18
jan
Seneste opdatering: 6/3-16 kl. 2005
25 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hen i mod midnat den 7 august 2011 ringede min telefon: “Det er Peder, jeg står på Centralstationen, kan jeg komme”? Mine ører er vant til svensk, jeg bad ham gentage på den utydelige forbindelse. “Det er Peder, Fjordman, jeg står på centralstationen, kan jeg komme?”

Vi havde været i kontakt om anvendelsen af fotografiet af ham og Ibn Warraq i posten Vores ven Fjordman 5 august, men jeg havde ingen anelse om, at han var på vej væk fra Norge.

Åh, jo. Hovedbanen, Det var ikke romanfiguren Espen Arnakke, det var Peder Nøstvold Jensen. Det kom fuldstændig bag på mig. Norge var ukendt land for mig, jeg havde været der “på hytta” hele sommeren 1978, den sommer Thorkild Hansens Hamsun- bog udkom. Det glemmer man ikke.

Han fik adressen. “Tag en taxi,” sagde jeg. Det var femten dage efter katastrofen på Utøya. Jeg havde fulgt den nøje i norske aviser, men jeg havde ikke været digitalt i kontakt med  ham. Jeg vidste, han havde meldt sig til politiet, der ikke vidste hvem han var, eller hvor han boede. De bad ham komme igen dagen efter, alt var kaos i Oslo politi. Han havde givet et interview i VG.NO med nogle fotos for at vise, at han ikke havde noget at skjule.

Jeg havde givet et interview til Politiken, efter jeg skrev Vores ven Fjordman. Aftenposten.no havde haft en forside med billeder af Peder Jensen Quisling og dømte mordere og nazister. Han skulle tage hele skraldet for mordene på 77 mennesker. Han var Norges næst mest forhadte person efter Breivik. Det var ved at blive broget for ham. Han ville væk fra Norge.

Kort efter ransagede politiet hans lejlighed uden dommerkendelse, beslaglagde flere af hans ejendele inklusive hans laptop, som jeg skriver dette på.

Efter at have ryddet sin lejlighed, var han om aftenen blevet kørt i bil ned gennem Sverige og over Øresundsbroen. Sin mobiltelefon havde han smidt i en svensk skovsø. Lidt i midnat stod han så uden for min dør uden anden bagage end en rygsæk.

Jeg var lige flyttet ind ugen før, og mine flyttekasser med indbo var endnu ikke ankommet. Jeg havde kun fået malet mine vægge. Indretningen bestod af en gummimadras og en laptop, et køkken, et bad og et toilet, men jeg er vant til interimistiske forhold efter et langt rejseliv. Jeg gik ned og skaffede os en flaske rødvin, vi snakkede om det nødtørftigste, og han lagde sig til at sove på det nøgne gulv på nogle puder og sweatre i den tomme lejlighed.

I København var det sommer og lyst. Jeg havde mødt nogle norske venner  nede ved havnen aftenen før, men anede ikke hvad der skulle til at ske. Det næste dag gik vi op ad Strøget, Peder med hue og solbriller, Peder følte sig forfulgt, hvad jeg ikke kunne bebrejde ham. Hans forklædning varede nogle måneder endnu.

Men Utøya var ikke nogen stor ting i Danmark efter 15 dage. Sådan er det, man sørger sine egne døde. Efter nogle måneder faldt han til ro og gik hver dag i de københavnske gader, som han kom til at elske de næste par år. Hver dag gik han en lang tur, som pause mellem skriverierne. Han fik et godt kamera, og blev en god fotograf, men der gik et årstid inden han var droslet ned fra en enorm stressbelastning.

Jeg skrev indledningen til denne dobbeltkronik et års tid efter 22 juli i 2011, fordi rubrikken kom til mig. Stoffet havde hobet sig op.  Jeg havde læst alt, hvad Sandemose har skrevet inden jeg fyldte 18, og rubrikken tiggede om at blive brugt.

Jeg ved endda, han var en ubehagelig skid, fordi jeg var erotisk involveret med den underskønne Mei Mei Eskelund, der var ti år ældre end mig, og havde mødt Sandemose mange gange. Det var til en middag hos Peter P. og Ina Rohde i Hornbæk i 1974, at Mei Mei slog klørene i den unge mig. Jeg ydede ingen modstand, og Chi Yun kørte os hjem til Hareskoven som  den gode mor, hun var. Jeg havde læst “Min kone spiser med pinde”, så jeg syntes, jeg kendte dem i forvejen.

