Michael Coren har et minutiøst kendskab til Tottenham. Han er vokset op der. “It´s not about Blackberries, it´s about black thugs.” Ældre læsere, kan huske jeg kaldte Blair “frøken Blair”. Jeg burde have kaldt ham noget meget værre. Nu er der en ny sissy, der puster sig op. Umandiggjorte mænd overkompenserer med steroider og vold, eller underkaster sig. Og underdog én Breivik fra det moderlige samfund uden en far, hvorfor blev han så ekstremt farlig? Hvad var individuelt, og hvad er kollektivt, og har moder Norge foruden Shakespeare og H.C.Andersen sin egen lille aktie i ham?. – (Katharine Birbalsingh: These riots were about race. Why ignore the fact?)
Dag fire: Dødsfald to, tre og fire
De engelske optøjers første dødsfald, hvis man fraregner gangsteren, politiet skød, var den mand i Croyden, der blev skudt i hovedet mens han sad i sin bil. I nat blev tre “asians” kørt ned i et “hit and run angreb”, formentlig af sorte, der lige var kommet fra moskéen og ville forsvare deres forretninger. 200 vrede “asians” har samlet sig ved hospitalet i Birmingham. Vi har har nu konturerne af en ren racekrig, eller rettere, en farvelade af forskellige racekrige.
Cameron sagde igår, at oprørerne vil mærke “the full force of the law.” Det er løgn, det er ikke det, der sker. Hvis jeg var en “black thug, skulle der mere end Cameron og Theresa May, til at skræmme mig. Han sagde også, “at staten vil genvinde kontrollen”. Hvornår har den tænkt sig at gøre det? Ikke engang i London lykkedes det i nat. Black versus Asian Race War in Birmingham, Three Asian men struck by car and killed in hit-and-run attack ‘as they protected their neighbourhood from rioters’. Video: Three killed “while protecting their community from looters”. – Uriasposten citerede igår Fjordman for denne passage:
“Tensions have been building slowly beneath the surface for many years and sooner or later these forces will be released in the form of a series of devastating earthquakes, followed by some secondary political and economic tsunamis. Some of the structures that currently appear to be rock solid will collapse like a house of cards during this period and the political landscape will change considerably. What appears unthinkable today will appear natural or inevitable twenty years from now… I would rank Britain as the Western European country most likely to first get a civil war caused by mass immigration and Multiculturalism.“ (Peder ‘Fjordman’ Jensen, 2009: The Coming Crash)
Jeg er fuldstændig enig, der er intet ekstremt i den iagttagelse, det er en ren, informeret ekstrapolering. Og yderligere: Franske, svenske, belgiske, hollandske – og senere tyske, norske og danske politikere bør vide, at det der adskiller deres lande fra den skæbne, der er på vej til at ramme England, kun er i kvantitet og tid, og jo før de eller deres befolkninger indser det desto bedre. Der kan måske gå 20 år i Sverige, men så lang tid går der ikke, inden England desintegrerer i kronisk, etnisk vold. Man skal være DR korrespondent, lige så religiøs som min gamle Enhedslisteven eller venstrefløjspolitiker på genvalg, for at afvise det. Går det anderledes, er det på trods af det, der ligger i kortene. Police investigating reports that shots have been fired at police officer in Birmingham, Serious disorder in Manchester, but also unrest in Wolverhampton, West Bromwich and Salford, Nottingham, Liverpool and Leicester.
“Young British people … among the most unpleasant and potentially violent”
Theodore Dalrymples artikel og filmen Harry Brown komplementerer hinanden perfekt. Filmen, med Michael Caine i titelrollen i en tour de force-præstation som den pensionerede Nordirlands-soldat der ser rødt, er en skamløs og skånselsløs hyldest til klassiske værdier. I denne scene observerer Brown den samme virkelighed som Dalrymple skildrer. Men det bliver han ikke ved med – bare at observere (LFPC).
