Det er ikke så ligetil at besvare. Det kommer an på hvem man er og hvad man citerer. Fadi Abdullatif  fra Hizb ut Tahrir blev dømt efter racismeparagrafen for følgende følgende Koran-citat om jøder:  “Og dræb dem, hvor end I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer” (OQM. al-Baqarah:191). Noget af den er altså hate speech, som Wilders siger. En hel del, faktisk. Tager man bogen på ordet  og lever strikt efter den, er man selvsagt et legalt mål for racismeparagraffen for ikke at tale om terrorlovgivningen.

En iransk flygtning i Norge måtte i en fart plukke denne udstilling af plakater med korancitater ned (se dem alle), for vrede meningsterrorister. Han troede han var kommet til et frit land. Noget må på det rene:  vores grundlag for fredelig sameksistens, hviler på det fundament, at vi kan administrere og acceptere uenighed uden at true, dominere eller terrorisere andre. Går nogen ikke ind for det, vil de ikke  skifte mening og tåler vi alligevel deres tilstedeværelse, har vi sagt ja til enten dominans og underkastelse – eller krig. Disse mennesker må ud af vores lande, hvis vi ønsker de fortsat skal være  nogenlunde fredelige. I samfund der hylder åndsfrihed, tros- og meningspluralisme, er de den rene gift. Vil de dominere andre med muslimske normer, må det gøre det i muslimske lande. Dette er  helt prinicpielt og nødvendigt, og der kan ikke være  nogen forhandling om det. Jo mere forhandlingsvillighed, desto mere konflikt påfører vi os selv. Norge, men navnlig Sverige, er på en livsfarlig vej. Den er som  tøffelheltenes: føj konen nogle  år for husfredens skyld, og hun blir et fuldkomment mareridt. Vi har været igennem det hele før, og dialogsegmentet på Politiken forstod ikke en lyd, men mange udenfor har forstået lektien: »Once you trade your freedom for peace you are doomed« . Har  Norge? Rasende muslimer lukker kunstudstilling.(Steen)

Der er desværre eksempler på at man ikke må citere Koranen hvis ‘man’ ikke er muslim og hvis det findes bevist at man havde ‘hadefulde’ hensigter med at citere. Så kan citaterne og udlægningen være nok så korrekt – Koranen selv bliver beskyttet hate speech. En meget omtalt sag i delstaten Victoria i Australien i 2004 endte således med at to præster blev dømt netop på dette grundlag:

In a decision handed down today in a key test of Victoria’s three-year-old racial and religious vilification laws, Judge Michael Higgins found in favour of the Islamic Council of Victoria, which took the action against Catch The Fire. Judge Higgins found that Catch the Fire and Pastor Scot had breached section eight of the Religious and Racial Tolerance Act. Also found in breach was church leader Pastor Nalliah, who was an unsuccessful senate candidate for the Family First party in this year’s federal election. […]

In a summary of reasons for his decision, Judge Higgins said Pastor Scot had throughout the seminar made fun of Muslim beliefs and conduct. “It was done, not in the context of a serious discussion of Muslims’ religious beliefs,” Judge Higgins said. “It was presented in a way which is essentially hostile, demeaning and derogatory of all Muslim people, their God, Allah, the prophet Mohammed and in general Muslim religious beliefs and practices.” Judge Higgins said that, during the seminar, Pastor Scot had claimed that the Koran promoted violence, killing and looting and that Muslims were liars and demons. Pastor Scot also had said Muslims had a plan to overrun western democracy by violence and terror and wanted to turn Australia into an Islamic nation, and he exaggerated Muslim population numbers in Australia. […] Australian Church vilified Muslims: ruling

Sagerne mod Mark Steyn og Geert Wilders viser at truslen mod ytringsfriheden – herunder friheden til at gengive fakta – ikke er begrænset til Victoria. Næste skridt bliver formentlig at EU vil gennemtvinge lignende lovgivning herhjemme. Vigtig tid kan tabes hvis vi får lukket munden helt eller delvist. Men det er klart, at hvis sikkerheden i Europa virkelig trues en dag p.g.a. fredens religion vil ingen lovgivning kunne lukke munden på folk (LFPC).

