“I was a journalist in war torn Sierra Leone, where gang rape was being used as a weapon of war. So when I decided to settle down in Britain, I thought I had left such horrors behind. But tonight I am investigating gang rape in Britain, and I was shocked to discover that it happens right here, but what is even harder for me as an African is that the evidence we’ve uncovered shows that a disproportionate number of these attacks are being carried out by black or mixed race young men.

Det er hård kost at overvære, men da Channel Fours Dispatches måske har Europas modigste og bedste dokumentarredaktion, vil vi alligevel gerne gøre opmærksom på det. Dispatches ser på 92 sager. I dem er 67 af gerningsmændene sorte, 13 er fra andre indvandringslande og 13 er hvide englændere. – Sverige har over 500 anmeldte gruppevoldtægter om året, men mange ofre har slet ikke kræfter til at anmelde den slags sager. Det er bare at gå igang, SVT Agenda eller Dokumentär. Programmet blev sendt den 27 juni 2009.

Så blev det Centerns tur

Centern er Sveriges Radikale, vores parti som lokale shariafans kastede deres kærlighed på for år tilbage: Mona Sheikh, Barbar Baig, Tanwir Ahmed, Tanvir Shariff, Norman Malik. Nu vil islamisten Mahmoud Aldebe, der før valget gik ud med et åbent brev til alle Riksdagsmedlemer med muslimske særkrav på snart sagt  alle områder, stille op for Centerpartiet til Riksdagen. Partiet har vel også de venner, de fortjener, men er de vakse nok til at sno sig fri af  dem? Aldebe: Jag är en tillgång för Centerpartiet. (Aldebe stillede også forslag om “vårdcentraler” (Sveriges praktiserende læger) kun for muslimer.)

Jeremiader

To eksempler fra hver sin fløj på hvordan præstesagen i Tingbjerg ikke skal håndteres. Kristeligt Dagblad er, ja, nu engang Kristeligt Dagblad, så lederskribentens flom af retorisk hændervriden uden egentlig fokus – for så kunne man jo tage sig uanstændig ud – er ikke ret interessant:

[…] Det, der især gør situationen i Tingbjerg til en skandale, er, at myndighederne i praksis nærmest har givet op. Årtiers indsats med samarbejde mellem politi, kommune, skole og andre myndigheder har slået fejl. Og ingen aner reelt, hvad der kan bringe situationen under kontrol. En uheldig blanding af høj arbejdsløshed, mange utilpassede unge, problemer med misbrug samt en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk har ført til kaotiske tilstande og en helt forkastelig modstand mod stort set alle autoriteter. Den manglende respekt har ramt alt fra skole til politi og nu altså også stedets fredsommelige folkekirke. Folkekirken er de fleste steder i landet flertallets kirke og samlingspunkt i lokalmiljøet. I Tingbjerg fremstår kirken, som er blevet truet til tavshed, og præsten, der brutalt er kastet ud i en personlig tragedie, nu som sindbilledet på, hvordan det danske samfund er trængt ud på sidelinjen, mens en kriminel og retsløs subkultur i praksis har overtaget magten.

Det er muligt, at eksperterne har ret, når de siger, at det, der er sket, ikke skyldes de unges overvejende muslimske baggrund. Men det er kun en ringe trøst for præsten og alle de andre ramte fra området. […] SKANDALEN I TINGBJERG

Dansk Folkepartis Peter Skaarup falder desværre ind i en af dette partis skamredne roller: Den indignerede politiker der udtrykker sine vælgeres harme, mere end han stiller skarpt på problemets essens. Når han således gør hærværket og chikanen til en forsætlig religionskrig (“forsøger at knuse”), forærer han samtidig vores modparter nogle lette points der blot vil resultere i han kommer til at tage sig forudsigeligt demagogisk ud. Der er, mig bekendt, ikke noget der antyder en islamisk forsætlighed hos bøllerne. Som jeg skrev her for et par dage siden kan det islamiske snarere vise sig gennem islams opdeling af verden i muslim og vantro, halal og haram. De ‘utilpassede’ hærværksfolk har kristen kulturs underlegenhed på rygmarven i en grad de færreste er klar over, og det er formentlig dette der har foranlediget valget af kirken som mål, frem for en evt. lokal moské. Skaarup forpasser chancen for at klargøre denne skarpe skelnen, og ender med at skyde sig selv i foden (LFPC).

