19
apr
Seneste opdatering: 19/4-10 kl. 1934
27 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jord synker i hav,de lyse stjerner, slukkes på himlen; ildbrande raser mod arnens bål, høj hede spiller mod himlen selv. Vølvens Spådom. (Iceland volcano: Amazing pictures show apocalyptic scene as wall of black fog covers the country in darkness. Lars Vilks: Vulkan- och snopproblem.)

Alle de flyvende  har fået panikangst. Mig passer det udmærket, de flyver lidt mindre. Jeg har rejst i fire verdensdele og kun fløjet én gang. Mine befordringsmidler er cykel, tog, bil og skib – i den rækkefølge. I en tid hvor vi har højhastighedstog, sætter det fokus på umuligheden af at kunne  køre transeuropæisk i tog. Det er urimeligt beværligt og urimeligt dyrt. Jeg overvejer måske at tage stil Stockholm til valget. Da vil jeg glæde mig til X-2000 lyntoget. Det  skulle tage fem timer, og der er internet i toget. Jeg har været i Sverige hundreder af gange, men aldrig i Stockholm, en slags hemmelighed jeg røber nu. Hvordan man end vender og drejer det, så ligger Stockholm ikke ligefrem på alfarvej, selvom de vistnok selv synes det.

Det “nye vi” i krise

Men “det kulturelle møde er vildt spændende.” Lidt romantik er der stadig på Politiken, de sætter en dybt troende, organiseret, kristen Katrine Kofod-Fredriksen sammen med en angiveligt moderat muslim, så er der balance i hjemmeregnskabet på Rådhuspladsen. Resultatet er illustrativt:

Når de skal giftes, skal det være med en muslim?

»Ja, for det står i Koranen. Min opgave som far er at forklare, hvad islam går ud på. Det er deres eget valg, hvis de vil noget andet. Jeg kunne aldrig finde på at tvinge mine børn til noget. Men det bliver ikke med min opbakning, hvis de gifter sig med en ikke-muslim. Og det gælder både mine sønner og døtre«.

Ville du stadig være far for dem, hvis de blev gift med en ikke-muslim?

»Nej, det ville jeg ikke. Kun hvis personen konverterede til islam«. Vores børn bliver aldrig kærester, Den troende kristen argumenterer praktisk – Den liberale muslim: “Det står i Koranen.”

Dagens Danmarksbask

Danmark överhuvudtaget har haft svårt att klara moderniteten, förklarade Brøgger på sin klara skandinaviska. Danmark har förlorat sin själ, sitt frisinne. Det var öppnare och generösare ”i sjuttiårene”, och det konstiga är att det är de som var unga då som röstar på Pia Kjærsgaard nu. Suzanne Brøgger sjunger ut

Finland: Sporene skræmmer

Finländarna vill ha tuffare invandringsregler.De som flyttar till Finland för att jobba är ändå välkomna: endast 13 procent vill försvåra den arbetsrelaterade invandringen.Av de som besvarade enkäten ansåg 91 procent att utlänningar som gjort sig skyldiga till brott bör utvisas lättare än nu. Nästan hälften vill göra det svårare för kvotflyktingar och personer som beviljats asyl att få sina familjemedlemmar till Finland. Av de olika politiska partiernas anhängare var Sannfinländarna överlägset mest kritiska mot den nuvarande invandringspolitiken. Rapport 6 sider, pdf.

DN giver undersøgelsen et par linjer mens den holder sig for næsen, og det ville jo ikke være DN, hvis de ikke skrev: Det är tidningen Helsingin Sanomat som skriver om enkäten som gjorts för främlingsfientliga webbforumet Homma. Sandheden er dog, at finske medierapporter gennem de senere år, har afspejlet en stadig større forfærdelse i det brede Finland, over hvad Sverige har tilladt politikerne at gøre ved sig selv. Forebyggelse skal helst forgår inden en handling, så Finland har tid endnu, hvor svenskerne har afskrevet sig den. Dagens Nyheter prædiker for en kirke, der er ved at miste sine troende. Bliver DN et sekterisk, politisk parti ligesom søsteravisen Politiken, efter  september valget ? Det er op til svenske vælgere.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Poul Højlund

    Er det ikke lidt tankevækkende, at vi kan se flyoptagelser af den vulkan, der forårsager flyveforbud i hele Nordeuropa?