Det spiller ingen rolle for min vurdering af store kunstnere. Hamsun’s og Celine’s politiske idioti spiller heller ingen rolle for mig.  Jeg var forelsket i Aksel Sandemose. Da jeg havde skrevet kronikken færdig, vidste jeg flere ting; Den kunne ikke offentliggøres i min levetid, måske ikke engang i Peders. Jeg ville gerne nævne alle de mennesker høj og lav han har mødt i Danmark, men så skulle jeg jo spørge alle, da han er så “kontroversiel.” Men nu hvor jeg har jeg holdt min mund i fire år, vil jeg i det mindste sige dette:

Der var også stof til en bog på nogle hundrede sider, der heller ikke kunne publiceres først og fremmest af sikkerhedsgrunde, for islamkritikere skal tænke ti år ud i fremtiden, og de er allerede i livsfare i dag. Vi har fysiske fjender, vi ikke skal forære noget, der er potientielle mordforsøg derude om nogle år.  Vi er de få, der bærer risikoen for det, alle andre er for bange for at nævne. Jeg ville meget gerne skrive bogen, men når den aldrig kan publiceres, er motivationen mindre. Jeg vil ikke skrive den med filter på.

Norske og internationale medier ved ikke andet om Fjordman, end hvad han selv har fortalt. De ved ikke, hvor han har opholdt sig. De ved ikke, hvor han har været og hvem han har mødt. Det er ikke meget, de i det hele taget ved, og på grund af deres stærkt politiserende attitude, får de heller ikke mere at vide. Havde de været til at stole på, havde de nok fået mere at vide. Det gælder også Simen Sætre, hvis dårlige bog godt kunne udkomme på et norske forlag, hvor Peder Jensens ikke kunne på otte forskellige norske forlag. Den fornærmer for mange høje ping’er, de skal lefle for.

Klarede norsk demokrati Utøya katastrofen godt? De kendte en mand tilregnelig, der var sindssyg, fordi det passede dem politisk,  og de forfulgte anden, der var uskyldig også fordi det passede dem politisk. De har fået det ud af det, at de har udskudt ubehagelige beslutninger lidt. At de kan leve i en livsløgn, som Ibsen kunne have lært dem lidt om.

Vi har boet sammen på 60 kvm i tre år, og det var lærerigt for mig på mange måder. Det er ikke så mange, man kan dele så lidt plads med, men bare man har en dør at lukke, går det. “A room of one’s own.” Det forklarer også hvorfor jeg har beskæftiget mig med Utøya på skrift efter at de fleste danskere har forladt emnet. Hvad der ikke blev sagt af vrøvl om ham. Han var jøde, se på næsen og krøllerne. En særlig debil, dansk, Radikal kvinde kom i seriøse danske medier på at sige, at Peder og Breivik var en og samme person. Hun var endda i DR-flagskibet Deadline, jeg kvier mig ved at nævne hendes navn.

Det lærte mig noget om stats- og medieforfølgelse af en helt uskyldig person, ligesom statens skændige forfølgelse af Tommy Robinson er lærerig. Det lærte mig også at være turist i København, for Peder er en meget kulturelt nysgerrig person. Jeg så min elskede by med nye øjne.

Samtlige museer på Sjælland, vil jeg tro, især Glyptoteket. Også på Assistens Kirkegård hos Andersen, Bohr og Kierkegaard, og på Promenaden ved bordet hvor Rushdie var med nissehue, da Nyrup som en god socialdemokrat ikke turde tage imod ham. Vi har set de norske steder, Wessels Kro og Sankt Hans Gade 18, hvor Hamsun skrev “Sult”. Og Andys Bar. Her var der nogle norske oliearbejdere, der syntes de kendte hans ansigt. Vi forlod dem i deres brandert.

Jeg kan sige, at Danmark tog så godt imod ham, at jeg har fået lejlighed til at være stolt af mit land. Jul, nytår, alle arrangementer. Han fandt et miljø, der ikke findes i Norge, hvor han i Danmark  ikke er særlig “kontroversiel.”

Stort set ingen andre end nordmænd genkendte ham. I 2012 var vi i Malmø for at møde Geert Wilders. Vi kom i god tid inden de svenske AFA’er, vi fik nogle kopper kaffe, og ved et bord tre meter væk sad norske TV 2, der længe havde ville have et interview. De opdagede ham ikke i løbet af en time, og det er jo fremragende journalistik.

Vi har rejst  i Europa nogle gange, og vi har besøgt svenske venner adskillige gange. Vi var i Rosengård med min hund. Det er godt at være anonym netop der. En del af fotografierne på denne blog er taget af ham ukrediteret. Også i Sverige mødte han megen venlighed. Vi var der til middag så sent som for 14 dage siden.