[…] Sagen fra Tingbjerg er alligevel ekstra iøjnefaldende, fordi den ikke handler om ”normale” bølleoptøjer. Det er ikke en tilfældig borger det er gået ud over, uden at jeg mener, at det er i sin orden, at overfalde ”tilfældige borgere”. Det er dog bemærkelsesværdigt at offeret i det her tilfælde er en sognepræst; det er også en dansk folkekirke, og dens menighed, som bliver fysisk og psykisk nedbrudt. Det er grundstenen i den danske kultur, som muslimske bøller forsøger at knuse, og ingen tør gøre noget alvorligt ved sagen. […] Peter Skaarup: Religionskrig på dansk grund [nyhedsbrev fra Dansk Folkeparti]

Digtere mod “deportation”

Jane Teller, digter: “Hvis der var krig i Norden, hvor ville du tage hen? …. Der er ikke noget land der vil tage imod de dekadente fritænkere oppe nordfra. Arbejde kan de heller ikke. De kan ikke arabisk og de er ikke vant til at tage fat. Flygtninge fra Norden kan ikke andet end at sidde på kontor og vende papirer. Sådan siger de i den arabiske verden, det nærmeste sted med fred og muligheder for en fremtid.

Forrige lørdag var der marathonoplæsning på Blågårds Plads på Nørrebro i København. 34 digtere har sagt ja til at medvirke i en 5 timers oplæsnings-arrangement som en protest imod tvangsudvisningen af de afviste irakiske asylansøgere. Det var endnu et eksempel på at Nørrebro er ved at udvikle sig til en aktiv og avanceret litterær bydel. I en reportage af Karl Johan Mikkelsen hører vi forfatterne Pia Tafdrup, Gerd Laugesen, Jane Teller, Christina Stoltze og Christel Wiinblad. Desuden Nina Malinowski, der læse digtet Advarsel skrevet af hendes far Ivan Malinowski. Blå ord, Den 2  Radio. ( Ung mand overlever skud i ryggen på Nørrebro)

Mark Steyn: Hell, Britannia, you’re just nasty

[…] Two years ago Martin Newland did a cover story for this magazine headlined “Why England Is Rotting.” He cited many statistics: Britain has the highest proportion of single mothers in Europe; the highest cocaine use; the highest rate of sexually transmitted disease; London has more violent crime than New York and Istanbul. From personal observation, an alarming number of the men on its streets seem to affect the appearance of the bad guys’ crew in Pirates of the Caribbean. At about 2 p.m. on a recent Wednesday afternoon, in order to enter a convenience store, I was obliged to step over a 13-year-old dressed like a trollop and collapsed in her own vomit. But don’t worry, the government is taking action: in order to facilitate safer binge drinking, police recently announced that they would be handing out free flip-flops outside nightclubs in order to help paralytic dolly birds stagger home without stumbling in their high heels and falling into the gutter. Every day Fleet Street generates a bewildering number of foot-of-page-37 news items that seem to belong to some vast ongoing dystopian satire: stabbings are so rampant in British schoolyards that a company that specializes in military body armour is now manufacturing school blazers lined with stab-resistant Kevlar. […] Hell, Britannia, you’re just nasty

Tag præstekjolen af, når I politiserer

Af Lene Kattrup, Dyrlæge

Desværre har Ramsdal og en del af de danske folkekirkepræster i Brorsons Kirkesagen ageret på linje med de imamer, vi kritiserer for ikke at skelne mellem politik og religion. De har brugt Gud i deres politiske kamp, men lander uvægerligt i den situation, som alle politiserende kristne kirker og kristne hellige altid ender i – de står afklædte til skindet.

Per Ramsdal fra Brorson Kirke, der husede de afviste asylansøgere fra Irak, er tilbage fra en ufrivillig ferie, men fortsætter tilsyneladende sin linje med at udbrede politik i kirken.

