11
okt
Seneste opdatering: 11/10-10 kl. 1619
23 kommentarer - Tryk for at kommentere!

FPÖ vandt en jordskredssejr i Wien. Som prof. Uffe Østergaard rigtigt sagde, nytter det ikke at udgrænse 20-30 % af befolkningen som højreekstremister: »Det er legitime politiske partier, når de opfører sig legitimt. Partierne vil følge de parlamentariske spilleregler. Derfor tilhører de ikke det ekstreme højre, men højre.«Sveriges Radio: Högerextrema FPÖ tar revansch i Wien.Politiserende institutioner som SR, må finde på en anden forklaring, hvis de vil bevare et minimum af troværdighed. Højre og venstre er betegnelser jeg nødigt bruger, men hvis det endelig skal være, så har jeg længe tilhørt den moderate venstrefløj, indtil jeg altså ikke gjorde det mere. Nu er jeg tilsyneladende den sorteste reaktion til højre for Djengis Khan. Hvem har flyttet sig, mig eller venstrefløjen? Hvis det er “højre” at være nationalt sindet, og gå i brechen for jøder, homoseksuelle, kunstnere, kvinder og solidaritet, så stemte jeg forkert i 25 år. Det kalder på en intern storvask. Jeg går i udvalg for at tage mig en immediate discussion.

Hvad nu med min røde ven i Murergården?

En af mine gode venner bor i Murergården, et boligkompleks få gader fra min gamle bopæl på Nørrebro. I mange år var Murergården et af de attraktive almene boligområder. Det solide røde murstensbyggeri havde nok solide beboere til at skabe et godt boligmiljø.Men det er ved at ændre sig. Murergården oplever flere af de problemer, der kun kendes alt for godt fra belastede områder – støjende lømler, truende kriminelle familier, sågar et væbnet røveri på ejendomskontoret.Problemerne er en direkte konsekvens af indsatsen imod ghettoer. Kommunen søger med rette at hindre, at der flytter flere problemfamilier ind i de mest belastede områder som for eksempel Mjølnerparken og Lundtoftegade. Derfor får de i stedet anvist en lejlighed i Murergården og andre knap så hårdt ramte afdelinger. Paradoksalt nok kan konsekvensen blive, at indsatsen imod ghettoer skaber – nye ghettoer.Lars Olsen: Ghettoer – toppen af isbjerget

Æresmor(d) er det bedste i verden

Endnu et godt argument for at vi må slå grænserne op for verden, og ad denne vej vise et godt eksempel. Og er der mon også lidt indavl med i spillet her?

Two sons of a wealthy businesswoman were being questioned last night on suspicion of stabbing their mother to death after her marriage broke down and she began seeing other men. Assia Shahzad, 40, suffered multiple wounds during the bloodbath at the £600,000, six-bedroom family home.

Neighbours and family friends said that she was estranged from her husband and her relationships with other men angered close relatives. Police were holding her sons Usman, 21, and a 16-year-old.

The mother of three, who lived with her sons in Aylesbury, Buckinghamshire, had been separated from her husband, Rashad, 45, for several years. […]

Mrs Shahzad’s other son, Lookmarn, 18, who has severe learning difficulties, was being looked after by relatives. […]

‘We have been told that Mrs Shahzad had been seeing other men and I suppose it is likely that her sons may not of approved of this. It might explain the motive, although we do not know.’ Another added: ‘Assia was a strong-minded, independent, modern woman. This did not always sit well with some parts of the family.’ […]

Obligatorisk forbavselse over at dette kunne finde sted. Vi skal gerne være behjælpelige, når nu motivet åbenbart er så gådefuldt (LFPC):

A man who claimed to be Mrs Shahzad’s uncle said: ‘She was a good lady, well known in Aylesbury. She loved her three children – she lived for her kids. ‘I saw her a couple of days ago. She was quite happy. She didn’t have any enemies. We can’t understand it.’ […]Sons held after estranged wife who had been seeing other men is stabbed to death at luxury home

