18
maj
Seneste opdatering: 19/5-11 kl. 1531
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hundratal till attack vid polisingripande, Polisen ökar närvaron i Rosengård. Fotpatrullerande dialogpoliser har fått i uppdrag att stoppa ryktesspridningen för att hindra nya upplopp. SVT kalder det “bråk” (ballade). Der har været mere ballade i dag: “Sköt med maskingevär mot poliser” skrev Aftonbladet først, men ændrede rubrikken til den lidt mindre balladeagtige Eldstrid mellan polis och rånare. Expressen holder også tungen midt i munden, men mindre: Bankrånare sköt mot polisen. At dømme efter skudhul i politibilens vindspejl i førersiden, er det et mirakel at ingen blev dræbt. Sveriges heldigvis eneste kriminolog, Jerzy Sarnecki, udtaler: “Det är förmodligen tungt kriminella”.Med  billeder som disse, har Søren Pind jo helt frit skudfelt overfor tågehornet fra Ångermandland, Maud Oloffson.(se nedenfor)

17 maj: Friheden er udelelig

Af HANS RUSTAD

Denne 17. mai blir annerledes. Fordi det går opp for stadig flere at vi er i ferd med å miste vårt land. Det skjer ved en utskiftning av befolkningen som kan minne om kolonisering, og det skjer ved kulturell fortrengning – norsk kultur skyves ut.

Og det legger en ekstra sten til byrden at dette tydeligvis skjer med myndighetenes velsignelse, de gjør ingenting for å stanse det, og hvis noen forsøker å slå alarm, ruller de ham i tjære og fjær.

Når Christian Tybring-Gjedde hesblesende forsøker å bruke sin tilmålte tid på Frps landsmøte til å få sagt mest mulig om en utvikling som bærer helt galt av sted, blir han kalt hatefull av utenriksminister Jonas Gahr Støre. Det er kynisk. Gahr Støre vet det er kynisk. For ham er det bare et spill. Han plukker poenger hvor han ser en sjanse. Hver gang en Frp’er våger seg frempå og synger ut, kan Gahr Støre sette seg ned og finne frem de brune kortene. Og mediene stiller villig opp. De liker mobbingen av Frp generelt, men mest enslige Frp’ere som må gå planken. De er fritt vilt.

Siv Jensen kunne rykket ut og satt Gahr Støre på plass. Men hun orker ikke, og partiet hun leder har bestemt seg for å være ansvarlige. De skal til sengs med Høyre koste hva det koste vil.

Men det er ikke slikt som gir uttelling i det lange løp. Velgerne trenger sårt noen som tør å løfte blikket og si hvor skoen trykker, akkurat nå. Det gjør veldig vondt faktisk.

Fremskrittspartiet har nettopp holdt landsmøte og snakket om skattelette. De skulle snakket om økonomisk og kulturell bærekraft. Folk vet det, mediene vet det, selv Gahr Støre vet at han står og lyver når han sier at Norge ikke går rundt uten innvandrerne. Norge går ikke rundt uten polakker og svensker, men stanser opp hvis vi får mange nok pakistanere, somaliere, irakere, marokkanere – folk fra muslimske land som havner på trygd og ikke lar seg integrere.

Det er samme historien over hele Europa. Likevel later norske politikere og medier som om Europa ikke eksisterer. De vil ikke snakke om erfaringer. I stedet er de travelt opptatt med å finne den neste negative vinkel om USAs eliminering av Osama bin Laden eller bombingen av Gaddafi eller hvorfor vi taper krigen i Afghanistan.

Denne 17. mai er spesiell fordi det begynner å gå opp for vanlige mennesker at vi er i ferd med å miste vårt land. Vi har ikke noe annet. Det er en realitet som får oss til å steile. Men i stedet for å ta en alvorlig diskusjon forsøker Gahr Støre å organisere en lynsjemobb som kan klynge Tybring-Gjedde opp.

Den norske eliten vil ikke snakke om problemene. Det er ikke deres land, kan det virke som. Men vanlige folk bryr seg. De elsker landet sitt. Ikke sentimentalt og svulstig. Praktisk og usentimentalt. Slekt, venner, lokalsamfunn, årstider og natur. Her har generasjonene levd.

Andre folkeslag sier at de vil begraves i hjemlandet. De skal hjem når de dør. Det rapporteres med den største selvfølgelighet. Men hvor skal nordmenn ta veien? Hvem snakker for Norge?

Det spørsmålet slo meg da vi satt rundt ett bord og snakket etter å ha hørt Trond Svindals foredrag om Værne kloster for en tid tilbake. Jeg tenkte på alle menneskene som er kommet hit fra undertrykkende land, som virkelig setter pris på friheten. De er våre naturlige forbundsfeller. Vi burde samarbeide.

