12
maj
Seneste opdatering: 12/5-11 kl. 2050
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

 

Den kendte canadiske blogger Vlad Tepes interviewer Wilders. Der kommer også en tale fra Toronto, men vi afventer en bedre kvalitet i stedet for den, der er tilgængelig pt..

“Det blåser unkna vindar från andra sidan Sundet. Fy fan!”

Jeg er vild med svensk journalistlyrik, stereotypt klichepræget og uforanderlig på tiende år. Sproglig armod hvad plejer at være tegn på ingen selvstændig tankevirksomhed. Fladpanede klicheer er også totalitarismens sprog. Danske journalister behandler Sverige betydeligt venligere end omvendt. Forleden kaldte Maria Schottenius os det frifräsiga och stolliga broderfolket. Statsmedier – a gift that never stop giving, “forrykt” kan Schottenius selv være. Det vælter ind med alverdens folk i Sverige med falske eller ingen ID, ingen aner hvem de er. 400 af dem – lyntranformerede til svenskere, antager man, – vil krydse den danske grænse hver dag. Et faktum ingen svensk journalist vil forholde sig til. Vores gode naboskab er ved at gennemhulles, og det er ikke Danmarks skyld. Sverige isolerer sig selv af helt egen kraft. Hvad der er tilbage af det om 20 år, når endnu flere nysvenske pengetransportrøvere og terorrister har forsøgt sig i Københavnsregionen, er ikke godt at vide.

EU:s Schengenavtal om fri rörlighet för medborgarna i unionens länder blir därmed relativt i Danmark. Att Dansk Folkeparti kan få inflytande i en sådan här fråga väcker djup beklämning och sargar det nordiska samarbetet. Sättet beslutet fattats på, utan information och samråd är lika eländigt. Anders Borg blev ombedd av radion att kommentera beslutet, men kunde inte göra det eftersom han inte sett det danska beslutet.
Då får man ta med passet nästa tur till Danmark, eller låta bli att gå i land. Och särskilt alla de ickeblonda svenskar som har rötter i andra kulturer kan räkna med trakasserier av dansk passpolis vid gränsen, som förr i tiden. Fy fan. Det blåser unkna vindar från andra sidan Sundet. För gränsstäder som Helsingborg och Malmö är det särskilt illa. Helsingborgs Dagblad: Danmark skärper gränskontrollen mot Sverige (Reepalu gillar inte Danmarks gränskontroller).

Sverige må handle snart for at overleve

Man kan da heller ikke holde noget hemmeligt mere, altså bortset fra for svenskerne selv. En retired business executive living in North Carolina, and is a former Republican County Chairman. He holds a BS from the University of Georgia and an MBA from Stanford University. He is a decorated USAF combat veteran of the Vietnam War – har studeret ny- Sverige grundigt.

In 2001, the politics of Denmark turned against the liberal immigration policies that threatened to bankrupt the Danish social welfare budget and destroy Danish culture and social cohesion.Denmark is one of the few countries in Europe to see a net decrease in its immigrant population in the last few years. However, the damage done by liberal immigration policies is not going to disappear overnight.

Only a narrow strait, the Oresund, separates the Danish island of Zealand (Sjaelland) and Copenhagen from the tip of Southern Sweden. A five-mile-long bridge, in fact, connects Copenhagen with Malmo, Sweden’s third largest city. Thus only a narrow strait divides Europe’s strongest convert to immigration sanity and a nation on the brink of cultural and political implosion because of immigration insanity.
The last time I visited Sweden was in 1986. At that time, it was still one of the most ethnically homogeneous states in Europe. There was remarkably little crime, and despite a heavy burden of taxation, Sweden was by and large a prosperous and happy country.
In 2010, the Muslim population of Sweden was 451,000, just over 5 percent of the total population of approximately 9 million. This is expected to double to nearly 10 percent by 2030. Only 81 percent of the population of Sweden is ethnically Swedish, but Finns and other Scandinavians constitute a large portion of the immigrant total of 14 percent.

