26
feb
Seneste opdatering: 28/2-11 kl. 0247
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Vi bringer som bekendt jævnligt poster om f. eks. musik der optager Snaphanens redaktion. Små oaser af transcendens og ro i en verden der er blevet vanvittig. For nogle af os kan store, meget store, fænomener i universet omkring os spille nøjagtig samme rolle. Tanken flyver og der indfinder sig en ro i visheden om at der findes et andet perspektiv deroppe og derude. Har man det på denne måde kan man godt betegne dette billede som visuel musik for sjælen. Udsnittet forneden viser således det første billede af en planet, eller protoplanet, uden for vores solsystem. Én ting er at kunne konstatere disse planeter ved at måle variationer i deres stjernes lys, og dette er i sig selv en viden der skaber transcendens. En anden er faktisk at kunne se objektet, selv om det som her kun består af ganske få pixels. Vi taler om et spring af kopernikanske dimensioner, og det er for nogle af os en dybt tilfredsstillende oplevelse (LFPC). Hubble Directly Observes a Planet Orbiting Another Star

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Vivi Andersen

    Tak og lov for Hubble !

    Da teleskopet sidst skulle opgrades var jeg så heldig at jeg befandt mig et sted med et glimrende TV !

    Undervejs sad jeg faktisk og var en smule nervøs både for opsendelsen, for at astronauterne fik dokket korrekt og ikke mindst deres arbejde med Hubble.

    Da der var en skrue som ikke ville give sig en tøddel var det sgu ligefør jeg ikke kunne holde ud at se mere, men heldigvis gav skruen sig ved hjælp at lidt gammeldags vold !

    Hubble er bare så fantastisk !

    At man nogensinde kunne foreslå det skulle skrottes……..heldigvis tænkte man sig om !

  • Ja, det husker jeg også. Det er godt nok en succeshistorie, så meget desto mere fordi der var en fundamental designfejl der gjorde at de var nødt til at give teleskopet ‘læsebriller’ på efter opsendelsen! Vidste ikke at du også interesserede dig for den slags.

    • Bjovulf

      I “virkeligheden” var det slet ikke Hubble-teleskopet den var gal med,
      det er simpelthen universet, der er uskarpt 😀

      ( ingeniørjoke fra dengang ).

    • Bjovulf

      Man kan undre sig over, hvordan det overhovedet er muligt at opsende så store spejle og så forvente sig, at de ikke afviger fra den ideale parabolfacon med mere end få my, når man ved hvilke store kræfter og vibrationer de bliver udsat for under selve opsendelsen. Og læg så dertil de meget store temperatursvingninger på flere hundrede grader celsius mellem sol- og skyggesiden på Hubble-teleskopet.

      Og alligevel er man altså – efter at givet teleskopet briller – eller er det mon kontaktlinser? 😀 – i stand til at optage alle disse vidunderlige og helt utrolige billeder. Man kunne sgu godt have undt Tycho, Gallio, Johannes, Isaac, William (Herschel) og alle de andre gamle drenge at have fået lov til at få nogle glimt ind i fremtiden – samt nogle dage hvert år med adgang til en kraftig PC med Matlab eller Mathematica etc. ( + passende support naturligvis! 😀 ) . Tycho Brahe havde fx. ikke engang logaritmetabeller eller “regnestok”, men måtte derimod bruge en mere “kluntet” metode vha. trigonometriske formler & tabeller til at foretage multiplikationer og divisioner i større stil. Johannes Kepler brugte derefter mange år på til at fortolke Brahes omfattende observationsdata og opstille matematiske modeller, der kunne beskrive og “forklare” dem. Og selv da han faktisk havde fundet frem til den meget elegante løsning ( Keplers tre love for planeters bevægelse ), var han stadig i tvivl og blev ved med at forsøge at opstille alternative og mere komplicerede forklaringsmodeller, i en sådan grad så “man” ( én forfatter ) næsten føler trang til at råbe højt til ham over et spand på 3-400 år: “Jamen, for H. da – du har jo allerede fundet svaret, mand!” 😀

      Forhåbentlig bliver der på et tidspunkt råd til et Hubble-2, der kan udnytte alle de fantastiske teknologiske landvindinger, der er sket siden Hubble-1 blev konstrueret.

      *)
      http://en.wikipedia.org/wiki/Logarithm
      http://en.wikipedia.org/wiki/John_Napier
      http://en.wikipedia.org/wiki/Napier%27s_bones

      http://ga.randers-hf-vuc.dk/matlex/log.html
      http://www.jevuska.com/topic/lad+mig+uden+bevis+angive+en+nyttig+trigo nometrisk+formel+som+i.html
      ( NB pdf-fil med eksempel på dansk efter den latinske tekst ).

      http://da.wikipedia.org/wiki/Johannes_Kepler

      http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Brahe_kepler.jpg

  • Erling

    Brahe og Keplers problem med den mest elegante løsning, den heliocentriske, var dette: hvis jorden bevæger sig, må man forvente at se stjernerne parallaxeforskyde sig i takt med at jorden drejer om solen. Den heliocentriske model passer ganske simpelt ikke med observationerne. Med mindre, som Brahe noterede sig, at stjernerne var helt urealistisk langt borte. ‘Urealistisk’ fordi en sådan afstand var helt ude af proportioner med, hvordan resten af ‘universet’, hvilkedet den gang var solsystemet, var skabt.

    Heraf Brahes kosmologi, hvor jorden er i centrum, solen drejer omkring jorden og planeterne omkring solen. Antager man dette passer pengene. Brahes model var i den forstand bedre videnskab end den heliocentriske, fordi heliocentrikerne lagde så stor vægt på det smukke og simple i deres model, at de ignorerede det, man kunne se på himlen: at stjernerne var ubevægelige.