfærd.
    Polen? Glem det! Polens befolkning er allerede tæt på at stagnere, og tendens vil blive forstærket i de kommende år. Tyrkiet? Tror jeg ikke på. De seneste tal, jeg har set, viser at også deres fertilitetsrate er smuttet under de 2,1,og i storbyerne ligger den på dansk niveau. Kun de tilbagestående kurdiske områder i øst har et forholdsvis højt fødselstal – en væsentlig årsag til den tyrkiske regerings hysteri i forhold til kurderne; de udgør ganske enkelt en stadig voksende andel af befolkningen, og truer dermed ifølge tyrkiske nationalister den nationale sammenhængskraft.
    Rusland? Kina? Begge lande med truende demografier: Ruslands befolkningstal i frit fald. Kina med en truende ældrepukkel som følge af étbarns-politikken, der truer økonomien, fordi midaldrende er nødt til at spare op til alderdommen, da de ikke længere har børn, der kan forsørge dem. Opsparingsraten er allerede – lige som i Japan – tårnhøj. Desuden trues både Rusland og Kina af national fragmentering.
    Og Mellemøsten? Tja, nogle lande har fortsat høj befolkningstilvækst, Yemen, de palæstinensiske områder, f.eks. Men lande som Libanon, Tunesien, Iran og Algeriet har fertilitetsrater på niveau med Danmark eller lavere, og vil stå over for en gigantiske forsørgelsesbyrde om en-to generationer, som de ikke er i stand til at skuldre. Samtidig har de kun et råstof, verden interesserer sig for – olie, og det er kun nogle få lande, der nyder godt af denne svindende ressource.
    Samtidig er området det første i verden, der er “netto-vandimporterende”, hvilket reelt vil sige, at det ikke kan brødføde sig selv, men er nødt til at importere fødevarer, som der jo går en væsentlig vandmængde til at producere. Et eksempel: Ægypten, 80 millioner mennesker på et areal som Jylland, der fra faraonernes tid til omkring år 1900 traditionelt har kunnet skaffe mad til omkring fem millioner mennesker. Hvad sker der, når resten af verden ikke længere kan forsørge Ægypterne?
    Man kunne blive ved og ved. Men undre sig over, at George Friedman tilsyneladende ikke analyserer det virkelige, altoverskyggende problem: “Peak oil”, enden på perioden med billig energi, der har drevet vores gældsfinancierede boble-økonomi. For slet ikke at tale om alle de andre, sammenfaldende kriser: Vandkrisen i store dele af verden, den kommende fødevarekrise, jordødelæggelsen i den tredje verden, klimaændringer (naturlige eller menneskefremkaldte). Det er det, der sker nu: “Finanskrisen” er ganske enkelt blot det, vi kalder de sammenfaldende kriser, der er udtryk for den gigantiske “reboot” af verdensordenen, vi er så uheldige at leve midt i, og hvordan konfigurationen ser ud, når maskinen er oppe at køre igen, er der ingen, der aner. Blot, at det er en helt anden verden, end den, vi lever i i dag.
    Ha’ en god dag, venner! Nyd en god bøf, en førsteklasses rødvin, en biltur i det blå og en ferie sydpå, så længe I kan.

  • Magga

    Polinos skrev:

    “Ha’ en god dag, venner! Nyd en god bøf, en førsteklasses rødvin, en biltur i det blå og en ferie sydpå, så længe I kan”

    OK, det prøvede jeg at sige i går omend på en anden måde. Vi er stadig i mange henseender et lykkeligt lille land, men det lakker mod enden.

    I Kina går det som bekendt dårligt, fordi det går dårligt hos det førhen så købestærke publikum i Vesten, og i Japan er man ligeledes afhængig af Vesten, og hvad de sker på vore børser giver ekko i Tokyo. Jeg har set demografiske prognoser for Rusland, der kan få det til at løbe koldt nedad ryggen, fordi den muslimske andel vokser stærkt. Det tænker vi måske ikke så meget på i Danmark, vi har ikke grænse til Rusland, men det er der jo mange andre, der har, og en stor del af EU er afhængig af russisk gas.

    Aktiemarkedet er igen i rødt i dag, og Obama er alligevel ikke en frelser men en almindelig dødelig politiker, der sidder til halsen i nøjagtig de samme problemer som forgængeren.

    Men vejret er skønt, let rimfrost og sol.

