8
maj
Seneste opdatering: 30/8-16 kl. 1627
55 kommentarer - Tryk for at kommentere!

(Wafa Sultan, Hege Storhaug og Hans G. Jansens taler i København foreligger på YouTube i løbet af 48 timer. Det er tredje gang Wafa Sultan er i København siden 2006, jeg har aldrig henvendt mig til hende før, men denne gang måtte jeg sige det til hende :

“We love you.” Corny, måske, men hvad øjeblikket inbød til. Hun græd under sin tale. Det er selvsagt ikke fotograferet. Klik fotos f. helskærm.) Sappho reportage: En kultur, der ikke respekterer halvdelen af menneskene, kan ikke sejre i det lange løb, Vi ved alt om det meste, men næsten intet om tidlig islam,Lad os beholde pigerne her og sende forældrene tilbage

Statsadvokaten var så vidt vides ikke til stede under den konference som Trykkefrihedsselskabet afholdt i Vartov søndag, for ikke bare hørtes ganske generaliserende udsagn om muslimers gøren og laden i forhold til det tildækkede køn, men arrangementets ubetingede superstar Wafa Sultan opfordrede uden blusel til, med en skærpelse af et berømt udsagn af præsident Theodore Roosevelt, at trodse myndigheders forsøg på at bremse en bydende nødvendig debat – og i det muslimske mindset som hun mener at kende bedre end europæiske anklagemyndigheder er det at “speak softly” et udtryk for svaghed.

Sultan vil i kraft af kombinationen af faglig og personlig kulturel baggrund have en ganske særlig gennemslagskraft, hvilket man også fik bekræftet på ganske ubehagelig vis da hun deltog i arrangementet med Geert Wilders i Landstingssalen forrige år: De tilstedeværende journalister nævnte hende ikke i deres smædereportager da hun jo netop var et levende dementi af skabelonhistorien om Wilders som den dumme hvide mand. Ingen tilstedeværende kunne være i tvivl om de personlige omkostninger denne kulturelle spændetrøje havde haft for hendes eget liv da hun fortalte om en tvangsgiftet nieces selvmord.

Hege Storhaug fra norske Human Rights Service kom med et af de argumenter der også kendes fra bl. a. Ayaan Hirsi Ali, men som det er aldeles umuligt at få ørenlyd for i den daglige debat fløjene imellem: At emanciperede kvinder i den muslimske verden bliver bestyrtede når de ser hvad vi i vores frie verden godvilligt lader slå rod iblandt os. En kvindelig pakistansk bekendt af hende havde således ved selvsyn konstateret de ændringer i det Oslo’ske gadebillede der var sket siden hendes forrige besøg der, og havde spontant spurgt hvorfor man dog tillod den slags. Dette er imidlertid realiteten i dagens verden. Vi ved det, og de kvinder der dagligt tæskes, voldtages, brændes, dræbes eller ætses med syre i den tredje verden ved det – der er ikke i islam nogen stopklodser der gør det muligt at imødegå barbariet. Adfærden kan nok have pendanter i andre førmoderne kulturer, men som fremhævet af professor Hans Jansen er islam unik i sin sanktionering af vold imod kvinder, ikke mindst i Koranens vers 4:34.

Hans Jansen fremlagde højst interessante detaljer om de dunkle historiske omstændigheder vedrørende islams tilblivelse: Er det således et udtryk for bemærkelsesværdige omstændigheder at to af Muhammeds koner bar navne der betød hhv. “dødfødt” og “levende”, og at der er så mange usandsynlige symmetrier i kronologien, f. eks. Aishas liv før og efter Muhammed der angiveligt var af samme varighed? Hvor muslimer kan opfatte dette som bevis på himmelske kræfters styring, er det klart at forhold som disse i vestlig tankegang ganske underminerer fundamentet under islam – og i og med at ganske mange muslimer tager ophold i vore lande har vi mildest talt en situation af betragtelig dynamik.

Om Lars Hedegaard i lyset af nylige begivenheder belagde sine ord med ekstra forbehold skal være usagt, men nu bliver dette jo mellem os og vores læsere, så hvad pokker: Islams modus operandum er, iflg. Hedegaard, gearet på stammekrig hvor magten over kvindekønnet er alfa og omega. Mænd i konkurrerende stammer/trossystemer stilles ugunstigt når deres egne kvinder ikke bare er frit bytte, men også kan tildeles firfold til islams krigere. Nøglen til at (skal vi sige dette eufemistisk) bryde denne ideologis fremtrængen er således uløseligt forbundet med at frisætte dens kvinder (Steen/LFPC). (fotos, klik for helskærm.)

Lars Hedegaard – The Place of Women in Expansionist Islam

For the reasons just mentioned, the strategic key to our defence against islamic culture, is the liberation and emancipation of muslim women. Before that happens, there is no reason to believe, that there is any democratic potential in the current turmoil in the arab world.”

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Bjovulf

    Wow, en blond Wafa Sultan – vi burde jo næsten gøre hende til æresborger i DK 😀

  • “gearet på stammekrig”

    En god pointe er at en “plyndringsøkonomi” udgør hjertet i islam. At legalisere kriminalitet for sine tilhængere er simpelthen denne religions aller dybeste mening.

    De muslimske mænd, oprindeligt Muhammed og hans fyrretyve røvere, kan/skal med tilladelse fra/på ordre af Allah sætte sig i besiddelse af andre mennesker og deres ejendom.

    Alle undtagen de muslimske mænd er nemlig reduceret til kvæg/kameler i shariaen.

    Der er således ikke noget familie-koncept i islam, men derimod et farm-koncept. Den muslimske mand frembringer fra sin bestand af kvinder, koner og slaver, et utal af børn, mens han malker de vantro han har magt over. Han er således en menneskehyrde i den mest direkte forstand og kan selvfølgelig aflive de individer der volder besvær og truer med at splintre flokken og kaste den ud i kaos. Hans levebrød, sikkerhed og ære som hyrde afhænger af det.

    De liberale der støtter multikulturen burde se at få gennemskuet at der kun er privat ejendomsret i islam for den muslimske mand, da der ingen lighed for loven er imellem hyrden og kvæget, og at de selv og deres ejendom før eller senere vil blive høstet.

    Socialisterne der jo hævder at være imod udbyttelse af enhver art, burde også se at få hovedet ud af rumpen, og det i en lynende hast.