Peter Skårup: Kriminelle indvandrere skal hjemsendes

MF Peter Skaarup (DF) er retspolitisk ordfører og formand for Retsudvalget

Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti ser med bekymring på den voldsomme indvandring fra den tredje verden, der har pågået til Danmark i årtier, og som vi heldigvis har fået dæmpet kraftigt. Det er derfor positivt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen tager fat på emnet, og har fået sat ghettobekæmpelsen på den politiske dagsorden i forbindelse med sin åbningstale til Folketinget


Desværre er indvandring fra den tredje verden, hvilket i realiteten vil sige indvandring fra Mellemøsten, ret tabuiseret. Det er stadig vanskeligt for en del politikere at tale åbent og ærligt om indvandringen, selvom den i høj grad har sat det danske samfund generelt og den danske samfundsmodel i særdeleshed under massivt pres.

For lige så positivt det er at tage hul på en diskussion om det uacceptable i, at der findes parallelsamfund, også kaldet ghettoer, i Danmark, hvor klaner, gangstere og bander styrer langt mere end de danske myndigheder, lige så utilfredsstillende er det, hvis diskussionen kun kommer til at handle om at rive ellers brugbare lejligheder ned.

I Dansk Folkeparti tør vi godt beskrive problemerne, som vi ser dem.Mange lejligheder i de såkaldte ghettoer er såmænd ganske fine, rummelige og dejlige at bebo. Problemet er i langt mindre grad lejlighederne end de af beboerne, der skaber så mange problemer for alle de andre.

I den forgangne uge udtalte Politiforbundets formand, Peter Ibsen, at han er tilfreds med regeringens fokus på ghetto-områderne, han advarede samtidig mod at tage for let på opgaven:

”Slaget er langt hen ad vejen allerede tabt i flere af landets socialt belastede ghetto-områder. Vi savner en realistisk plan for at generobre områder, som har udviklet sig til parallelsamfund. Det skal ske med bred indsats fra politi, skoler og kommuner. Og en ærlig indsats. Politiet skal blandt andet indrømme, at SSP-indsatsen sejler mange steder, og vores øverste ledelser skal måske hæfte sig lidt mindre ved gode måltal, da vi ofte ikke ved om, det blot dækker over manglende lyst eller mod til at anmelde eller tro på, at det kan betale sig at anmelde kriminalitet. Faktum er, at vi står over for stigende selvjustits og ghetto-områderne med egne regler,” udtalte Peter Ibsen i Politiforbundets medlemsblad.

Klarere kan det ikke siges, og hvad er så Dansk Folkepartis svar på en så stor udfordring? For det første må vi gøre op med tanken om, at det alene er et område, en boligkarré eller en bydel, der er problemet. Det er det ikke. Det handler om de mennesker, der bor et givent sted. Vi må derfor erkende, at det er nødvendigt med en begrænsning af tilstrømningen af svært integrerbare ikke-vestlige indvandrere, der ikke vil det danske samfund – både af hensyn til de mange indvandrere, der gerne vil det danske samfund og gør det godt, men også af hensyn til hele sammenhængskraften i vores samfund.

Vi må også insistere på, at politiet rent faktisk generobrer kontrollen med de såkaldte ghetto-områder, hvor der i realiteten bor mange mennesker både med dansk og udenlandsk oprindelse, der ikke ønsker at leve et sted, hvor politi, brandvæsen og ambulancer kun nødigt kommer, fordi banderne truer med bål og brand. Det duer bare ikke. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti have nedsat særligt dedikerede politistyrker, der skal uddannes og målrettes til at generobre kontrollen med ghettoerne. Denne særlige politistyrke skal have et styrket mandat til at slå hårdt ned på ballademagerne i ghettoerne.

Politiet kan dog ikke klare den alene, men de kan ved at lægge pres på de urolige og kriminelle elementer få sat dem ud af spillet, der modarbejder det danske samfund ved at føre dem for en dommer. Det skal så suppleres med, at vi gør det nemmere at få udvist kriminelle med udenlandsk baggrund, hvilket er et krav vi præsenterer overfor regeringen i forbindelse med dens fremlæggelse af en samlet ghettostrategi.