    • peerpede

      Nära vulkanen kan man enkelt flyga på “rätt” sida av askan…

  • Pk

    Suzanne brøgger skrev engang, at danskerne ikke burde have et land.
    ja det skrev hun.
    Hvorfor ved jeg ikke, men det må være noget med at vi er de værste mennesker i verden.
    En veden med Stalin , Hitler, Idi Amin og mange mange andre vanvittige ledere.
    Ja, Susanne Brøgger mener, at vi ikke burde eksistere.
    Fatter ikke hendes had til sine landsmænd.
    Hvad mon vi har gjort hende?

  • Pk

    Hvis jeg forstår Suzanne Brøgger rigtigt, så betyder muslimernes ufattelige volden og
    hærgen i vores land i de sidste 25 år intet for hende. INTET.
    Måske fordi hun er et humanistisk menneske og ønsker en bedre verden.
    Helst uden danskere.
    SUK.

  • Robin Shadowes

    Det är obegripligt det där självhatet. Man tycker att dom bara kunde flytta till nåt annat land som dom tycker bättre om men dom vill väl hellre förinta våra länder antar jag.

  • Liva

    Brøgger har ret i at Danmark er ved at miste sit frisind og frihed – bl.a. på grund af de (venstreorienterede – siger de selv) partier der vil bygge stormoskeer, kræver respekt for koran dogmatik, indfører halal opdeling af mennesker, mad og dyr, klæder offentligt ansatte kvinder i hijab, og synes at det er en god idé at kvinder skal i burka og niqab når de bevæger sig væk fra hjemmet – og indfører imam magt og bederum på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser og i fængsler.
    Det er derfor der nu må stemmes på partier, der vil bevare det dansk/vestlige frisind. Frisind skabt i Vesten. Brøgger fik selv den fulde frihed i Danmark – så vidt vides – det fortæller hendes bøger i hvert fald – og det skal også være muligt fremover for unge kvinder – og mænd – hvis de ønsker det – at leve i et frisindet og frit samfund – og derfor er det nødvendigt at stemme på partier, der ser positivt på de goder og den frihed vi har i Danmark. Brøgger er desværre gået bag af dansen.

  • Asger Trier Engberg

    STRATEGI

    Man kalder jøderne for Guds udvalgte folk. Det ved jeg ikke om jeg er enig i, men jeg ved, at der er et vist mønster i den måde jøderne har virket i verden på siden flugten fra Palæstina. Det mønster er ved at blive brudt, og heri ligger en af de store forandringer i verden.

    Tidligere har jøderne fundet sig i at blive forfulgt. Det har gjort jøderne eksperter i under cover operationer, og det har skabt noget af den frustration som resten af verden har mødt jøderne med. Jøderne har arbejdet under jorden, og resten af verden har forsøgt at slå jøderne ihjel.

    Nu er jøderne kommet op til overfladen et sted; Israel. Det sted som jøderne flygtede fra for flere tusinde år siden. Så kan den legale diskussion af området tages; har jøderne ret til Israel og Jerusalem? Eller er det sådan, at udenfor den internationale lovgivning, og den nationale lovgivning, der er det den stærkes ret der gælder. Sådan er det i hvert fald nu. Den som besidder Israel er den stærkeste.

    Hermed har jøderne en stat, og spillet er anderledes. Jøderne kan og skal pludselig slås med de muligheder det giver at have en stat. Det giver offentlige diplomatiske ressourcer, det giver infrastruktur, det giver en præsident og så videre.

    Men alt det er kun fungerende hvis man evner at slås med nye taktikker. Den primære front er mediefronten. Her har israelerne, med al respekt, ikke virket særlig godt. Under cover vanerne, har spændt ben for den nødvendige applikation af en effektiv mediestrategi. Jødernes fjender; araberne har til gengæld snøret vesten omkring sin lillefinger.

    Det er ikke særlig heldigt.

    Derfor bør Israel orientere sig imod en kombineret medie og krigsstrategi.