    Det er nemlig, for første gang i lang tid, så ualmindeligt tydeligt at muslimerne faktisk mener det, nå de siger de tror på og følger islam.

  • JensA

    Terror mod kvinder og mod frafaldne er – og har altid været – central for islams magt og udbredelse. Det sikrer – tilsyneladen ret effektiv – at ingen muslim, mand eller kvinde, nogensinde for børn, der ikke også er muslimer. Samtidig er der åbenbart noget i den kvindelige psyke, der er parat til underkastelse (jeg forstår det ikke, men kan se, at sådan er det).
    Den mere spektakulære terror, med bomber og deslige er uden større betydning, måske direkte kontraproduktiv.

    • “Den mere spektakulære terror…er uden større betydning…”

      Jeg har hørt det sagt mange gange, den her med at terroren er det mindste af det hele, at den ikke dræber som trafikken og derfor kan ignoreres og at den ideologiske kamp er vigtigere osv.

      Punkt nr. 1: Den ideologiske kamp/ at forstå og bekæmpe islam som ide er selvfølgeligt afgørende.

      Punkt nr. 2: Terroren kan ikke undervurderes, den er på mange måder hele nøglen til den nuværende jihads succes. Ingen skal nyde noget af at få kappet hovedet af, overfaldes, torteres, trues. Medierne er begyndt at efterleve muslimske dogmer pga. af terroren- ingen billeder af -narrestreger med profeten, han er fredet. Alle politikere tænker sig nu aldeles godt om og det er til islams fordel. Trangen til at købe sig sikkerhed på bekostning af frihed er vokset enormt, den er overalt i de vestlige samfund.
      Staten har tabt til banderne og jihadisterne, som den kun nødigt skrider ind overfor, kun for afværge i sidste øjeblik og ofte kryber den for enklavernes ulema og klanråd for at sikrer sig en lunken stabilitet.

      Uden volden ville islam ikke have fået halvdelen af den respekt den nu nyder i Europa. Jøder og kristne kan jages frit af muslimer, men islam-kritikere straffes af en svag stat, da de vækker muslimernes frygtelige vrede, som staten ikke længere kan hamle op med, uden at indrømme at den er undergravet forlæns og baglæns af snart 30 års katastrofal indvandrings politik.

      “Jeg er blevet gjort sejrrig med terror” (Sahih Bukhari 4. 52. 220), som Muhammed sagde.

      Og det passer!

      (Tjek selv på: http://www.sahih-bukhari.com )

      • JensA

        Jeg har svært ved at være meget uenig i det du skriver. Jeg hævder jo ikke at terror ikke virker, tværtimod.
        Terror virker. Og det har vist altid været helt afgørende for udbredelsen af islam. Så uden terror ingen islam.
        Det jeg forsøger at forholde mig til er hvordan.
        Det jeg kalder “den spekulative form for terror” har da givetvis en virkninger i form af at forhindre kritik af islam, og få visse mennesker og medier til at tilpasse sig islams dogmer, og måske også at få nogle svagt befæstede sjæle eller opportunister til at tilslutte sig galskaben. Og også på andre måder har denne terror samfundsnedbrydende virkninger. Men det er jo ikke denne terror, der har fået europæerne til at tillader den massive muslimske indvandring i de sidste fire årtier, og det er ikke denne terror, der får europæiske kvinder til at tage tørklæde og føde flere små muslimer. Det er her jeg kalder denne terror for kontraproduktiv.
        Hvilket jeg ser bekræfter i at herboende muslimer og danske dhimmier/”multikulturalister” forsøger at tale det væk, som noget der ikke har noget med islam at gøre (de førstnævnte måske på skrønt?).
        Som nævnt finder jeg den indadrettede terror af større betydning for udbredelsen af islam. Mon ikke de såkaldte moderate muslimer er frafaldne, der bare ikke kan sige det, fordi det betyder social udstødelse, og at man får tusinder af potentielle snigmordere på nakken?

  • Bjovulf

    Godhedens høje pris

    http://jp.dk/opinion/leder/article2423114.ece

    Tossegodhed

    Offentliggjort 07.05.11 kl. 03:01

    Noget af det værste i politik er kategorisk godhed uden hensyn til de mulige eller uforudsete konsekvenser.

    Denne generelle skepsis over for godhed i politik springer offentligheden i øjnene knap 20 år efter vedtagelsen af den såkaldte ”palæstinenserlov” i marts 1992.

    Dengang var humøret højt blandt godhedens apostle på Christiansborg, blandt velbjergede ”flygtningevenner” og i de medier, der lever af at servicere de rene hænders alliance. Da navne som Anisette og Kim Larsen satte musik til de mange smukke hensigter, kom der gang i kludene.

    I dag har melodien fået en noget anden lyd, idet de tørre kendsgerninger peger i retning af, at det ikke ligefrem var Guds bedste børn, der blev lukket ind i Danmark, da godt 300 palæstinensiske asylansøgere med ét blev givet asyl efter et stort pres i medierne. Siden de glade dage i 1992 har over halvdelen [!!!!!] af palæstinenserne fået dom for kriminalitet, ligesom over 80 pct. af dem har været eller er på offentlig forsorg, først og fremmest førtidspension eller kontanthjælp.

    ….

    • Morten – – –

      @ Bjovulf

      En meget stærk kronik. Med udgangspunkt i noget meget specifikt, bliver der gået langt i forhold til at sige noget meget generelt. Det er måske begyndelsen til rene linjer ?

      – – –

      • Bjovulf

        Ja, nemlig – gad vide, om nogle af de (u)ansvarlige for miséren lige frem kunne gå hen
        og få kolde fødder, når de ser den slags? For de var jo advaret i den grad.
        Dårlig samvittighed er desværre nok lidt uden for deres felt af sociale kompetencer 😉

        Måske er den der skamstøtte over de, der sveg deres eget folk, slet ikke så tosset en ide?

        • Morten – – –

          @ Bjovulf

          Jeg tror ikke skamstøtter nødvendigvis tjener deres formål. Der er en anden mulighed:

          Lad os hylde sejrherrerne i denne strid! Lad os i en form for resigneret beundring rejse en statue af vor tids mest succesfulde politiker, Marianne Jelved, som har formået at gøre sin fantasi til vores virkelighed, som måske ingen anden i historien. Lad os opregne hendes sejre loyalt nedenfor statuen og vække beskueren til eftertanke.