Endvidere må de sociale myndigheder træde til, for er man stor nok til at kaste med sten, puste sig op overfor myndighederne og på anden vis gøre sig uheldig bemærket, så er det ikke utænkeligt, at man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet eller ikke passer sin skole. I de tilfælde skal kommunerne blive bedre til at følge op og forlange, at rødderne står til rådighed for det danske samfund, ellers må der stoppes for de sociale ydelser. Samtidig skal gadeplanmedarbejderne yderligere i sving til gavn for det forebyggende arbejde.

Det betyder rent konkret, at vi foreslår, at alle der bliver tilbageholdt af politiet i forbindelse med uro i et ghetto-område også skal igennem et fuldt socialt tjek, hvor både de sociale myndigheder og Skat ser på om alle forhold i økonomien hænger sammen. Det er altså en udvidet Al Capone kontrol, hvor de kriminelle, der ikke kan tages direkte for kriminalitet, i stedet om muligt rammes på socialt bedrageri, sort arbejde eller lignende. Det er et vigtigt redskab, som vi skal benytte langt mere for at bekæmpe uroen og forhindre parallelsamfund i at udvikle sig.

Endelig vil vi bede regeringen bruge Dansk Folkepartis repatrieringscheck langt mere offensivt. Der findes stadig en væsentlig gruppe indvandrere, som ikke vil lade sig integrere, og de bor ofte i de såkaldte ghettoer. Det handler derfor i høj grad om at overbevise disse mennesker om, at de vil få et langt bedre liv, hvis de vender hjem igen med et starttilskud fra det danske samfund. I skrivende stund ser det i øvrigt ud som om, at muligheden for repatriering i det indeværende år bliver benyttet af flere udlændinge end nogensinde før.

Der skal sættes en stopper for parallelsamfundene, som alle kan se har udviklet sig i ghettoerne, men forudsætningen for, at man kan ændre noget er, at man selv indser, at der er et problem. Det betyder, at de politikere, der befinder sig i et mentalt parallelsamfund, hvor de forestiller sig, at bare man nøjes med at plante en hæk og rydde en sti, så har man løst problemerne i ”ghettoerne”, først og fremmest må vågne op og erkende, at det ikke kun er uintegrerbare ikke-vestlige indvandrere, der befinder sig i parallelsamfund i Danmark.

Det bliver en lang sej kamp at genoprette ro og orden i de såkaldte ghettoer, men i kølvandet på finanskrisen er det sidste, vi har brug for, at ghettoerne virker som magneter på de ikke-vestlige indvandrere, der kun kommer hertil for at lave det samme, som de gjorde i hjemlandet. Bekæmpelsen af parallelsamfundene starter ved grænsen, men det kan ikke lade sig gøre uden et solidt politikorps og en forstærket indsats overfor socialt bedrageri. Kære statsminister Lars Løkke Rasmussen, sæt i gang hurtigst muligt!

Med venlig hilsen Peter Skaarup

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Poul Højlund

    Lars Olsens kommentar i JP er meget tankevækkende læsning. I følge Lars Olsen er 30 – 40 % af det sociale byggeri, som ikke allerede er karakteriseret som ghetto, på vippen, altså den vippe, der kan tippe til ghetto-siden. I det lys kan det diskuteres, om nedrivning overhovedet er en god ide, eller om den deraf følgende tvangsflytning til andre sociale byggerier får andre ormåder til at tippe over. Måske er det bedre at bevare problemet relativt inddæmmet i de eksisterende ghettoer, hvor man så kan igangsætte en lov-og-orden aktion i stor stil for på den måde at genvinde statens tabte autoritet. Den rigtige måde at udtynde ghettoerne på må være, at der sker en frivillig fraflytning til ejerbolig, hvilket som bekendt giver en vis trang til at passe både sig selv, og til at passe på sit nærmiljø i ordets bredeste betydning.

    • Victor

      Højlund: En af mine venner er en rigtig økologisk landman. Han sagde en gang: “Væk eksisterer ikke”.

      Den sætning kører rundt i hovedet på mig i.f.m. ghettohandlingsplaner etc. Den – og erfaringen fra Nordafrika.