    Under hele spillet om Israel ligger et andet spil, som først skal spilles færdigt; troen, håbet og savnet efter Messias. Messias er jødernes konge, og han dukker op, når jøderne har fået en stat at regere over. Det har jøderne ikke haft i mange tusinde år, først nu er der kommet en nation Messias kan fungere som konge for.

    Denne drøm er det håb jøderne har for endelig at finde ro i verden, men implicit ligger i drømmen, at verden skal gennemgå en krig uden sammenligning, før den fred Messias kommer med vil indfinde sig. Det ved alle jøder, og det ved alle arabere. Derfor, tror jeg, bygger vi op imod krigen, vi samler forråd, spiller mange af vores offensive kort, og forbereder os på armageddon.

    Udløsningen af denne spændte situation vil først komme, når Messias dukker op. Det vil være hans valg der vil føre verden ind i den fred der kommer efter den verdensomspændende krig som er på vej.

    Jøderne er trofaste folk, så vi vil se en krig lig den romerne førte imod fønikerne, og det er min fornemmelse at jøderne vil være ligeså trofaste som fønikerne. Denne gang vil jøderne, hvis profetien holder, vinde. Og ikke blive udslettet som fønikerne. De vil give verden den fred hele verden har fortjent.

    Sådan tænker Mellemøsten. Og idet Mellemøsten er det centrum hvorom hele verden drejer, er resten af verden fanget ind i spillet imellem jøder og arabere. Mange ved det bare ikke.

    Heri ligger Danmarks største problem pt. Spillet imellem jøder og muslimer er i gang, og har været det længe. På den ene side, højrefløjen, står de jødetro, på den anden side, venstrefløjen, står de muslimtro. Venstrefløjen forsøger at styrke Islam så meget de kan. De importerer så mange muslimer som muligt, de støtter oprettelsen af moskéer, de forsøger at ansætte så mange muslimer i statsapparatet som muligt. Højrefløjen, er lidt splittet idet de er tæt knyttet til EU. Da EU reelt er blevet en socialistisk forpost, presses højrefløjen af EU til at føre socialistisk politik. Heri ligger også højrefløjens største udofordring, for det giver ikke bonus hos de borgerlige vælgere at støtte muslimerne, tværtimod.

    Det store problem for Danmark pt. er den stigende presens af muslimer i landet og den stigende islamisering af alle samfundets institutioner. På et tidspunkt vil der ikke være nogen vej tilbage, og Danmark vil, qua den store muslimske befolkningsandel, være tvunget til at støtte den muslimske camp. Ser man lidt på de reelle styrkeforhold der er i verden, er det det samme som at støtte den svage part. Vi har været der før, Danmark vælger altid at se den umiddelbare stærke part og støtte den. Som da vi støttede Napoleon og mistede Norge.

    Denne gang bør vi, hvis jeg skulle give et råd, være smartere og, i det mindste, stille os selv i en bedre forhandlingsposition før krigen for alvor bryder ud. Det gør vi ved at reducere antallet af muslimer i landet, først antallet af muslimer i statens tjeneste, derefter antallet af muslimer i kommunernes tjeneste, og til sidst via en målrettet repatrieringsplan.

    Yderligere bør staten opruste kraftigt, og opruste til borgerkrig. Den næste krig bliver ikke en konventionel krig, men en guerillakrig. Disse krige er slet ikke til at udkæmpe med jagerfly og tanks, de skal udkæmpes med finskytter og robotter.

    Så omprioritere med det samme; brug pengene på den krig der mest sandsynlig;borgerkrigen. CIA siger det tydeligt; Europa er verdens næste slagmark, og det bør vi forberede os på.

  • Emeritus

    Åbenhed og generøsitet.
    ‘…Danmark överhuvudtaget har haft svårt att klara moderniteten, förklarade Brøgger på sin klara skandinaviska. Danmark har förlorat sin själ, sitt frisinne. Det var öppnare och generösare ”i sjuttiårene”, och det konstiga är att det är de som var unga då som röstar på Pia Kjærsgaard nu…’

    Ingen, som frekventerer denne blog, kan være i tvivl om, hvad mit fokusområde på disse tråde har været i en del år allerede.