”Love kan være så rigide og umenneskelige, at de ikke nødvendigvis bør overholdes”, sagde han fra prædikestolen forrige søndag. Men hvis vores kristne folkekirkepræster ønsker at kæmpe politisk, så skal de stige ned fra prædikestolen, gå ud af kirken og stille sig på en ølkasse eller noget andet samt tage deres præstekjole af. Så er det helt okay – ellers er det ikke. De lever i et sekulært demokrati, der er skabt og vedtaget politisk. Det understøttes også af deres egen religion, kristendommen. Det går som en rød tråd igennem Det Ny Testamente, og det er ikke kun i historien om Jesus, der befaler os at give kejserens hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.

Desværre har Ramsdal og en del af de danske folkekirkepræster i Brorsons Kirkesagen ageret på linje med de imamer, vi kritiserer for ikke at skelne mellem politik og religion. De har brugt Gud i deres politiske kamp, men lander uvægerligt i den situation, som alle politiserende kristne kirker og kristne hellige altid ender i – de står afklædte til skindet, som f. eks. også pavekirken i Rom i sin tid gjorde det, fordi de jo så tydeligt modsiges af deres eget evangelium og kristne budskab.

Helt alene -politisk set Som kristen står man helt alene politisk set. Man kan ikke påberåbe sig at have Gud på sin side, medmindre man voldtager ordene i Det Ny Testamente. Der er ikke i Jesu forkyndelse et entydigt politisk budskab. Næstebudskabet er en fordring til det enkelte menneske, der må afgøre med sig selv, sin samvittighed og sin Gud, hvad der i den pågældende situation kræves af ham eller hende – ikke af næsten. For det er en sag mellem næsten og næstens Gud.

Hvis præsterne og kirkeasylmedlemmerne tog næstebuddet alvorligt, ville de opfatte det som en individuel og personlig fordring, ikke som noget, de kan bruge til at afkræve ofre af andre – eller af staten.

De kunne selv handle ved f. eks.

at skifte deres bopæl ud med et længerevarende ophold i Gellerupparken, Vollsmose, Mjølnerparken eller indre Nørrebro, hvor de kunne udføre socialt arbejde og starte nogle netværks- og samtaleklubber mm. De ville kunne gøre en vigtig forskel og udføre et stort gavnligt arbejde.

I stedet forlanger de, at andre skal ”betale”, herunder de borgere, der bor disse steder, fordi de ikke, som flertallet af præsterne og kirkeasylmedlemmerne, har råd til at bo i de mere trygge og mindre uroprægede områder. Og de kræver, at staten skal afholde udgifterne ved at give ophold til de afviste irakere samt deres efterfølgere.

De opfatter sig som gode samaritanere, men det er for andres penge, de vil være gode, og det er primært andre mennesker end dem selv, der skal yde ofre og bo tæt på problemerne.

Folkekirken skal være apolitisk og rummelig, den bør holde sig til sit formål, som er at forkynde evangeliet. Nogle har misbrugt den til et politisk formål og forsøgt at tjene to herrer på samme tid – ikke kun Gud – selvom de var i Guds hus og ikke havde taget deres præstekjole af. De tekster, der har været prædiket over i folkekirken, mens denne asyldebat har stået på, har været meget sigende.

Teksten søndag den 6/ 9 var lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukas 10,23-37), som selv bragte ofre. Han råbte ikke op om, at andre skulle gøre det.

Han hjalp den overfaldne mand op på sit æsel og bragte ham til et herberg, hvor han selv betalte for husly og hjælp til manden. Han forlangte ikke, at staten eller andre skulle betale.

Den 16/ 8, tre dage efter politiets rydning af Brorsons Kirke, var dagens tekst fra Lukas (19,41-48) om Jesus, der kom ind på tempelpladsen og jog dem ud, der drev handel dér, mens han sagde: ”Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverkule”. Søndag den 20/ 9 var det Mattæus teksten (6,24-34), der indledes med: ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden”. Det er næsten morsomt, at lige disse tre tekster, der så tydeligt taler deres eget sprog, har været de aktuelle i denne periode. Mon Gud har humor?

Det mest tragiske er, hvis kirkeasylgruppen ubevidst eller kynisk har misbrugt de afviste irakere til et politisk formål, nemlig til at få ændret en udlændingepolitik, de var imod. De har måske givet de afviste irakere et falsk håb og været med til at forlænge deres ophold.

Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde og Frederiksborg Amts Avis 13.10.2009-  ikke online , med forf. tilladelse