Swedish TV channel TV4 announced on Friday that it has refused to broadcast a campaign advert by the far-right Sweden Democrats because it claims it contains racial hatred.[…]

The party wanted to pay the channel 1.5 million kronor ($201,240) to run the ad. The half-minute advert shows a race in which an elderly woman with a walker is chased by a group of burqa-clad women pushing prams with a slogan promising to safeguard pension funding at the expense of immigration.

As an alarm-like sound plays in the background, a voiceover says, “All politics are about priorities – now you have a choice.” […]

“The film is contrary to the democracy clause in the Radio and Television Act and also against democracy clauses which the Sweden Democrats, among others, have adopted for the equality of all people, regardless of whether it is the European Convention or the UN Charter,” [TV4 CEO Jan Scherman] said.

“The film is also against the constitution act on freedom of speech that prohibits hate speech,” Scherman added.

Per Hultmangård, a lawyer at the Swedish Media Publishers’ Association (Tidningsutvgivarna), came to a different conclusion. He does not see how the video would violate the law.

“I cannot see how this would be hate speech,” he told news agency TT. “This is an election ad. The scope is wide for what one can say. They simply play on people’s fears. Legally, it is within the allowable framework.” […] TV4 refuses to air Sweden Democrat ads

Lena Sundström, journalist och författare:

Trodde inte de skulle gå så här långt – dock. Tror det kan slå tillbaka. Betydligt extremare än nogot jag sett i Danmark.GP

DF: Sverige overholder ikke internationale standarder for afholdelse af parlamentsvalg

Dansk Folkepartis medlem af Europa Parlamentet, Morten Messerschmidt, er dybt rystet over, at svensk TV4 nægter at vise en valgvideo for Sveriges Demokraterne og mener, at det er det sidste bevis i rækken på, at Sverige ikke overholder internationale konventioner for afholdelse af parlamentsvalg. Morten Messerschmidt vil rejse sagen overfor Vendig-kommisionen og samtidig have en debat i Europa Parlamentet, om svenskernes mangelfulde demokrati.- Den uafhængige Venedig-kommission nævner specifikt skævvridning i medierne, som et af de større problemer i forbindelse med mange valg.Når et demokratisk parti ikke får lov at vise sine valgvideoer på nationalt tv, så høre al snak om demokrati op, og man må tage sig selv i at sammenligne Sverige med mindre udviklede lande mod øst eller sydpå, siger Morten Messerschmidt. Pressemeddelelse.

Hegnet mod de vilde horder: ‘Løsninger’ som våd håndsæbe

Det er en ufravigelig regel i debat om diverse problemer affødt af multikulturen, at enhver form for indgriben med karakter af konsekvens vil blive afvist med at det kun gør ondt værre. Der er altid en mere eller (gerne) mindre formuleret tilgang af typen ‘prøv, med kærlighedens stærke arm’. Her i tandem med kollektiv skyldsfritagelse og agensforskydning (“hvis man rejser et hegn”):

[…] De ældre på Hothers Plads på Nørrebro vil have sat et højt hegn op for at skærme deres have for invaderende unge. Men hegnet er ikke en løsning, mener Khosrow Bayat, som er leder af Sjakket, en selvejende, socialpædagogisk institution i Mjølnerparken. Han arbejder til daglig med de unge:

»Jeg tvivler på, at et hegn vil løse problemet. Tværtimod kan det eskalere. De unge sidder bare og keder sig. Hvis man rejser et hegn, giver man dem jo noget at lave. Mon ikke de vil prøve at vælte det.«

De unge har allerede vist deres modstand ved at chikanere håndværkere, så de indstillede arbejdet med at rejse hegnet. Khosrow Bayat tror, at det kræver helt andre tiltag, hvis konflikten skal løses:

»De unge skal motiveres og aktiveres. Men det kræver en enorm indsats, og vi har hverken penge eller folk nok til at få fat i dem alle. Det kræver flere midler fra kommunen, hvis vi skal tage hånd om dem. Men det er ikke fordi, vi ikke prøver. Vi har et værested på DSB-Arealet for de 13- til 25-årige, og vi har i dag holdt et møde med ni drenge over 18, som vi forsøger at få i job. […] »Hegn løser ikke problemet«