    Brøggers mageløse sludder er en af grundene.
    Hvad mener hun/man dog på venstrefløjen med ord som generøsitet og åbenhed. En bristet tro, et skuffet håb? men åbenlyst det rene vrøvl. I princippet burde der ingen forskel være på mikroplanet, hjemmet og makroplanet – landet, nationen, staten. Det er der heller ikke i virkeligheden, men det er det, striden står om. Om Verden er, som vi vælger at se den. Men i begge tilfælde – både på mikro- og makroplanet er vi nødt til at diskriminere efter regler, der minder om hinanden, dersom vi interesserer os for at opretholde henholdsvis vort hjem og/eller det land, vi bebor. Men Brøgger og ligesindede vil gerne gøre en forskel – især grandiost på makroplanet, for det er nok noget andet med det. Så slipper man måske – ligesom – for at gøre noget ved alt det personlige rod, som gik i fisk for én på mikroplanet.

    Men desværre, verden ændrer sig ikke sådan uden videre efter ordvalg, fede vibrationer eller måden, vi kigger på Verden. Vi må tvært imod indrette vores måde at se på Verden efter de faktiske forhold, som reelt behersker Verden.
    Eksemplets magt:
    I hjemmet står døren som bekendt åben for familie, slægt og venner. Bekendte inviteres også inden for. Men ikke alle lukkes ind. Der er nogle, man absolut ikke vil have over sit dørtrin, uanset hvordan de ser ud og går klædt og til forveksling ligner dem, man omgås. For dem er døren lukket.

    Fordi vi i tilgift véd, at der er nogle, som ikke vil holde sig tilbage fra at stjæle, hvad vi ejer og har, låser vi vor dør. Så langt for åbenheden. Intet er ændret.

    Man støtter og hjælper sine børn og forstrækker dem med penge, når det kniber for dem, vi udviser godgørenhed og støtter, hvor vi kan, men det er ikke enhver, vi har lyst til at støtte. Et gammelt dansk mundheld siger: ‘Den, der giver til han tigger, skal slåes til han ligger’. Så meget for generøsiteten. Den har hellder ikke ændret sig.
    Tsunamien kunne på ingen tid vække den almindelige danskers generøsitet på ingen tid. Hvorfor? – Fordi intet er ændret på mikroplanet. Sådan har vi for vane at reagere – fordi vi har overskud til det.

    Hvad er ændret? Forestillingen om, at det forholder sig anderledes på makroplanet. Men det er en illusion. Virkeligheden på makroplanet følger samme principielle retningslinjer som virkeligheden på mikroplanet. Susanne Brøggers segment tror bare, at virkeligheden til enhver tid er, som de foretrækker at se den. Indvandringens følgevirkninger viser med alønskelig tydelighed sammenhængen mellem mikro- og makroplanet, og at der er tale om en fælles virkelighed.
    Morale:
    Virkeligheden kan ikke skilles ad.

    Med venlig hilsen

  • Nils

    Det, allandsens Brøggere giver udtryk for, er en bestemt politisk position. Tidligere var de socialister med en utopi om et bedre samfund – i dag har de netop kun “en position”. Den består af sig selv = sød og nogle andre = dumme. Så det er blevet lidt fattigt.

    Det gode ved flyvemaskiner er, at de ikke spolerer landskaberne med en masse infrastruktur. Der skal være en lufthavn i hver ende og derimellem er flyverne bare en festlig streg på himlen til forskel fra jernbanerne, for slet ikke at tale om motorvejene, der gør enorme arealer ubeboelige og meningsløse. Nu skal også hærvejen gøres til firesporet motorvej – Danmark er snart bare en rabat i en motorvejsudfletning.

    Noget andet godt ved flyvemaskiner er, at man til forskel fra de generelt usselt fungerende tog ikke skal betale til dem, selv om man ikke bruger dem.

    • Morten – – –

      Spørger man “brøggerne” selv, var de “egentlig ikke socialister”, men “det troede folk”. Det “progressive segment” nød godt af at blive taget for “socialister” i de mere langhårede dage. Det er først nu, de finder det påkrævet at fortælle, at de “slet ikke var det”.