          – – –

  • Pingback: Wafa Sultan: “Speak harshly and carry a stick” « Cheriffen.dk()

  • Vänster-extremist diskuterar med två sverigedemokrater vid ett bokbord i Göteborg igår. Samtidigt blir han smygfilmad vilket han inte förstår förrän framåt slutet av videon. Hoppas ni förstår svenska för detta är ofrivillig humor av yppersta märke när vänsterns hjärntrust visar framfötterna.

    http://politisktinkorrekt.info/2011/05/09/vansterns-hjarntrust-spekule rar/

    http://www.youtube.com/watch?v=AWPwgjhENXI&feature=player_embedded

  • Emeritus

    ‘Wafa Sultan: “Speak harshly and carry a stick”’

    Anne-Marie Skov (Komunikationsdirektør i Carlsberg), Karsten Dybvad (adm. direktør i DI), Charlotte Mark (adm. direktør i Microsofts udviklingscenter), Karina Boldsen (hr-chef i Vestas) og Maarten van Engelland (adm. direktør i ISS Danmark) – ingen af disse topfolk hører efter overhovedet. De vil lige præcis det modsatte af Wafa Sultan.

    Citater:
    ‘…Vi er bureaukrater og mangler åbenhed… De globale virksomheder flytter til udlandet, hvis de ikke kan tiltrække talenter… Vi skal fremstå som vinderland og værne om vores omdømme… Mangfoldighed betaler sig og den opfattelse vil vi gerne brede ud….’

    Hvad i alverden snakker de om. Hvad er det for åbne døre, de prøver at sparke ind. Spidser fra dansk erhvervslivs top er nu så stærke, at de begynder at politisere og true med, hvad der kan ske og de kan finde på, hvis…

    Det skader åbenbart forretningen, hvis vi ikke kan døje Islams mørke side. Det skader åbenbart forretningen, hvis vi lægger den forkerte type indvandrere fra tredjeverdenslande hindringer i vejen.

    Wafa Sultan skader forretningen Danmark med sine opfordringer, så hun skal ikke citeres i pressen. Det holder eksportvirksomhederne formentlig nøje øje med.

    Med venlig hilsen

    • Det er faktisk værre end jeg troede. Jeg søgte hendes navn på Infomedia, og der er for de sidste 12 måneder 11 unikke hits på hende. Ikke ÉT stammer fra avisers redaktioner – det er siger og skriver pressemeddelelser fra Trykkefrihedsselskabet, læserbreve af Hedegaard, Katrine Winkel Holm og Rachel Adelberg Johansen (alle fra TFS), og en kommentar af Jeppe Juhl på 180 Grader i går (han var også til stede ved konferencen).

      Så man kan roligt sige at sandheden er ilde hørt. Efter konferencen med Wilders og Sultan på Christiansborg for to år siden bragte Informations journalist (medlem af EL) det måske mest infantiliserede skriveri jeg har set – det gik på deltagernes alder, og på at disse blev fremstillet som lallende naive fans der klappede henført af Wilders. Hun nævnte ikke Wafa Sultan med ét ord, eller at det var hende der fik de højeste klapsalver.

    • Mette

      Den administrative direktør hos ISS lever bl.a. af overskuddet af en masse lydige muslimske rengøringsassistenter´s arbejde. Han er altid der, hvor der skal “åbnes op” og går også stærkt ind for at ansætte tidligere kriminelle. Det fremstilles som menneskekærlighed og kan være det, men jeg tvivler nu på, at der gives ved dørene.

      Jeg glæder mig til at høre Hans Jansens indlæg og kunne også ønske mig nogle kronikker om det skitserede emne. Kristendommen lever glimrende med forskning af den art. Er islam så svag, at muhamedanere ikke tåler lidt religionshistorie fra en vidende person, eller er det bare noget, aviserne tror?

      Ellers begriber jeg ikke, at Trykkefrihedsselskabet ikke for en gangs skyld koncentrerede sig om trykkefriheden/ytringsfriheden, som jo er så hyper aktuel og ikke mindst for selskabet. Hvorfor indbød man ikke jurister og politikere til at diskutere vores vaklende situation. Mchhangama var da sikkert dukket op. Formår man ikke at rokke sig fra emnet muslimer, synes jeg, at man skal ændre selskabets navn. At man tilslutter sig Birthe Rønn Hornbechs og mange andres integrationspolitik ved at satse på muslimske kvinder, er ikke nytænkning.

  • Bjovulf

    Douglas Murray: Islam is failing Europe ( via PI )

    http://www.youtube.com/watch?v=tX_DENyRLlI&feature=player_embedded#at= 504

    Flemming Rose var der også, men siger ikke noget i dette klip.

    • Bjovulf

      Hele programmet i 6 afsnit:

      http://www.youtube.com/watch?v=B4M-whjJs10

    • Mette

      Tak. Douglas Murray kan som få sige det væsentlige på en sober måde. Han tænker knivskarpt, og det er forfriskende at overvære, hvordan han roligt og bestemt får afvist Tariq Ramadan og kørt ham ud på et sidespor. Det er han ikke vant til.

      Senere vil jeg lytte til Flemming Rose, som også er en af dem, der lægger et stort arbejde i at appellere bredt på en ordentlig måde. Når sådanne ægte europæere går i gang, har islam ingen, der kan hamle op med dem.

      • Bjovulf

        Selv tak 😉

        Nu ser det så desværre ud til, at det kun er afsnit 1, der er uploadet –
        jeg prøver at finde resten af programmet.

  • Vivi Andersen

    Jøsses, hvor jeg beundrer Wafa Sultan !

    Den kone er utrolig modig !

    Her kan man virkelig tale om et menneske med integritet, med en selvrespekt der leves ud på trods af de trusler der rettes imod hende.

    Til sammenligning er de ovenfor omtalte forretningsfolk et ynkeligt skue!

    Og det vil til mine dages ende være mig komplet umuligt at udvise et gram af respekt for disse folk .

    Hver eneste gang jeg høre om dem, eller læser om deres virksomheder, dukker tankerne om deres adfærd i forbindelse med MO-tegningesagen op.

    PS

    Er der nogen der ved OM retssagen mod Westergaard, der pågår pt. i Amman, kan få konsekvenser for vores gamle tegner ?

