Menneskelig identitet i bunn og grunn har med ansiktet Ă„ gjĂžre. Mer enn logikk, arbeid og begjĂŠr â mer enn Ă„ vĂŠre et politisk vesen, et arbeidende vesen eller et kreativt vesen â gjelder det Ă„ vĂŠre et menneske, pĂ„ den bredeste mĂ„ten, Ă„ ha et fjes. Man legger merke til at Gud, i Bibelen, er Den som ikke viser Sitt ansikt, Den hvis ansikt ingen kan se: Han er Deus absconditus â den skjulte Guden, Guden som er ukjennelig av det menneskelig sinnet. En persons ansikt har med utseende Ă„ gjĂžre; det er hva et menneske ser nĂ„r han eller hun ser pĂ„ et annet menneske. Robert Redeker, Le Figaro 8 februar 2010 : Skjult fra synet, oversat af Bruce Bawer. (Foto: Redeker pĂ„ Drop Inn i KĂžbenhavn, 2009.)
Teologi eller journalistik?
I betonsossen redaktĂžr Helle Kleins tilfĂŠlde begge dele. Hun er ogsĂ„ prĂŠsteviet. Man forstĂ„r af fĂžlgende, at det ikke er tonen hun harcellerer over, det er den danske elite overhovedet tillader hele befolkningen  at diskutere fremmedpolitik. Og sĂ„ kan hun ikke komme sig af forfĂŠrdelse over sine danske partifĂŠller. Grunden til at denne slags svensk opinion er sĂ„ triviel, sĂ„ dĂ„rligt skrevet og svagt argumenteret, er at den er mentalt indavlet. Sveriges Klein’er beskyttes imod intellektuel konkurrence og kan prĂŠdike uforstyrret  i deres Ă„ndelige indelukke i Ă„rtier. Sundström, der er blevet “samfundskommentator pĂ„  TV 4, er imponerende uvidende men sĂ„ meget desto mere skrĂ„sikker om sit emne, men det er i Kleins Ăžjne kun en fordel, ikke mindst for deres fĂŠlles parti op til valget 19 september. NĂ„r man skriver dansk kultur som âdansk kulturâ, sĂ„ er det fordi vĂŠmmelsen vĂŠlter  ud af alle de prĂŠstelige porer i takt med at hendes eget land gĂ„r uigenkaldeligt op i limningen. Hele denne Ăžvelse gĂ„r up pĂ„, at svenskere anses for sĂ„ enfoldige, at retledende journalistik kan forhindre dem i at opdage, at 2001 valget i Danmark var en demokratisk opstand mod en forvildet elite. Denne opdagelse ville nemlig sende Sverige og Helle Kleins parti afted pĂ„ den stĂžrste kolbĂžtte i nyere tid. Den verdensfjerne, hovne holdning  producerer tekster som denne:
…Jag lĂ€ser Lena Sundströms bok om Danmark â âVĂ€rldens lyckligaste folkâ.Den borde vara obligatorisk lĂ€sning för alla som funderar över hur Sverige ska undvika en danskifiering och vill förhindra att Sverigedemokraterna fĂ„r lika stor makt som Dansk Folkeparti.Sundström ger inget sjĂ€lvklart svar pĂ„ hur det kunde gĂ„ som det gick i Danmark men hennes genomgĂ„ng av förskjutningen . I det politiska offentliga sam talet de senaste decennierna Ă€r en varningsklocka. Mediernas roll Ă€r sorglig lĂ€sning. Inför valet 2001 dĂ„ Socialdemokraterna röstades bort frĂ„n regeringsmakten och Venstre bildade regering med stöd av Dansk Folkeparti dominerades pressen av artiklar om âinvandringsproblemetâ. [..]