As in Denmark, Muslim immigration to Sweden is threatening to bankrupt Swedish welfare. About 50 percent of social services outlays in Sweden are paid to non-Western immigrants.So far Sweden has not abandoned its immigration insanity, but public dissatisfaction with Sweden’s liberal immigration policies helped defeat the Social Democrats in 2006 and 2010.Sweden must act soon to survive. The Islamization of Europe-Part – The Battle for Sweden.

Krarup: Racismeparagraffen er totalitær i sit ophav

SAMME DAG som Lars Hedegaard blev kendt skyldig i “racisme” af Østre Landsret, var der en lang og hed debat om emnet i Folketinget. Det var mærkeligt at opleve. Ét sted, i Østre Landsret, herskede jagten på det frie ord eller foragten for ytringsfriheden i form af dommen over Lars Hedegaard.
Men i Folketinget, Danmarks lovgivende forsamling og landets parlament, blev den paragraf i straffeloven, som Lars Hedegaard blev dømt efter (paragraf 266 b) afsløret og undsagt i al sin uhyggelige totalitarisme.
Historien bag paragraf 266 b blev nemlig skildret i form af en historisk redegørelse for dens tilblivelse. For anledningen til den såkaldte racismeparagraf er en FN-konvention fra 1965 om “afskaffelse af alle former for racediskrimination”, men forholdet er, at de vestlige demokratier, USA, Storbritannien, de nordiske og vesteuropæiske lande, sagde nej til denne forfølgelse af ytringer eller idéer, fordi man fandt konventionen farlig for ytringsfriheden.“Ordet skal være frit, men tilskyndelse til vold skal standses,” sagde USA og Storbritannien og blev bakket op af øvrige vestlige demokratier.

Men diktaturlandene sagde nej. Sovjet med tilhørende kommunistiske drabanter samt også Cuba og Saudi-Arabien med flere ønskede den totale konvention indført, og ved afstemningen kom demokratierne i mindretal, mens flertallet altså gik til diktaturstaterne. Og således blev denne FN-konvention til.Hvorfor mon? Hvorfor ønskede diktaturerne FN-konventionen i dens totalitære skikkelse vedtaget? Fordi disse diktaturer derved kunne kriminalisere deres politiske modstandere. Således anvendte for eksempel Titos Jugoslavien konventionen. Enhver opposition blev kendt forkert og ulovlig. FN havde flertal af diktaturer, som vedtog denne FN-konvention.[..]

Selvom en enkelt af ordførerne, SF’s Poul Dam, sagde den forløsende sandhed i Folketinget (den 29. oktober 1970): “Kernen i sagen er, at man med disse forslag kriminaliserer nogle meninger og nogle holdninger. Det er ganske vist meninger og holdninger, der efter min mening er fordømmelige, men det kan ikke spille nogen rolle. Det er ikke statens eller domstolenes opgave at beskytte mig eller andre, der mener som jeg, ved at forbyde nogle meningsytringer, som jeg fordømmer. Meninger, selv de mest usympatiske, og propaganda, selv den mest forbryderiske, skal bekæmpes på frihedens vilkår.” Men Poul Dam talte for døve øren. Kristeligt Dagblad.

Folk der beskæftiger sig med denne sag, er utroligt fikserede på den alkohol, de tror indgår. Det ædruelige selskab hos Hedegaard den famøse aften, blev i Politiken lynhurtigt til “stangdrukkent,” hvad der måske er det man bliver i Politikens kantine nu om dage efter en pilsner, så pussilanime deres nypuritanere er. Eller også gælder bare alle kneb. Jeg ved det ikke, jeg er ikke kommet der siden firserne, hvor man godt kunne sige, at det var Københavns mest interessante værtshus. Det kan det næppe være længere. Derfor må jeg sige, at den øl der optræder på fotografiet her, er fotografens helt egen, en glimrende belgisk Ale. Dette blot til orientering for Politikens opinionsfabrikanter.

Islams kvindesyn. Hvorfor tier feministerne?

