14
okt
Seneste opdatering: 14/10-09 kl. 2049
20 kommentarer - Tryk for at kommentere!

SVT Aktuelt igår min. 18:17 til min 25:27

ScreenShot042

SVT diskuterer med udgangpunkt i Leicester, om ikke det dæmper byoptøjer, hvis man rapporterede lidt mindre og lidt mere hensynsfuldt. Man kunne kalde  genren “fredsbevarende journalistik”. Vi forstår det ikke rigtigt, for det har svenske medier praktiseret i 30 år, uden nogen bevislig gavnlig effekt, men måske er de endnu ikke helt taktfulde nok. Man kan dog ikke pege på Danmark og sige, at konfrontativ journalistik er skadeligere, for alle parametre er værre i Sverige. Endelig kan det jo være, at pressen betyder mindre, end den selv tror og at den halvsnerpede anstændighed har ret: vi kan i stadig mindre grad beskrive virkeligheden, som vi ser den.

Da (dele) af verden blev moderne

Der er et paradoks i den moderne verden, som historikeren Søren Mørch beskriver som overvejende god, men også præget af meningsløshed. På bogcaféen Tranquebar, i Borgergade i København, præsenterede Søren Mørch sin seneste bog “Store Forandringer”. 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne. Søren Mørch på Tranquebar, min 31:12.

Det er sjældent man hører noget lignende interessant på  P 1 længere. Om vores lineære tidsopfattelse og det græsk-latinske alfabets betydning for det moderne og for udryddelsen af analfabetisme. Om bogtrykkerkunsten, der var 300 år om at rejse fra Tyskland til Mellemøsten og om skriftsprogets betydning for naturvidenskaberne. Om modernitetens meningsløshed og om pligten til at være glad. Ved Mørchs mange henvisninger til Mellemøsten som kontrast,  forstår man umiddelbart at modernitet ikke mindst er en mental, eksistentiel tilstand, vi langtfra deler med alle. Religiøse klansamfund kan bruge en mobiltelefon, men de kan ikke udtænke den, de kan ikke engang producere den. Man aner hvor dybt og hvor langt tilbage i historien, den afgrund går som Aje Carlbom forleden kaldte uoverstigelig. Hvis Carlbom har ret, er der kun to muligheder for dem, der ikke kan eller vil træde  ind i det moderne: repatriering eller vores accept af parallelle samfund, som vi til dels brødføder.

Ekstremisternes Who’s Who

Hvor er  Storbritannien på vej hen?  Derhen hvor vi længe har frygtet, skriver den unge Douglas Murray, der  var i København sidste sommer:

It’s a surreal sight, seeing one side waving “stop the fascist BNP” banners, and on the other side a group waving banners that say they are not the BNP. But it is a sign of things to come. In the following weeks, Birmingham again and then Harrow in north-west London, descended into the same violence, with self-described anti-Islamists and young Muslims clashing in the streets.

For years, our political class has allowed militant Islam to thrive in Britain and ignored those who have been warning of the consequences. Now the entirely predictable street-level response has begun. In the ensuing noise, as actual fascists from all sides try to clear the ground for themselves, those of us who hate them all will need all our care and caution to work out who is who.

Déjà-vu often leaves you slightly disorientated. If recent weeks are anything to go by, its opposite cannot but leave you feeling very bleak indeed about the future into which this country is heading. Who’s Who in These Riots? DOUGLAS MURRAY

“Flygtninge strømmer til Danmark”

Stik mod regeringens hensigt strømmer asylansøgere til Danmark. Ikke siden 2003 er der kommet så mange flygtninge til landet for at opnå asyl, og langt de fleste får lov til at blive i land et.  “Det er knyttet til de konfliktmønstre, der findes i verden. Ansøgerne fra Afghanistan og Irak er markant flere end andre, og en række minoritets grupper, f.eks. kristne, er under pres,” siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm. Tendensen bekræftes af ministeriets Udlændingeservice, Dansk Flygtninge hjælp og Dansk Røde Kors. I årets første otte måneder er 2.182 asylansøgere kommet til Danmark. Det er en dramatisk stigning på 86 pct. i forhold til samme periode i 2006 . TV 2