The riots in London and elsewhere in England have confirmed what I long knew and have long preached to my disbelieving but totally unobservant countrymen: that young British people are among the most unpleasant and potentially violent young people in the world. It took determination on the part of my countrymen not to notice it. […]
The rioting is only the extreme end of the spectrum of bad behavior by British youth and young adults. The characteristics that are common to all classes are arrogance, a sense of entitlement and an unwillingness to moderate their behavior for the convenience of others. […]
These riots certainly did not emerge from a cultural vacuum. Many visitors to Britain, including Americans, are surprised and disturbed by how quickly many people in Britain appear to get murderously angry over trifles and direct real and frightening hatred at a person who has offended them in some very slight way. Tempers flare over nothing.
In England it is difficult now, quite literally, to distinguish the sound of people enjoying themselves from that of someone being murdered. Recently in Manchester(where there has also been rioting), I woke at 1 on a Wednesday morning in my hotel to hear drunken screaming and shouting down below on one of the city’s main streets, the sound of which continued until 4:30. Lo and behold, when I left the hotel at 8 in the morning, I discovered that a man had been savagely beaten nearly to death at about 2 a.m. and was still in a coma – but the drunken reveling had continued nonetheless, uninterrupted by the police. […] Anthony Daniels (‘Theodore Dalrymple’): Behind England’s riots, a violent and entitled generation of British young people
The Guardian udelader ballademageres etnicitet … jøder undtaget
The Guardian’s Editorial Code may not include any prohibition against licensing voices who are openly anti-Semitic, providing a platform to members of a terrorist group, nor legitimizing those who seek the Jewish state’s destruction, but does include the following:
“In general, we do not publish someone’s race or ethnic background or religion unless that information is pertinent to the story. We do not report of the race of criminal suspects unless their ethnic background is part of a description that seeks to identify them or is an important part of the story (for example, if the crime was a hate crime”
Yet, in a 1800 word Guardian report on the London riots, by Paul Lewis, titled, “Tottenham riots: a peaceful protest, then suddenly all hell broke loose, Aug. 8, which doesn’t mention the race, ethnicity, or religion of the rioters, somehow found it pertinent to note that some of those who gathered to jeer police were, allegedly, Hasidic Jews.
“The make-up of the rioters was racially mixed. Most were men or boys, some apparently as young as 10….But families and other local residents, including some from Tottenham’s Hasidic Jewish community, also gathered to watch and jeer at police. [emphasis mine] […] Guardian report on London riots omits the race or ethnicity of rioters – but, still mentions Jews
Sammenstød af proportioner
“Mette” spørger i en kommentar om vi kender til dagens hotteste hjemlige nyhed, Politikens afsløring af “netværket” ORG. Jeg kendte ikke til andet end sagen omtalt i medierne om politimanden der havde lækket interne oplysninger, slet ikke navnet. Modsat det indtryk man har fået i mediernes udifferentierede sammensurium af historier de seneste uger (hvor mange tror mon at de 13 kødhoveder og neanderthalere som BT kunne afsløre som Danmarks værste højreekstremister var en del af vores artige blogverden?) er Snaphanens redaktion ikke konspiratorisk anlagt. Nyheden i dag interesserer ikke mig specielt, andet end for så vidt at den kan give os mere irritation i form af guilt by association, som vi herefter vælger at ignorere. Jeg er ikke interesseret andet end som almindelig nyhedslæser, fordi fremtiden slet ikke vil blive formet af aktører i denne vægtklasse, uanset hvad de foretager sig. Heldigvis viser det samlede nyhedsbillede i disse dage at jeg har ret: Tilfældige omstændigheder i London blev gnisten der satte begivenhederne i gang derovre. For fem år siden var det en avis’ banale offentliggørelse af en række karikaturtegninger helt i tråd med århundredgamle traditioner som udløste et andet dramatisk forløb.