Lika bekymmersamt Ă€r de etablerade partiernas politiska piruetter. I början av 1990-talet skrev Socialdemokraterna ett partiprogram som hette âDet nya Ă„rhundradetâ. Inget avsnitt handlade om flyktingar/invandrare. I programmet talas det om internationell solidaritet och om vikten av olikheter i ett samhĂ€lle. âDe fremmedeâ Ă€r inkluderade i samhĂ€llet och ska ges samma rĂ€ttigheter som infödda danskar.NĂ€sta partiprogram skrevs 2004. Det döptes till âHanden pĂ„ hjĂ€rtatâ. DĂ€r betonas vikten av att slĂ„ss mot intolerans och dĂ€rmed öka förstĂ„elsen för dansk kultur, sprĂ„k och historia.Striden mot intoleransen blir alltsĂ„ nu en strid mot det icke-danska. Sundström noterar hur ord som âdanskhetâ, âdansk kulturâ genomsyrar S-programmet. Helle Klein: Danska varningsklockor ringer starkt.
Hvis vi skriver at disse uansvarlige pampere og pludrepapegĂžjer kan vĂŠre i fĂŠrd med at sende fremtidens svenskere ud i blodbad, vil man nok synes det er lovlig sort. Tanken er imidlertid langtfra original eller min egen. En svensk officer med Balkanerfaringer  skrev det f.eks. i Helle Kleins egen avis i 2008: Anders Lugn –  Sveriges vĂ€g mot katastrof, 2008-06-30. Jeg betragter den fare som helt tĂŠnkelig. Den har historiske erfaringer pĂ„ sin side og det er en simpel borgerpligt at opponere imod det. Og nu var vi lige ved at glemme det svenske etablissements ubestikkelige stĂžtte Carsten Jensen i jerimiadekoret. Hvis nogen herefter trĂŠnger til at skylle efter med noget styrkende, kan de lĂŠse lektor Michael Böss: “Lige siden regeringsskiftet i 2001 har Politiken forsynet den internationale presse med »oplysninger« om den danske debat om muslimer og islamisme”:
Da jeg sÄledes forstÄr, at det bl.a. er medierne der er skyld i danskernes xenofobi, sÄ mÄ der vÊre en enkelt lÞsning pÄ det problem. De mÄ simpelthen tage ved lÊre af Sverige og lade vÊre med bringe reportager, informationer, analyser og interview, der frustrerer lÊserne. SÄ kommer integrationen garanteret til at lykkes, og sÄ vil udlandets indtryk af Danmark samtidig blive forbedret. Dobbeltbonus ved lidt samfundsgavnlig selvcensur med andre ord. Og sÄ selvfÞlgelig en tur i teatret!
Storbritannien: “Replacing traditional pride with inherited guilt”
MĂ„ske er dette nĂžglen til at forstĂ„ de mange historier om et kontrolbesat Storbritannien som jeg gerne poster her, mĂ„ske er dette planen bag det ‘Homo Obediensis’ som jeg har fornemmet man forsĂžger at skabe derovre. Har der egentlig nogensinde vĂŠret et stĂžrre forrĂŠderi begĂ„et i et demokratisk land, end Labours vanvittige hensigter med import af stemmekvĂŠg? Fremragende kommentar der bĂžr lĂŠses i sin helhed (LFPC).
[…] Migration was intended specifically to alter the demographic and cultural pattern of the country: to produce by force majeure the changes in attitude that the Labour government saw itself as representing. Tony Blair’s “forces of conservatism” speech; his improbable presentation of Britain as a “young country”; the advocacy of a multicultural society which would have to reassess its own history, replacing traditional pride with inherited guilt: all of this could be facilitated by a large influx of migrants whose presence in the population would require the wholesale deconstruction of the country’s sense of its own identity.
