Nej, Jesper Langballes ord beskriver ikke dansk virkelighed tilnærmelsesvist præcist. Vi har haft 18 veldokumenterede æresdrab i Danmark. Socialrådgiveren nr 18,2003 opererer med 19, nogle med 20. De fleste er sket siden 1990, dertil ikke så få der er forsvundet sporløst fra landet samt et ukendt antal “æresselvmord.” Det er 18-20 for mange, men trods alt et hjemligt nichefænomen. (Ekstra Bladet mener vi har haft to (!), det må være denne dags kuriositet fra Rådhuspladsens skrantende tabloid, men så er  lederskribenten også digter i sin fritid.)

Men jo, ordene refererer til en blodig virkelighed der er langt værre end skadevirkningen ved generaliserende ord. Spørgsmålet er så: Var det dumt (altså taktisk set) og forkert (altså umoralsk) at formulere sig som han gjorde? Vi værdsætter præcision i sproget, Jesper Langballes debatreplik er sløset, den giver intet udbytte at læse, men den viser dog hen til noget i den virkelige verden. Det er på nuværende tidspunkt et åbent spørgsmål om Lex Hedegaard og Lex Langballe ender med entydigt negative erfaringer. Med Politikens tre efterfølgende artikler og Britta Mogensen og Kirsten Sarauws kronik, der bekræftede Lars Hedegaards væsentligste pointer in mente, kunne noget tyde på, at enhver kontrovers vil sende ikke blot skidt op i luften, men også guldkorn ned i form at tiltrængt oplysning.

Christiansborg-taktisk kommer Langballes debatindlæg svært ubelejligt. Ifølge Langballe selv har Berlingske Tidende været 14 dage om at trykke indlægget. At et dagsaktuelt debatindlæg får lov at ligge 14 dage på redaktionen, for derefter at blive publiceret netop som emnet er ved at gå koldt, er usædvanligt og ligner en tanke fra avisens side. Ser Berlingskes debatredaktør Langballe som deres egen nyttige idiot, de kan fyre af når de skønner han kan gøre mest skade? Svaret blæser i vinden. Det hedder sig at “Langballe lægger gift for integrationen”. Spørgsmålet er selvfølgelig hvor forpligtet en mand, der altid har skrevet imod indvandringen og taget de tæsk det gav, er forpligtet til at hæfte solidarisk for den gennemførte politik, når ikke engang Margrethe Vestager selv vil “bruge sine børn i politiske eksperimenter,” hendes parti har ivret for i årtier.

Mere kontroversielt er selvfølgelig de etiske overvejelser. Så længe generaliserende, uspecifikke, udsagn vækker større harme end den kendsgerning at ikke blot et antal kvinder dræbes af familiemedlemmer, men at der for kvinder i den muslimske kultur hersker et frygtens regime for voldelige konsekvenser ved at bryde fri, ja, så må man afvise at glide med på forargelsen over de to debattører. Rituel afstandstagen er med til at bekræfte denne skævvredne og menneskefjendtlige prioritering af ord kontra blodige overgreb – samt truslen herom.

FN beskriver æresvold mod kvinder som “en pandemi” ; 17.000 æresrelaterede voldssager årligt alene i Storbritannien, Pakistan: the annual number of honor killings ran up to more than 10,000 per year, UNICEF In the Gaza strip and the West bank, more than two-thirds of all murders were most likely ‘honour’ killings.” Turkey: 200 girls and women killed in 2008 alone. Video:Report on Acid attacks in Pakistan. Hvis det var disse myriader af kvinder fra klansamfund hvor de har det marginalt bedre end kvæg, Langballe ville tale om, kunne han jo bare have sagt det. Så ville vi nemmere kunne komme igennem den næste uge, hvor høj og lav skal ud og promenere deres “dybe forfærdelse og rystelse. “Kun få blev skudt ved Berlinmuren, men den holdt millioner fængslet.” (Monokultur: Slaget ved Snaphanen,Forskningen: Langballe har ret om æresdrab). (LFPC/Steen) .

Journalistisk ‘brandangreb’ på sproget

Man gør klogt i at reflektere over selv tilsyneladende neutralt beskrivende ordvalg i medierne. Når folkeskoler nedbrændes af ‘utilpassede unge’ taler man vist aldrig eller kun sjældent om ‘angreb’. Når det samme overgår en muslimsk friskole, er forsætligheden taget for givet selv før det vides om det kunne være noget internt – i hvilket fald man med garanti ikke ville have brugt ordet ‘angreb’, som pr. definition er rettet fra værtssamfundet mod den etniske minoritet. Historien her har et par uger på bagen, men journalisters propaganda er desværre tidløs (LFPC).

Lykkeskolen i Brabrand blev søndag morgen udsat for et brandangreb. Ved halv syv tiden imorges måtte brandvæsenet i Århus rykke ud til en brand på den muslimske friskole Lykkeskolen, der ligger ved Bazar Vest i Brabrand. […] Brandangreb mod muslimsk friskole

Terror-eufemisme: “Polisen misstänker att branden är anlagt”

Gårsdagens svenske skolebrand. Der er 1.5 om dagen. De fleste går ikke så slemt som denne, men terroren må have sin virkning. Der er ikke en lærer eller elev i landet der ikke ved, at hans skole kan være væk den næste dag. Vi kalder det terror uanset hvem der gør det. I avisen hedder det som regel “polisen misstänker att branden är anlagt. Det mistænker vi også. Over 500 skoler står ikke og bryder spontant i brand.

Eskilstuna Paviljongen på Slagstaskolan totalförstördes under natten till lördagen i en brand som misstänks ha varit anlagd. Trots att räddningstjänsten var på plats inom tio minuter gick byggnaden inte att rädda. Branden upptäcktes strax före klockan ett. Av någon okänd anledning kom larmet in till SOS som “containerbrand”, klockan 00.52. Därför skickades först bara en ensam släckbil till platsen. Den styrkan var på plats klockan 01.02 men hade ingen chans att släcka branden som då redan hade spritt sig till hela byggnaden.Lågorna spred sig på ett ovanligt vis under den uppallade byggnaden, vilket väckte släckningsstyrkans misstankar. Det var väl det som gjorde att de misstänkte att det var anlagt. Det brann inte inne i huset, säger Thomas Knutsson på räddningstjänsten. Eskilstuna Paviljongen på Slagstaskolan totalförstördes ( Se Low tech terror)

Toronto for Geert Wilders
Solidarity Rally for Geert Wilders, Toronto. Rabbiner Jon Hausman – en herre med elan og luft under vingerne  – og norsk-canadieren Bjørn Larsen, onsdag d. 20 jan.

I Sveriges Radio er ikke trygge ved situationen, så de spiller det sikre kort interesseorganisationen EXPO.SE som ekspertkommentator på Wilders. Resulatet er det ventede:

Människor och tro, I Nederländerna har rättegången mot den högerpopulistiske politikern Geert Wilders startat. Åtalet gäller hets mot muslimer och Gert Wilders hyllas som en martyr för yttrandefrihet bland islamfientliga partier runt om i Europa. Bland annat har Sverigedemokraternas Jimmy Åkesson uttalat sitt stöd för Geert Wilders. Rättegången har stort symboliskt värde och för debatten om islam i Europa, berättar Kajsa Lindhoff från stiftelsen Expo. Min. 6:38.