  • Mette

    Nu ved jeg ikke helt præcis, hvad der menes med “speak harshly and carry at stick”, men min ene ordbog oversætter harsh med “hård, skurrende, ru, grov, rå, barsk, ubehageligm, disharmonisk og skærende”. Den anden nøjes med “hård og streng”.Den trejdje, som er “The Concise Oxford Dictionary”, forklarer på flg. måde: “Rough to the tough”, “repugnant to feelings”, cruel, unfeeling, unpleasing, severe”. Og når vi dertil tilføjer stokkemetoden, ligner det til forveksling muslimske opdragelsesmetoder.

    Jeg tvivler ikke om, at den slags virker på muslimer, men jeg vil på det kraftigste frabede mig at få disse primitive og uhyggelige metoder indført i Danmark.

    Bestemthed og konsekvens samt langt større hensyntagning til egne normer må være vejen. Der er især er på de punkter, at vort blødsødne samfund svigter..

    • Der er endnu en måde som “speak harshly and carrry a stick” kan udlægges: Sig tingene lige ud af posen. Lad være med at pakke dem ind af frygt for muslimers temperamenter eller nidkære statsanklagere. Virkeligheden er for alvorlig til at tage den slags hensyn, og muslimer lugter svaghed når modparten holder sig tilbage.

      “Harshly” er ikke kun et spørgsmål om hvordan ordene opfattes af os selv, eller hvordan common sense definerer ordet – det er også et spørgsmål om 1) hvordan modparten hører ordene, hvilke (fremmed)kulturelle tolkninger de belægges med, kritik af Allahs sandhed fra de beskidte kuffar osv., og 2) hvilke hensyn lovgivende magt og domstole tillægger størst vægt, om 266b f. eks. i sidste ende handler om at man fra disse instansers side handler ureflekteret ud fra påstand om krænkelse (igen, forstået på baggrund af fremmedkulturelle begreber) og frygt for konsekvenser der løber ud af kontrol (voldspotentialer).

      Et eksempel på “harsh” sprog der i vores kulturelle sammenhæng bare er legitimt og assertivt, men hvor det harsh’e opstår i modtagerens hovede: ‘Jeg synes det er dybt bekymrende at I muslimer ikke gør op med Muhammed som uswa hasana og al-insan al-kamil, altså rollemodel og fuldkomment menneske til alle tider. Det er dybt krænkende for os her i vores land at I ikke kan tage afstand fra en 50+ årig mands ægteskab med en pige på seks år, og sex med hende da hun blev ni’.

      Sådant sprog kunne udløse optøjer under de rette omstændigheder, men er det ‘harsh’ set i forhold til vestlig ytringsfrihed og debat? Nej, det handler bare om at vi ikke skal holde os tilbage af pænhed eller frygt, for det opnår vi intet med, tværtimod bliver det korrekt læst som svaghed.

      Jeg kan slet ikke genkende Wafa Sultans ord i de udlægninger du kommer med her. Det handler ikke om at vi skal te os som horderne på gaden i Damaskus under Muhammedkrisen, og jeg er ret sikker på at min udlægning også er tættere på det som Sultan selv lagde i dem.

      • Mette

        LFPC

        Hvorfor skriver du om mine “udlægninger”?

        Jeg kommer jo netop ikke med udlægninger af Wafa Sultans ord og skriver endda tydeligt, at jeg ikke er klar over, hvordan de skal opfattes, men at jeg ikke bryder mig om de oversættelser, jeg finder i tre forskellige ordbøger, fordi de stemmer alt for godt overens med min opfattelse af bl.a. muslimske metoder til at tugte hinanden. Men også de socialistiske åg, som nogle af os har oplevet under vor uddannelse. Kæft, trit og retning, eller vi skal komme efter dig, skal vi. 68’er marxisme i praksis.

        Det danske sprog skal ikke ændres, fordi vi har fået et mindretal til landet, der opfatter vore udtalelser på en anden måde, end de er ment, og tolker dem som svaghed. Hvis de vil bo i dette land, må de lære at forstå, hvad der menes, og den eneste måde at lære dem det på, hvis de er for tungnemme, hvad alle jo ikke er, er at udvise bestemthed og konsekvens. Ellers ender vi der, hvor Hedegaard var i sin Bruxelles-tale, som bl.a. gjorde ham uvenner med Green little footballs. Det er ingen kunst at blive lige så rå som modparten. Kunsten består i at undgå det.

        Jeg synes, at Douglad Murray udtrykte dette aldeles glimrende. Muslimer i Europa må rette ind, hvis de vil bo her, og det er europæerne, der skal kræve det. Det sidste kniber det gevaldigt med, men det egentlige problem er og bliver vore politikere og de ukendte embedsmænd i Bruxelles og nationale og overnationale dommere, der vrider lovenes intentioner og lovgiver hen i vejret. Det nyttet ikke tilstrækkeligt at kæfte på muslimer morgen, middag og aften, og en sag som Hedegaards har indtil videre gået deres ærinde, som jeg ofte har hørt folk sige i den sidste tid. Det var naturligvis aldrig meningen, men virkeligheden falder nu engang ofte anderledes ud, end man havde håbet eller forventet, og så gør man klogt i overveje, hvordan man kan forhindre det en anden gang.

        Der foreligger den mulighed, at vi allesammen kan anmelde os selv og andre for racisme, der er jo nok at tage af på bloggene, og så begraver vi domstolene i arbejde ved at fortsætte i samme spor. Men en løsning er det ikke. Politikerne må bringes til at handle, og jeg vil ikke afvise, at Hedegaard-sagen kan blive medvirkende til det. I hvert fald håber jeg det.

      • Primært et det jo et ordspil på Teddy Roosevelts “speak softly and carry a big stick”.
        Det Sultan mener er jo tydeligvis, at vi skal sige til muslimerne, præcis hvad vi mener – også om Islam – og have remedierne klar til at sætte magt bag vores position. Det er jo ikke sædvane blandt civiliserede folk, hvor vi prøver at være diplomatiske og diskrete, og hvor vi normalt ikke har magtanvendelse klar. Men en sådan opførsel opfattes af nyindvandrede muslimer som svaghed – de er vant til udadreagerende adfærd, for at udtrykke det – ja, netop diplomatisk.

