Jeg skrev på valgaftenen i Malmø at „Om tre måneder er hun ambassadør i Mogadishu‟. Det kommer trods den geografiske unøjagtighed så nogenlunde til at passe. Egentlig skulle der nok have stået, „er Sahlin en af EU´s 130 nye ambassadører‟ i deres spritnye, dyre hyper-diplomatiske udenrigsministerium. SAP vil få en ny leder, selvom der ikke er oplagte kandidater – slet ikke hvis det også denne gang skal være en kvinde, – men det vil ikke betyde noget som helst for den nedtur, der har været længe undervejs, som for alvor tog sin begyndelse for 12 år siden, men accelererer nu.
Sahlin kom selv med som leder på adskillige afbud, først og fremmest Anna Lindhs, men også Margot Wallströms og flere andres. Valgnederlaget skyldes dog ikke hendes person alene, og det er et forfængeligt håb, at det nytter at bytte hende ud. Fra 1932-1994 lå partiet permanent over 40 % tilslutning, men i 1998 begynder den nedgang, der indtil videre er kulmineret i år. Det er mange, mange år siden det svenske socialdemokrati havde andet end sig selv som formål og anden berettigelse, end som forsørgelse og karrieremaskine i generationer for indspiste, indgiftede politikere uden nogen virkelighedsforankring. Den nuværende uro i partiet er blandt andet udløst netop af et valgresultat, der udløser færre pengemidler til partiets pampere, og færre ben at gnave i. De vil have deres karriere tilbage, og de tror at en ny leder er midlet. De vil opdage, hvor meget de tager fejl.
At et parti uden eksistensberretigelse stadig kan få 30.66 % af stemmerne, vidner forstemmende om, at Sverige ikke er noget levende demokrati efter 70 års socialdemokratisk styre. Men det er selvfølgelig en lille, glædens dag, at Sahlin efter at have gjort karriere i SAP i 36 år, nu endelig ser ud til at være færdig i svensk politik. Gid man kunne sige det samme om SAP, men deres deroute er kun lige begyndt noget forsinket i forhold til resten af Europa, og ingen ved hvor den slutter. Hvor perifert SAP har gjort sig selv, illustreres af den kendsgerning, at kun 22 % af dem der stemte på „arbejderpartiet‟ i 2010, havde et arbejde.
Magtapparatet er under omformning, i virkeligheden for første gang siden 1932, den nye spiller hedder SD, der utvivlsomt vil slå rigtig stort igennem i 2014, – med mindre de blamerer sig (en god kandidat til det er her) – og hvis Reinfeldt mod enhver forventning skulle være visionær og indse det, så har han knock outet venstrefløjen på ubestemt tid. Trods hans statsmandagtige mine, tyder intet på, at han er andet end en almindelig forvaltertype, men han kan nå at ændre holdning endnu.
SAP er en „folkrörelse utan folk‟, en bevægelse der allerede begyndte under den begavede, ufolkelige fantast, Olof Palme, blev skjult noget under den dygtige administrator og rugbrødspolitiker Persson, først som finansminister i 1992, siden som statsminister, men nu står fuldt synligt for enhver: partiet har ikke haft en idé, der har gavnet landet i 30 år. De har solgt ud af arvesølvet, tæret på opsparingen og revet ned i stedet for at bygge op. Sverige er i enhver henseende et langt ringere land end det var i 1975, og skylden er socialdemokraternes, for de havde mest indflydelse. Intet land i Europa har afmonteret sig selv økonomisk og demografisk så brat som Sverige, hvad der nødvendigvis må vidne om, at landet har haft Europas dårligste politikere. Dem har de haft, fordi den politiske adel var indavlet og indavlet har den blandt andet været på grund af en sjældent systemtro presse og et apatisk vælgerkorps. Der bliver borgerkrig om magten i partiet, skriver K.G.Bergström. Lad dem slås om dødsboet, skriver jeg. – Mona Sahlin avgår. Jimmie Åkesson kommenterar Sahlins avgång.