Dansk reaksjon på norsk sensur : Jeg har skrevet et digt som reaktion på censuren af kunstneren Ahmed Mashhouris grafiske værk på Telemarksbiblioteket i Ulefoss. venlig hilsen , Uwe Max Jensen

Flemming Rose var i Norge

i anden anledning:

Voltaire ville ”til sin død” forsvare andres rett til å mene og si ting han var sterkt uenig i. Nå er dette snudd på hodet. Toleranse fremstilles som frihet fra kritikk. På frokostmøtet snakket Rose om det han kalte krenkelsesfundamentalister som vil vernes mot krenkelser. Men det finnes ingen rett til ikke å bli krenket. Menneskerettighetene gjelder mennesker – individer, men nå vil mange beskytte grupper, kulturer og ideer. Alt Vesten har oppnådd er basert på det motsatte – at alle ideer skal utfordres, sa Rose. Inspirert av Franz Fanon har det dessuten sneket seg inn et postulat om at minoriteter alltid har rett, og at minoriteter bare kan kritiseres innenfra, av dem som tilhører gruppen, ikke utenfra. se  hele interviewet i tidsskriftet Minerva

Marokkanere er over dobbelt så kriminelle som vietnamesere

Offeridentitet, mødrenes hjemve og en autoritær opdragelse er årsager til efterkommeres høje kriminalitet. Krigstraumer er ingen forklaring.

Af   Kirsten Damgaard og Carsten Ringsmose    

Rapporten Kriminalitet og national oprindelse 2004 viste, at efterkommere (født og opvokset i Danmark) har en kriminalitetsrate, der er dobbelt så stor som indvandrernes og tre gange så stor som danskernes. Ved mere alvorlige voldsforbrydelser er efterkommernes kriminalitetsrate syv gange danskernes og mere end dobbelt så stort som indvandrernes.

Danmarks Statistiks offentliggørelse af kriminaliteten ordnet efter nationalitet og opholdsgrundlag fik straks nogle konsulenter til at gentage mantraet om »krigstraumer som årsag til kriminalitet«, for eksempel Manu Sareen og Fahmy Almajid. Danmarks Statistik drog imidlertid den modsatte konklusion: »Der er altså ikke forskel på kriminalitetsindekset for mænd med flygtningegrundlag og mænd med øvrige opholdsgrundlag, når der korrigeres for både alder og socioøkonomisk status«.

Fællestrækket hos indvandrere og efterkommere med høj kriminalitetsrate er, at de kommer fra lande med fortrinsvis muslimsk kultur. Når vi beregner et gennemsnit af kriminalitetsindekset for folk fra de overvejende muslimske lande (Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Jugoslavien, Somalia, Marokko, Irak, Pakistan, Libanon, Iran og Afghanistan) og de overvejende ikke-muslimske lande (Danmark, Tyskland, Polen, Sverige, Storbritannien, Norge, Island, USA, Vietnam, Sri Lanka, Kina og Thailand), har folk fra de tolv ikke-muslimske lande et indeks på 76,6, medens folk fra de ti overvejende muslimske lande har et indeks på 192,9 – altså en gennemsnitlig kriminalitet, som 2,5 gange større.

Før man forklarer social utilpassethed med krigstraumer, må man erkende, at indvandrere kan være traumatiserede af mange andre grunde end krig, før de kom til Danmark. Sundhedsministeriet og Dansk Røde kors har vurderet, at mindre end hver tredje flygtning har oplevet traumatiske begivenheder i krig eller andetsteds. Det er ikke forventeligt, at man pådrager sig vedvarende psykiske helbredsskader som for eksempel PTSD ved katastrofale og livstruende oplevelser.

Psykisk sunde mennesker reagerer med symptomer for en tid. Overlevere af frygtelig umenneskelighed kan heles uden hjælp fra psykiatere og psykologer, hjulpet af indsigt og trygge omgivelser, for eksempel de jøder, der ligesom danske modstands- og politifolk overlevede Hitlers KZ-lejre.

Magasinet »Ny i Danmark« skriver i sit januar-nummer, at »Den mest udbredte årsag til sygemelding [hos indvandrere] er »ondt i livet«, som op mod 30 procent – fortrinsvis kvinder – lider af«. Det må rent matematisk gælde, at »ondtheden« hos så stor en gruppe, hvor gæstearbejdere udgør flertallet, har andre årsager end krig! Vi er imidlertid ikke i tvivl om, at det er anstrengende at være indvandrer i en fremmedartet kultur.

Når Danmarks Statistik sætter mænds straffelovs-kriminalitet til et indeks på 100, og korrigerer for forskelle i alder og socioøkonomisk status, så har danskere et indeks på 97 og vietnamesere 121. Folk fra Vietnam har dermed en lavere kriminalitet end folk fra Marokko, som har indeks 255. Libanesere har indeks 243, jugoslavere indeks 242 og somalier indeks 227. Det er umuligt at påvise en klar sammenhæng mellem krige og kriminalitetsindeks: Afghanere har et indeks på kun 116.