Nu er det små tal: 2.182 på otte måneder er hvad  Sverige modtager om måneden (!) Norske tal er næsten lig svenske, så noget tyder på at vi stadig har et dårligt rygte i mislykkede stater og blandt meneskesmuglere. Men det kan hurtigt ødelægges. Vores anerkendelsesprocent er i dag  højere end under Nyrup Jelved. Man kunne dog fristes til at spørge Andreas Kamm; Hvornår han forventer at Somalia, Irak og Afghanistan (6.53 barn pr. kvinde) ikke længere vil være flygtningeproducerende, nu vores egen fremtid via konventioner er  underlagt deres fødselstal og deres instabilitet?  Og ved et større, ikke ganske uforventelige  social-økonomiske katastofer i Mellemøsten, hvor mange millioner skal vi da gøre plads til i Europa efter Kamms mening? I min levetid er Mellemøstens befolkning firedoblet fra 92 mio. til 349 mio. (!) . I de næste halvtreds år vil en yderlige øges til 678 milloner! Det ønsker jeg ikke mine efterkommere skal hæfte for med tab af  land, fred og frihed.

Der er grund til at frygte, at mine efterkommere vil udtrykke sig mindre diplomatisk end jeg, hvis den udvikling vi ser ingang nu fortsætter og accelererer. Nedskydninger af tilfældige, angreb på vores svage, gamle, kvinder,  på vores repræsentanter for stat og kommune, dvs vores land, for det er sådan opfatter vi det. Det vil ikke være formildende, at disse mini-terrorister ikke forstår hvad en stat er. Det bør altså være enhver  velvillig og velassimileret indvandrers mareridt: Hvis Europas befolkninger – med eller uden nationalstaternes medvirken – for alvor tirres til at rejse sig imod visse minoriteter, som alle ved hvem er, så vil det blive endog særdeles ubehageligt, også for mange som ikke har fortjent det. Alene af den grund, at vi andre altid vil være en majoritet (Sveriges demografi i 2050 kan være helt enestående i Europa), men også af andre. Det bør enhver indvandrer med børn skrive sig bag ørerne: Der kan være en sovende løve,, som ikke skal vækkes. Det er et godt råd, men det er også en advarsel. Hold selvjustits, ellers kan der indfinde sig en justits, ingen ønsker. Spæde tegn er allerede set i Holland, England, Tyskland og Italien. Skriften står på væggen, læs den, kom den i forkøbet, hvis det er muligt. Selv !

Civil ulydighed i et demokrati

Sagen om de afviste irakiske asylansøgere har aktualiseret spørgsmålet om det berettigede i at begå civil ulydighed. Findes der overhovedet en højere moral, som man har ret til at påberåbe sig, når man begår civil ulydighed imod, hvad et demokratisk flertal beslutter?

Af Kai Sørlander – filosof og forfatter

Spørgsmålet om civil ulydighed er igen blevet aktuelt. Denne gang skyldes det især postyret omkring de afviste irakiske asylansøgere. Da de stod til at skulle tvangshjemsendes, besatte de en kirke for at skabe opmærksomhed om deres sag. Og et betydeligt mindretal af den danske befolkning har sluttet op om dem og mener, at hjemsendelsen er umenneskelig, og at irakerne bør have asyl af humanitære grunde. Derudover er der så en lille del af befolkningen, som er villige til at gå endnu længere. De forsøger aktivt at forhindre irakernes hjemsendelse ved at hjælpe med til at skjule dem for de danske myndigheder. Dermed involverer de sig i civil ulydighed. Hvorledes skal det bedømmes?

