Ibn Warraq og Fjordman dengang der endnu herskede fotoforbud for dem begge. Det er ikke nok til at afholde mig fra andet end at publicere de billeder, jeg alligevel tager, og nu er omstændighederne jo ændret for dem begge.

Jeg blev kontaktet af nogle aviser, en dansk og en norsk, om jeg ville udtale mig om mit kendskab gennem snart seks år til Fjordman. Umiddelbart ville jeg ikke, den seneste uge har ikke øget min appetit på nærkontakt med pressen, men efter moden overvejelse og efter at have konfereret med venner, invilligede jeg, selvom jeg bare i forgårs, ikke havde forestillet mig, jeg skulle komme til at skrive ét eneste ord om Fjordman i forbindelse med den aktuelle terrorsag i Norge. Men det føltes også magtpåliggende, at prøve at nuancere og bløde mediebilledet af denne “berygtede ekstremblogger” op, og jeg er taknemmelig for at Dagbladet.no og Politiken har citeret mig så loyalt. Også for at de har brugt så meget af teksten.

Den høje, rødblonde nordmand, er ikke den fanatiker, medierne vil gøre ham til. Han er ganske vist passinoneret og har ikke så let til latter, han er et alvorsmenneske, men han er først og fremmest en venligt og lærd, et omvandrende bibliotek, der diskuterer lige op på et akademisk niveau med Ibn Warraq, Daniels Pipes og Bat Ye Or – “konspirationteoretikerne kaldet,” af journalister, der aldrig har læst en linje af dem. Han er ganske bevidst om sit eget værd. Nogle har ment, han falder i ét med væggen bag, det er forkert sagt. Han er diskret, observerende i selskab, ikke selvpromoverende. Få aner, at han er tilstede. Træder han ikke nogensinde mere offentligt frem, kan han leve og skrive resten af sit liv hvor som helst, som en lige så myteomspændt, men sikkert mindre paranoid figur end forfatteren Thomas Pynchon. Ingen så hans ansigt i 50 år.

Han er yderst vidende om historie, kulturhistorie, kunst og klassisk musik. Han kan godt lide en dansk øl, men han er også en kender af vin og kvalitetschokolade. Han er så fjernt fra en poltisk, organisatorisk lederskikkelse, som tænkes kan. Han er sin egen énmandsbevægelse. Selvom jeg ser hans ansigt tydeligt for mig, ved jeg stort set intet om den private Per Jensen inde bag, og det jeg kan have vidst, har jeg glemt. At hans netværk, som politiet nu efterforsker som om de ville finde noget subversivt, skulle være andet og mere end rent akademiske samtalepartnere, er helt utænkeligt. Der kan ikke gemme sig noget polisiært i hans laptop eller på hans SIM kort.

Jeg glemte at sige til Dagbladet, at vores tanker er med det norske folk og alle, der nu sørger over tunge tab og “bløder af dybe hjertesår,” som Grundtvig skriver. Men lad det da være sagt her. Hvor Norge går hen efter dette, er meget svært at forudse. Hvor Fjordman – nu Peder Jensen – går hen, er ikke mindre svært at sige noget om.

Politiken har idag en lignende tekst som Dagbladet: “Fjordmans tætte danske forbindelse” – det er så mig blandt andre, og Thomas Nydahl skriver et korrektiv til en del af dagens diskussion med Fjordman, Eastwood, Brodsky.Læs hvad jeg siger til Dagbladet på Ble formet av 11. september. (VG følger historien op: Vendepunktet kom da egyptiske naboer feiret på 11/9.)

Mere om samme fra lørdag: Lars Hedegaard:Jeg har kendt Fjordman i seks-syv år. og BT: Dansker (Kim Møller) enig med Fjordman. (ikke online) Møller har blogget den: Peder ‘Fjordman’ Jensen – undertegnede i BT – Snaphanen i Dagbladet. SE også Berlingske Tidenes interview med Bat Ye´or fra 2005: Europa – et kontinent uten identitet.

BT om Fjordmans “rabiate” voldtægtsstatistikker

Jeg skrev forleden at Snaphanen fremover ville skrive mindre om mainstreammediernes dækning af blogosfæren, og det hænger sammen med almindelig lede og en ulyst til at at lade deres skævvredne dækning være initiativet for os. På længere sigt må også de overordnede realiteter sætte mainstreammedierne i det rette perspektiv: Hverken måden virkeligheden omtales på, eller spektakulært alvorlige forbrydelser, vil være bestemmende for Europas fremtid. Har Fjordman og andre fat i den lange ende mht. demografien, EUs planer for integration med lande syd for Middelhavet, islams ekspansionistiske natur m. m. vil disse forhold arbejde helt uanfægtet af såvel Breivik som de ord der bruges til at beskrive dem med. Hverken bloggeres pessimisme og dystopiske grundsyn, eller mainstreammediernes fortielser og skønmalerier, vil sætte aftryk på fremtiden.