      I 60´erne havde Ægyptens præsident Nasser enorme problemer med det muslimske broderskab. Det endte, som bekendt, med at Sayyid Qutb, bevægelsens ideolog, blev hængt. Men Nasser gjord også noget andet: Han sendte tusinder af muslimbrødre afsted til det nys befriede Algeriet, hvor der var brug for lærere ude i landsbyerne.

      Så var de væk.

      Sådan set rigtigt nok – indtil de poder, muslimbrødrene havde haft ansvaret for i skolerne, nåede skelsår og alder og blev rygraden i den islamistiske FIS-bevægelse, som bragte den algeriske stat på knæ i 80erne og 90erne.

      Godt nok hører ordet “blowback” egentlig til i de hemmelige tjenesters verden. Men jeg tror, vi er på vej til at skabe et rigtigt blowback, hvis vi flytter de værste ghetto-beboere til andre bydele.

  • Pingback: Vi højreekstreme…?! | Leif Nørholms blog()

  • Jeg har det på præcis samme måde som skribenten her. Jeg var aktivt medlem af det radikale venstre i mere end 10 år. Efter udmeldelse stemte jeg fortsat på dem i årevis. Og det er ikke mine synspunkter, der har ændret sig fundamentalt siden år 2000. Jeg er stadig hvor de erhvervsvenlige, pragmatiske husmandsradikale var. Det er partiet, der er blevet gak (og har sat sin egen ‘højrefløj’ helt uden for indflydelse).

  • Nils

    Tidlig benægtelsesfase.

    Læge: Prøverne viser, at din cancer nu har spredt sig til hele kroppen.

    Politiker: Gudskelov.

  • Kristian L

    For at tilhøre en “ekstrem” kræver det at befinde sig ekstremt langt for normen , i Danmark er normen ude for Christians hoppeborg langt mere national end global , langt mere monokulturel end multikulturel .

  • Emeritus

    Om falske påstande.
    ‘… Som prof. Uffe Østergaard rigtigt sagde, nytter det ikke at udgrænse 20-30 % af befolkningen som højreekstremister…’

    Nej, og det nytter heller ikke længere at tærske langhalm på påstande såsom, at danskere er indvandrerkritiske, fordi de frygter det fremmede og ukendte. Det er helt enkelt en falsk påstand. Kritik af indvandringen, når den fremføres, er jo netop ikke almen, men meget specifik og derfor ikke vendt mod indvandring som sådan.

    Mit personlige indtryk er tværtimod, at kritikken (hvis den måtte skyldes frygt, hvilket bestemt ikke kan afvises) langt snarere skyldes en gennem længere tid oparbejdet, velbegrundet frygt for noget, vi har lært at kende alt for godt. Altså det modsatte af, hvad påstanden indeholder.

    En tillidsbarriere skal nedbrydes, før tlliden afløses af mistillid og frygt. Frygten er i dette tilfælde frygten for de konsekvenser en alt for stor tillid har ført med sig. Sådan er det for mit vedkommende. Sådan er det almindeligvis. Det, jeg frygter, er altså først og fremmest, hvad jeg af bitter erfaring har LÆRT at frygte. Det er der intet højreekstremistisk eller irrationelt i. Det er en mennesketing, som Lars R. Møller ville have sagt.

    Danskere er i henseende til, hvad de burde frygte, nærmest alt for tillidsfulde. Derfor er vi så lette at bestjæle i Barcelona. Vi tror for godt om folk. Vi rejser til verdens fjerneste afkroge. Vi frygter overhovedet ikke det ukendte, men opsøger som unge backpack-turister forventningsfulde og nysgerrige det ukendte, fordi vi fra barnsben er vænnet til at stole på hinanden. Folkeskolen har haft tillidsskabende foranstaltninger på programmet siden 1959. Vi er i Norden netop kendt for at være i besiddelse af en høj tillidsfaktor i forhold til andre mennesker – uanset hvor de kommer fra. Derfor rejser vi ind i det ukendte med stor tillid. Vi er nærmest sikre på, at det skal nok gå.

    Men i kritikken af Islam viser vi noget andet, at vor tillid til denne ideologis hensigter over tid er blevet svært skuffet, og at vor tillid i dag kan ligge på et meget lille sted.