  • Bjovulf

    Dagens gode grin : ” Noma er fascisme i avantgardistiske klæ’r” 😀 – via Uriasposten

    Man kan jo næsten ikke få sig selv til at tro, at hun virkelig mener det seriøst, men der er
    så – gudskelov – til gengæld heller ikke mange af kommentatorerne, der tager hende seriøst 😉

    http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1275730/noma-er-fascisme-i-avant gardistiske-klaer

    Kroniken 8. maj. 2011 KL. 00.01
    Noma er fascisme i avantgardistiske klæ’r

    AF Ulla Holm
    fakta
    Ulla Holm er specialestuderende ved Sociologisk Institut. [ Ja, der forklarer jo en hel del 😉 ]

    Det avantgardistiske og det reaktionære har på paradoksal vis historisk været tættere forbundet rent ideologisk, end man lige umiddelbart skulle tro – som bl.a. Søren Ulrik Thomsen og Frederik Stjernfelt påpeger i deres bog ’Kritik af den negative opbyggelighed’.

    Det gælder, som professor i landskabsarkitektur Malene Hauxner fortæller til Weekendavisen 20. april, også i landskabsarkitekturen, hvor der f.eks. i 1970’erne var en direkte forbindelse mellem de progressive landskabsarkitekters foragt for alle andre planter end de hjemmehørende og det lokale ukrudt på den ene side og nazisternes nidkære brug af lokale planter og had til det egnsfremmede på den anden. [!!!]

    De tilsyneladende to modpoler forenedes i en fælles dyrkelse af det hjemlige, naturlige, ufarvede og asketiske.

    Det nye nordiske køkken er gastronomiens pendant til den borgerlige regerings kulturkanon. Som professor Tore Kristensen fra CBS har udtalt om foretagendet til Ugebrevet Mandag Morgen: »Det lærer én noget om, hvor man kommer fra. Det er en kulturel refleksion. (…) Man bliver en del af den store fortælling om Danmark, og det bidrager til ens identitet og til en ny forståelse af, hvem man er«.

    Også New York Times’ Roger Cohen fremhæver i sin anmeldelse af Noma som en særlig kvalitet det identitetspolitiske [!!!] element i det nye nordiske køkken, der efterstræber en genopdagelse af det nationale selv.

    Man er i hvert fald ikke i tvivl om, at det nye nordiske køkken handler om at revitalisere fortiden med henblik på at forene det danske folk [ hvilket altså åbenbart er noget negativt? ]– som når Claus Meyer i forordet til ’Noma’ skriver, at »det tjener som en kilde til stolthed, som kan forbinde områdets befolkning«. Og vi skal vise dem, at vi er mægtige ved at lade det nordiske køkken »oplyse hele verden med dets distinkte smagfuldhed og specielle regionale karakter«, og vi skal »udfordre« fremmede køkkentraditioners magtposition. [Ja, uha uha – ren fascisme for kendere! ]

    Det er næppe helt tilfældigt, at tjenerne var iført brune skjorter [!!!!!], da jeg sidst gæstede Noma.
    [ Øh, hvorfor kommer du så sådanne fascistiske steder, Ulla? For at prøve deres svampestuvning måske? 😀 ]

    • Morten – – –

      @ Bjovulf

      Det vanskelige ved at have med Ulla Holm at gøre er, at hun opremser en lang række eksempler på noget, som intet har med fascisme at gøre.

      Intet ? Nååå jo: Fascisterne forsøgte at inddrage de samme (meget gamle) tanker i deres visioner. Og det besudler altså disse tanker, som handler om sundhed, menneskeværd, og harmoni.

      Det Ulla Holm kommer af sted med at sige er, at vi ikke må dyrke vores egen, stedlige madkultur, men gerne må importere den, der er blevet dyrket andetsteds. Det er altså ikke rendyrkningen, der er problemet, men hvem, der rendyrker. Det er måske Ulla Holm, der – naturligvis sit eget, renfærdige selv uafvidende – kommer til at nærme sig noget virkeligt fascistisk ?

      Grønlandske fangere hører til blandt verdens meste sunde mennesker. Det gør alle mennesker, der lever et enkelt og relativt systemuafhængigt liv beroende på sig selv og sine umiddelbare omgivelser. Men det er jo også sandt – tanker om mental og fysisk sundhed er jo fascistiske! Eller hvorledes, Ulla Holm ?

      Søndag tog jeg min søn med ned til fjorden, hvor vi fangede hornfisk til aftensmaden. Frisk fisk smager vidunderligt, men for min søn smagte de fisk desuden “helt fantastisk” og de tændte en glød i hans øjne. Nemlig.

      Vist styrker et lokalt, selvberoende liv, sammen med bevidstheden om værdifuldheden af de af vores omgivelser, der er spiselige, et menneskes personlige værdighed. Og det har i n t e t med chauvinisme at gøre, overhovedet. Menneskelig værdighed er i øvrigt kilden til respekt for og anerkendelse af andre mennesker. Men hvor skulle en enfoldig phd-studerende vide det fra ?

      – – –

      • Bjovulf

        Og for at det ikke skal være løgn, så inviterede man ghm. dette sindsforvirrede kvindemenneske i Deadline på DR2 her til aften. Og det er åbenbart ikke en spøg eller en happening – hun mener det sgu! 😀

        Har DR virkelig ingen nedre grænser for, hvad de vil være bekendt at byde deres hårdt prøvede seere?
        Skal alting foregå efter de venstreflippede og de kulturradigales spilleregler?
        Mange af dem vil sikkert endda æde alt, hvad hun siger, råt – no pun intended 😉

        http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/deadline2.htm#/8844

        Ja, helt enig, Morten.

        Og hvor tit spiser vi efterhånden ikke retter andre steder fra? Pizza, sushi, kinesisk, thai, … listen er snart endeløs. Danskerne har sgu da intet imod at prøve andre typer af mad, når bare vi altså kke bliver på det nærmeste bliver påtvunget det som fx. med halalkød.

        I Nomas tilfælde drejer det sig jo ikke om, at dansk/ nordisk er finere end anden mad, men om
        at se, hvor langt man kan nå bare med de lokale varer. Og vinene kommer jo trods alt næppe herfra, vel? 😉
        Og så tror hun endda (i sin kronik), at danskerne ikke aner, at kartoflen er kommet til os udefra – mageløst
        og selvmodsigende!