Det er den ‘indre dynamik’ jeg henviser til som noget af et mantra: Kommer der et opgør med multikulturalismen vil det komme fordi almindelige europæeres virkelighed i jordhøjde forandres så åbenlyst i værre retning at de sætter hælene i, på den ene (parlamentariske) eller anden (f. eks. El Inglés deskriptive spekulationer om militser osv.) måde. Den slags kan overhovedet ikke iværksættes af en megaloman idiot med et par tons gødning, eller af fredelige bloggere.

Dette er det nøgne perspektiv man skal se BTs seneste exposé i, og i det mindste er det positivt at man nu endelig citerer Fjordman for noget han selv har skrevet, så folk ved selvsyn kan afgøre om hans ord er så meget mere “rabiate” end hvad man kan læse hos de fleste avisers blogkommentarer. Hverken BT eller Carsten Jensen kan bryde sammenhængen mellem import af tredjeverdensprimitive, og eskalerende voldtægtsstatistikker. Der er ingen måde man i virkelighedens verden kunne løse dette, når der f. eks. ingen politisk vilje er til at forhindre yngre mænd adgang til Norge eller det øvrige Europa. Det er en høj, høj pris som vælgerflertallene accepterer. Fjordmans “rabiathed” består udelukkende i at han fastholder fokus på den virkelighed de pæne og anstændige i deres rådvildhed helst ville beholde under gulvtæppet (LFPC).

Den anti-islamistiske blogger, som den norske massemorder Anders Breivik hylder i sit manifest som et forbillede og en helt, har i årevis også forsøgt at påvirke debatten herhjemme.

B.T. er i besiddelse af i alt 17 kommentarer fra den såkaldte ’Fjordman’ på den højreorienterede danske nyheds- og debatside Uriasposten.net. […]

Kommentar by Fjordman — 15. juni 2005 @ 15:39

Hei igjen fra den norske bloggeren Fjordman. Jeg har nettopp lagt ut en tekst der jeg krever den norske justisministerens avgang for å ha skjult statistikk over voldtekter av innvandrere mot norske kvinner:

http://fjordman.blogspot.com/2005/06/krav-om-justisminister-drums-avgang.html  […] Se Fjordmans rabiate indlæg: Breiviks helt skriver på dansk side (Carsten Jensen: Som dansk hører jeg Breivik tale fra Folketingets talerstol hver eneste dag.)

Edward på Gates of Vienna er også en ven, han skriver:

The Forced Resignation of Fjordman

Our regular readers know the writings of Fjordman, and are familiar with what has happened to him in the two weeks since Anders Behring Breivik murdered seventy-six people in Oslo and on the island of Utøya.

Our thousands of new readers also know who Fjordman is — or at least they know the media construct labeled “Fjordman”, which has little or nothing to do with the reality of the man who chose that pseudonym when writing about the ongoing destruction of European civilization.

Yesterday, after receiving legal advice, Fjordman chose to visit the police, reveal his identity, and answer any questions they posed. Contrary to media reports, the police did not “discover” him.

For the record: The Norwegian authorities had no idea who Fjordman was until he decided to reveal himself, of his own free will.

After his discussions with the police, he gave an interview to a media outlet, and then retired once again from public view.

An account of the police interview was published here. Then, later on this morning, the interview with Fjordman was published at VG . The same information was later published in Denmark. Almost immediately his real name was added to his Wikipedia entry, which had already been in existence for a number of years.

It’s no surprise to learn that he has gone into hiding — we’ve all seen what the “anti-fascists” do to people who hold opinions like ours, and Fjordman has to be one of their high-priority targets.

* * * * * * * * * * * * * * *

Fjordman began posting essays at Gates of Vienna in the spring of 2006. I first met him in person about a year later during my trip to Copenhagen. We have encountered each other again over the years during some of my visits to Europe. In the process we became good friends, and remained in correspondence until he made his momentous decision the other day to visit the police.

Now his “brand” has been forcibly retired. But this doesn’t mean that Fjordman’s work will come to an end. As his long-time readers know, Fjordman is completely dedicated to the cause of reclaiming and upholding European civilization — not through murder and destruction, as his supposed admirer Anders Behring Breivik chose to do, but rather by honest discussion and legitimate peaceful action through the political process.

This is what we all believe in here at Gates of Vienna. Our goal is to be outspoken enough to prevent what must otherwise surely come. If we who love our civilization and culture do not stand up now, then certain violence awaits us. Our enemies have declared this clearly over and over again, and we would be fools to disregard their stated intentions. By utilizing our current — and precarious — right to free speech, and by raising public awareness of what is being planned, we hope to avert the violence and degradation that the Islamization of the West will inevitably entail.

For the record: Fjordman is the best of us. He is not just a brilliant scholar and a fine writer, but also the most decent, gentle, and humane person I have ever met. He is a man of utmost integrity, and it shines through in his dealings with others as well as in the millions of words he has written.

His forced resignation from his position as “Fjordman” does not spell the end of his work.