For at kunne besvare det spørgsmål må vi begynde med at gøre os klart, hvad der ligger i begrebet civil ulydighed. Grundlæggende indebærer dette begreb, at der er tale om en moralsk konflikt. De borgere, der begår civil ulydighed, sætter sig op imod statsmagten, fordi denne efter deres mening handler imod en højere moral. Det er deres forpligtelse på denne højere moral, som berettiger dem til at overtræde statens bud og begå civil ulydighed. Ganske i overensstemmelse med dette skema mener de folk, der skjuler de afviste irakere, at den danske stat handler umoralsk, når den vil tvangshjemsende irakerne; og de anser sig selv for at stå for en højere moral, når de forhindrer staten i at udføre sin beslutning.
Det centrale spørgsmål er så, om der findes en sådan højere moral, som borgerne kan påberåbe sig, når de trodser statsmagtens bud. Findes den i sagen om de afviste irakiske asylansøgere? Hvad siger den? Og hvorledes begrundes den?
På dette punkt er det vigtigt at inddrage, at vi lever i et demokrati, og at staten altså står for det demokratiske flertal. Når man som borger i et demokrati begår civil ulydighed, så trodser man det demokratiske flertal. Men findes der overhovedet en højere moral, som man har ret til at påberåbe sig, når man begår civil ulydighed imod, hvad et demokratisk flertal beslutter?
Det kan vi først vide, når vi ved, hvilken moralsk vægt, der ligger bag demokratiet og det demokratiske flertal. Demokratiet bygger på en moralsk fordring om, at vi som borgere er ligeværdige uanset køn, race, religion eller social klasse. Det er denne ligeværdighed, der medfører, at de politiske beslutninger bør tages igennem en demokratisk procedure, hvor vi alle er forpligtede på at bevare den demokratiske orden. Vi får politisk ligeværdighed og skal til gengæld betale med at anerkende andre som ligeværdige. Kun således hænger demokratiet sammen.
Så er spørgsmålet, om man overhovedet kan være medlem af en sådan demokratisk orden og samtidig være berettiget til at begå civil ulydighed imod denne orden? Som sagt er man som medlem forpligtet til at anerkende sine medborgere som ligeværdige uanset køn, race, religion og social klasse. Deri ligger, at man skal anerkende sine medborgeres religionsfrihed. Og deri ligger igen, at man ikke bør medvirke til at underlægge dem love, som man begrunder i sin egen religion. Det vil sige, at man bør adskille sin politiske forpligtelse fra sin religiøse forpligtelse. Og det vil igen sige, at hvis man begår civil ulydighed, så bør man ikke begrunde det med religiøse argumenter.
Positivt er der kun én ting, der kan berettige et medlem af en demokratisk samfundsorden til at begå civil ulydighed. Det er, hvis det herskende flertal selv handler i modstrid med demokratiets eget etiske grundlag. Altså, hvis det herskende flertal vedtager eller fastholder love, som fratager en gruppe medborgere deres politiske ligeværdighed. I den forbindelse kan man pege på, at civil ulydighed har haft en berettiget funktion i kampen for kvindernes politiske ligeværdighed.
Den konkrete sag drejer sig så om, hvorvidt man på dette grundlag er berettiget til at bruge civil ulydighed for at trodse afvisningen af de irakiske asylansøgere. Det kritiske punkt er, hvad demokratiets eget etiske grundlag – kravet om politisk ligeværdighed mellem dets borgere – implicerer med hensyn til, hvorledes man bør forholde sig til udenlandske asylansøgere. I den forbindelse bør vi holde os for øje, at en konkret fungerende demokratisk samfundsorden må være udviklet historisk inden for nogenlunde veldefinerede geografiske rammer. Det gælder Danmark, såvel som andre fungerende demokratier. Det er under disse betingelser, at vi skal udlede, hvad demokratiets etiske grundlag implicerer med hensyn til, hvorledes det bør forholde sig til fremmede, som vil have asyl.