        Man begynder så småt, at forstå det nærmest katastrofale omfang af den deroute, der har ramt store dele af humaniora på Uni – det er dybt rystende, hvordan man kan blive kandidat med en så vanvittig tankegang.
        Men når bare de kan få lov at køre løs med alle deres vanvittige marxistiske dekonstruktioner og overfortolkninger, så det passer in deres små kasser og præfabrikede konklusioner, så er alle åbenbart glade, selv om det meste af det tydeligvis er det rene fup og svindel baseret på den rene Erasmus Montanus-logik for viderekomne. Ingen stiller tilsyneladende seriøse spørgsmål til selve fornuften i hele projekt og til metoderne, hvor det ofte – i hvert fald for udenforstående fra de mere seriøse videnskaber 😉 – kan virke, som om man starter med at vedtage, hvad konklusionen skal være – gerne noget meget PK, så man ikke lægger sig ud med kollegerne eller bliver indkaldt til kammeratlig samtale. Virkeligheden er jo som bekendt – ligesom de biologiske køn – bare en konstruktion 😀

        Det minder mig om dengang en spøgefuld fysiker fik trykt en artikel i et ellers seriøst humanistisk tidsskrift
        ( an academic journal of postmodern [!] cultural studies ), hvor han påviste at tyngdekraften bare var en social konstruktion ved at anvende alle de rigtige plusord og postmodernistiske formuleringer og begrebsverden. Artiklen var naturligvis det rene vås, men det var der bare ingen af de “kloge” humanisthoveder, der opdagede, da de accepterede den til optagelse. Først bagefter, da fupnummeret blev afsløret af Sokal, fik
        de travlt med at få kolde fødder.

        http://en.wikipedia.org/wiki/Sokal_affair

        “Transgressing the Boundaries: Towards a Transformative Hermeneutics of Quantum Gravity” 😀

        Måske var det snart på tide med et tilsvarende nummer i DK?

        • Bjovulf, du skriver om marxistiske videnskabsfolk:

          “kan virke, som om man starter med at vedtage, hvad konklusionen skal være…”

          Jamen, det er jo netop essensen i marxistisk såkaldt videnskab. De har på forhånd svaret på alt i deres hellige skrifter, og deres såkaldte forskning skal KUN bruges til at underbygge trossætningerne. Det fungerer naturligvis kun på de humanistiske områder – jeg tror, der var nogle naturvidenskabsmænd i Stalins Sovjetunion (Lysenko), der også forsøgte sig, men den var for gennemskuelig. I humaniora derimod er alt jo ord, uden krav om håndgribelig evidens. Og ord uden fornuft er jo blot varm luft – en asocial dekonstruktion!

          Man kunne nok finde paralleller mellem marxistisk og islamisk videnskab. Begge er jo fastlåste af deres trossætninger, uden mulighed for udvikling.

      • Bjovulf

        Hun er vist kun kommende kandidat, Morten, så forvent ikke alt for megen selvstændig tankegang 😉

        FGM Utroligt, at DR falder for den slags pseudointellektuelle blålys og deres vanvittige fantasier og konstruktioner og endog synes, at de overhovedet fortjener at blive nævnt på DR og så endda i et trods
        alt vigtigt debatprogram som Deadline. Hvordan kan nogen seriøs redaktion og dens journalister dog
        tage den slags komplette vås seriøst? Selv på Politiken var der mange læsere, der mente, at det da
        måtte være en joke eller en anden form for provokation af hele borgermusikken.

        Nå, men i det mindste sluttede Nynne Bjerre Poulsen da af med at henvise til kroniken –
        OG ALLE KOMMENTARERNE! – i Politiken, så man selv kunne danne sig et indtryk af læsernes
        reaktioner, som jo mildt sagt ikke er venligt stemt over for Ulla Holms skrupskøre rablerier.
        For én gangs skyld noget fornuftig forbrugerinformation fra DR – lige bortset fra So Ein Ding altså 😀

        • Hvis man skriver en oikofobisk kronik i Politiken er man sgu da sikker på, at komme i DR2. Men éen har jo lov at håbe på hun skal tværes ud af et intellegent individ.

    • Jonny

      Ännu ett av “specialestuderende” (Sociologisk Institut, KU) Ulla Holms alster:

      Kusser må ikke være barberede eller opererede eller piercede. Det har en flok feminister bestemt. Og nu har de endda opfundet et apparat til at kontrollere korrekte kusser: Kussomaten. Problemet er bare, at ingen kusser er mere normale og naturlige end andre. For kussers udseende handler om mode. Lad mig derfor slå et slag for den stylede kusse. Den er ikke et kussehår mere kunstig end den ’naturlige’.

      Fuck Kussomaten (Ideologikritik af kvindebevægelsens Kussomat)
      h t t p://www.kommunikationsforum.dk/artikler/fuck-kussomaten

      🙂

  • Bjovulf

    Mere kulturbe(k)rigelse ovre i broderlandet?

    http://politiken.dk/udland/ECE1277393/bombe-eksploderer-i-malmoe/

    Internationalt 10. maj. 2011 KL. 05.50
    Bombe eksploderer i Malmø
    Restaurant i byens centrum er blevet ramt af kraftig eksplosion i nat.

    http://kvp.expressen.se/nyheter/1.2430880/bombattack-mot-malmokrog-i-n att

  • Bjovulf

    Noget kvalificeret bud på, hvor disse ekstremt aggressive forældre i Malmö kommer fra? 😉

    http://www.nyheterna.se/tv?videoid=774267

    Föräldrar hotade domera – knattelag (lilleputhold) avstängt.

    Klubben hedder forresten FC Rosengård ….

    Bemærk, hvordan TV4-nyhederne meget bekvemt helt glemmer at nævne
    noget om denne baggrund.

  • Jeg er helt enig i, at kvinderne er nøglen til islam. Ligesom danske kvinder her og andre steder beskyldes for at have ødelagt vores kultur i bund og grund, må de muslimske kvinder også kunne ‘afmaskulinisere’ de muslimske mænd.
    Alvorligt talt: Det burde være ret nemt at sælge muslimske kvinder ideen om personlig frihed. Men så skal de også vide, at de ikke bare vender ryggen til deres eget samfund, men går gennem en dør til vores, hvor de vil være hjerteligt velkomne. Hvis de tror, vi er fjendtlige, vil de kulturelt set blive, hvor de trods alt ‘hører til’.

    • Ulla Nørtoft Thomsen

      Jeg tror ikke rigtig, den stemmer, den der. Ulla, hvad forhindrer dig i at blive muslim? Tror du, at de vil tage uvenligt imod dig?