This may all sound rather far-fetched now, but try to recall just how much hubris the New Labour tide brought with it in the beginning: the contempt for history and the Year Zero arrogance with which they set about “modernising” the nation’s institutions. It was, in this respect, a prime example of the new direction which Left-wing parties were forced to take in the wake of Marxism’s collapse. Having lost the great economic argument of the 20th century, the Left had to switch its focus to society itself: if humanity could not be transformed through the redistribution of wealth and the socialist command economy, then it would have to be transfigured by altering social relations. […] Janet Daley: Immigration: a plan to alter the nation’s soul
Sharias herredĂžmme
Wafa Sultan: “No one can be a true Muslim and a true American simultaneously. Islam is both a religion and a state, and to be a true Muslim you must believe in Islam as both religion and state. A true Muslim does not acknowledge the U.S. Constitution, and his willingness to live under that constitution is, as far as he is concerned, nothing more than an unavoidable step on the way to the constitutionâs replacement by Islamic Sharia law.”
– These two books will no doubt prove highly unpalatable, if not unacceptable, for many Americans. Nevertheless, they should demand serious attention. Both authors are intelligent, courageous observers who know what theyâre talking about, and who speak out at their own personal risk. The United States is, and will remain, a welcoming land for immigrants, and any Muslim like Wafa Sultan or Nonie Darwish who wishes to live here and share our values should be made welcome. Those who seek to bring down our system, however, should not. The hard part, of course, is figuring out how to distinguish between the two categories. But we wonât be able to solve that problem until we address it honestly. City Journal anmelder: A God Who Hates: The Courageous Woman Who Inflamed the Muslim World Speaks Out Against the Evils of Islam,af  Wafa Sultan Cruel og Usual Punishment: The Terrifying Global Implications of Islamic Law, af Nonie Darwish
Gennem Berlinernatten
Slentrende ARD film med  Henryk Broder og BildchefredaktĂžr Kai Diekmann. Samtale ikke mindst om journalistik, Jyllands Posten, Rudi Dutschke, Joshka Fischer og politik i al almindelighed. Broder forklarer “jeg har altid vĂŠret “links”. Undervejs mĂžder de de tre tidligere tyske undenrigsministre Hans-Dietrich Genscher, Klaus Kinkel og Walter Scheel og Broder skifter hat  nogle gange.(utekstet) Sendt 22 januar 2010.
Apropos – det mĂ„ ikke vĂŠre nemt at vĂŠre kongefamilie i dag og samtidig forsĂžge at vĂŠre med pĂ„ det politiserende multikulti beat, nĂ„r der skal vĂŠlges sofastykker til kongehuset. “Den nye skitse er en forlĂŠngelse af kunstnerens Afghanistan-serie og forestiller en person, der ligger livlĂžs pĂ„ jorden. Denne skitse er lavet pĂ„ opfordring fra kronprinseparret – og det overrasker kunstneren, der isĂŠr har gjort sig bemĂŠrket med sine politiske motive raf blandt andet danske soldater og asylansĂžgere i Brorsons Kirke. – Beskeden kom ikke direkte fra parret, men fra deres folk. Muligheden var der for, at mit maleri kunne… Read more »
Det er ikke altid nemt at kommunikere om et emne pĂ„ en blog. Og det er ikke altid nemmere nĂ„r det handler om kunst og poesi. Og det skal set heller ikke vĂŠre. Jeg kan sagtens se hvorfor HammershĂži er sĂ„ fabelagtig en kunstner og hvorfor han er verdensberĂžmt. Hans talent udi malerkunst er jo Ă„benlys. Det har jeg ogsĂ„ fĂžr nĂŠvnt. Jeg har forstĂ„else for din mĂ„de at tolke billederne pĂ„ og for din mĂ„de at tolke kvindefigurerne og stuerne pĂ„. Jeg kan se bĂ„de din og min tolkning af billederne og af kvinderne. Der er ikke kun Ă©n… Read more »
“man kan se kvindernes indre i de rum som de omgives af”
A Room of One’s Own…<3
Til Liva. Jeg tror, du undervurderer beskuerens fĂžlelsesliv og det, der kan fortolkes ud fra HammershĂžis malemĂ„de og motivvalg. Jo mere ufĂžlsom man er som betragter, desto mere sentimentalt bliver det fĂžlelsesliv, som er tilbage at reagere pĂ„ meget ofte. Ingen her pĂ„ trĂ„den har, sĂ„ vidt jeg kan iagttage, skrevet sĂždt om kvinden i HammershĂžis billeder. Det kan godt vĂŠre, at du som kvinde ikke bryder dig om at tĂŠnke pĂ„, at mĂŠnds blik kan hvile pĂ„ kvinder pĂ„ den mĂ„de, som vi giver udtryk for, men det forhold fortĂŠller ikke sĂ„ meget om mĂŠnds syn pĂ„ kvinder (og… Read more »
-> Emeritus
Enig i din sidste postering. Hans billeder af hustruen er netop prĂŠget af kĂŠrlighed, nĂŠnsomhed og respekt.