    Tiden har vist, at der er meget gode grunde til at frygte, hvad Islams opdukken på vore breddegrader og ret så fjendtlige tilstedeværelse iblandt os kan føre med sig på længere sigt. Der er intet spontant over vor frygt.

    Med venlig hilsen

  • Emeritus

    Lars Olsen er specifik!
    Med venlig hilsen

  • JensH

    OT

    Så er den gal i Tyskland. Ihvertfald set med ‘die gutmenschens’ øjne. Forargelsen over Thilo Sarrazin har dårligt lagt sig, så må alle ‘de anstændige’ ud og slukke endnu et bål. Denne gang er det Bayerns ministerpræsident Horst Seehofer (CSU) som ønsker at stoppe for indvandringen fra Tyrkiet og den Arabiske verden:

    http://www.tagesschau.de/inland/integration144.html

    Forargelsen kender ingen grænser hos de etablerede Forbunds-politkere, som bl.a. beskylder Seehofer for “”brandstifterischen Rechtspopulismus”.

  • annonym

    Som en anden bemærkede da de at være reaktionær var oppe: Er jeg reaktionær nok?

    Og her må man så spørge: Er Jeg tilstrækkeligt højre ekstrem?

  • Mette

    Når Uffe nu har fået frikendt os for at være højreekstremistiske, en indstilling han desværre ikke havde for 20 år siden, kunne jeg ønske, at vi også fik placeret Jonni Hansen og hans lille naziflok på den rigtige side af kridtstregen. Han er flere gange gået til kommunevalg på at han er nationalsocialist.

    Som ofte før er jeg enig med dig, Emeritus. Vi er eller har været et meget tillidsfuldt folk, og der er nærmest ikke grænser for, hvad nogle af os har bedrevet under fremmede himmelstrøg af dødsensfarlig naivitet, der sommetider var ved at gå helt galt. Det er vel ligefrem et nationalt kendetræk. Dog vil jeg mene, at nordmændene er endnu mere godtroende. Det er ganske kært, og økonomer mener, at meget af vor fremgang netop skyldes denne tillidsfuldhed, men den er i de senere år blevet alt for farlig. 🙂

    Heller ikke jeg tror på idéen om at løse ghettoproblemer ved tvungen udflytning. Det minder om den anden uholdbare hovsaløsning med at flytte om på indvandrerbørnene for at sænke deres antal i de enkelte skoler. Det er jo blot et spørgsmål om tid, så er den også gal i de nye skoler, når man er nået op på et vist antal.

    Vi bør have en lov, så at vi kan straffe kollektivt, for på en eller anden måde burde man kunne straffe den tavshed og det klansammenhold, som gør det vanskeligt at slå ned på meget af det, der foregår internt i indvandrersamfundene.

    • Marit

      Hei Mette ! Du skriver :”Dog vil jeg mene, at nordmændene er endu mere godtroende.” Dette har du helt rett i ! Vi nordmenn og nordkvinner består av klodens mest naive folk ! Dog har enkelte av oss, med unntak av politikerne, begynt å forstå at innvandringspolitikken fører galt av sted. Det skjer en langsom “oppvåkning” og realitetsorientering i takt med ghettoiseringen av Oslo. Stadig flere forstår at det multikulturelle eksperimentet er dømt til å mislykkes, og at islam er på total kollisjonskurs med demokratiske verdier i våre vestlige samfunn.

      • Mette

        Marit. 🙂

        Jeg sad og tænkte på dengang min norske mand og jeg nær var blevet shanghajet i kasbaen i Tanger, fordi han mod mine protester straks fattede stor tillid til den lille snuskede, frastødende marokkaner, der pludselig skød op af jorden og reddede os fra nogle helt vildt ulækre tiggere, da vi en kold decemberdag stod af en fragtbåd. Det er en meget uhyggelig historie, hvor vi endte med at kæmpe os gennem perleforhæng som i en anden James Bond film og løbe så hurtigt, som vi kunne, tilbage til havnen. Forinden var vi blevet “afleveret” til en gammel araber i sheikskrud i et mørkt baglokale, der fortalte os, at vi aldrig fandt tilbage. Det mindede mig om en gammel film, jeg så engang, og som netop var optaget i Tanger.