      Læs om den nys afdøde Jesper Jensen – den utilnærmelige venstrefløjs-kändis, som langt senere i livet bekendte, at han “i virkeligheden slet ikke kunne stå inde” for alt det “folk bad ham om at skrive”.

      Men bortset fra disse hans “samvittighedskvaler”, har det nok ikke været så hårdt at være Jesper Jensen. I hvertfald holdt han dem ud.

      – – –

  • Victor

    To ting: Fly vs tog. Det er fuldkommen vanvittigt, men sandt, at jernbanerne betaler miljøafgifter i flere lande – mens flytrafikken går fri.

    Her kommer endnu et argument mod Islam: Den får ganske unge mennesker til at ældes hurtigere end meth:

    http://www.youtube.com/watch?v=awOF7qz5XGg

  • JensH

    Disse ‘Bedsteforældre for Asyl’ bliver da også mere og mere patetiske i deres metoder. Nu har de genoptaget deres 68-ungdoms ‘aktivisme’, og afbrudt Folketingets behandling af den nye Udlændingelov med sang fra tilhørerpladserne. MEn det får være havd det vil. Disse senile venstrefløjs-aktivister har gudhjælpemig den frækhed at tage deres børnebørn til indtægt for deres kamp for øget muslimsk indvandring. Læs blot denne udtalelse fra de mimrende aktivister:

    “Vi ønsker ikke til vores børnebørn at efterlade et barndomsland, som af al magt og på trods af alle internationale konventioner arbejder på at ekskludere netop de allersvageste af vores flygtninge. Hvordan vil I have, at vi skal forklare dem det?, lyder det kollektive spørgsmål.”

    Mit modpsørgsmål: “Hvordan vil i forklare jeres børnebørn at jeres egocentriske hang til at udstille egen godhed betyder, at i efterlader et land hvor de skal leve en som dhimmier i et islamisk helvede. Et samfund hvor jeres børnebørn vil være de “allersvageste” og være “ekskluderet” fra alle borgerrettigheder”

    http://www.information.dk/telegram/230386

    • PeterK

      Jeg kender rigtigt mange børnebørn, selv har jeg 5 af slagsen. Jeg kender også rigtigt mange rare unge mennesker, der passer deres skole, kun drikker sig i hegnet et par gange om måneden, og ikke de 2 gange om ugen deres kammerater gør, og som funderer lidt over verden. De har oplevet kaos i skolen, forårsaget af kropumulige muslimske drenge der aldrig nogen side er blevet sat grænser for, og har fortalt rædselsberetninger om hvordan en skoletime kan foregå – succeskriterioet er max et slagsmål i gang ad gangen.
      Hvis Suzanne Brøgger vidste hvem de ville stemme på, så gik hun i øjeblikkelig coma – og det var vel ikke allerværst. Hun har været hjernedød i årtier. Turene på de sorte silkelagner, som hun beskrev så indgående, var åbenbart for meget.

  • X2000 er et dejligt tog. Meget særsvensk og solidt, og så er der en del lyst træ. Det er nu engang et eksempel på noget som industrilandet Sverige gør bedre end Danmark, der måske er førende i myrestole og tepotter. Der er også en bistro med rimelige svenske priser. Man fik gratis drikkevand indtil for få år siden, men denne velfærdsbastion er faldet nu.

    Glæd dig til ankomsten på Stockholms centralstation, den er lige så antiseptisk, beton-planlagt og McDonaldificeret som byen selv. Men så snart du kommer op fra perronerne, ser du noget af det gamle Stockholm. Midt mellem beton og middelmådighed ligger Gamla Stan som et stort museum. Det virker som om stockholmerne selv ikke kan se skizofrenien, jeg har i hvert fald sjældent hørt dem brokke sig over den voldtægt som byen blev udsat for i 1960’erne.

  • Emeritus

    NB!
    Kasper Støvring har i dag begået en let læst, men ganske informationstæt og meget konstruktiv kronik i JP . Den er absolut læseværdig. Da den samtidig er nationalkonservativ af observans, er der nok ikke mange på venstrefløjen, der orker at tage stilling til den. Jeg gør, for kronikken uddyber på flere måder både konkret og faktuelt min kommentar ovenfor. Han udgiver også en bog. Den lægger jeg billet ind på.

    http://jp.dk/opinion/kronik/article2042157.ece

    Med venlig hilsen

  • Julia Caesar

    @ Casper Borgerlig Bums.