Af RACHEL ADELBERG JOHANSEN, sygeplejerske

EN SAND SUPERSTJERNE gæstede i den forgangne weekend København. Nærmere betegnet den karismatiske syrisk-amerikanske psykolog Wafa Sultan, som imponerede et måbende publikum allerede tilbage i marts 2006 i kølvandet på Muhammed-krisen, hvor hun på en berømt Youtube-video satte en islamist godt og grundigt til vægs. Sultan var inviteret til Danmark af Trykkefrihedsselskabet for at berette om kvindens status i islam som en reaktion på retsforfølgelsen af formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, der for snart halvandet år siden formastede sig til at stikke hånden direkte ind i et hvepsebo ved råt for usødet at pege på seksuelle overgreb begået mod muslimske kvinder inden for familien.

Sultans redegørelse for kvindens veldokumenterede mindreværdsstatus i islam var alt andet end opløftende.Specielt den tragiske historie med Sultans eget familiemedlem i Syrien, der som følge af tvangsægteskab og voldtægter inden for ægteskabet begik selvmord, vakte stof til eftertanke.

Gad vide, hvorfor det egentlig er så betændt åbent at diskutere legitimeringen af vold mod kvinder i islam? Hvad er massemedierne mon bange for, siden de ganske påfaldende var fraværende til en væsentlig international konference om kvindens status i islam med kyndige oplægsholdere som den norske journalist og forfatter Hege Storhaug og den islamkyndige, tidligere hollandske professor i islam Hans Jansen? Når mørkemænd a la Bilal Philips inviteres til Danmark af Det Islamiske Trossamfunds ungdomsafdeling, eller når Hizb ut-Tahrir afholder deres højtprofilerede islamistiske møder med kønssegregering og ekstremistiske budskaber, kan man næsten ikke sparke sig vej frem for journalister og pressefolk. (Foto: Forf og Wafa Sultan, ukendt fotograf)

Hvorfor skal den massive undertrykkelse af kvinder inden for visse dele af den islamiske kulturkreds forties og ikke belyses i den brede del af massemedierne i Danmark? Er ligestillingsdiskussionen virkelig blevet reduceret til et spørgsmål om kvindekvoter i børsnoterede selskaber, om forbud mod købesex og ligeløn? Hvorfor retter diverse kvindebevægelser og såkaldte modstandere af diskrimination ikke projektøren mod elefanten i glasbutikken, den åbenlyse kvindeundertrykkelse, som visse muslimske kvinder undergår her just iblandt os? Det er for ganske nylig kommet frem, at flere helt unge muslimske piger hvert år loves væk til ældre muslimske mænd i ghettoen Vollsmose i Odense. Hvorfor retter kvindebevægelser ikke skytset mod virkelige fortalere for diskrimination mod kvinder som visse islamiske organisationer og talspersoner, der promoverer et horribelt og fortidigt kvindesyn? Man kunne snildt få den tanke, at danske kvindebevægelser, feminister og andre såkaldte ligestillingsforkæmpere fra næsten hele det politiske spektrum er bange for at kritisere islams iboende diskrimination mod kvinder.

Ofrene for denne udbredte tavshed om og tabuisering af kvindens andenrangsstatus i islam er og bliver muslimske kvinder, som i store dele af den islamiske verden og sågar i Vesten lider under et degraderende islamisk kvindesyn og underkuende kulturmønstre.

Det er mit håb, at langt flere mennesker med tiden vil tage bøger af for eksempel Wafa Sultan og Ayaan Hirsi Ali til sig og lade sig oplyse af modige kvinder, som på egen krop har mærket de alvorlige konsekvenser af et miserabelt kvindesyn og undertrykkende kulturnormer, som for længst burde være kastet på historiens losseplads.

Rachel Adelberg Johansen, sygeplejerske, i Kristeligt Dagblad. (med forfatterens tilladelse)

 

HRS.NO: Wafa til tross, media fraværende

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • EH

    “Det blåser unkna vindar

    Hvor jeg dog bliver let om hjertet når jeg fornemmer at den svenske elite får det skidt ved at se over øresund. At deres egne toldere hilser Danmarks initiativ velkomment som en hjælpende hånd, når ikke en centimeter ind i den elitære betonmur. Timingen er naturligvis også uheldig set med “EUropæernes” øjne. Grækenland vil gå bankerot og kan risikere at gå til i social uro. Det samme kan hurtigt komme til at ske i andre EU lande. Eurokrisen og et flygtningekaos af hidtil ukendte dimensioner truer alvorligt sammenholdet. Her er virkelig ikke brug for noget der blot giver forestillinger om at lande begynder at finde egne løsninger. Selv ikke en lille ubetydelig flække i et hjørne af kontinentet. Det er supereuropæernes mareridt som antager form af virkelighed. Hvor jeg dog bliver let om hjertet, når jeg fornemmer deres vrede og begyndende panik.