Umiddelbart kan siges, at demokratiet bør forholde sig til dette spørgsmål under hensyntagen til opretholdelsen af den demokratiske orden. Det bør altså ikke tillade en indvandring, som kan forventes at ville undergrave den demokratiske orden. Og det bør derfor ikke modtage flere asylansøgere, end det kan integrere i en velfungerende demokratisk orden. Helt grundlæggende er det altså berettiget at sætte en grænse. Det er berettiget at opstille visse kriterier, som skal opfyldes af dem, som skal have asyl, og at afvise dem, som ikke opfylder betingelserne.
Derfor kan man ikke påstå, at det danske demokrati rent principielt handler imod demokratiets eget etiske grundlag ved at afvise de irakiske asylansøgere og ved at kræve, at de rejser hjem. Tværtimod kan man hævde, at flertallet netop handler i overensstemmelse med dette grundlag, i og med at de forsøger at sikre, at demokratiet også kan opretholdes i fremtiden. Set i det lys er det tvært?imod dem, der begår civil ulydighed, som handler i modstrid med demokratiets etiske grundlag. På to måder. For det første ved at støtte en asylpolitik, som kan ende med at undergrave den orden, som demokratiet forudsætter. Og for det andet ved selv at handle udemokratisk. Hermed giver de et eksempel, som også kan bruges af deres politiske modstandere. Hvorfor nøjes de ikke med at protestere inden for det demokratiske systems rammer? Vil de selv acceptere, at folk, som ønsker en endnu strammere asylpolitik, begår civil ulydighed?
Når det kommer til vurderingen af de reelle konsekvenser af den førte asylpolitik, kan det være svært at afgøre, hvem der har ret. Vi må henholde os til den egenskab, der kendes som moden dømmekraft. Og den tilstiller os ikke at tro for meget på den menneskelige natur. Derfor bør vi nære en vis naturlig pessimisme med hensyn til muligheden for at opretholde en stabil demokratisk orden. Problemet med dem, der begår civil ulydighed for at forhindre udvisningen af de afviste irakere, er, at de ikke tager denne pessimistiske bekymring alvorligt, og at de ikke forstår, at den kan være lige så dybt etisk rodfæstet, som deres egen optimisme er.
Det er nødvendigt at forstå, at vi må føre politik under hensyntagen til menneskets begrænsede godhed. Det gør vi, når vi indretter skattesystemet således, at indtægtshierarkiet bevares. Alt andet er urealistisk. Og at indtægtshierarkiet bevares betyder, at vi må regne med en social opsplitning. Der sker det, at de velstillede bor i de bedste boliger i de bedste områder, mens de svageste bor dér, hvor ingen andre vil bo. Konsekvensen af dette bliver, at når landet modtager fremmede, der søger asyl, så vil disse først og fremmest komme til at bo blandt de svage, især i den første tid og så længe de er meget fremmedartede og svære at integrere. Følgelig bliver det de svageste, som i deres dagligdag kommer til at bære den største byrde ved integrationen af de fremmede. Det er dem – og ikke de velstillede – som får deres kulturelle netværk splittet. Da skærer det imod enhver moralsk retfærdighedssans at se velstillede være villige til at begå civil ulydighed for at gennemtvinge en liberalisering af asylpolitikken, hvis konsekvenser ikke først og fremmest bæres af dem selv, men af de svageste.