Men så var det noe som skurret. En erkjennelse som lå på lur. Det ligger som en refleks i oss at vi skal ta initiativet og være imøtekommende, snakke om og vise omtanke for deres situasjon. Men hvem snakker for Norge? Dette spørsmålet slo ned i meg. Det er det ingen som gjør. Vi har hele tiden snakket og tenkt på vegne av og ut fra andre. Vi har tatt som en selvfølge at vi som sitter på den grønne gren, er forpliktet til å gjøre det. Men nå har vi det ikke så fett lenger, til tross for høy levestandard. Det er faktisk noe annet som betyr mer. Landet vårt kan ikke kjøpes for penger. Nå må vi snakke på vegne av oss selv. Hvis vi ikke greier å ta vare på oss selv, så er det ingen andre som gjør det. Ingen kommer til å takke oss hvis vi gir bort landet, hvis vi deler og strekker oss og kommer i møte til landet er fylt opp av mennesker fra helt andre kulturer. De kommer bare til å skyve oss ut. Eller snakke høyt som om vi ikke er der. Akkurat den følelsen har mange hatt i en eller annen sammenheng i Oslo. Av å være luft. Og de forstår noe. Et lys går opp. Dette er fremtiden! Vi blir som luft. De overtar.

Men Gahr Støre nekter. Han bruker sin definisjonsmakt og kontroll til å si Stans! Han har makt til å stemple og sensurere. Det han ikke forstår, er at folk ser at han samtidig gir grønt lys til at koloniseringen kan fortsette.

Dette ville vært veldig sterke ord for bare ett år siden. Men mye har skjedd på kort tid. Utviklingen går i rasende fart, og folk begynner å se skriften på veggen. De møter den bare de stikker hodet ut av døren.

På et eller annet tidspunkt oppdager de at Gahr Støre høres ut som en bruktbilselger. Det punktet er allerede passert.

Hva kan vi gjøre, vi som ikke har makt? Vi kan begynne med det enkle: å bry oss om hverandre. Det er dette vi har glemt. Det er dette vi trenger å gjennoppdage. Å bry oss om oss selv og hverandre.

Det var det Tybring-Gjedde prøvde å si: Skal vi ikke bry oss om hva som skjer med nordmenn i Oslo, med norske elever på skoler hvor det er 90 prosent innvandrere? Er det ikke det som er politikernes oppgave og ansvar? Hadde journalistene hatt et minimum av ærlighet og oppriktighet i seg, hadde de forstått det og hjulpet leserne til å forstå det. Da hadde noe positivt skjedd. I stedet brukte de sin makt til å henge ut Tybring-Gjedde. Det var han som var problemet.

Gahr Støre kan spille rystet for hvem vet hvilken gang. Han er den anstendige. En som ikke nedverdiger seg til den slags tale. Han oppfører seg som en gammeldags lærerinnne som ber den rampete gutten vaske seg i munnen.

Gahr Støre er den lapsete overklassegutten som sier at integrering handler om å komme den andre i møte. Gjør andre folkeslag det når nordmenn slår seg ned i utlandet? Hvorfor er det ingen andre land som har innført de samme prinsippene?

Tror Gahr Støre på sitt eget tøv, eller sitter han bare og venter på at utviklingen skal snu? Det er mulig Gahr Støre tror han er så smart. Men folk flest er ikke i humør til å la ham leke.

Han fornærmer deres intelligens. Han sier at integrering handler om at begge parter kommer hverandre i møte. Men kan ufrihet og frihet forenes? Hvordan kan de komme hverandre i møte? Skal nordmenn bli litt ufrie for at mennesker fra tvangskulturer kan bli litt friere?

Det er i realiteten det medier og politikere anbefaler når de snakker om integrering. Derfor har utviklingen de senere år gått i den retning: mindre frihet for nordmenn og større frihet for ikke-europeere, spesielt muslimer.

Dette har folk registrert og det begynner virkelig å gå opp for dem.

På en 17. mai kan vi si: Vi skal forsvare friheten. Vi har ikke tenkt å gi den bort. Vi har ingen frihet å gi bort. Den skal forsvares, og vi skal bry oss om hverandre, om vår familie, om andre mennesker som bryr seg om vår kultur og historie. Det er vår rett. Noen må også begynne å bry seg om oss. Vi kommer ikke til å spørre noen om lov.

Document.no

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Tim Pallis

    Vi er midt i en folkevandrings tid, men denne gang har vi selv inviteret kolonialisterne. Vi betaler dem oven i købet for at skifte vor kultur ud med deres. Det giver mindre frihed til de oprindelig beboere og mere dominans til islam. Ansvaret for denne miserable situation er en meget stor del af landets vælgere, erhvervslivet, venstrefløjen, de kulturradikale, som rækker langt ind i de borgerlige partier, kulturrelativistiske humanister, det meste af folkekirken, undervisningsinstitutionernes lærere, de fleste journalister, religionshistorikere og islamforskere, en sværm af forfattere, jurister, læger, socialarbejdere og ikke mindst de politikere, som har haft magten til at tillade denne udvikling. Har jeg glemt nogen? Kort og godt, vi har selv været ude om det. Klag ikke over de få budbringere af dagen og fremtidens realiteter, men indrøm, at I tog fejl. Det her koster dyrt og er måske uopretteligt.