    Förstörelsen av Stockholms citykärna under 1960-talet har varit och är fortfarande mycket omdebatterad och kritiserad i Sverige.

    En som har gjort fantastiska insatser för att visa vad som hände är regissören och filmaren Anders Wahlgren.
    Se hans filmer “Staden i mitt hjärta” från 1992 och “En kluven stad” från 1997.
    De går kanske att googla fram på nätet.

    Läs här:
    http://www.dn.se/kultur-noje/debatt-essa/anders-wahlgren-varje-tidsepo k-bor-varna-sina-kulturhistoriska-varden-1.942289

    Det var förresten inte bara Stockholm som förstördes. Varenda svensk stad fick sin gamla stadskärna utplånad och ersatt med fyrkantiga betongbunkrar. Vackra gamla trähus med snickarglädje revs och jämnades med marken. Kooperationen hade egna arkitekter som ritade Domusklossar som ser likadana ut över hela landet. De genomdrevs överallt i bästa DDR-anda, eftersom de flesta städer styrdes av socialdemokraterna, och kooperationen var/är en del av socialdemokratin.

    En stor del av det svenska kulturarvet utplånades, och vi är många svenskar som aldrig kommer att förlåta det.

  • Vi har samme arkitektoniske massemord i Danmark. Hos os er det mest begrænset til nyopførelser, men vores kulturarv holdes ikke i hævd. De større bygninger, der opføres, kunne have stået hvor som helst i verden.

    • Peter Krogsten

      Du kan med fordel læse lidt om den danske kulturarv og dens mishandling ved at følge linket til Foreningen Dansk Kulturs debatforum http://www.danskkultur-debat.dk/
      Sjovt nok så er “kulturpersonligheder” de værste til at mishandle den danske kulturarv. Det være sig arkitektur, litteratur, skuespil, film, der er ingen smalle steder når det gælder selvhadet. Allermest hader de dog den dumme danske befolkning, der slet ikke lever op til deres forventninger, en opfattelse de deler med Hitler, som også mente, at det tyske folk havde svigtet og burde gå under sammen med ham. Behøver jeg at nævne flere end Carsten Jensen, Klaus Rifbjerg og senest Suzanne Brøgger, redepissere hele bundtet. De lever højt på gaver fra det folk de foragter. Måske er det derfor, de er så forelskede i den muslimske befolkningsandel, den lever hovedsagligt også af gaver fra det folk den hader.

  • Vigtig ekskurs:

    Kammerater! Vi er nødt til at gøre noget ved dialogen mellem vores hjemlige (europæiske) højrefløj og den amerikanske ditto. Det er ved at køre skævt. Citat fra Family Seurity Matters i dag:

    But wait a minute! We are not like Greece and those other socialist and bankrupt European countries, are we?

    Amerikanerne har opfundet begrebet “The Americas”. Men “The Europes” eksisterer ikke. Lavede man en opgørelse over The Europes og The Americas ville figurer som Hugo Chavez, Fidel Castro, Augusto Pinochet med flere resultere i et fascistisk, socialistisk, udemokratisk Amerika.

    Det kan ikke nytte noget, at de sviner os sådan til. Vi har borgerlige regeringer i et stort antal Europæiske lande. Så altså:

    Hjælp lige med at gå i rette med dem, når I færdes på amerikanske sites. Det er ved at blive alvorligt, dette her. Man kan starte hos ovennævnte organisation, der ellers er et ret rimeligt foretagende:

    http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.6010/pub_detail.a sp

  • Emeritus

    ‘…Jeg kunne aldrig finde på at tvinge mine børn til noget. Men det bliver ikke med min opbakning, hvis de gifter sig med en ikke-muslim. Og det gælder både mine sønner og døtre«.

    Ville du stadig være far for dem, hvis de blev gift med en ikke-muslim?