Berlingske Tidende, kronik, 13 oktober 2009, (med forfatterens tilladelse)

3tt 098

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Nils

    Extremisternas Who is who:

    Författaren frågar sig om EDL’s (“skinheadsens”) stöd för homosexuella och kvinnor är en nyvunnen övertygelse eller bara en fråga om cynisk positionering. Kanske varken eller. Saken är nog den att de flesta har kommit till insikten att vi alla sitter “in deep shit” och då använder man gärna motståndarsidans allierades slagträn, eftersom de har fungerat så bra hittills så att det verkar som om det bara är de som “gills”. De flesta ser idag igenom att extremvänsterns kamp för kvinnor, homosexuella och “flyktingar” var den verkligt cyniska positioneringen och ett krig mot normaliteten som syftade till en slutgiltig lösning för det “borgerliga” samhället.

  • Emeritus

    ‘…Hvis Europas befolkninger – med eller uden nationalstaternes medvirken – for alvor tirres til at rejse sig imod visse minoriteter, som alle ved hvem er, så vil det blive endog særdeles ubehageligt, også for mange som ikke har fortjent det…’

    Jeg er meget enig. Og de, der slet ikke har fortjent det, har man aldrig taget hensyn til. Hvorfor skulle det blive anderledes i fremtiden?
    Kasper Støvring har allerede peget på begyndelsen, som han kalder den molekylære borgerkrig. Der er ikke tale om en forudsigelse. Udviklingen er desværre gået i gang. Det er altid de uregerlige, der begynder. Derfor startes symptomerne på opløsning og omvæltninger så tit af ressourcestærke i samfundets bund. Med sjakalmanifestet kastede den danske underverden masken. Andre vil forsøge sig – både her og i det øvrige EU. Med nye flygtningestrømme fordamper drømmen om utopia, og kravet om stærke mænd vokser. Efter fejlslagne forsøg kommer der i et for samfundet ubelejligt, svagt øjeblik én eller flere, der ender med at anbringe skabet, hvor de og deres tilhængere synes, det skal stå. Sådan er den vesterlandske tradition og tankegang, at man på et tidspunkt afløser appeasement og tomgang med handling. Systematik, flammende retorik, opbygning af en slagkraftig organisaton og …
    EU befinder sig lige nu i Weimar republikkens venteværelse, version 2.0.

    Hvis ikke flygtningestrømmenes frie bevægelighed men uden tilsvarende arbejdskraftevne bringes under håndtérbar civil kontrol, er der al mulig grund til at antage, at Weimar 2.0 med overvejende sandsynlighed bringes til fald.

    Med venlig hilsen

  • Pk

    Hensynsfuld presse. Ja det er da klart. Er der da overhovedet nogen , som tænker
    hvad følsommeog hensynsfulde svenske journalister må gå igennem?
    Hver dag vælter rædsels-beretninger frem på deres bord og skærm.
    Jamen , disse journalister lider og bliver derfor vrede på ofrerne, fordi de udsætter
    dem for at skulle arbejde med smagsløse voldshistorier.
    Måske svenske journalister kan søge skades-erstatning fra staten for alt de onde de oplever?
    Stakkels journalister…

  • Mia

    Hej Steen,
    jeg kan ikke få linket fra STV til at virke. Er det kun mig, der har det problem, eller er det linket, der er noget galt med?

  • ups – nu skulle den være der

    http://svtplay.se/t/102534/aktuellt

    • Mia

      Tak 🙂

  • Emeritus

    Sørlanders skarpsindighed i analysen er heldigvis intakt, og hans moralske habitus fejler heller ikke noget. Tak for det.

    Med venlig hilsen

  • Mia

    Det bliver i alt fald lettere for godtfolk i Leicester at vende venstre kind til, når de nu, via nyhedsairbrushing, ikke aner, de er blevet slået på højre kind.
    Vi kunne måske også, som et led i en bedre integration, give dem bind for øjnene og snurre dem rundt…

  • JensH

    OT

    Endnu en af disse lalle-liberale tågehorn er nu ude i et korstog mod ‘den onde islam-kritiske højrefløj’. CEPOS Chefjurist Jacob Mchangama er nu blevet “så træt” af Trykkefrihedsselskabets støtte til Geert Wilders og islammodstand, at han nu selv vil starte sin egen organisation til forsvar for ytringsfriheden. Specielt støtten til Wilders falder tilsyneladende den gode Chefjurist for brystet, da Wilders vil ifølge Mchangama vil forbyde koranen:

    http://www.180grader.dk/nyheder/Chefjurist_bl_ser_til_kamp_mod_Trykkef rihedsselskabet.php

    Det er virkelig rystende, at CEPOS’ chefjurist ikke har sat sig bedre ind i tingene. Havde han det ville han vide at dette forslag om et ‘koranforbud’ skal ses i en Hollandsk kontekst, hvor også Adolf Hitlers bog ‘Mein Kampf’ er forbudt, og det Wilders reelt signalerer med sit forslag om koranforbud er, at dette makværk af en ‘religiøs’ bog er lige så hadefuld som de syge ideer Hitler fremkom med ‘Mein Kampf’.

  • Mørch og det moderne!

    Så ham også på dr2 2. sektion.

    Hvorfor er civilsationen en Faustaftale? Hvad er det moderne? Hvorfor er det moderne meningsløst?