Interesserede kan i Ăžvrigt se Michael Palins “The Mystery of Hammershoi” fra 2005 her:
http://www.tv-links.cc/documentary/michael-palin-and-the-mystery-of-hammershoi.htm
Glimrende film, prĂŠget af Palins sĂŠdvanlige humoristiske sans. God fornĂžjelse!
Til Christina. Dit link er en meget vittig kommentar. Om jeg bliver erotisk opstemt af at gĂ„ pĂ„ museum? – Hvis jeg skal vĂŠre ĂŠrlig, er det ikke det fĂžrste, der falder mig ind. Hvad HammershĂži angĂ„r, da vi nu beskĂŠftiger os med ham, ser jeg i de af HammershĂžis malerier, hvor hustruen er med, en Ăžmhed, varsomhed og kĂŠrlighed, som strĂžmmer hende i mĂžde fra ham og lĂŠgger sig over valget af hans penselstrĂžg. Det smitter. Gid hun dog ville vende sig om, sĂ„ jeg kan fĂ„ lov til at se hendes ansigt – se ind i hendes Ăžjne.… Read more »
“Om jeg bliver erotisk opstemt af at gĂ„ pĂ„ museum? â Hvis jeg skal vĂŠre ĂŠrlig, er det ikke det fĂžrste, der falder mig ind.”
SÄdan har jeg det ogsÄ. OgsÄ nÄr jeg ser nude billeder af alverdens kunstnere.
Og sĂ„dan er det ogsĂ„ nĂ„r jeg ser de skĂžnneste skulpturer af grĂŠske og romerske guder og gudinder. Det er ikke det erotiske element, der er interessant. Det er hvordan skulpturerne er lavet, mĂ„den de er lavet pĂ„, evnen til at bearbejde et materiale mĂ„ – de kunstneriske evner – og hvad det er for et syn pĂ„ kroppen og mennesket, der var det herskende pĂ„ det tidspunkt, skulpturen er lavet.
For interesserede ligger der nogle billeder af HammershÞi pÄ Wiki Media i en oplÞsning der tillader download:
http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Vilhelm_Hammersh%C3%B8i
IsÊr tre af billederne, synes jeg, viser den nÊsten monokrome virkning, nÄr lyset svinder i hans stuer og den udendÞrs diffundering af lyset fÄr ham til at arbejde med bygninger nÊsten uden kontrast og farve. Hvad er det, der stjÊler farven fra lyset, synes han at spÞrge.
Med venlig hilsen
Liva, Emeritus, Polinos och Peter Buch, tack sÄ vÀldigt mycket för era intressanta och personliga tolkningar av Vilhelm HammershÞi. En av mina egna favoriter.
“PrĂžv lige at se et par af de kvindeportrĂŠtter, der hĂŠnger pĂ„ Statens Museum for Kunst. Et af dem hĂžrer til, blandt de mest erotiske, jeg nogen sinde har set.”
đ
http://www.artnews.com/issues/article.asp?art_id=1000
Til Peter Buch. Jeg skrev heller ikke ‘tomme’, men ‘…tilsyneladende tomme…’ . BĂ„de du og maleren er til stede. Alle de, som plejer at komme der, er i en vis forstand til stede, men hvor bliver de af? Bygningerne stĂ„r der jo af en grund og venter pĂ„, at de skal komme forbi. Men jeg synes ikke man kan frakende hans billeder bĂ„de en sensitivitet, en dyb fĂžlelse af ensomhed, forladthed, melankoli og tristesse opnĂ„et ved at give slip pĂ„ det stĂŠrkeste psykologiske virkemiddel – farven. Han har fundet noget, som virker psykologisk om muligt endnu stĂŠrkere – fravĂŠret. Nu… Read more »
Emeritus
Korrekt, du skrev “tilsyneladende tomme”.