Nu ved jeg ikke, hvor han er, og hvis jeg vidste det, ville jeg selvfølgelig ikke sige det. Han forlod min lejlighed for et år siden. De danske venstreekstremister, der er puerile SE & HØR interesserede, interessere sig enormt for disse ting. Hvem kender hvem. De skulle tage og vokse op og interessere sig for fakta. Jeg siger til deres orientering aldrig mere der kan kompromittere Peder Jensens privatliv. Ingen dyneløftere til disse infantilt interesserede, der i virkeligheden ikke er gamle nok til politik. De er gamle nok, til at være voldelige for det, de mener er deres overbevisning. Når de bliver midaldrende, vil de ryste på hovedet af deres egen  infantilitet.

Jeg håber med dette at bidrage til, at hans nys udkomne bog vil sælge mere også i Danmark. Det er den kompensation man skylder en mand, der er blevet berøvet sit land og sit arbejde og flere ting, jeg ikke vil tale om her.

Norske journalister kunne have fået hele historien, men de har ikke fortjent den. Nu rakker norske anmeldere ned på ham, det er også en slags reklame. Han har vovet pelsen for sin overbevisning, har de?

For kort tid siden talte vi om, at vi er mainstream om ti år. Sådan vil det gå, det er bare ikke os der tjener pengene, selvom vi får ret. Vi er fattige,  og de der tog grueligt fejl, tjener  pengene. Vi kommer slet ikke til at tjene pengene i fremtiden, det gør overleverne og opportunisterme. Vi risikerede vores liv, de scorer kassen på  at mene det samme, vi mente for ti år siden.

Jeg går ud fra, vi er en slags idealister, selvom jeg egentlig plejer bruger det som et skældsord. Vi håber dog ikke, at den nuværende mainstream har skabt rigtige ekstremister, inden vi får ret.

Peder Jensen har skrevet kronikken i Stavanger Aftenblad idag. Man kan sige meget grimt om norske medier, men de har i det mindste ladet ham skrive en kronik i  ny og næ. Det ville aldrig være forekommet i demokraturet Sverige

Den nye folkevandringstiden

Det er totalt urealistisk å løse sosiale problemer gjennom migrasjon av milliarder av mennesker. De aller fleste sosiale problemene til landene i sør må løses lokalt. Aftenposten.  Peders blog


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • torstein

    Peder N Jensen er alltid velkommen i mitt hjem i Norge, jeg mottar han gjerne i gratis full pensjon, ett krav er dog rimelig, så om han vil hjelpe til med vedhuggingen for å holde huset varmt nå i den kalde årstid? Velkommen!

    • spirild

      Samme beskjed fra meg

  • mjolly

    Så han takket deg i boken ja, det var stort av deg å gi han husly.

    • snaphanen

      gør han? Jeg har ikke læst den endnu

  • M.K.M

    Tak for endnu en interessant beretning om: En (anden) flygtning som krydsede sit (dit) spor. Derfor læser jeg altid din blog med fornøjelse. For her findes der også små essays, links til begavede dissidenter og meningsdannere, fotografier af elskede steder i det København, jeg forlod for 30 år siden. Og henvisninger til særegne indspilninger af klassisk musik m.v.
    Alt det, som man også er nødt til at beskæftige sig med, for ikke at blive sindssyg af måtte konstatere, at den europæiske civilisation på vej mod kaos og åndeligt og kulturelt selvmord.
    Med venlig hilsen M. K. M

  • invernes

    Man blir mer og mer forbannet på disse djevlene / avskummet som kravler over Europas grenser.

    Migranter omringade mor och dotter – slickade på flickans hals

    http://avpixlat.info/2016/01/18/migranter-omringade-mor-och-dotter-sli ckade-pa-flickans-hals/

    • Lenn

      Kunne ikke ha’ sagt det bedre selv: ‘djevlene / avskummet’. Og tænk engang, dem står danske dummernikser og byder velkommen med kys, råb, danske flag og kaffe!!? (Jeg mener, de på tv2 i aftes fortalte, at der er ca. 150.000 af disse galninge-“venligboere” – som bestemt IKKE er venlige over for den kommende generation af oprindelige danskere!).
      Dém, som begår Hijrah og vil voldtage deres døtre og døtres døtre. Dem, som iht. koranen ser det som en RET at overtage Europa og gøre det til et kalifat!? Jeg tror, at det er langt størstedelen af dem, og hvorfor interesserer ingen medier sig for, hvem der betaler de mange mennesker for at tage herop? ‘Ensomkommende flygtningebørn’ – i hundredtusindvis – fra fx Afghanistan og Irak har stået på tv og fortalt, at det har kostet dem ca. 3.000 Euro at komme til Europa, og det er jammen ikk’ småpenge. Især ikke i Afghanistan, som regnes for et af verdens fattigste lande.
      Terrororganisationer, fx Daesh, al-Qaeda og Taleban står garanteret bag dette.