    Det er store spørgsmål og Mørch kan tydeligvis ikke svare på dem! Hvorfor han måske nok skulle holde lidt igen med sin meningsløshed og Faustaftale. Er det døden for ham som skaber meningsløshed? Er det vores indbyggede utilfredshed?
    Det forekommer mig at det er lige omvendt, at netop disse to ting er enormt meningsskabende og at civilisationen er den primære kanal hvorigennem vores kamp med disse kræfter løber og skaber mening. Længe før det moderne. En ringe løsning måske, men den mindst ringe dog!
    Hvilket Mørch trods alt synes at have bemærket.
    Når Islams kolonier klarer sig så dårligt er det ikke fordi de er eller ikke er moderne, for hvad dækker det dette begreb egentligt!?
    Det er fordi Islam eller Muhammeds forsludrede åbenbaring er forkert, hadefuld, pervers, naturstridig og/eller amoralsk, hvilket staffes (hårdt) i et univers af målbart (omend ikke uparadoksalt) op og ned og rigtigt og forkert. Når Islam trænger sig på i disse dage er det fordi Vestens ledelse insisterer på at spille bonkammerat med denne arve og ærkefjende, ikke fordi den i sig selv er en alvorlig trussel, halvdød og rådden som den er.

    Og svups med et trylleslag fik jeg svaret på alle de store spørgsmål som 75årige Mørch stadig fumler med!
    🙂

  • Jannik Thorsen

    “Det er nødvendigt at forstå, at vi må føre politik under hensyntagen til menneskets begrænsede godhed.”

    “Følgelig bliver det de svageste, som i deres dagligdag kommer til at bære den største byrde ved integrationen af de fremmede.”

    Fremragende indlæg fra Sørlander. Han rammer virkelig hovedet på sømmet. Venstrefløjen lider i den grad af et underskud af pragmatisk og langsigtet tænkning. Danmark betaler prisen for en dum og umoden venstrefløj, som har erklæret den danske arbejderklasse krig.

    • Janne

      “Følgelig bliver det de svageste, som i deres dagligdag kommer til at bære den største byrde ved integrationen af de fremmede.”

      Hvor har han ret – og det er lige præcis her at centrum-venstre partierne svigter fatalt.

  • Emeritus

    Til JensH.
    O.T.+
    Mchangama er måske skabsmuslim. I modsætning til sine urene modstandere gør Wilders sit yderste for at holde sin egen sti ren. Alligevel er hans politiske fjender overbeviste om, at der lurer en dæmon under Wilders demokratiske facade, mens de ikke kan erkende den meget større dæmon, der lurer under deres egne, demokratisk, suspekte facader. Blot fordi han er en whistleblower. Fuldstændigt parallelt med pressens årelange forhold til Pia Kjærsgård fra Gentofte.
    – – – – – – –
    Apropos Molekylær Borgerkrig.
    BT, mandag d. 12. oktober bringer en gammel nyhed. Alligevel – under overskriften ‘Brandfolk er jaget vildt’ præciserer bladet, hvor den er gal: Gellerup, Taastrup, Blågårds Plads, Mjølnerparken, Slagelse,Tingbjerg, Ishøj, Amager, Vollsmose. Her rykker brandfolk ofte kun ud med politibeskyttelse, skriver bladet. Faglig sekretær i brandfolkenes organisation citeres for at sige, at brandfolk er begyndt at søge andet job, fordi de ikke længere kan overkomme det psykiske pres. Det er den samme sang blandt lærere. Tendensen breder sig. Hvordan forholder det sig inden for politiets rækker. Hvornår begynder politibetjente at forlade etaten, fordi de ikke kan holde til det psykiske pres og de fysiske konfrontationer?

    Hvor mange asylanter og flygtningestrømme skal der til fremover, før disse public-service funktioner bryder sammen? Hvor mange uarbejdsdygtige efterkommere, brandstiftere og stenkastere FLERE har erhvervslivet brug for i det næste økonomiske opsving?

    Med venlig hilsen

    • Janne

      Uanset så er det mærkeligt og meget tankevækkende at Cepos juristen ikke bare er lydhør overfor kritik af DELE af islam. Han går helt i back gear, når islam nævnes. Det virker usagligt og ufrugtbart defensivt. Ingen behøver altså at skulle acceptere hele islam pakken. Heller ikke Cepos juristen. Hans holdning og facon gør Cepos unødvendigt sårbar og nærtagende i hele islam spørgsmålet.