    Nej, det ville jeg ikke. Kun hvis personen konverterede til islam«…’

    Megafon har netop foretaget en undersøgelse, som viser, at uviljen er stort set den samme blandt danske og muslimske forældre, når det gælder kæresteri på tværs af religiøse skel. Dette er måske ikke så overraskende, som det faktisk virker. Jeg ville være mildest talt ulykkelig, hvis en af mine unger faldt for en muslim – på grund af de implikationer, der kunne blive følgen.

    Hvis Megafon afdækker en kendsgerning, understreger den i høj grad vanskeligheden ved integration og assimilation af vort kunstigt tilførte muslimske befolkningselement.

    Undersøgelsen har dog en positiv side: nemlig at 47% af de muslimske forældre vil tillade, at deres barn siger ja til en ikke-muslimsk dansker. Det tal er overraskende højt. Det fremgår dog ikke, om modkravet er, at den ikke-muslimske dansker skal konvertere til Islam. Undersøgelsen er udført, så den viser, at der er tale om en betydelig muslimsk afskalning (integration/assimilation).

    Hvad er mon op – og hvad ned i dette spørgsmål?

    Med venlig hilsen

    • PeterK

      Det ville være interessant at kende kønsdifferenteringen i spørgsmålene. Hvor mange muslimske fædre ville tillade at deres søn gifter sig med en ikke-muslim? Hvor mange ville tillade at deres datter gifter sig med en ikke-muslim?

      Hvis min datter kom hjem med en muslimsk kommende svigersøn, ville jeg fraråde hende det på det alvorligste. Jeg ville lægge mig ned på startbanen foran flyet, hvis hun ville gifte sig med ham i hans hjemland. Det kan have meget alvorlige juridiske konsekvenser, ligesom en rejse hjem for at besøge forældrene og præsentere deres fælles børn, og måske hendes fra et tidligere forhold kan få helt uoverskuelige konsekvenser. Kvinder, heller ikke danske, har nogen som helst rettigheder i en islamisk stat.

      • Hvordan ville man selv have det, hvis den kommende svigersøn eller datter var nazist? Det er helt sammenligneligt. Den ariske race vs. muslim. Tallene er udtryk for dansk realisme og skal ikke bortforklares. Nu ved folk, hvad islam er og det er et gode for vores kultur på længere sigt. Der er et forhold, som også taler i danskernes favør, nemlig at det at forbyde giftermålet, vil være lovstridigt. Så nogle af de danskere, der siger, at de ikke vil forbyde det, er klar over, at de ikke kan.

  • Niels

    @ Asger Trier Engberg:
    Er der virkeligt så meget at sige om den jødiske stat Israel. Der har altid levet jødiske samfund i dét geografiske område. De eneste, der orkede at “gøre ørkenen frugtbar” var jøderne. Efter FN´s anerkendelse af staten Israel faldt de arabiske naboer straks over dem. IDF har siden 1947 udkæmpet tre større krige, sejrrigt, og gennemført et større antal aktioner, fremprovokeret af arabiske ekstremister.
    Israel har tilbagegivet erobrede områder og trukket sig tilbage fra besatte områder. Hvornår er det nok?
    Våbnene har talt, forlængst. Hvorfor kan man, i Mellemøsten ikke respektere dette? Hvorfor kan det internationale samfund ikke affinde sig med det? Er der nogen der tænker på at flytte Oder-Neissegrænsen? Er der nogen, der vil revidere Polens grænse mod øst? Er der overhovedet nogen der ønsker at revidere de østeuropæiske grænser, som på skammelig vis blev fastlagt på Yaltakonferencen?
    Hvorfor skal våbnenes tale så ikke have lov at gælde i Mellemøsten. Hvorfor skal det eneste demokratiske samfund dér lægges for had? Hvorfor skal tilbagestående arabiske samfund have al “vor” sympati og bestandigt betegnes som ofre?
    Jo, tilbage til det indledende spørgsmål: Der er selvfølgeligt det at sige om den jødiske stat, at tro, tradition og længsel har tilført denne statsdannelse en enestående fælles kultur og beslutsomhed. Havde det bare været ligesådan i vort skrantende Fædreland!
    mvh/Niels

  • PBr