        Noget af det, som jeg husker bedst fra den dag, var de tillukkede ansigter, mens vi gik igennem de smalle gader. Jeg syntes, at det var uhyggeligt, at de var så tillukkede, både mænds og kvinders. Dette var længe, førend der kom muslimer til Danmark.

  • annonym

    En bemærkning til Peter Skaarups forslag om en gennemlysning af visse personer.

    Det bør også omfatte et tjek af om opholdsgrundlaget hviler på “falske” oplysninger. Eksempelvis en flygtning der har opnået flygtning status på baggrund af falske oplysninger. Hvis det sig at være tilfældet skal der selvfølgelig ske en udvisning dels af personen der har givet de falske oplysninger, men også af alle de, hvis opholdsgrundlag hviler på denne person flygtninge status. Og ikke mindst, når Ali på 17 bliver taget, så kan det godt være det er hans bedstefars grundlag der skal tjekkes.

  • morlille

    På P1 i dag lige efter middagsradioavisen sidder endnu engang den overeksponerede radikale hvad- er- det- nu- det- hedder-Manu Sareen. I dag lykkes det ham flere gange at sammenligne steningsimamen Reino Petersen med Desmond Tutu.

    • Mette

      Er han splitter gal?

      • Pk

        Manu? gal? Nej han tjerner bare godt på vores lands ødelæggelse.
        Da han er udlænding, står han lige meget hvad i en win win situation..

  • Ole Burde

    Kan problemet Islaam loeses ved hjaelp af flere nyere og bedre roede murstensbygninger ?
    Ja selvfoelgelig !
    Jeg havde engang en tante som var fuldtud overbevist om at alle verdens problemer kunne loeses hvis bare folk ville spise mer spaggetti . Hun var en kaer gammel dame som det var umuligt ikke at holde af , men jeg tror det var godt hun ikke blev statsminister .
    Wishfull thinking er symptom paa en slags delvist frivillig barnlighed .
    Det , “hoejrekstreme” bliver beskyldt for , er paa en vids maade vaere vokset ud af barndommens og ungdommens illutioner …
    Saa maaske toer vi godt taenke den grimme tanke at det maaske var bedre hvis ” alle” muslimerne fik lov til at isolere sig saelv paa noerrebro ?

  • Hans Jensen

    Det er ofte et problem at afvise fup-flygtninge i lufthavnen, fordi man ikke ved hvor de kommer fra. Det skyldes en tåbelig procedure, som man så let som ingenting kunne ændre. Jeg skrev det engang til lufthavnsvæsenet og paspolitiet, men fik aldrig svar. Det er der sikkert politiske grunde til.

    Når flyver ud af Danmark så sker der følgende:
    Man går hen til boardingskranken.
    Billet og pas kontrolleres, ens identitet fastslår. Eventuel bagage checkes ind. Man får et boarding pas.
    Man går til gaten. Her kontrolleres pas og boarding pas, og man placeres i et aflåst rum.
    Der kommer en bus, alle placeres i bussen, der kører direkte til flyet.
    Holder flyet ved gaten, går man direkte fra kontrol og ud i flyet.
    Man går ombord, af og til kontrolleres boarding passet når man går ind.
    Det er helt sikkert, at de personer der er i flyet plus deres bagage, bortset fra det der skulle have været med et andet fly, er dem der mødte op ved check-in. Der er fuldt styr på det hele.

    Når man ankommer sker det her:
    Flyet standser på apron, ved ankomster fra Stockholm halvvejs i Malmø, eller direkte ved en gate.
    Man går ind i lufthavnen.
    Et par timer eller dage efter, når man har brændt sine papirer og fjernet alle tøjmærker, dasker man hen til paskontrollen og siger: Asyl. Ingen aner hvilket fly man kom med, hvem man er eller hvor man kom fra.