Jeg synes han er en lysets mester i valg og bearbejdning af sine strÞg og motiver, at der indgÄr eller kan tolkes ensomhed, forladthed, melankoli og tristesse ind i hans vÊrker eller ud fra dem er herfra set imponerende.
Selv finder jeg sÄdanne koblinger og associationer langt lettere konstaterbare og forklarlige ud fra skriftligt materiale, i tekster eller musik.
Mine egne vaner og tilbÞjligheder spiller nok ind i dette, sammen med en vis manglende evne (eller trÊning) for kobling af associering udi fÞlelsesmÊssig retning pÄ feltet.
Til Polinos.
Vore kommentarer krydsede hinanden,
sÄ jeg bÞr naturligvis som det mindste fÞlge op og takke for din rosende omtale af min lille HammershÞi-analyse.
Med venlig hilsen
HammershÞi er i mange vÊrker noget sÄ direkte, fantastisk stÊrk i konturer i motiver valgt, vÊrkerne er ikke tomme, set fra mine Þjne.
En af de lokale der bedst mestrer lysets magi.
Faldt over:
http://www.g-haase.de/farbmetrik.htm
Korrektion. Jeg mĂ„ lige tilfĂžje, at min iagttagelse af det, HammershĂži gĂžr, skal ses i samme lys, som den mĂ„de HammershĂžis undersĂžgelse af lyset pĂ„virker ham. Jeg har iagttaget HammershĂži uden at tilfĂžje, hvad jeg ikke ser. Jeg kan jo ikke vide med sikkerhed, hvorfor HammershĂži maler, som han gĂžr, for jeg har kun de billeder af ham at forholde mig til, som jeg har set. Men hvis jeg var ham med hans talent ville det afgjort vĂŠre mit motiv og min forklaring pĂ„, hvorfor billederne kom til at se sĂ„dan ud. Ăt er vist, jeg har ikke lĂŠst det… Read more »
-> Emeritus!
SÄdan! Fornem analyse! Du har peget pÄ trÊk ved HammershÞis kunst, jeg ikke var opmÊrksom pÄ. Tak for det! Vil jeg have i tankerne, nÊste gang, jeg besÞger Statens Museum for Kunst.
Jeg er enig med dig, Polinos. Det, HammershĂži undersĂžger, er meget svĂŠrere, end det ser ud. Moderne digitale kameraer har ikke kunnet lĂžse opgaven teknisk tilfredsstillende – ligesom de gammeldags emulsioner heller ikke kunne. MĂŠtningen og farvespĂŠndvidden nĂ„r lyset svinder. Ăjet kan heller ikke. Hos mennesket ligger problemet i Ăžjets tappe og stave. HammershĂži erkender, at sĂ„dan er det – farvesynet er det fĂžrste, der mĂ„ give op, nĂ„r lyset dĂŠmpes, mens der stadig er saft og kraft i den sort-hvide spĂŠndvidde et godt stykke ned i tusmĂžrket. Nuanceovergangene i hans sort-hvide syn pĂ„ grĂŠnsen til farvesynets forsvinden og ned… Read more »
-> Liva Nu malede HammershĂži altsĂ„ ikke bare kvinder set bag fra. PrĂžv lige at se et par af de kvindeportrĂŠtter, der hĂŠnger pĂ„ Statens Museum for Kunst. Et af dem hĂžrer til, blandt de mest erotiske, jeg nogen sinde har set. Det andet – af hans hustru efter en lang og svĂŠr sygdom – hĂžrer til blandt den bedste og mest indfĂžlende portrĂŠtkunst. SĂ„ han kunne skam godt, hvis han ville! Du har da ret i, man kan lĂŠse meget ind i billederne – er de tomme, og er kvinderne tomme? Det kan man selvfĂžlgelig godt argumentere for. Men… Read more »