På söndagen meddelade Socialdemokraternas partiordförande Mona Sahlin att hon avgår från sin post. Sverigedemokraternas Jimmie Åkesson kommenterar: – Jag har blandade känslor inför beskedet om Sahlins avgång. Hon har å ena sidan varit en typ av ofrivillig valarbetere för vårt parti, men hon har också skadat Sverige genom att föra en ansvarslös politik. – På ett personligt plan kan jag tycka att det är tråkigt, hon var den första att ta en offentlig debatt med mig och hon har varit respektfull och trevlig när vi mötts i riksdagen. Hon har det nog ganska tufft idag.

Sten, pyromani, ekskrementer og grafitti mod kirke

Den 5 november blev en menighed angrebet med sten i Carcassonne .Lidt før en kirke i Strasbourg. I den gamle paveby Avignon er en kirke i måneder terroriseret af unge muslimer. 90 % af alle skændinger af kirker og begravelsespladser i Frankrig, retter sig mod katolske, hellige steder. Der er ikke tale om noget, der bare ligner en ligelig fordeling. En minoritet går overvældende til fysisk angreb på en majoritet. Muslimer angriber kristne (og jøder), kort sagt. Vi kender det ganske vist fra Norden, men i Frankrig er det helt anderledes groft og hverdagsagtigt. Sandheden er ubehagelig, ikke mindst for præsterne, som man kan se af artiklen. Den dag, agressionerne måtte fordele sig ligeligt på muslimsk og kristen side, er Europa blevet et Helvede at leve i, ikke mindst for minoriteten, selvfølgelig. Indtil videre behøver den ikke frygte noget, slet ikke fra den politiske elite, men denne elite stemmer et folkeligt tryk op, som vil glide ud af deres kontrol på et tidspunkt. Tiden tigger allerede efter den forebyggelse, der endnu er mulig.

Wednesday, the church of Saint-Jean,Avignon. Father Gabriel, the parish priest, speaks to the press almost in desperation. For several months his church has been the target of insulting and obscene graffiti, and of excrement… Last week the cypress tree next to the building) was set on fire, threatening the church itself. For the priest, „these acts have a direct connection with what has been happening in Iraq where Christians are being attacked.‟ Right away father Gabriel speaks of inter-ethnic tensions and denounces the „climate that is becoming more and more aggressive and violent because of a small group of young persons whose ages range from 12 to 16.‟ At first, father Gabriel thought it was a matter of „incivilities‟ by young idle neighborhood youth. Foolishness from teens trying to provoke.
Then, a few days before the burning of the cypress tree, a young person entered the church, in the middle of Mass, urinated on the floor and uttered these terrible words: „We’re going to burn you out, you and your church.‟ The priest filed a complaint at police headquarters on November 9.Excrement Thrown on Church in Avignon

Forvirret? Så er man på vej til at forstå den muslimske verden

Skal man tilføje 25 øres lægmandsovervejelser til dette, må det være at det logiske harmonikasammenstød der kendetegner den muslimske verden giver vores egne apologeter flere kort på hånden: Man kan netop vælge den delsandhed der passer bedst i en given situation. Under alle omstændigheder er det jo umiddelbart besynderligt at den enkle, indiskutable sandhed islam er skidt for de vantro er så svær at få klart igennem i debatten. Netop emnets egne logiske modsætninger kunne måske tænkes at bidrage til udskydelse af erkendelsen af denne ubekvemme sandhed.

Good news. Apparently there is no such thing as Muslim terrorism after all, because Al Qaeda have been redefined as “Pre-Islamic Pagans”. Lisa Graas, who has been providing extensive coverage of the murder of Christians in Iraq, picked up on this bizarre claim by Iraqi Prime Minister Maliki.