  • Maria Schottenius uttalade sig även härom året angående dom svenska fria bloggarna och kallade dem för digitala pissrännor. När hon uttalade detta var fortfarande Julia Ceasar förmodligen fortfarande okänd så hon menade säkert enbart svenska bloggar. Hon är säkert villig idag att utöka begreppet även till utom-svenska bloggar också. Men vi vet ju vilka dom verkliga digitala pissrännorna är och det är definitivt inte dom alternativa medierna som tvärtom ofta håller betydligt högre klass än MSM nuförtiden.

  • Peter Buch

    Om §266b.
    Citat fra http://da.wikipedia.org/wiki/Racismeparagraffen

    De første dele af bestemmelsen stammer fra 1939, hvor dens formål var at beskytte de danske jøder. Ordlyden blev ændret i 1971 ved indarbejdelsen af FN’s konvention om afskaffelse af racediskrimination. I 1987 blev paragraffen udvidet med seksuel orientering. I 1995 blev skærpelsen for propagandavirksomhed tilføjet i stk.2.

  • Nils

    Racismeparagraffen er racistisk, da staten igennem den udpeger visse grupper som andenrangs. Paragraffen handler ikke om race, køn etc, men om forkert køn, forkert etnisk oprindelse, forkert race og til overflod om forkert eller for at præcisere: særligt latterlig og frastødende religion.

    Den moderne forestilling om racisme er skabt af omsiggribende stater, der for at eliminere virkningerne af demokratiet har brug for at skabe klienter, svage og udsatte grupper, som kun kan eksistere fordi de holdes oppe af staten. Et feudalt afhængighedsforhold mao.

    Et samfund, der udelukkende består af svage grupper er denne stats utopi. En sådan stat vil være feudal og dermed så at sige selvforsynende med magt til forskel fra et fungerende demokrati.

    Det multikulturelle samfund er statens drøm – men for menneskene, der ska bo i det, er det mere et mareridt.

    OT: Savner det gamle tema.

  • Mette

    ”Gad vide, hvorfor det egentlig er så betændt åbent at diskutere legitimeringen af vold mod kvinder i islam”, spørger Rachel Adelberg med rette, men vi kender jo svaret, og mon ikke mange har ment, at Vartov-mødet eller konferencen, som man kalder det, i sig selv har noget betændt over sig, fordi arrangementet uhyre nemt kan opfattes som et forsvar for Lars Hedegaards lidet heroiske rettergang.

    Jeg vil ikke gentage de pæne ord, jeg tidligere har skrevet om Wafa Sultan, hun er en modig dame, som det er nemt at føle sympati for, ligesom det er nemt at føle medlidenhed med de skæbner, hun beretter om. Men vi har hørt det samme før, og tredje, fjerde gang synes jeg, at der burde have været suppleret med noget nyt. I stedet får vi igen den tragiske historie om niecen, og hører igen mrs. Sultans stemme knække over det samme sted. Men det var åbenbart det, forsamlingen ønskede sig.

    Wafa Sultans foredrag var som før et personligt og stærkt følelsesladet essay og stilen meget arabisk, hvilket hun da også understregede, at hun er. Jeg savnede et større perspektiv, en mere faglig forholden sig til emnet, nogle tal og forskningsbaserede ræsonnementer, meget mere om ytringsfrihed, og det mener jeg, at lægen Wafa Sultan burde være i stand til at levere; om det interesserer hende, er en anden sag.

    Wafa Sultan er ikke en Melanie Phillips, der argumenterer på et intellektuelt plan, hun holder sig til følelserne og forargelsen over ondskaben, og der er også nok at græde og forarges over. Men det bringer os ikke videre, at dette foredrag finder sted i et lukket selskab, som er tilfreds med at høre de samme beretninger gentaget.