Man må blot resignere og konstatere at et demokratisk flertal af danske vælgere er enige i at “det kræver en enorm indsats”, og at denne indsats påhviler os. Og lad os være brutalt ærlige: Formentlig ganske mange af beboerne på det pågældende plejehjem har stemt socialdemokratisk hele deres liv. Ud over den frygt for at være uanstændig og ikke-stueren der trumfer alle andre hensyn, er problemet her også manglende sammenkædning af de store årsager og virkninger: At tildeling af et stort stykke af samfundskagen til en part der ikke har gjort sig fortjent til den også betyder mindre kage til resten.

Historien om hegnet fandt vej til Danmarks Radio, og et eller andet sted undervejs forsvandt dels etniciteten, dels handlende individer med fri vilje til ikke at opføre sig som primitive barbarer. I stedet blev ondskabens primus motor upersonlige, blinde omstændigheder, formidlet i passivform (LFPC):

En forening med ældreboliger på Nørrebro i København vil opføre et pigtrådshegn for at beskytte sig mod unge fra den socialt belastede nabobebyggelse Mjølnerparken, skriver Berlingske Tidende.

De unge fra Mjølnerparken har gennem længere tid indtaget den have, som ellers tilhører de ældre i boligforeningen Hothers Plads. Bebyggelsen er i forvejen plaget af indbrud, hærværk, tyverier og stenkast. […] Ældreboliger skal beskyttes med pigtrådshegn

Ubekvemme fakta, ubekvem fremtid

Kulturkonflikten i den vestlige verden over bl. a. multikultur skabes i høj grad af en lidet erkendt præmis, nemlig spørgsmålet om håndteringen af nøgne kendsgerninger. Mon ikke de fleste af os på denne side af hegnet har oplevet det som en evig frustration og et stadigt irritationsmoment at modparten glider udenom at forholde sig til ubekvemme facts? Afglidningen hænger ofte sammen med aggression i form af ad-hominem-angreb og stråmænd, forsvinden fra debatten, og nogle grupperinger vil endda gribe til vold for at lukke munden på den modpart man ikke kan argumentere imod.

De to fløje taler forbi hinanden, fordi de respektive præmisser om håndtering af facts er så taget for givne at man ikke kan sætte sig ud over dem. Jeg kan her bruge mig selv som eksempel: Da Ekstra Bladet kørte sine kampagner om Godhedens Pris, befandt jeg mig selv på den anden side af hegnet. Jeg husker at jeg var vred, faktisk rasende, over historien om en flygtningefamilie der modtog et årligt millionbeløb i bistand. Jeg husker det tydeligt, men alligevel kan jeg ikke sætte mig ind i hvordan det hang sammen for mig selv – at jeg ikke stillede mig spørgsmålet om oplysningerne, hvis de nu var sande, ikke også burde kunne debatteres åbent. Det er meget mærkeligt at tænke tilbage på, og det er endda ikke så mange år siden.

[…] Som ovenfor citeret afhænger de saglige argumenter af Hans Lassen [vedr. indvandringens omkostninger, LFPC] ikke af deres sandhedsværdi alene, men om de bruges proaktivt, dynamisk og offensivt. En bemærkning som han også afsluttede Deadline-debatten af med.

Her er vi ved et afgørende punkt.

Er en påstands gyldighed afhængig af, om den kan bruges dynamisk og offensivt? Eller er påstanden sand eller falsk uafhængig heraf?