Blev danske modstandsfolk og politibetjente eller deres børn mere kriminelle af opholdet i Hitlers koncentrationslejre? Er jøder, der har været i Hitlers KZ-lejre, eller deres efterkommere, mere kriminelle?

Den amerikansk/jødiske sundhedssociolog Aaron Antonovsky (doktorgrad fra Yale University i USA) emigrerede i 1960 til Israel. Han undersøgte overlevende fra KZ-lejrene og fandt, at mange Holocaust-overlevere med ufatteligt store traumer etablerede og levede relativt gode og kvalificerede liv. Antonovsky erkendte, at problemet ikke i så høj grad er, hvad man udsættes for, men mere evnen til at tackle oplevelserne som afhænger af personlighed, og måder at erkende på. Det er forhold, som dels er genetisk bestemt og dels formet af omgivelserne, hvor hjemmet er den vigtigste faktor i formningen af kognitionen og det følelsesmæssige reaktionsmønster.

Det rejser spørgsmålet: Hvilke træk i muslimsk kultur begrunder denne asocialitet på værtslandets bekostning? Den islamiske ideologi betragter muslimer som højerestående, som »rene og rettroende« og bærere af et perfektioneret, endegyldigt system, som anderledes tænkende kun kan være skyldige i ikke at ville underkaste sig. Endvidere indbefatter islam en iboende diskrimination mellem mænd og kvinder, muslimer og ikke-muslimer. Alle er ikke lige. At både islamiske ideologer og muslimske opdragere accepterer brug af vold er velkendt. Også de muslimske etniske miljøer i Danmark er karakteriseret ved en udbredt trussels- og voldsopdragelse.

Den autoritære opdragelse kan ifølge indlæringsteorien udvikle en aggressiv personlighed, fordi individet gennem opvæksten bliver belønnet for aggressiv adfærd og lærer, at aggressiv adfærd fører til resultater. 

Når kritik opad i hierarkiet ikke er tilladt, og selvreflektion ikke er indlært, pendulerer mange unge drenges selvforståelse på ulyksalig vis mellem »berettigelse« til status, goder og hævn, og »offer-rollen«, der ikke tager ansvar for krænkelser af »danskernes« regler og kerneværdier. 

Ingen har tal på, hvilke ikke-krigsrelaterede traumer (for eksempel tvangsægteskab) fremmede har medbragt. Blot ved vi, at 20-30 procent opviser traumer, og vi ved, at mange kvinder med oprindelse i ikke-flygtningeproducerende landsbyer i Pakistan, Tyrkiet og Marokko savner de familiemedlemmer og den tradition, de har udskiftet med vestens materielle goder.

Savnet er ofte så stort, at det fremtræder somatisk med fysiske smerter og træthed. Psykologer og psykiatere ved, at en mors lidelser i form af krænkelser og traumer rammer hendes børn hårdere, end deres fars eventuelle krigsarv. Og det er naturligvis direkte skadeligt for integrationen, hvis de reelle årsager til vold, hærværk, berigelser, specialundervisning, dårlige IQ testresultater, afbrudte uddannelser og så videre forties og erstattes med urigtige forklaringer.

Kvinders »ondt i livet« eller teenagepigers vrede og afmagt i forhold til hjemmets diskriminerende kultur må ofte forstås som andet end krigstraumer. 

En masterafhandling, »Den hemmelige lidelse«, af Sissi Buch, Center for Mellemøststudier, opnåede på et ikke alt for fast grundlag at overdimensionere krigstraumer som årsag til integrationsproblemer. Pressen citerede fra afhandlingen, idet den blev præsenteret som videnskab.

Skal man opleve den livsduelighed, som Aron Antonovsky beskrev, må man betragte sig selv som ansvarlig skaber af sit eget liv, og ikke blot som offer. Og for samfundet er det afgørende, at efterkommerne derved tager ansvar som medborgere og således også indvandrer mentalt.

 Kirsten Damgaard (f. 1953) er cand.pæd. psych., tidligere indvandrerlærer og tidligere reporter på magasinet Samspil, nu konsulent.Medforfatter til antologierne »Storm over Europa« og »Maskeret Tvang«.Carsten Ringsmose (f. 1942) er cand. rer. soc., har i en årrække undervist på Danmarks Lærerhøjskole og været tilknyttet Center for Småbørnsforskning.  (Weekendavisen  20.03.09, m. forf. tilladelse)