  • Bjovulf

    Så er den gal igen, igen ude i Tingbjerg 🙁

    http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-25760267.html?forside

    Et tv-hold fra TV 2 | NYHEDERNE fik her til formiddag smadret ruderne i deres vogn ved kirken i Tingbjerg, efter at de var blevet konfronteret af ophidsede unge på knallert. De unge var voldsomt utilfredse med at blive filmet og spurgte flere gange, hvem der havde givet tilladelse til det. [ !!!!! – hvor har de mon fået den opfattelse fra, at det er noget de bestemmer i “deres” område?
    Henne i moskeen? Fra koranen? Fra familien? ]

    “Vi var ved at tage nogle billeder udenfor, da to unge på knallert kommer kørende op til os. De sagde, at vi i hvert fald ikke skulle filme dem, og at alt det med præsten ikke passede, at det bare var propaganda, [!!!!!] ” fortæller journalisten Therese Rokkjær Birch, der var ude for at tale med de kirkegængere, der nu står uden præst, efter at præsten gennem 17 år nu har følt sig tvunget til at flytte fra bydelen pga. chikane.

  • JensH

    @Emeritus

    “Mchangama er måske skabsmuslim.”

    Ja, såvidt jeg husker har LFPC været inde på det her på bloggen i forbindelse med nogle af Mchangamas mærkelige dobbelt-tydige kommentarer, hvor han som CEPOS-mand får proppet sin apologi ind under hatten ‘personlig frihed’. Hvis jeg ikke husker helt galt, så havde LFPC også fundet ud af hvilket land han oprindeligt stammer fra, og det er vist et land der er tæt på at være 100 procent muslimsk.

    • Ja, han er fra Komorerne der er 98% muslimsk. Jeg kan ikke sige at jeg har stor respekt for hvad han gør i disse debatter. Det er gerne karikerede gengivelser af hans antipatier fra Trykkefrihedsselskabet, og han glider konsekvent udenom hvad islam er, som f. eks. de konkrete forhold som Hedegaard m. fl. fremlægger. Jeg har lige set indslaget fra Deadline, og her gjorde han det igen. Hans fokus er som altid hvorvidt islam selv nyder godt af de vestlige frihedsrettigheder, og på intet tidspunkt går han ind i de problematiske sider som Brix fremlægger, om hadpropaganda i moskéer osv. – Mchangama skynder sig at bortrelativisere disse ting ved at minde om fredelige muslimer. Et velkendt debattrick, hvor snak om ideologien islam shames ved at dreje den over på individuelle muslimer. Mchangama burde vide bedre, alligevel bruger han primitive manøvrer som denne. Han virker ikke tillidsvækkende på mig.

  • Johansen

    JensH

    Ifølge denne uges interview “Jeg anklager” i Weekendavisen med Jacob Mchangama er faderen fra den afrikanske øgruppe Comorerne i det Indiske Ocean.

  • JensH

    @Johansen & LFPC

    Mange tak.

    BTW, ved en fejltagelse kom jeg til at zappe ind på DR TV-Avisen, og de ærsker stadig løs med propaganda mod hjemsendelsen af de afviste Irakiske asylansøgere. Selvfølgelig havde de et mikrofon-holder interview med en ‘aktivist’ fra Kirkeasyl, som uimodsagt fik lov at græde snot over hvor farligt det er for dem at vende hjem til Irak. Der er daglige skyderier i gaderne. Daglige optøjer i landets muslimske ghettoer. Politi og brandvæsen bliver hver aften mødt med stenkast. De årlige udgifter i.f.m. denne muslimske indvandring må efterhåneden overstige de 50 mia, (alt incl). Og sådan kunne jeg blive ved med at remse op af de gigant-problemer denne form for indvandring har betydet for det Danske samfund. Alligevel fortsætter landets licensfinansierede public-service kanal deres fuldstændig uhæmmede og ensidig kampagne for ‘asyl til alle’. Enhver fornuft tilsiger at den slags indvandring skal stoppes fuldstændig. Jeg fatter ganske enkelt ikke at såkaldt veluddannnede mennesker ikke kan se det åbenlyse???

  • Pingback: PK-Kunst « Snaphanen()