    Ny model.
    Flyet ankommer.
    De ankommende passagerer placeres i et aflåst rum.
    Udgangen fra rummet er paskontrollen.
    Det er muligt en passager har skaffet sig af med sine papirer på flytoilettet (det kan man så tømme), men man ved hvilket fly passageren ankom med, og hvor vedkommende stod på.
    Siger vedkommende så: Asyl, og det viser sig man kom fra f.eks. Athen, placeres man i lufthavnens arrest (sådan en findes), og man sættes på det næste fly tilbage til Athen.

    Enkelt og ligetil. En simpel procedure der sikrer, ikke identifikation af personen, men identifikation af første asylland.

    Desværre var der et tilfælde for et års tid siden, hvor en gruppe passagerer fra Athen blev taget i Kastrup uden papirer. Flyets kaptajn havde forgæves anmodet flight control i Athen om at flyet blev undersøgt af politiet, fordi han fandt en gruppe passagerers opførsel mistænkelig, sad de mon og råbte hurra og allah ukhbar? Ved ankomsten til Kastrup blev de arresteret og kørt til Sandholm, hvorfra de forsvandt i løbet af kort tid. De tog sikkert til Sverige, hvor de kort tid efter vandt først den lille gevinst PUT, og kort tid efter den store, svensk pas.
    Derfor skriver jeg i begyndelsen, at der nok er politiske grunde til ikke at indføre en sikker indrejseprocedure.

  • Emeritus

    Til Hans Jensen.
    Fornuftige forslag er ofte de enkleste.

    Til Mette.
    Nu føler de, der står for noget andet, end vi gør (venstrefløjen og dens medløbere multiikultierne) vist, at presset på deres standpunkt er så tungt, at de er begyndt at tale om, at det er os, de indvandrerkritiske, der er de politisk korrekte. Se, det er jo endnu en både helt forkert og virkelighedsfornægtende udlægning af, hvad der er på færde. At være politisk korrekt, er absolut det modsatte af at forholde sig rationelt til sandheden eller realiteternes verden. At være politisk korrekt er at forholde sig korrekt til en bestemt politik, uanset om den er rigtig eller forkert. At være politisk korrekt har defor meget lidt med sandheden eller virkeligheden at gøre. Det, vi bedriver, er netop ikke politik, men et forsøg på at finde sandheden og virkeligheden bag en bestemt politik. Det gøres stadig friest og mest uantastet på nettet. At politikerne også er begyndt at forholde sig til bagsiden af den førte indvandrerpolitik, har heller intet med politisk korrekthed at gøre, men skyldes, at situationen på langt sigt er på vej helt ud af kontrol.

    Med venlig hilsen

    • Hans Jensen

      Det er jo ganske smart at pådutte os, at vi er de politisk korrekte. Derfra er der ikke langt til at trække offerkortet, og få klynkesympati. Sådan var det også tidligere, da politikere frikendte sig selv og pressen løb med.

      I dag er situationen anderledes, for at pressen holder tingene tilbage eller dækker over dem, betyder ikke så meget, nu da vi har internettet og steder som disse. Desværre husker vi kun alt for godt navnene, og der er en del mennesker, der har store udklipsamlinger af hvad de har sagt. Vestager, Weiss, Gammeltoft-Hansen og Co. skal ikke være bange for at blive glemt.

    • Mette

      Emeritus og Hans Jensen

      Den britiske middelklasse er på bristepunktet, og vi nærmer os. Det kan ikke være anderledes. For hvis det ikke allerede er sådan, vil det indenfor kort tid blive sådan, at de, der er offentligt ansat eller på overførselsindkomst, kan behandle resten som hovbønder og piske dem til træhesten og gabestokken, hvis de gør vrøvl. Formuer vil blive brandskattet og virksomheder udpint, der vil brede sig en apatisk håbløshed, fordi den ene part aldrig kan få nok, og den anden ikke ser noget formål med at præstere det, som alle skal leve af.

      http://www.document.no/2010/10/uk_den_arbeidende_middelklasse.html

      Vores statsminister – måtte alle gode magter holde hånden over ham og gøre ham vis og tilstrækkelig kynisk og stærk i løbet af no time – har udtalt sig, så at man forstår, at manden trods alt tænker mere, end vi beskylder ham for. Vi her på bloggen har i årevis skrevet, hvad han nu omsider tør sige åbent. Ghettoer skal ikke behandles som villakvarterer i Hjørring. Måske var vi hele vejen det boldværk, som han havde brug for, hvem ved.

      http://jp.dk/indland/indland_politik/article2211940.ece

      Også venlige hilsener herfra.