  • Magga
  • intel

    “Udfordringen er større end nogen anden – fordi fjenden vil komme indefra som en kulturkamp om nationens identitet. Al den militære styrke, som USA vil eje på det tidspunkt – på havet, i luften, i rummet – vil ingen virkning have, forklarer han.”

    Denne udtalelse af Friedman er imidlertid ekstremt interessant.

  • Torben S. Hansen

    G. Friedmann er måske underholdende, men han dur ikke som spåmand. Et moderne osmannisk imperium bliver aldrig opbygget på Erdogans re-islamiserede Tyrkiet. Alene den økonomiske svaghed hindrer en sådan renaissance – først og fremmest fravær af finanskapital som følge af manglende tillid og sikkerhed. Da Sovjet blev opløst i begyndelsen af 1990’erne, var der mange overvejelser om tyrkisk dynamik og ekspansion i Centralasien. Det kom der ikke noget ud af. Tyrkerne har nemlig ikke den fornødne finansielle råstyrke eller den udbredte foretagsomhed, som kendetegner eksempelvis kineserne, men dette gider EU-Kommissionen ikke sætte sig ind i. Investeringer foregår i fast ejendom, og konsekvenserne er ikke behagelige i det tyrkiske samfund (bl.a. stigende huslejer). Friedmann kender åbenbart for lidt til islam. Det er sandt, at der i den aktuelle radikalisering findes rivaliserende bevægelser. Sådan har det været før. Islams allerførste ekspansion foregik mod alle fire verdenshjørner, og på samme tid massakrerede alfa-hannerne hinanden i langvarige magtkampe. Den evindelige strid mellem sunna og shia daterer sig fra tiden omkring år 660. Men begge retninger har sædvanligvis tilstræbt nedkæmpelse og undertrykkelse af ikke-muslimer uanset interne islamiske modsætninger. Politisk imploderer islam altid. Dette kan gerne betegnes som “essens”, men så længe fortolkning af Allahs vilje foregår med vold, er der blot tale om en logisk konsekvens af en klerikal-militaristisk ideologi.

  • Vivi Andersen

    Torben S. Hansen

    En fremstilling som er værd at errindrer, når man sidder og er trist over den gradvise islamisering af Danmark og de øvrige Vestlige lande.

    I mellemtiden ser det ud til Europas lande ved hjælp af EU vil blive beriget med masser af muslimske afrikanere.

    Ikke nok med at Eurokraterne finder det passende at Islam implementeres i Europa via tilvandringer fra de arabisk/islamiske Middelhavslande ( Euromed), men vi skal tilsyneladende også hjælpes hurtigt frem i afviklingen af Den Hvide Mand qua tilvandringen af mørke muslimer fra Afrika.

    Man må sige, at de oprindelige befolkninger i Europa er under pres !

    Hvad skal vi stille op for at bevare os selv og vores samfund sådan som vi gerne vil have det ?

    Jeg mener at det må forholder sig således, at vi dog har 1. prioritet til vores egne hjemlande !

  • Axel

    George Friedman er et fjols … og der er desværre ikke nogen pæn måde at sige det på.

    Hans track record som spåmand er elendig ud til kanten af det komiske. I 1991 udgav han bogen ‘The Coming War With Japan’, hvor han forudså en snarlig VARM krig – altså bomber! – mellem USA og Japan. (Jeg er ikke i tvivl om, at det var den, der inspirerede Tom Clancy til at skrive ‘Debt of Honor’ i 1994 – som i øvrigt ender med, at en hævngerrig japansk trafikpilot flyver sin 747 ind i Kongresbygningen i Washington og dræber den amerikanske præsident … mon bin Laden læser Clancy?).

    Senere har Friedman bl.a. forudsagt, at Nordkorea ikke ville få atomvåben, at Saddam Hussein ikke ville blive fanget efter Irak-invasionen osv., – kort sagt: endnu én af disse eksperter, som folk, der ikke ved bedre, bliver endnu dummere af at lytte til.

  • Janne

    Aamund skriver bl.a.:

    “DET ER DERIMOD demokratiernes opgave og ansvar, at hele det internationale samfund forstår og accepterer, at vi aldrig vil tillade islamiske totalitære politiske dogmer – med eller uden tro – at slå rod i vore frie og demokratiske samfund.”