    • Der er nok mange faktorer på spil, som tilsammen har muliggjort den situation, Vesten nu står i:
      1. 68’er bølgen af socialisme og kulturradikalisme, startet af Frankfurterskolen i 1930’erne og båret frem af velstanden og forkælelsen i 1960’erne.
      2. Eftervirkningerne af 2. Verdenskrig, hvor det i Vesten gjaldt om at være humanist og internationalist – altså den modsatte grøft af Hitler, i stedet for at holde sig midt på vejen.
      3. Den tekniske udvikling med TV og flytrafik, der har forkortet afstandene mellem verdensdelene.

      Men folkevandringen kan standses med dags varsel, hvis vi vil. Det vil 85% af vælgerne og især eliten bare endnu ikke. Se blot, hvordan Dansk Folkepartis forslag om administrativ udvisning af bandekriminelle er blevet afvist af den konservative justitsminister. Må jeg tillade mig at citere fra min egen hjemmeside mit forsvar for administrativ udvisning:

      “De etablerede meningsdannere svarede pr. refleks, at det ville være en fare for retssikkerheden. De mener, at kriminelle udlændinge kun bør kunne udvises ved dom.

      Men hvad er egentlig forskellen på en dom og en administrativ udvisning?
      I begge tilfælde behandles sagerne på grundlag af gældende lov.
      I begge tilfælde udredes sagerne af de samme politifolk og forberedes af de samme jurister i anklagemyndigheden.
      I begge tilfælde har den indklagede al mulighed for at fremføre alt, hvad han mener taler til
      hans forsvar.
      I begge tilfælde har han mulighed for juridisk bistand, hhv. forsvarer og f.eks. en advokat som bisidder.
      I en retssal afgøres sagen af en erfaren jurist, evt. med domsmænd. En administrativ udvisning besluttes af en erfaren jurist med samme baggrund.
      I begge tilfælde skal afgørelsen begrundes, medmindre særlige sikkerhedsforhold umuliggør det.
      En dom kan appelleres. En administrativ afgørelse kan indbringes for domstolene med hensyn til dens lovmæssighed.

      Der er selvsagt en betydelig kvalitativ forskel på en dom og en administrativ udvisning, men ingen væsensforskel, der kunne bringe retssikkerheden i fare. Og det drejer sig altså om udenlandske kriminelle. Der er ingen særlig grund til, at de skal opholde sig i Danmark. Der er tværtimod al grund til, at de ikke skal.

      Faktisk kan de fleste lande udenfor EU udvise kriminelle administrativt, og det gjorde vi også herhjemme indtil for nogle årtier siden.”

      Hvis der er nogen jurister, der har kritiske kommentarer eller korrektioner, modtager jeg dem med taknemmelighed!

      Indtil da mener jeg, at når man kalder administrativ udvisning for vilkårlighed, er det en uforskammethed mod egne embedsmænd. Og forslaget bør opretholdes til bedre tider.

  • En mand

    Og EU står i baggrunden og er klar til at udstøde de politikere der ikke aktivt hjælper med at nedlægge nationalstaten.

  • EH

    Jamen, os som læser og skriver på disse blogs HAR set skriften på væggen. Det er muligt at mange andre ”passive” vælgere også er begyndt at blive bekymrede. Men ikke nok bekymrede til at fravælge den politiske korrekthed, fortrængningen af noget ubehageligt i horisonten og fixeringen på den umiddelbare behagelighed til fordel for et forsvar for deres land, kultur og frihed. Der er intet nyt i dette europæiske reaktionsmønster. Der skulle gå år inden det stod klart for de fleste europæiske toppolitikere og befolkningerne i Frankrig, England o.a. at deres leflen for Hitler ikke bar frugt. Modstræbende erkendte man at krigen var uundgåelig. Kan ikke sammenlignes? Nej, måske ikke. Dette her er nemlig værre. Faktisk vil man helst undgå at tænke på det. Så det undlader vi så, ikke sandt?

  • Crass Børsting

    Vel talt, hr. Rustad. Til EH: Ja, det tog sin tid, også da nazisme var truslen. For Danmarks vedkommende mere end tre år ind i besættelsen.

    Vil Norge og Danmark vågne op i tide denne gang?

  • Bjovulf

    “Kulturberigelsen” breder sig nu til elitens habitater for alvor ;-(

    http://lokalavisen.dk/14-aarig-dreng-banket-og-roevet-af-afrikaner/201 10518/artikler/110519191/1009?ref=eblister112

    14-årig dreng banket og røvet af afrikaner
    Kim Belmark

    En blot 14-årig dreng blev udsat for røveri tirsdag aften, hvor han blev passet op og slået hårdt med en knytnæve i maven. Det skete på Hellerupgårdsvej i Hellerup klokken 17.40, oplyser Nordsjællands Politi.

    Det var angiveligt en yngre mand af afrikansk udseende, som stod bag volden og røveriet.

    ….

  • Tack Sören Pind för att du sågar en av Sveriges mest politiskt korrekta makthavare jäms med fotknölarna. Det var hon som sade att all utveckling har kommit utifrån. Förmodligen var det några av hennes “nybyggare” som skör vilt i Flen.