  • Pingback: En flygtning krydsede mit spor - Document()

  • selma

    Tusen takk for alle disse gode og interessante ord, til støtte og forsvar for Peder Jensen. Jeg skammer meg over Norge som forstår så lite av verden omkring seg, nå i disse dager. Jeg har nettopp lest boka hans “Vitne til vanvidd”, og håper mange gjør det samme. Takk til en modig mann, som ikke går på akkord med sin sjel. Det er det for mange som gjør idag.

    • Sune Skousen

      Er Bokmål svært at læse/forstå i forhold til dansk ?

      • Niels Henriksen

        Det har du jo lige læst – det er den type af norsk, der ligner dansk til forveksling
        det meste af tiden. De staver bare lidt “dårligt” 🙂

        • latmask

          Jag har svårt att se skillnad på danska och bokmål. Däremot ligger nynorska längre bort och det är svårare för en svensk att läsa.

      • snaphanen

        De fleste norske aviser er på bokmål. Du opdager med det samme, hvis de ikke er

        • 95 % av alt som skrives på norsk er såkalt “bokmål”. Som ligger meget nært til dansk skriftspråk. 🙂

      • Lenn

        Nej, bokmål er meget nemt, det er nynorsk, som kan være et problem. Du kan ’sjekke ut’ VG.no eller Aftenposten.no. Begge islamlefler-aviser. Det er stort set alle aviser i Norge. Frihedskæmperånden uddøde med slutningen af 2. verdenskrig, og nu ledes landet af materialistiske og venligbo-agtige madammer – i den tunge klasse…

        • jasminum

          Bingo 😉

      • selma

        Hei du! Nei, jeg mener det ikke er det. Jeg skriver jo på bokmål, og som det er sagt her, så er de fleste norske aviser på bokmål. De aller fleste nordmenn skriver på bokmål. Nynorsk er mindre brukt, men svært pent i poesien. Når det gjelder min forståelse av dansk, er det lettere å lese det, enn å høre det. Jeg leser f.eks WA hver uke, en god avis etter min mening.

  • achantus

    De gode og modige mennesker som forstår hvor dette bærer hen, og som kjemper imot så godt det lar seg gjøre, de har ikke fortjent noe av det som nå skjer. Men resten, de naive, de infantile, de profesjonelt “gode”, de ideologisk forblindete, de forræderske politikere, de fortjener alt sammen. For dem kommer jeg ikke til å felle en eneste tåre. Til og med min gamle eks-sosialist av en mor har kommet til den slutning at et Europa som ikke orker å forsvare seg selv, ikke fortjener å overleve (hun har visst blitt darwinistisk på sine gamle dager). Ettersom håpløsheten i situasjonen øker, blir jeg bare mer og mer tilbøyelig til å være enig med henne. Med det er en bister og hard erkjennelse som jeg ville ha protestert mot for bare få år siden.

  • Inge Fidelstad

    Takk for at du hjalp Norges store helt i en vanskelig tid. Det er synd at vårt eget land ikke forstår hva som skjer før det er for sent.

    • sussebassa

      Vårt eget land, menar du vel kulturmarxisterna/PKèrne…Stoltenbergregjeringen…
      ..og forstår gjør de nok, men det blir ikke fremtidig stemmekveg av det, som er det viktigaste for dom..
      Overfylle landet med såkalte flyktningar derimot..beretta sanningen, da ofres man …
      ..Også feigt av nåværende regjering ikke å vise mere forståelse/ta tak i dette.
      Dette gir meg assossiasjoner ifht Krigsbarna…disse og deres mødre ble også sett på/behandlet som
      5 kollonister..fremdeles en skam for daværende arbeiderpartiregjering, og nåværende…
      forsvinner Aldrig…dokumentasjonen er der for evigt.

    • Det er en stor skam for Norge, at en ærlig og redelig mann som Peder Jensen måtte rømme landet !

  • Pingback: Peder 'Fjordman' Jensens Vitne til vanvidd (2016) og den danske forbindelse... - Document()

  • Pingback: Söndagskrönika: Syndabocken « Snaphanen.dk()

  • Pingback: Julia Caesars Söndagskrönika: Syndabocken « Avpixlat()

  • Pingback: “En risiko, at Breivik ses som en galning” « Snaphanen.dk()