    Wafa Sultan startede og sluttede med henvisning og hyldest til Trykkefrihedsselskabets formand, hvis heltestatus det straks ligger tungere med, når man forlader inderkredsen. Der skal nok være andre end denne debattør, der har tænkt, at der betalte selskabet for at få hyldet formanden.

    Jeg havde f.eks. hellere set, at Helle Merete Brix´ efterforskninger af Det Muslimske Broderskabs metoder og pengestrømme havde fået opmærksomhed, for det emne har der heller ikke har været meget fremme om i medierne, skønt det er hyper aktuelt i debatten om moské byggerierne og ytringsfrihed. Sådan information kan vi bruge til at bearbejde politikerne med, men tudehistorierne er kun et bidrag til den offerdyrkelse, som i forvejen har udviklet sig til en selvdestruktiv svøbe og indtægtskilde.

    Afslutningsvis vil jeg opfordre til at læse Jacob Mchangama seneste meget informative JP-kronik. Forhåbentlig tænker Lars Hedegaard sig om, førend han næste gang optræder på udenlandske tv-kanaler med kritik af Danmark, for islamisterne elsker at få serveret vores svagheder på et sølvfad og bruger dem intelligent imod os, det fremgår af kronikken.

    http://jp.dk/opinion/kronik/article2426787.ece

  • Vivi Andersen

    METTE

    Hvad skal vi gøre/ kan vi gøre for imødegå OIC´s væmmelig dagsorden ang. ytringsfriheden ?

    Og ja, du har ret i at de bruger hvad de vestlige topdogs og meningsdannere skriver og siger intelligent imod os – og det tror jeg vi kan takke Broderskabet for.

    De er kendere af den vestlige verden i stort som i småt og har gennem mange år sørget for at deres folk blev uddannet på vestlige universiteter.

    Gad i grunden vide hvilket kendskab vores hjemlige som EU-politikerne har til Broderskabet og dets meritter, hvis de overhovedet har besværet sig med at sætte sig ind i dette system.

    For politikerne i EU har tilsyneladende for længe siden ladet sig snørre af en vis Tarq Ramadan .

  • Vivi Andersen

    For øvrigt, så er det efterhånden om end ikke lige meget med det Nordiske Samarbejde, men med det svenske !

    De er jo ved at udvikle sig til at blive skide farlige for de øvrige nordiske lande !

    Og hvad har de svenske, politiske topdogs da tænkt sig de øvrige nordiske lande skal gøre ?

    Lade som ingenting og fortsætte det “gode” samarbejde med svenskerne – her menes IKKE de almindelige svenskere, som må se på at DERES Sverige gradvist forsvinder, det Sverige de født i og vokset op i .

    Hvis et andet land skulle få alarmklokkerne til at ringe her i Danmark er det Sverige !

    • Mette

      Vivi.

      Tak for dit svar. Vi kan gøre det, som Geert Wilders anbefalder, nemlig fortsætte med at tale og skrive om forholdene og stemme på politikere, der tør sige tingene lige ud og gøre noget. Og endelig kan vi gå ind i politik, hvilket jeg engang overvejede men opgav, fordi jeg ikke har sind til det.

      Du var en af dem, der skrev meget om Euromed, som skulle have været igangsat i 2010. Sådan gik det ikke, i det stille trækkes der i andre retning, og Euromed lever i dag et underligt “spøgelseliv” i kulisserne, for officielt skrottet er projektet jo ikke, nærmest gemt lidt væk.

      Hvis vi lægger hovederne i blød må vi kunne finde utraditionelle veje. Jeg ville gerne have set Broderskabets udstilling på Børsen om islam og danske “storheder”, men jeg vil ikke rejse til København for at se den. Forhåbentlig vil nogen bringe billeder og referater fra udstillingen, og så kunne det jo være morsomt at kommentere den.

      Det er dyrt at stable en “modudstilling” på benene, og skal man have andre til at donere midler, tager det hele lang tid. Men man kan gratis arrangere en cyberspace udstilling på en af bloggene, hvor man supplerer diverse fremstillinger og påstande fra den islamiske udstilling med velunderbygget dokumentation om, hvad der blev forbigået og evt. fremstillet forkert.