Jeg ved ikke om ordet Chuzpe bruges pĂ„ svensk. Det ville ellers passe godt pĂ„ det, Atheer Al Suhairy, ogsĂ„ kendt som “Alexandramannen”, har gang i:
http://sydsvenskan.se/sverige/article630276/Alexandramannen-kraver-skadestand.html
Hmmmm, flittige butiksansatte. Jeg har set masser i diverse kiosker, grĂžnthandlere og shawarma butikker. Brancher hvor fup og svindel florerer, og hvor Skat har gevinst hver gang, og hvor de sure smileys er fremherskende. Jeg har ikke set een eneste i vores lokale Bilka, Fakta, Superbrugs og hvad de ellers hedder. SidstnĂŠvnte koncern plejer ellers ikke at vĂŠre tilbageholdende, nĂ„r integrationsglorien skal pudses. NĂ„r jeg har fridag og kommer der midt pĂ„ dagen er der altid mange mĂŠnd af pĂ„faldende mellemĂžstligt udseende der sidder i centret og ordner verdenssituatonen. MĂ„ske holder de pause fra deres hyldefylderjob i butikken. Mon ikke… Read more »
Apropos at Sundström har noteret sig hvordan ord bruges i Danmark. Det er interessant at se hvornĂ„r DR bruger betegnelsen indvandrere og hvornĂ„r betegnelsen unge bruges. Her bruges betegnelsen indvandrere. (Ordet unge bruges som regel nĂ„r der laves unoder) SĂ„ledes siger en integrationskonsulent ifĂžlge DR: “- Med indvandrerne har vi fĂ„et en arbejdskraft pĂ„ det danske arbejdsmarked, der er hĂžjmotiverede for at komme i arbejde og ogsĂ„ for at blive i arbejde, siger Hans Lassen til DR. Blandt andet er indvandrere bedre til at bide i det sure ĂŠble og tage et job, de egentlig ikke gider at have.” h… Read more »
Hans Lassen var i mange Ă„r inspireret af det engelske SWP – det samme parti som IS, de vidunderlige mennesker, der gav os Asmaa, ogsĂ„ skelede meget til. Han har dog ikke brugt mange minutter pĂ„ at se, hvad der skete med SWPs deltagelse i Respect – de blev kort sagt sendt ud pĂ„ hoved og rĂžv af islamisterne.
Jamen, er det ikke bare super usolidarisk at manden kan fÄ sig selv til at sige sÄdan, midt i en tid hvor mange danskere er arbejdslÞse og vi har finanskrise. Det viser bare hvor snÊvert et fokus integrationsindustrien har. Og det er hr. og fru Jensen der betaler for samme industri.
Har du ikke forstÄet, hvad det er han siger?
“Her gĂ„r det godt, send flere penge”.
Manden har jo for konsulentfirmaet Sisyfos, “hvor han har arbejdet med integration pĂ„ arbejdspladser”….
http://www.information.dk/print/189194
Sludder og vrĂžvl – jeg skrev “Manden har jo for konsulentfirmaet “….
Slet ordet for
Det er i en grad noget fis. Indvandrene er hundesyge over en bred bank. Hver fjerde pakistaner har sukkersyge og hver 12. tyrker. Aldersfordelingen varsler kÊmpestore problemer forude. Mange bÞrn og unge har ikke udviklet deres arvelige diabetes endnu. Mange voksne indvandrere sidder pÄ fÞrtidspension, fordi fÞlgen af fÊtter-kusineÊgteskab er et hav af sygomme. De importerede patienter koster kassen. Kun en begrÊnset del af dem kan klare hÄrdt fysisk arbejde. Andre stillinger kommer sjÊldent pÄ tale, fordi mange er (funktionelle) analfabeter. Det er flertallet, der er det. Hvad er det lige, danskerne skal lÊre af det?