      Vi er nok nødt til at vende denne tanke: Er det muligt, at de synes, at vi er kulturelt laverestående? Er det muligt, at ikke bare muslimske mænd, men også majoriteten af muslimske kvinder bliver hvor de er, fordi de tror på sagen og foretrækker at leve under islamisk lov? I betragtning af den kønsadskillende praksis, kunne det så ikke sagtens være muslimske kvinder, der spiller den allerstørste rolle i at undertrykke deres egne kønsfæller og bevare status quo? Jeg har svært ved at forestille mig en kultur have succes, hvis den ikke har solid opbakning af majoriteten af kvinderne. Desuden opfatter jeg på ingen måde de muslimske kvinder som milde og femimine. Jeg tænker ikke på dem som tilbageholdende og forsigtige. Jeg har ikke set ret mange tics og nervøse trækninger. Men jeg har set og hørt en del skamløst masende og moslende rejekællinger med tørklæde på. Kønsopdeling gør jo faktisk ofte kvinder mere maskuline og mænd mere feminine. Jeg tror, vi som udgangspunkt må forestille os, at de islamiske kvinder har internaliseret deres normer akkurat som vi har internaliseret vores og at de formentlig ikke har ret meget mere lyst til at bryde disse normer end vi har lyst til at bryde vores. Hvor vi ser en underkuet kvinde, ser de en værdig. Hvor vi ser en fri kvinde, ser de en luder. Jeg tror faktisk nok, at det kan blive lige så svært at befri islams kvinder som det har været at befri de islamiske lande.

      • Ulla Nørtoft Thomsen:
        Jeg synes desværre, at det lyder ret fornuftigt, det du skriver.
        Jeg synes også, at muslimske kvinder ser mere arrogante og selvtilfredse ud, jo mere islamistiske de er. Jeg mindes TV-rundbordssamtalen for nogle år siden med en flok unge muslimske universitetsstuderende kvinder (altså studerende her i Danmark!), der nærmest sad og fnisede over, at Theo van Gogh var blevet myrdet. Det var jo hans egen skyld, mente de.

        Sagen er jo, at de islamistiske kvinder nok står en klasse under de islamistiske mænd. Men de står samtidig mange klasser over os andre. Det er vel en ret god ordning for dem. Lidt ligesom en slaveejers slavefoged, der stod under ejeren, men langt over slaverne.

        • Ulla Nørtoft Thomsen

          …”muslimske kvinder ser mere arrogante og selvtilfredse ud, jo mere islamistiske, de er”. Netop.

      • Hej Ulla,
        Du har fuldstændig ret hvad en stor del af kvinderne angår. Jeg er bestemt ikke blind for de ideologisk meget stålsatte tørklædepiger. Jeg siger bare: Der er også andre. Jo flere, vi kan få til at desertere – for nogle er der altså, der ikke er vilde med hele systemet – jo bedre for os. Og for dem skal det stå klart, at det, rejekællingerne siger om os – at vi er racister, at vi hader muslimer, at vi diskriminerer dem, fordi de er arabere – ganske enkelt ikke passer.

        • Ulla Nørtoft Thomsen

          Well. Nogen er nødt til selv at rydde op i alle de tilsvininger og sager, de har bimlet op om i årevis. Det er på ingen måde højrefløjen, der har oppustet ideerne om racister osv. Det er centrum-venstre, der må pille deres idiotiske racismeideer af plakaten igen. Hvis de venlige af vore udlændinge vel at mærke overhovedet tror på disse ideer. Det tror jeg ikke. Ikke-muslimske udlændinge spreder liv og glæde som de fleste andre. De har tillid til os og ingen vanskeligheder. Er mit indtryk. Det er alliancen mellem islam og venstrefløjen, der er så fuld af nid og spild og kævl.

      • Morten – – –

        Den eneste “desertering”, der batter er – i princippet – at de finder sig en dansk mand. Og jeg er i den forbindelse temmeligt sikker på, at de ikke tror, vi er mere “racistiske”, end at de meget godt ved, at det er ret gørligt.

        A propos: Den meget usentimentale franske tegneserieforfatter Lauzier tegnede omkring 1980 en historie, der handlede om en feministisk gruppe, der bliver opsøgt af en israelsk kvinde, som er blevet voldtaget af … en palæstinenser (eller: Sådan ser det ud men det viser sig dog at være noget mere kompliceret, dilemmaernes antal øges konstant historien igennem). Og det giver jo allerede fra første færd feministerne noget ideologisk hovedbrud.

        Et af de mest morsomme indslag er en arabisk kvinde, hvis mand har givet hende lov til at deltage i gruppen, fordi han er klar over, at dér er der ingen fare for mandligt selskab. Hun er feministernes muslimske maskot, der skal overbevise dem om, at “bare fordi man er muslim (…)”, og at “muslimske kvinder skam også (…)”. Og da en af “damerne” begynder at udtale sig om “de arabiske kvinder”, bliver hun brat afbrudt af “Suleima”, der med vilde øjne udbryder: “Arabere er ikke kvinder!” Og så bliver bliver den formastelige feminist ellers belært om hvordan det forholder sig!

        Ulla L. – jeg ser ikke rigtigt de emanciperingsberedte kvinder heller. Der har i den senere tid været mange beretninger om en vis trommespillende arabisk kvinde ved navn Simona. Hun er blevet et ikon for journalister samt de, der forestiller sig en nærtforestående, muslimsk kvindefrigørelseskamp. Men der er et problem. For selv siger hun nemlig:

        “Jeg forstår bare ikke den der ekstreme forsigtighed, der er med døtre og søstre. Hvorfor viser man os ikke bare noget tillid?”.

        Kan du se problemet ? Det er ikke kun ment som et retorisk spørgsmål. Der synes nemlig at være mange, der ikke kan.

        – – –

      • “at det kan blive lige så svært at befri de islams kvinder som det har været at befri de islamiske lande.”

        Befriet dem fra hvad?

        Den halvsekulære bathsocialisme?

        Shahen?

        • Morten – – –

          Det må vist have været en fortalelse. Ulla ved godt, at det er sådan ca. umuligt at befri folk fra dem selv. Hun udviser næsten overalt i sine indlæg en overlegen forståelse af problemstillingen. – Var det bare lige så let at befri muslimske kvinder, som at “befri de islamiske lande” … Som jo altså er blevet befriet fra sekulære styrer, så de kunne blive netop islamiske, skal vi lige straks få at se.

          Vi kan ikke “bushe” hverken lande eller køn til frihed. Det er kun Marianne J., der tror, at “alle mennesker vil jo det samme”.

          Nej.