Når Hans Lassen kan sige, at det afgørende ikke er hvad der er sandt eller falsk, men hvad de økonomiske beregninger bliver brugt til, står han i fare for at ofre sandheden på det velmenendes alter. […]

Et slående træk ved det at være venstreorienteret er, at sandheden på en eller anden måde afhænger af, hvad den bruges til. Mens det modsatte syn, kald det for mig gerne borgerligt, består i at fastholde en objektivitet (eller idealet om den) uafhængig af klasseinteresser. Studenteroprøret i 1968 bestormede ideen om værdineutral, objektiv videnskab og ville bruge fagligheden til fagpolitiske kampe. Mange levn fra den tid rumsterer stadig. Henrik Gade Jensen: Er det proaktive, dynamiske og offensive vigtigere end fakta?

Og at disse rumsteringer kan forventes at få helt afgørende betydning for hvordan virkeligheden tackles, har en af disse 68’ere indset og fortrudt bittert (LFPC).

[…] Læring via forståelse og selvaktivitet er det gyldne mantra i folkeskolen, gymnasiereformen og de mellemlange og videregående uddannelser.

Men dette er en katastrofal fejlforståelse!

Grundlæggende enkeltfaglige skolekundskaber er ikke modsætningen til selvstændig indsigt, de er forudsætningen for selvstændig indsigt. En dag mange år senere står jeg på et VUC (voksenundervisningscenter) og taler med en gruppe indvandrerkvinder.

»Vores lærer har sagt, at vi ikke skal bruge vores hukommelse«, siger en ung tyrkisk kvinde engageret. »Hvorfor står du så og siger, at hukommelsen er vigtig for læring i skolen?«.

De ser på mig, intenst afventende. Pointen er, at deres lærer tager fundamentalt fejl: Skoleelever, VUC-kursister og studerende skal vægte hukommelsen og forståelsen lige højt. Ellers får de aldrig solide moderne fagkundskaber, som de kan bruget til noget selvstændigt.

Lærerens fejltagelse er vidt udbredt i det danske uddannelsessystem. Den samfundsmæssige betydning af det er, at elever, kursister og studerende får usikre og overfladiske kundskaber.

Og deres viden er begrænset. De kan via internettet lokalisere viden, men de kan ikke vurdere kvaliteten af vidensmængder uden selv – i hovedet – at have solide fagkundskaber. Så ender man med at tro, at holocaust er løgn og digt – for man kan finde en hjemmeside, der ’beviser’ det. […] Cand. psych. Sten Clod Poulsen: Undskyld, vi tog fejl

Uro ved EDL-demonstration i Bradford

Selvom the Daily Mail måske har Storbritanniens mindst politisk korrekte dækning i et landsdækkende dagblad, skal deres dækning af nyheder om EDL af udenforstående som os nok læses med et vist forbehold. EDL er en mere sammensat størrelse end de obligatoriske billeder af hooligan- og skinheadtyper lader ane, og det er selvfølgelig på ingen måde retvisende at omtale deres ekstremt voldelige modstandere som “anti-fascists” i samme omgang. Dét der er interessant for os er nok ikke at finde den endegyldige sandhed om EDL, men snarere det store billede: I det store billede repræsenterer EDL og sympatisører en mikroskopisk brøkdel af det voldspotentiale de er oppe imod, fra muslimer i ghettoer og deres supportere på venstrefløjen. Højlydt modstand mod udviklingen i Storbritannien bliver ikke nødvendigvis et kønt syn, når man betænker hvem der går forrest her, men på landsplan udgør de absolut intet. Det glemmes let i reportager i jordhøjde som denne (LFPC).

Bottles, stones and a smoke bomb were thrown during demonstrations by supporters of the English Defence League and opponents from Unite Against Fascism in Bradford today.

Police confirmed five people have been arrested after officers were forced to erect a temporary barricade around the city’s Urban Gardens, where the EDL group has been meeting throughout the day.

At present there is only one entrance open to the Gardens and protesters have to pass through metal detectors to gain entry. There is a heavy police presence on duty in the city but trouble flared up around 2pm.

EDL supporters began throwing bottles, cans and stones over the barricade towards opponents gathered opposite the Urban Gardens.

A smoke bomb was also thrown over the temporary 8ft high wall separating the two groups, landing on the ground and exploding by uniformed police officers. […] Bottles, stones and smoke bomb hurled during English Defence League demonstration in Bradford