    Tørklædet er mod borgeres og klienters og patienters vilje tyrannisk tvunget ind i mange offentlige institutioner allerede, så de totalitære politiske dogmer er her allerede. Det samme gælder for udemokratisk halal skolemad og kønsapartheid etc.

  • Friedmann rammer efter min mening plet, eller næsten plet! 🙂
    Tyrkiet er måske ikke det mest velfungerende land i verden, men mennesker skorter det ikke på, mens landet tilmed har anlagt mere end levedygtige kolonier i Europa (Tyskland i særdeleshed, men sandelig også Danmark!).
    Islams forskellige stater er næsten alle omkommet gennem selvdestruktion, tænk bare på kalifatet i Cordoba, som kort efter sin kulmination skød sig en kugle for panden i form af en utrolig blodig og iøvrigt stærkt racistisk borgerkrig mellem berbere og arabere. Abbasiderne smadrede igennem flere runder af interne opgør de store irakiske vandingsanlæg og bar derfor alene ansvaret for den forkrøblede tilstand mongolerne fandt deres regime i.
    Japan og Polen er ikke dårlige bud på kommende stormagter, mens EU selvfølgelig intet andet er end en taberklub for udlevede kolonimagter (Læs Frankrig, som med raketfart er på vej mod lokumsspanden).
    Rusland er på vej tilbage til sin oprindelig form som Moskvastat og vil blive en vigtig allieret i vores kontinents befrielseskamp mod islam. Friedmann lider selfølgelig
    af almindelig amerikansk russerangst, hvilket er irriterende! Men de overordnede linjer har han godt fat i!

    De bedste hilsner
    P

  • Emeritus

    Jeg kan godt lide, at Asger Aamunds vinkling ikke gør problemerne unødigt svære. Det lyder, som om han har taget stilling, og han er ikke i tvivl om, hvor kampen står. Han siger egentlig ikke noget nyt, men han siger det klart, og pointen, som hele artiklen/kronikken? reflekterer, er fin.

    Han siger mod slutningen: ‘…Løsningen ligger ikke i demokratiets elastiske tilbagetog, der ender med lige nøjagtig det kompromis, som islamiske politikere ønsker: »Jeg respekterer dine tabuer, hvis du respekterer mine«. Det er en dårlig handel for os. For demokratiet har ingen tabuer. Islamisk politik har ikke andet…’

    Skarpt udtrykt. Med anden verdenskrig in mente, burde det synspunkt være logik for agerhøns, men oprøret i -68 viskede tavlen ren. Virkeligheden i Europa er igen erstattet af eftergivenhed, godtroenhed og totalitær utopi, som den var engang.

    Men ikke for Asger. Han har et solidt tag i realiteterne. Jeg glæder mig altid over, at erhvervsmanden, Asger Aamund, selvom han forlader sin hjemmebane, kan formulere sine tanker så klart, tager personligt bestik, er resultatsøgende – og endnu engang er god for en sikker og ædruelig kommentar i et politisk minefelt.

    Med venlig hilsen

  • Emeritus

    Hovsa, Steen, det overså jeg. Du har trukket det samme citat ud af teksten, som jeg har.
    Pyt, det fortjener en gentagelse.

  • intel

    “Herrefolksmentaliteten fastslås som et bud om offensiv krigsførelse mod de vantro når kalifatet er oprettet:”

    Dette er vel i realiteten allerede under indførelse i for eksempel Gellerup.

  • “Dette er vel i realiteten allerede under indførelse i for eksempel Gellerup”.

    Det er nok at strække den for langt. Kalifatet er jo en helt formaliseret struktur, med en kalif der har beføjelsen til at påbegynde offensiv jihad. Dét vi ser i ghettoerne er nok nærmere påvirket af en generel herrefolksmentalitet hvor man har fået de vantros mindreværd ind fra barnsben. Medierne og apologeterne nedtoner rutinemæssigt brandstiftelse osv. som religiøst betonet, med henvisning til at der er tale om unge uden religiøse forudsætninger osv., men opdelingen af verden i troende/vantro og halal/haram er langt mere almen end noget der er forbeholdt religiøse, og ligeledes opfattelsen af at have krav på de vantros kopskat, jizya.

    Jeg kan derfor ikke se at man kan frikende religionen, men rigtig interessant ville det jo være hvis man lavede opgørelser der gik på disse ‘utilpassedes’ religion og etnicitet. Men det ville nok blive skudt ned som uanstændigt overhovedet at overveje.