  • Emeritus

    Ghetto, kolkhos og kibbutz.
    Disse tre kollektiver ligner hinanden – fordi der ligger en kollektiv idé bag, men ser man på formålet med dem og måden, de fungerer og opstår på, er forskellen slående.
    To af typerne er holdbare, den tredje ikke. Kolkhosen må med sovjetunionens sammenbrud skrottes som ekstremt ineffektiv. Kollektivet er et usundt politisk påhit, en statspåtvunget konstruktion gennemført af et politisk apparat, som foragtede kulakker og selvstændige bønder og behandlede dem i overensstemmelse med foragten for privat ejendomsret. Falder det totalitære system bag et sådant påhit, falder kolkhosen.

    Anderledes er det med de to andre kollektivformer. De er strategiske våben i en stille, men i realiteten betingelsesløs kamp om territorier. Ghettoen er en mellemøstlig specialitet og i koransk tilskæring en bymæssig forskrift, som Muhameds tilhængere skal opsøge med henblik på størst mulig koncentration, autonomi og sammenhængskraft, helst et sted, hvor der er labyrintiske muligheder for guerilla-aktiviteter, Et område fuldt af nålestik vendt mod statsmonopolet og et givet lands institutioner. Ghettoen sidder så at sige forankret i nationens centralnervesystem. Efterhånden som demografi, tilvandring og stigende antal af ghettoer begynder at smelte sammen, destabiliseres og overbelastes samfundet, indtil Staten og dens institutioner ikke længere kan løse sine opgaver. Derefter gå resten af sig selv.

    Det effektive svar på truslen fra ghettoer blev i Israel truslen fra kibbutzerne. Dem har palæstinenserne med rette lært at frygte. For Kibbutzer kræver ikke by, men land. Der trives de. De er som bopladser ikke afhængige af byens labyrinter og fysiske størrelse, men drager bl.a. fordel af teknologiske forspring, uddannelse, arbejdsomhed, effektivitet, statens beskyttelse, og at den i dag befinder sig lige uden for vinduet. Det kunne staten ikke fra starten. Kibbutzer er meget selvkørende, paramilitante og villige til at forsvare sig, de er velorganiserede, umulige at infiltrere og langt mere produktive end modstykket, de muslimske ghettoer, som stille og roligt æder værtssamfundet op indefra.

    Der er i begge tilfælde tale om erobringsstrategier. Ghetto-strategien er et led i erobringen af verdensherredømmet, mens kibbutzerne meget specifikt koncentrerer sig om Judæa og Samaria (Vestbredden).

    Mjølnerparken er et godt eksempel på, hvordan det i en indledende går ned ad bakke med det omgivende samfunds bestræbelser. En enkelt stemme er meget sigende for, hvad der venter forude:

    Når en positiv ildsjæl som skoleinspektør, Lise Egholm på Nørrebro om Mjølnerparken kan få den tanke, at hun allerhelst så den bombet væk, så ved hun godt, at det gør man bare ikke. Men efter femten års kamp for at integrere de uintegrerbare, hvor alt går den forkerte vej, ligger der i hendes udtalelse en gryende erkendelse af, hvad Mjølnerparken som ghetto egentlig går ud på.

    Man vil fra politisk hold gerne rive ned og genhuse nu. Men hvor. Lars Olsen peger ganske rigtigt på ét eksempel – Murergården. Den er i forvejen på vippen.

    Man skal altså som politiker passe på ikke at etablere flere ghettoer, end vi har i forvejen. Det bliver svikmøllen uden ende. Problemet er, at politikerne har sovet i timen. De har fyldt det almene byggeri til randen. Der er nu kun Hellerup, Gentofte, Østerbro, Frederiksberg 2000, Søllerød, Humlebæk og Skovshoved – den slags steder at udtynde de uintegrerbare til.

    Med venlig hilsen