The redefinition of Al Qaeda as “Pre-Islamic Pagans” is surreal to most Westerners, but this kind of constant editing and re-editing of history has become commonplace in the Muslim world. If Muslims can insist that Abraham and King David were Muslims and that Jesus was a Palestinian, it’s a hop and a skip to claiming that Bin Laden’s followers are somehow pre-Islamic.

This kind of reasoning isn’t completely random. Maliki is a member of the Dawa Party, which is noted for its convoluted path to promoting an Islamic state. Getting a Fatwa against fellow Muslims is tricky. But by defining Al Qaeda as pagans, suddenly there’s Koranic permission to kill them.

Ironically Sunnis have used this particular dodge against Maliki’s own Shiites, arguing that Shiites are not really Muslims. Therefore they can be killed.

To most Westerners this looks like a bizarre puppet show, in which everyone is either lying or crazy, or both. And there’s some truth to that. The Muslim is not rational or fact based. It’s glued together by duct tape and arcane reasoning. If something can be made to work, it works. Facts are not really an issue, because the truth is whatever you need it to be at a given moment.

So in Lebanon, Syria is the enemy, except when it’s our best friend. And the Saudis are fighting a quiet war against Iran, except where they’re working together. And Hamas and Fatah want to destroy each other, except when they’re working together. And all of them are also trying to quietly see if they can do something with America and Israel, so long as it’s under the table. […] Daniel Greenfield: Into the Iraqi Night

Artiklen her anbefales også for dens debunking af Saddam-apologi fra en noget usædvanlig kant, nemlig den konservative tv-prædikant Pat Buchanan (LFPC).

Nancy Pelosis San Francisco – den familievenlige version

Måske bloggerfotografen Zombie sætter tingene lige vel meget på spidsen ved at associere Nancy Pelosi, de amerikanske Demokraters svar på Marianne Jelved, med disse absolut uskønne scener fra hendes valgkreds i San Francisco. Alligevel er det nok gavnligt at henvise til dette udvalg fra hendes dokumentarisme som modvægt til de stereotyper om primitive Tea Party-aktivister med kunstige græsplæner (den amerikanske pendant til kakkelbordet) som kulturradikale medier som jp.dk ynder at kolportere. Billedudvalget er absolut ikke til beskuelse lige efter middagsmaden, og dette er sagt af en blogger der faktisk stadig har ganske meget goodwill til overs for 1960’ernes hippiemiljø i San Francisco. Men deres arvtagere – grimmere bliver det ikke (LFPC).

Come join Nancy Pelosi as she shows you around the wild places of her home district. All the sights and sounds of San Francisco, as you’ve never seen them before…with Nancy as your guide!

(Programming note: All the photos and videos in this show were taken in Nancy Pelosi’s San Francisco congressional district, and originally posted on zombietime. For real.)

Settle into your couch, and brace yourself for an adventure with Nancy… Zombie: Nancy Pelosi’s San Francisco

Siv, Söder og Søren

Siv Jensen er på Canada Tour og interviewes af National Post. SD interviewes i Svenska Dagbladet om udvidet samarbejde med Dansk Folkeparti. FRP har altid lagt nogen afstand til DF og SD, uvist hvorfor. Blandt svenske liberalister, og dem er der jo i mangel af konservative rigtig mange af, er FRP mere stuerene. Er det fordi de er så store og Norge er så rigt ? Siv Jensen lyder som en blanding af Søren Pind den yngre og Søren Pind den ældre, og Søren Pind den ældre lyder i mangt og meget som en DF ér, så ét eller andet sted i positioneringskonkurrencen er jeg sat af. Siv Jensen ligner den næste statsminister i Norge, hun er diplomøkonom fra Norges Handelshøyskole og at dømme efter udtalelserne her, er hendes kendskab til islam yderst overfladisk. Det tog en anden liberalist, Geert Wilders, det meste af et årti, men det er nok vel værd det. Jeg tvivler ikke på, at en af de store udfordringer for den kommende generation, bliver ikke bare at holde islam stangen med demokratiske midler, ikke mindst at styre fri af et ny-fascistoidt, voldeligt „backlash‟ imod den. Et folkeflertal kan finde på at vælge hvem som helst, de skønner situationen kræver. Har nogen politiker indset den fare, har de ikke sagt det højt. Ingen lader til at have overset det scenarie grundigere end svenske politikere – og svenske i ånden, eksempelvist Radikale. De tror antagelig i deres enfold og historieløshed, at SD og DF er det nyfascistoide backlash. Derfor bør Siv Jensen studere islam inden hun bliver statsminister, der bliver brug for særlige evner allerede i hendes levetid.