Il est trĂšs simple: on ne voit bien qu’avec le cĆur. L’essentiel est invisible pour les yeux.
“Ansigtet er mennesket â
NĂ„gra tankar kring varför Vilhelm HammershĂži ofta valde att dölja ansiktet pĂ„ de kvinnor han portrĂ€tterade…?
http://art.docuwat.ch/videos/single-docs/mystery-of-hammerschoi/?channel_id=0&skip=0
Det er sĂždt, fĂžlelsesfuldt og romantisk at skjule kvinders ansigt i malerier. Smukt, ĂŠterisk og drĂžmmende. Guf for en romantisk, lidt lad sjĂŠl. Ingen tvivl om at HammershĂži har lavet pragtfulde malerier. Han kunne sit kram. En virtuos udi malerkunst. VerdensberĂžmt. Han var fabelagtigt dygtig til at male tomme, smukke stuer. Og tomme kvinder? I hvert fald kvinder som beskueren kunne hĂŠlde al betydning i efter behov. Smukke som vaser er de. En kvindes baghoved eller nakke (som han yndede at male) er meget sensuel, men tale kan den bekvemt nok ikke. SĂ„ vidt jeg ved. Min kan i hvert… Read more »
“Ansigtet er mennesket â
NÄgra tankar kring varför Vilhelm HammershÞi ofta valde att dölja ansiktet pÄ de kvinnor han portrÀtterade?
http://art.docuwat.ch/videos/single-docs/mystery-of-hammerschoi/?channel_id=0&skip=0
Den ser rigtig god ud, men jeg mÄ vente til der kommer tekst pÄ eng. jeg kan lide tyskland men har aldrig fÄet lÊrt sproget.
Tyckte jag hörde nÄt pÄ nyheterna om att ni fÄtt besök av en svensk Àlg igen. Kanske den har blivit kulturberikad och söker ny asyl hos er? LOL
Det er simpelthen for sjovt:
“Skov- og Naturstyrelsen har ellers meldt ud, at de opfatter ulven som en mulig berigelse af den danske natur, men den betragtning er man ikke enig i hos danske jĂŠgere. De hĂŠfter sig ved, at ulve har givet vores svenske naboer hovedpine.
âDer har vĂŠret problemer med dem i det svenske landskab, og der er ingen tvivl om, at ulvene vil gĂ„ pĂ„ en del af de Ăžvrige vildtarter.”
Hvis vi ikke havde holdt fjorde og bĂŠlter isfri, ville ulve, elge, bjĂžrne og en masse andre dyrearten have indvandret for lĂŠngst. De har vĂŠret her fĂžr, men vore forfĂŠdre har udryddet dem. Ergo: den natur vi har, er styret af os. Vi har afgrĂŠnset skovomrĂ„derne og hvis der er korridorer, er det os, der har plantet dem. SĂ„dan er det bare. Vores natur er kun halv-vild. Diskussionen om, hvad der er naturligt eller ikke naturligt er lidt omsonst. Man skal vĂŠre ĂŠrlig og bare sige, at vi har de dyrearter, vi beslutter os til at have. Vil vi have… Read more »
Skal du vĂŠre racistisk?!
Alle arter er velkomne til at berige den danske natur, og den ulv har selvfÞlgelig ogsÄ krav pÄ familiesammenfÞring i syv generationer, og det mindste vi kan gÞre er at fodre pÄ dem. Om ulvene generer andre dyrearter er det kun fordi vi ikke har taget ordentligt imod dem.
De jĂŠgere skal ikke regne med at blive stuerene nogensinde!
Fnis!
Nu er de der igen, apologisterne i Skov- og Naturstyrelsen:
http://politiken.dk/politik/article904136.ece
Offtopic: Se en morsom parallel:
http://jp.dk/indland/article1981177.ece
JĂŠgere diskuterer med skov- og naturstyrelsen, om ulve kan betragtes som en naturberigelse!