          – – –

        • Ulla Nørtoft Thomsen

          Tak! Befrier dem fra sekulært diktatur til… Ja, alt peger vel på at folkedybet føder en 12 kilos islamisk fascismebaby, ikke? Men så har de også lagt i kakkelovnen til en røvfuld.

        • “men så har de også lagt i ovnen til en røvfuld.”

          Det har de gjort længe, hvis du spøger mig.

          Til dette endelige slag imod islams Antikrist kan Europa passende sende sine talløse legioner af gråt-guld og eliteenheder af metro-seksuelle venstreforvirrede sludrehoveder. Samt dets dræbende journalist-korps.

          Selv vil jeg bevæbne mig med nøglen til kælderrummet og først gøre min heroiske tilbagekomst når sejren er i hus. Skulle mobbedanerne gå af med victoria, kan I finde mig i te-rummet bag den lokale grønthandler med henna farvet skæg, sandaler, et bimlende blik i øjnene, et plet af brændt kød i panden og midt i en savlende monolog, optaget til Youtube, om hvordan jøderne står bag alverdens ulykker.

          Vi ses!

          🙂 🙂

      • Morten – – –

        Ulla, det er sådan man iagttager:

        “Jeg har ikke set ret mange tics og nervøse trækninger.”

        Nej, vel? Super!

        – – –

  • Tim

    Igen ser vi flere barnebrude i Danmark og igen ser vi ingen handling fra nogen side….halllo er den helt galt i Danmark?

  • JensH

    OT

    “Muslimske lande opfordrer Norge til at stoppe bog med Muhammedtegningerne.”
    De 57 lande i organisationen Den Islamiske Konference, OIC, forsøger nu at få FN til at stoppe den norske udgivelse af Flemming Roses bog om ytringsfrihed, ’Tavshedens tyranni’.
    Med Tadsjikistan i spidsen beder organisationen i et brev til FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, om, at FN tager initiativer, der kan forhindre den norske udgivelse”:

    http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1277298/appel-stop-flemming-roses- bog/

    Hvornår vågner vesten op????

  • Ja, jeg kan godt se problemet, Morten. Simona forudsætter, at muslimske kvinder naturligvis vil forblive tro mod kulturen og overholde reglerne, selv hvis de ikke bliver kontrolleret i hoved og røv. Hun ville sikkert kalde det ‘frihed’, men det er det jo ikke.

  • Tim Pallis

    Jeg har lige gennemset den fantastiske video, som Ulla Nørtoft Thomsen har lagt på sin hjemmeside, af Sam Salomon. Prøv lige at checke den op igen. Han er jo en “befriet” mand, nu en kristen, som i bund og grund ved, hvad der er problemet med islam. Han taler ikke om muslimer. Men han taler om det, der har betydning for muslimer – både kvinder og mænd. Det giver en så voldsom forståelse af, hvor stærk islam er, og hvor bundet muslimer er af det islam siger. Jeg er bange for at vi ikke kan flytte noget der. At en muslimsk kvinde skulle få interesse for en dansk mand er helt utænkeligt. Desværre har Ulla Nørtoft vist ret.

  • Tim Pallis

    Ja jeg har set alle fem afsnit i går. Jeg har også set ham i Landstingssalen og stillet ham et spørgsmål om sufier. Jeg har også læst hans bog om den muslimske emigration. Han er den der stærkest formår på kort tid, at sige hvad islam er, og hvorfor den er så farlig. Han er selv en hjertens god kristen lægprædikant, Han kan Koranen udenad og citerer den, før han oversætter dens indhold. Han er meget karismatisk og sikker i sin sag. Det gør, at der måske er nogle humanister, som synes han er en farlig mand. Men han er kun farlig for islam. Han er en af de få i verden, som har påtaget sig at indlede det nederlag, som må være denne religions fremtid. Måske er islamismens fremmarch i disse år netop et tegn på, at islam ikke har en fremtid. Her i Vesten er vi bare lige begyndt at opdage, hvad islam er. Derfor skal hele den intellektuelle elite lytte til Sam Salomon. I disse fem afsnit er det tydeligt, at han taler i et ungt kristent auditorium. Den danske Folkekirke kunne have stort udbytte af at høre ham – ikke Tidehverv, de ved det allerede. Jeg er meget begejstret for Sam Solomon, fordi jeg godt kan lide den direkte måde, han siger tingene på. Her bliver der ikke pakket noget ind. Han indleder med at sige, at han vil tale om islam, ikke om muslimer for det er en hel anden sag. Derfor taler han ikke om islamister eller terrorister. Men han fortæller, hvorfor islam er hadets religion. I Koranen står der, at muslimerne bør kaste terror ind i de vantros hjerter. Og det gør de. Derfor er jeg islamofob.

    • I Koranen står der, at muslimerne bør kaste terror ind i de vantros hjerter. Og det gør de. Derfor er jeg islamofob“.

      Hvilken oplagt kobling. Dette er aldrig faldet mig ind før. Helt sikkert en pointe jeg vil bruge.

      • Mette

        Vi mangler et ord, synes jeg.

        Engang skrev jeg konsekvent (islamofob) efter mit navn, så at andre blev fritaget for besværet med at kalde mig det, og det dannede mode en tid. Men jeg holdt op med det, fordi jeg med bl.a. en baggrund indenfor sundhedsvæsenet ikke kan se bort fra, at “fobi” af mange forbindes med noget sygeligt. Skønt det også kan betyde “afsky”, hvilket dækker denne skribents syn på alt, der har med personlig undertrykkelse, terror og voldsregimer at gøre.

        • Ordet er netop designet til at shame ved association med sygdom. Tager man det helt bogstaveligt i betydningen frygt bliver forsøgene på kriminalisering af det angivelige fænomen desto mere absurd. Jeg bruger det stadig efter mit navn på Urias, men som Steen plejer at påpege har det jo aldrig slået rigtigt igennem i Danmark. Men netop fordi det er så absurd og meningsløst kan man nok med fordel bruge det i en modoffensiv, ikke mindst fordi der i de islamiske tekster, som Tim Pallis anfører, jo netop opfordres til at indgyde frygt. Forsøget på efterfølgende at kriminalisere denne frygt er i dette lys den anden del af en knibtangsmanøvre. Vi må ikke engang tale om det. Well, over my dead body ….

  • Pingback: Ti år med Snaphanen i dag « Snaphanen()

  • Pingback: Dr. Wafa Sultan: Can Islam coexist with the West? | Snaphanen.dk()