Siv Jensen, the 41-year-old leader of Norway’s Progress Party, is something of a curiosity in socialist-inclined Scandinavia.Her parliamentary office in Oslo sports a bust of former U.S. president Ronald Reagan and a small Israeli flag. She brags that her chief political hero is former British prime minister Margaret Thatcher.“I think she is one of the toughest politicians ever,” Ms. Jensen, who has been dubbed a “Norwegian Thatcher,” told the National Post this week, as she toured Toronto after attending an international conference in Ottawa on anti-Semitism.Goodspeed Analysis: Is Jensen what Norway wants?

IMMIGRATION

“One issue … is uniting most of Europe and that has to do with immigration. You have asylum seekers coming in masses to Europe, creating problems in many of these countries because it is difficult to integrate.“It is difficult to manage without getting conflict. We have seen them in many European countries in the last decade. Country after country after country has had to tighten their regime on immigration policy and crack down, successfully in most countries.“The only country really not doing anything is Sweden.… They don’t debate; they don’t talk about it. They don’t want to face their internal problems. That’s why you’ve seen things like the far-right nationalists party getting elected into parliament.”

MULTICULTURALISM

“This multiculturalism, what is it? I think we need to set certain standards and we should not apologize for them. We should actually defend the solid values of Western countries. We are so extremely privileged, but we have to fight for our values every single day, because if we don’t they will eventually evaporate.”

RADICAL ISLAM

“This isn’t about any average Muslim. It’s not about religion.“I am in favour of freedom to believe whatever you believe in. Freedom of religion is a good thing for democracy.“But radical Islam is not religion. It is politics and it poses a danger to the free world and threatens the values that we value so much. “You find radical Islam in societies where people have failed to integrate. When you find terrorist cells in the United Kingdom or Germany or Norway for that matter, it is always for some reason where people are not very well integrated.”Norway Progess Party leader Siv Jensen in her own words

Länge möttes Sverigedemokraternas inviter om ett tätare samarbete med Dansk folkeparti (DF) med kalla handen.– De har varit rädda för det här med guilt by association, att behöva stå till svars för vad vi eventuellt gör i Sverige, säger partisekreteraren och gruppledaren i riksdagen Björn Söder.Men nu har attityden förändrats. Björn Söder är belåten.”Återigen visar Danmark vägen…” twittrar han. Den danska regeringen har tillsammans med DF just enats om en ny utlänningslag med skärpta regler för familjeåterförening. Björn Söder liknar Sverige vid en gammal öststat, där skåningarna längtansfullt blickar ut över Öresund, så som invånarna i DDR förr tittade ut över Berlinmuren.– Danmark är ett härligt land. Där är den invandringspolitik vi förespråkar, och blir utskällda för här i Sverige, regeringspolitik. Nu får SD mer danskt stöd

Söder vil gerne være kulturminister. Han kulturelle niveau skulle angiveligt være „färöisk etnopop, svenska deckare och filmer av Jönssonligan-sort‟, og det er jo ikke imponerede men dog for politikerkasten i almindelighed ganske normalt. At vi har en Per Stig Møller på den post, er en anormalitet, der ikke er indtruffet siden Niels Matthiasen i 1980.

Nu Jensen nævner Thatcher, så er der en pragtanledning til at slippe af med dette klip, jeg faldt over ved en tilfældighed. Det stammer antagelig fra midt i halvfemserne: