“Vi ser jo altså nogle unge, som kæmper for nogle af de de samme idealer som vi står for.” (Michael Irving Jensen)

For the last three days the Egyptian army has been systematically destroying the protective fences that Coptic Christians recently built around three of their monasteries. When civil order vanished from Egypt a few weeks ago, the Copts appealed to the army for protection. They were told that the military could not protect them, that they must protect themselves. And so they did, building protective fences around the monastery. Unfortunately, it seems the army prefers that the monasteries remain unprotected: on Sunday soldiers with bulldozers arrived and began destroying the fences. Any Copts who attempted to interfere are being shot at by troops. “As the soldiers were demolishing the gate and the fence they were chanting ‘Allahu Akbar’ and ‘Victory, Victory’”. Tearing Down Walls — Egyptian Style.( 25. feb. 2011: Egypt’s Muslim Brotherhood Raises Sharia Question.)

Tunesien: Foråret er forbi, mørkemændene tager over

Mon ikke det bedste korrektiv til mediers og akademikeres våde fantasier om et gryende forår i den arabiske verden bliver det som turister ved selvsyn kommer til at erfare? Der er i øvrigt et upåagtet skrækscenarie der muligvis ligger og venter: Når virkeligheden melder sig, vil EU og slyngelrettighedsorganisationer så have et nyt påskud til at åbne de europæiske grænser på vid gab for nye grupper af forfulgte fra disse lande? (LFPC)

[…] In keeping with Tunisia’s deep-rooted secularism and unprecedented championing of Muslim women’s rights, the prostitutes carry cards issued by the Interior Ministry, pay taxes like everyone else and enjoy (along with their clients) the full protection of the law.

Or at least they did until last month’s Jasmine Revolution. But last week, faster than you could scream ‘Allahu Akbar’, hundreds of Islamists raided Abdallah Guech Street armed with Molotov cocktails and knives, torching the brothels, yelling insults at the prostitutes and declaring that Tunisia was now an Islamist state.

As soldiers fired into the air to disperse them, the Islamists won a promise from the interim government that the brothels would be permanently closed.

In other cities, brothels were targeted, too; and there have been demonstrations throughout the country — whose economy is heavily dependent on the vibrant tourism industry — against the sale of alcohol. […] Sex, brothels and the REAL tyranny threatening the Arab world: Islamic fundamentalists are already imposing their own brutal puritanism

Lubbock, Texas: “Frygt” for “backlash” mod muslimer

Som altid må man opfordre tvivlere til at google ‘backlash’ sammen med ‘muslims’ og ved selvsyn se hvor galt det står til.  Med frygten altså. De små pus er da også evigt og altid forfulgt af nederdrægtige islamofober.

Members of Lubbock’s Muslim community reacted with surprise and dismay at the news of the arrest Wednesday of Saudi-born Lubbock resident Khalid Ali-M Aldawsari on charges of attempted use of a weapon of mass destruction. […]

The Muslim community is bracing itself for possible retaliation. The Islamic Student Center has been vandalized multiple times, and Altabaa said Lubbock police have agreed to provide security in the coming days for the Islamic Center and the Islamic Student Center.

Altabaa said that retaliatory acts are often committed by people who do not know about Islam. “We faced this before. We are afraid because there are some people that are ignorant or that don’t have enough information about Islam.” […]

Som en lille bonus får vi en anden ukritisk kolporteret evergreen – islam betyder “fred”:

“Muslims are people of peace,” said the imam, “because this is what Islam means.” Lubbock Muslim community braces for backlash

Bemærk at hate crimes og backlash tages for reelt forekommende. Virkeligheden er imidlertid en anden, se f. eks. disse tal for New York (LFPC):

[…] Anti-Semitic incidents, which made up 37 percent of the reported hate crimes, were up 15 percent in one year, from 219 in 2008 to 251 in 2009.

The report found anti-black crimes, 21 percent of the total, were down slightly from 147 in 2008 to 144 in 2009. Anti-white hate crimes increased from 21 to 29.

Anti-gay hate crimes were up sharply, with those targeting male homosexuals jumping 32 percent, from 62 to 82, and those aimed at lesbians up by more than 200 percent, from eight to 25.

Crimes motivated by anti-Muslim sentiment rose from eight to 11. […] NY sees a surge in hate

Absolut Jalving

Der foreligger her tidligt fredag fem anmeldeser af Jalvings nye bog (som vi ikke har læst endnu.) De er altovervejende rosende og positive. Vi ser en del frem til de svenske, ikke mindst en  hvis en vis dybdegravende, prisbelønnet TV4  journalist og Danmarks-ekspert, hvis navn vi ikke nævner mere end højst nødvendigt, skulle skrive én. Indtil videre findes bare Lars Trier Mogensens i Sydsvenskan. Hvis han – ligesom Meier Carlsen og Vestergaard – har mange års særlige forudsætninger i emnet, fremgår det ikke nogetsteds af hans anmeldelse, der bliver ved rent smæderi à la: “Jalving, danska högerns strykpojke,” “Mikael Jalving och hans neo-snapphanar,” “de danska mindervärdeskänslor, hos den yttersta högern.” Vi skal spare Trier Mogensen for adjektiver, man kan nøjes med at sammenligne LTM medThomas Nydahls anmeldelse forleden, så er Mogensens tyndbenede propaganda sat i rette relief. Fredsprocessen mellem svensk og dansk presse tager endnu et af mange skridt, først med Frede Vestergaard – en af dansk presses allerbedste kendere af Sverige:

Han kunne f. eks. have peget på den underlige mangel på læser-debat i de store svenske aviser. Hvor Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten dagligt har 3-4 sider med udefra kommende debatartikler – af både lødig og mindre lødig karakter – har eksempelvis Sveriges største seriøse avis Dagens Nyheter to sider, hvoraf kronikken, kaldet DN-debat, fylder den ene. I Sverige taler myndigheder og medieelite ex cathedra, og undersåtterne er føjelige.

Politikerne og mediefolket – og mange svenskere siden Palmes tid – har det i øvrigt med at betragte Sverige som en moralsk stormagt, som Jalving skriver. Det var Sverige måske under Vietnam-krigen, da Olof Palme kritiserede USA. Men under Anden Verdenskrig gik det ikke så godt. Og i sidste uge kom det frem fra arkiverne, at daværende udenrigsminister Sten Andersson på et pressemøde i Tallinn i slutningen af 1989 benægtede, at Baltikum var besat af Rusland, hvilket selv den lokale estiske kommunistchef på pressemødet mente, var tilfældet.

Vil Jalvings bog blive lige så omtalt i Sverige, som den svenske journalist Lena Sundströms bog og tv-film om danskerne som intolerante racister (med den ironiske titel Verdens lykkeligste folk) blev omtalt og vist i Danmark? Mit bedste gæt er nej. (Det svenske hykleri, Frede Vestergaard i Weekendavisen.)

Jyllands-Posten-blogger og kommentator Mikael Jalvings bog er et svar på sidste års svenske »Verdens lykkeligste folk«. Her dyngede den svenske journalist Lena Sundström påstande om Danmark op. De førte til en konklusion om, at Danmark er fremmedfjentligt og småracistisk. Mikael Jalving er mere begavet. Ikke fordi han har den modsatte holdning. Men fordi han trækker historiske og økonomiske aspekter ind i sin reportage-og interviewbog, der godtgør, at Sverige vitterlig er en ingeniørbygget, socialistisk stat i Palmes ånd. (Jalving på svensk safari, Mads Kastrup i Berlingske.)

Mikael Jalving mener ligefrem, at Sverige er blevet en karikatur på et multikulturelt samfund med en masse sociale problemer til følge.Men svenskerne vender det blinde øje til af skræk for at blive opfattet som racister: -Man er jo ikke racist, fordi man erkender, at der er nogle alvorlige problemer med visse samfundsgrupper. Og indvandrerne har da mindst af alt brug for, at de etniske svenskere fortrænger problemerne. De har brug for, at der findes en løsning på alle deres besværligheder med at blive integreret i det svenske samfund, siger Mikael Jalving , der ikke mener, at det er tilstrækkeligt med velvilje, åbne grænser og åbne kasser. (Sonja Sabinsky, Et småborgerligt helvede i blå-gule farver i Horsens Folkeblad.)

Bedst fungerer rejsebogen i de afsnit, der behandler den indvandring, som udfordrer både den konservative, den liberale og den kulturradikale Jalving . Tag den spektakulære sag fra begyndelsen af 2000′ erne, hvor hundreder af børn af flygtningefamilier fra eks-Jugoslavien og eks-Sovjetunionen pludselig udviklede en kollektiv apati, da familierne fik afslag på ophold.

Føde kunne de ikke indtage, bevæge sig eller tale heller ikke, rundt om i Sverige lå de gennem måneder og blev holdt i live af sondemad og medieopmærksomhed. Men var de mon syge? Eller udsat for deres forældres manipulation for at snyde sig til ophold i Sverige? Apatien viste sig at være et særlig svensk syndrom, hvor sygdom udsprang af asylnej og helbredelse af et ja. Den psykiater, som åbent anfægtede hele sagen, blev fremstillet som led i et højreekstremt netværk, fordi han over for en tv-journalist havde erklæret sig som konservativ og tilhænger af et kulturelt homogent Sverige . (Arne Hardis, Jalving på svensk safari i Jyllands Posten.)

I ikke ringe grad er Jalvings bog en gentagelse af Mogens Behrendts bog om ”forbudssverige” fra 1983, der da også er citeret, fyldigt og centralt. Bogens form er kalejdoskopisk; Jalving besøger en lang række svenske lokaliteter og har de fleste steder aftaler med svenske intellektuelle, ofte ”dissidenter”, hvis mærkesager og bøger kommer i centrum for de følgende sider. Personportrætter og bog-referater er flettet ind i hinanden uden nogen klar, samlende struktur, og det kan man vel heller ikke forlange af denne type causerende, essayistisk rejse-journalistik. (Erik Meier Carlsen i Sappho: Ligheder og forskelle mellem os og folkehjemmet.)

Om kritiken låter som ett eko av Jimmie Åkesson är det ingen slump. Sverigedemokraternas kraftfullaste förespråkare finns i Danmark, närmare bestämt bland Mikael Jalving och hans neo-snapphanar. De hän­ger sig åt en revolutionsromantik, som sträcker sig ända tillbaka till gerillakrigen mot den svenska ockupationsmakten i Skåneland, och betraktar idag Sverigedemokraterna som en undertryckt frihetsrörelse. Idén bakom boken är inte originell: Mikael Jalving, som är knuten till den konservativa dagstidningen Jyllands-Posten, har skrivit sitt porträtt av Sverige som ett direkt svar på den svenska journalisten Lena Sundströms kritikerrosade bok ”Världens lyckligaste folk” (2009). På samma sätt som hon skildrade ett nytt högervridet Danmark, som enligt hennes uppfattning har blivit mer främlingsfientligt, försöker han teckna en kritisk bild av ett nytt muslimskt Sverige, där den vackra ytan håller på att krackelera för att politiker, medier och akademiker inte vågar tala öppet om islam, getton och multikulturellt kaos.

”Absolut Sverige” är som en dålig tecknad serie för barn, som inte bör kunna provocera någon. Dessvärre. Mikael Jalvings replik på Lena Sundström kommer knappast att vinna litterära priser. I gengäld kan boken rekommenderas till alla som gärna vill försöka förstå vad som egentligen sker på den politiska scenen i Danmark.”Absolut Sverige” säger nämligen mycket om de danska mindervärdeskänslor, som den yttersta högern med ett hysteriskt språk försöker projicera på muslimer, romer och nu även svenskar, särskilt stockholmare. Lars Trier Mogensen, politisk redaktör på Politiken, Roadmovie i återvändsgränd

På DN har Politiken et par åndsfæller. Helt som ventet griber de en anledning til at gå efter budbringeren og bringe hvad der kunne være blevet en vigtig diskussion ned på et vulgært, politisk-taktisk plan. I fodbold hedder det “obstruktion”, et begreb der meget godt dækker DN i al almindelighed. Man kan vel næppe kalde dette en anmeldelse, snarere bliver det DN´s alibi for ikke at anmelde bogen. Danska sjukan: Intoleransens rike: När journalister minglar med nazister. Presset og irritabel journalist der – og så går der jo en prås op for en – også arbejder på “anti-racistiske Expo“:

Framför allt är Mikael Jalvings egen trovärdighet i yttrandefrihetsfrågor lika med noll efter att ha minglat med nazister. I intervjun med socialliberala Politiken utmanas åtminstone hans världsbild. Men den egna uppdragsgivaren, konservativa Jyllands-Posten, tycks ha glidit alltför långt åt höger för att kunna se klart. När tidningen publicerar ett utdrag ur Jalvings tal vid den högerextrema konferensen, beskrivs Nationaldemokraternas tidning Nationell Idag som ”kulturkonservativ”. Den enda övriga information som ges om arrangemanget är att det handlade om medier och yttrandefrihet. Jalving och Jyllands-Posten verkar betrakta den svenska extremhögern som något slags frimodiga dissidenter. Hur har det kunnat gå så snett?

Nybyggere kræver hunde fjernet

Muslimske foreninger i lleida i Katalonien har bedt byrådet at begrænse forekomsten af hunde i det offentlige rum, så de ikke fornærmes.
Islamiske foreninger har opfordret Lleida byrådet til at vedtage lokal lovgivning imod forekomsten af hunde på bybusser og i de områder der mest frekventeres af muslimer.Foreningerne siger at de urene dyr krænker deres religionsfrihed og ret til at leve i overensstemmelse med koranen.Los islamistas de Lérida no quieren perros en el autobús. (Snaphanens oversættelse)

Jihadist 25 år i amerikansk fængsel for trusler mod South Park

A Muslim convert who threatened the creators of South Park over a cartoon of the prophet Muhammed in a bear suit has been sentenced to 25 years in jail.

College drop-out Zachary Chesser of Bristow, Virginia, posted online threats to the TV writers that included their home addresses and urged readers to ‘pay them a visit’.

The 21-year-old had twice travelled to Somalia to join Al-Shabab, a terror organisation linked to Al-Qaeda – even taking his infant son as ‘cover’. […] Home-grown jihadist who threatened South Park creators over Muhammed in bear suit is jailed for 25 years