  • Axel

    Procopius … du burde vare dig for indskibning hos Friedman – og hele hans rundhåndede brug af falske analogier, hang til akrobatik på kanten af spåmændenes massegrav ( = de lineære ekstrapolationer) og generelle despekt for tendensers iboende natur (de vender).

    Friedman hører hjemme i spøg & skæmt-afdelingen – medmindre man betragter hans øvelser som summen af den erfaring, han har kunnet indhøste under sine tidligere prognostiske fiaskoer: man kan sagtens tjene masser af penge på at sige det værste vrøvl, sålænge bogmarkedets hukommelse (og indsigt) er tilstrækkelig tæt på nul. Pengene skal ikke betales tilbage, når virkeligheden har falsificeret sensationerne.

  • Hej Axel,

    jeg må indrømme at mit kendskab til Friedman er fuldstændigt overfladisk!
    At han sikkert har en flot samling af fejlskud i baggagen tvivler jeg ikke på.
    Din skepsis overfor ham og andre spå(mænd eller)koner er fornuftig nok.
    Men.
    Er Tyrkiet ikke på vej frem i Europa? Osmannerriget var en grotesk og utrolig dårligt styret kolos og dog stadig i stand til at angribe og islamiserer med foruroligende styrke. De mange muslimske enklaver vil i løbet af en generation søge at opnå uafhængighed fra de nationer de er anlagt i og samtidigt søge om hjælp og beskyttelse fra Mellemøsten. Tyrkiet bliver deres førstevalg som Godfather!
    Ergo Tyrkiet som “stor”magt med kolonier eller klientzoner dybt inde i andre lande.
    Islam besidder dertil et unikt kannibalistisk instinkt som er konstant aktivt.
    Mangel på vantro? krig mod falske muslimer! Og kvinder! Og frafaldne! Og bøsser!
    Friedman peger klarsynet på denne problematik.
    100 år er tilgengæld alt for lang en horisont. 15-20-30 år synes mere fair!

    De bedste hilsner
    P

  • Axel

    O, Procopius … som du utvivlsomt véd, var din flittige og lærde navnebroder (som må have følt sig tryg i sin egen tids verdenscentrum) knap udåndet, før profeten (og her vedlægges et par gåseøjne: ” “) fik sin navlestreng klippet, hugget, revet eller bidt over – hvorefter historien tog et drej. Havde Konstantinopels herskere haft kompetente spåmænd, kunne man have udvist rettidig omhu ved at sende en antiterror-enhed til Mekka, men nej. En lignende forsømmelighed gentoges andetsteds i 1889, og heraf kan vi lære, at spåmænd hører hjemme i Stein Baggers underkøje.

    Nu er kontrafaktisk historie jo bare et længere ord for tidsspild, og jeg vil ikke teoretisere om, hvorvidt Mjølnerparken kunne have været en blomstereng – eller (nok så nyttigt) et pigtrådsindhegnet forbedringshus for autonome. Hvad der morer og forundrer mig er, at Friedman er så blind for Tyrkiets latente svagheder, men godt kan få øje på Kinas (hvilket i øvrigt er rimelig ukontroversielt, og højst kan overraske de USA-hadende massemedier i Danmark, som ynder at overvurdere det kinesiske projekt i et fromt håb om Vestens snarlige udtværelse) – men det er inderlig ligegyldigt.

    Det giver nemlig ingen mening at argumentere punktvis mod Friedmans lange ekstrapolationer, for de er allerede forældede. Årsagen er den noksom omtalte finanskrise, hvis virkninger vil gå langt dybere og trække længere spor end de fleste er i stand til at forestille sig.

    Hele posen bliver lige nu rystet så kraftigt, at det i rum tid fremover vil være næsten umuligt for både folk og regeringer at afgøre, hvad der er spejderhagl og kaninlort. Nå ja, undskyld. Men det eneste sikre – udover mængden af bøger og nyhedsbreve om, hvordan “du kan profitere” på rodet (desværre uden det allerklogeste råd: glem dem) er, at de lande, som i de seneste år har fået de største skub til deres økonomi i form af “gammel-vestlig” outsourcing og boominvestering, er de allermest sårbare nu. Hov, Irland, hov, POLEN (m.fl i området!), hov, TYRKIET – og hov, Kina, men her har man i det mindste – i modsætning til de andre – en rimelig velplejet sparegris stående (foreløbig – for den kan også vise sig værdiløs), og først og fremmest et gigantisk hjemmemarked.

    Hvad Kina og Tyrkiet har tilfælles er letantændeligheden, når krybben tømmes. Begge lande er hysterisk nationalistiske i en grad, der kan få Peter Skaarup til at fremstå som engageret globalist, og begge har befolkninger, der kan gå amok på de mest tyndbenede foranledninger. Kina har praktisk talt skrevet bogen om det evige oprør, og Kommunistpartiet har i hele sin historie svedt koldsved ved tanken om scenarier, hvor overreaktionerne står i kø på begge sider. Alle ved, at tiden er lånt – og at den vil rinde ud.

    Men som sagt: jeg vil ikke bruge længere tid på Friedmans epistler. En gammel udhaler med en flosset etik, som – vel vidende, at han ikke skal stå til ansvar for nogetsomhelst – formentlig bare ønsker sig en Ferrari til sit livs vinter (eller ferrari-ækvivalenter som en hyggelig ø i Sydhavet eller en blond, protestantisk elskerinde – “alle rige jøders drøm”, som de siger i New York) … whatever. Måske investering i oldebørnenes påkrævede – bedre – uddannelse? Hvad han ikke kan give dem, er jo akkurat det, han selv mangler: dømmekraft.

    Så her, i bunden af en døende tråd, må det være passende – on a brighter note – at henlede bebrillede læseres opmærksomhed på de helt oversete velsignelser, der følger med den kommende tids økonomiske nedkøling: der vil ikke foreløbig blive galet op om nødvendigheden af tilvandret arbejdskraft fra de europæiske regeringers side – og SLET IKKE fra befolkningernes. Tværtimod vil der lyde stadigt stærkere kritik af fortidens tåbeligheder efterhånden som byrderne bliver synlige og mærkbare. Al den politiske korrekthed hos vore sydligere naboer (og den østlige!) kan meget vel fordampe som pis på en solvarm helleristning (undskyld … IGEN!). Kort sagt: hvis man ønsker det hurtigst mulige opgør med EUs arrogante ledere – og en total udstilling af Unionens inkompetence og magtesløshed når deres respektive vrede vælgere begynder at råbe på neo-protektionistisk egoisme – – – ja, så kan man faktisk ikke udtænke en bedre startopstillig.

  • Hej Axel,

    du er hård ved Friedman og mig!
    Om vi fortjener det er jeg ikke sikker på:-)
    Finanskrisen kan flytte en masse, det er rigtigt! Dog næppe Europas
    islamiske enklaver, som du åbenbart vurdere ret anderledes end jeg!

    De bedste hilsner
    P

  • Axel

    Ah … stadig livstegn i dette lille subordinerede parallelunivers!

    Det er ikke mit ønske at være hård ved DIG – kun ved Friedman, for han burde have lært af sine monumentale fejltagelser i stedet for at fremture. Og hvad de islamiske (og ikke specielt de tyrkiske) enklaver angår, vurderer jeg dem som AFGØRENDE, det vil sige i højeste klasse. Jeg anser – hvis det skal siges kort – Europa for tabt, og tog selv konsekvensen for mere end 20 år siden ved at emigrere til USA sammen med en håndfuld ligesindede – ud fra den betragtning, at der ikke var nogen grund til at vente på myldretiden.

    Den økonomiske krise ikke bare kan, men vil flytte så meget, at et helt nyt mentalt landkort tegnes, og det er DET, der interesserer mig – langt mere end Friedman & Co.s spekulative vildfarelser, som langt hen ad vejen er baserede på allerede forældede trends. Og mon ikke hele den diskussion vil blive fortsat i nye postings og friske tråde … så måske mødes vi igen. (Men vil du stadig hedde Procopius? Jeg undrer stilfærdigt på, hvad der egentlig har fået dig til at vælge netop det pseudonym!).

  • Janne

    Procopius

    “De mange muslimske enklaver vil i løbet af en generation søge at opnå uafhængighed fra de nationer de er anlagt i og samtidigt søge om hjælp og beskyttelse fra Mellemøsten.”

    Det så vi da allerede praktiseret under Muhammedkrisen da flere imamer rejste rundt i Mellemøstlige lande med falske tegninger. I øvrigt er flere moskeer i EU betalt af donorer i fra Mellemøsten.

  • Janne

    Procopius

    “Rusland er på vej tilbage til sin oprindelig form som Moskvastat og vil blive en vigtig allieret i vores kontinents befrielseskamp mod islam…”

    Hvad mener du så om dette samarbejde:

    “Iran kom med blandt rumfartsnationerne, da landet i sidste måned fik opsendt sin første satellit, Sina-1, med en russisk raket. Satellitten blev bygget i Rusland, men Iran er ved at være færdig med sin første nationale satellit, kaldet Mesbah, som er bygget med hjælp fra det italienske firma Carlo Gavazzi Space. Mesbah skal opsendes inden for de næste to måneder, også med en russisk raket.”

    h t t p://ing.dk/artikel/67594-iran-fremskynder-sit-rumprogram

  • Axel

    Janne – det er helt rigtigt set. Rusland vil på intet tidspunkt indenfor Friedmans 100-års-horisont lægge sin sårede stolthed og selvfølelse som forhenværende supermagt i en bipolær verden bag sig. Følgerne vil være en evig bestræbelse på – med mere eller mindre ufine metoder – at lave rav i den på den internationale scene, ganske uanfægtet af de forudsigelige – og alvorlige – risici for landet selv. Kina har på mange stræk de samme hensigter og interesser, men handler langt mere underspillet og i et længere perspektiv. Begge lande beundrer, misunder og hader, hvad de har omskrevet til “hegemoni”, dvs. USA – man gider jo dårlig nok at tale om “Vesten” længere.

    Men som alle gamle generaler har de gjort sig klar til at udkæmpe den foregående krig, og det er slet ikke den, der er på tegnebrættet. En meget, meget spændende tid ligger forude.

  • “Men vil du stadig hedde Procopius?”

    Ha-Ha 🙂

    Ja gu vil jeg så!
    Til din trøst kan jeg fortælle dig at navnet er valgt udfra
    en stille beundring for denne hedengangne historiker mere end et forsøg på at
    sidestille mig selv med dette kvikke hoved.
    Dertil tager jeg selvfølgelig ikke imod ordrer fra en vandpistol som allerede har kvittet kontinentet til fordel for Obamaland! 🙂
    Det gode ved Friedman er hans oplæg/bog får os til at diskutere diverse scenarier
    med andre ord at vi ser frem og tilbage og orienterer os i historien og diskuterer!
    En diskussion hvor selv du “Axel” er fremkommet med et par gode pointer.
    Til Janne: Rusland kolapser i disse år demografisk og vender derfor tilbage til sin form som Moskovoy, en bystat! Ligesom dengang med Nevsky og Ivan og Tataråget og tyskerne på isen.
    Deres sovjetiske tåbeligheder lægger de fra sig når tampen for alvor brænder!

    De bedste hilsner
    P

  • Axel

    1. Jeg har ikke det ringeste behov for “trøst”, господин. (Tværtimod, – jeg er i højt humør!).

    2. “Ordrer”? “Vandpistol”? Hvad vrøvler du om? Jeg stillede et høfligt spørgsmål.

    3. Jeg har ikke stemt på Obama.

    4. Jeg er flyttet fra min fødeø, som er landfast med Nørrebro. Kontinentet har kvittet sig selv.

    5. “Nevsky” skal være “Nevskij” – vi har vore helt egne russiske translitterationsregler på dansk.

    6. Det “demografiske kollaps” er langt fra uundgåeligt. Tendenser vender.

    7. De “sovjetiske tåbeligheder” er mere russiske, end de er sovjetiske. Og hvis tampen (for alvor) skulle brænde (hvad jeg ikke tror, den kommer til), så ville de i den forlængelse snarere blive afløst af eventyrpolitik end af velovervejet statesmanship. Men mit eget gæt er, at man vil bruge ‘pausen’ frem til næste store konjunkturstigning på en grundig og iskold analyse af hele det politisk/økonomiske potentiel i de kolossale naturresurcer – og kontrollen over DEM vil Moskva ikke give slip på for nogen pris. Op til og inklusive blodige indenlandske konflikter. Ikke kun Kina, men også USA, Japan og EU har øjnene stift rettet mod godterne – og er parat til at overbyde hinanden med “hjælp” for at “sikre stabiliteten”, hvis behovet opstår. Den slags kaldes realpolitik, og der vil ikke blive søgt forhåndsgodkendelse hos hverken Europarådet eller Amnesty International.

    De russiske ledere ved godt, at de sidder på flæsket. Kunststykket består i at få deres sjuskede landsmænd til at fatte det og begynde at trække på den rigtige hammel. Det er klassisk PR-arbejde, og den slags kan og vil man hyre eksperter til … som man før har gjort.

    8. Opfør dig ordentligt. Det ville Procopius d.æ. have gjort.

  • Axel

    Prognose:

    Du vil blive fornærmet over Nevskij, og en stor og varm glæde vil vælde op i dig, når du kort efter øjner dit snit til at kunne belære mig om, at ny-formen ‘resurse’ er uden c – SOM OM jeg ikke vidste det. Men den fryd er jeg åbenbart for nedrig til at unde dig. Det gik bare lidt stærkt, for et muntert og distraherende lag er ved egen kraft opstået omkring mig. Så hvorfor sidder jeg her igen? (Det gør jeg heller ikke!)

  • Mine 🙂 søger at signalere at det skrevne har et blink i øjet!
    Netop så beskyldninger om dårlig opførsel ikke kommer ramlende.
    Jeg roste imidlertid dine fine pointer og burde også have inddraget din overlegne stavning. Det var forgæves! Det beklager jeg.
    “Tendenser vender” Jo, jo det har du da heldigvis ret i!
    Mit bud er at Rusland forinden må trække sig fra Sibirien og Kaukasus.
    Generel opførsel i senantikken tør jeg ikke tilgengæld ikke byde på.
    Ser man på kejserskæbner som Maurice og hans efterfølger Phokas, blandt mange andre, tyder det på at det var en artig omgang! 🙂 jeg gentager 🙂

    De bedste hilsner
    P

  • Axel

    Alt forladt.

    [Jeg blev bare overmandet af en uimodståelig trang til at spille voksen. Og SATAN selv sad oppe på Luxolampen og heppede. Og det føltes bare så RIGTIGT.]

    Har forlængst noteret, at du både er vidende (langt over daglig vande) og flabet, og begge dele er plusord i min verden.

    Sibirien … mange, mange har gjort sig højlydte tanker om den sag – heriblandt jo også føromrørte Clancy (som i øvrigt ikke er nogen helt i min optik – han kan være så ufattelig langstrakt og kedelig) … griske GULE horder vælter ind over Amur … og jo, de havde da engang nogle ‘træfninger’ i området, som det hedder i jargonen, MEN. Eventyr af den type bliver ikke gentaget – der står alt for meget andet på spil nu. Sibirien selv har ikke kræfter til at rive sig løs, og ingen stormagt er uvidende om Ruslands hensynsløshed, hvis nogen skulle forsøge at pille ved de store juveler i kronen. Det kan godt være, at FN og amerikanerne ikke kunne finde WMD-depoter i Irak … men i Rusland skal de altså bare sparke til den nærmeste græstue. “Rossija” er en anden stavemåde for “Paranoia” – og man er lige ved at tilføje et -S.S.R.

    Jeg er sikker på, at den gamle Procopius havde velpolerede people skills – han omgikkes yderst magtfulde mænd, og i en by, hvor alle er bevæbnede, stiger høfligheden, som de siger i Staterne. Men man må vel også formode, at der fandtes beundring i samtiden for evnen til at kunne servere udsøgte giftigheder inden for et publikums hørevidde … sådan var det i hvert fald i Rom, og selv i vor egen ravnekrog blev nidvisens mestre jo hyldet med slag på skjolde. Vi er efter min mening gået hen og blevet alt for sarte efterhånden … blogfædrene osv. … med Kim Møller som den lysende og forfriskende undtagelse.

  • Den er helt fin Axel!

    Du besidder en udmærket pen. Den kan jeg ikke tage fra dig.
    Selvom jeg unægteligt havde lyst 🙂

    Lad os se med Rusland og især Sibirien!
    Procopius er med sikkerhed blevet dyrket i sin samtid. Sin “Anecdota” gemte han dog klogeligt under madrassen.

    De bedste hilsner
    P

  • Axel

    – And we may safely assume that his mattress wasn´t a long-legged, blond, cheerful protestant trophy.

    (Har du også en følelse af, at VÆGGENE i dette rum lissom trækker sig sammen? Og vil man nogensinde finde vore mumificerede lig?)

    Er du med på et flugtforsøg?