Verden er volatil, og aktører i størrelsesordenen 100 personer vil aldrig kunne føre verden i en bestemt, ønsket retning, og det samme gælder en Breivik. Sammenfaldet af disse nyheder i hhv. Norge, Storbritannien og Danmark er om ikke andet pegepindspædagogisk illustration af hvor tingene bevæger sig. Bemærk i øvrigt også den åbenlyse selvmodsigelse der ligger i at Politiken brand’er nogen der kalder sig ORG som et “netværk”. Hvorfor gør de så det? Det må vist anses for sikkert at det er et forsøg på retorisk at blæse de 100 personer op til noget mere konspiratorisk og subversivt end bare en organisation. Jeg aner ikke om ORG blot er en “kaffeklub” som hævdet af Den Danske Forenings Ole Hasselbalch, eller om det er en milits med skydetræning på den jyske hedeslette, men det er i vores sammenhæng også ligegyldigt, al den stund at de aldrig ville kunne løfte den opgave at demontere multikulturalismen, og at det dertil i vores tid, i et gennemkontrolleret og lille samfund som det danske, ikke ville være muligt overhovedet at stable noget i en tilstrækkelig størrelsesorden på benene uden at mindst en tredjedel af medlemmerne rapporterede tilbage til Afd. E på politigården. Min egen tilgang ville snarere tage udgangspunkt i det morads af kulturel selvafvikling som især Fjordman har dækket i sine essays: Før vi evt. begynder at lege røvere og soldater skal europæiske kvinder begynde at sprøjte babyer ud på samlebånd; der skal etableres en effektiv kontrol af Europas sydflanke mod Middelhavet; og svenske børneinstitutioner skal gennemgå en udvikling der vil få dem til at holde op med at opdrage børn kønsneutralt – bare for at nævne nogle af de aspekter der ikke kræver subversive kaffe- eller skydeklubber. Opgaven i er virkelighedens verden endnu mere kompliceret end hvad medierne gerne vil pådutte os at mene (LFPC).
Robin Shadowes
Sverige är särskilt illa ute eftersom den lilla militära styrka vi har kvar befinner sig i Afghanistan och Libyen. Vad polisen beträffar så består den bara av antingen dialog-poliser men även en massa inkvoterade berikare. Jag tror inte dom inkvoterade berikarna ställer sig på vår sida direkt när det verkligen börjar hetta till. Så vi är verkligen illa ute när det sätter igång här, vilket kan ske precis vilken dag som helst. Så vi kanske är mohammedaner nästa månad eller om ett halvår.
barfbag
Hvis disse ‘fattiges’ forældre i stedet havde fulgt dette råd om sterilisation:
http://plancksconstant.org/blog1/2011/08/sterilization_as_a_cure_for_p overty.html
mette
Den “hotte” nyhed om Org har ganske rigtigt ikke megen substans, for hvad har disse “sammensvorne” bedrevet i de 20 år? Det er der pudsigt nok ikke nogen, der fortæller os. At DF har smidt medlemmer ud, er der intet nyt i, det er de jo nødt til. Andre partier gør det også, men det får sjældent opmærksomhed.
Som jeg skrev hos Hodjanerne ser jeg den historie som et tegn på, at man på venstresiden er blevet klar over, at højresiden kan finde på at bruge de samme metoder, som man selv har anvendt i mange herrens år, og Breivik-tragedien trækker ekstra uro efter sig. Set fra den synsvinkel synes jeg, at historien er interessant, men ellers vedkommer det jo ikke os, hvilke foreninger folk finder på at danne.
steen
Mette: Hvis jeg havde vidst noget, havde jeg næppe sagt noget. Men nu jeg aldrig har hørt den støj (ORG) før, så siger jeg heller ikke et klap 🙂 Er de ved at løbe tør for højreekstremister, monne ?
mette
Steen, der var en bestemt grund til at jeg spurgte. Noget, som jeg har undret mig over i en måneds tid, og som ikke har noget med Snaphanen at gøre. Den der klub, ORG, interesserer sig åbenbart for “forrædere”, og en overgang blev jeg verbalt forfulgt med beskyldninger om at være en politisk forræder. Det var det ord, der blev brugt flere gange af en eller flere anonyme personer. Men for at være forræder, skal man jo have svigtet noget, og det har jeg ikke gjort. Måske forveksles jeg med en anden.
Det lader til, at PET har helt styr på tingene. Politiken viser nu et fotografi af et brændende solkors ved solhvervstid, og det kan jeg ikke se noget odiøst i, tværtimod synes jeg altid selv, at der er mange dæmoner på spil ved vintersolhvervs tid. Men at brænde negerdukker er for tumpet.
Axel
Venstrefløjen har det allerbedst, hvis andre ikke har nogen hukommelse.
bowlaren
Dom som förespråkar det mångkulturella, är väldigt tysta nu efter det som har hänt i England.
http://svenssonsfunderingar.wordpress.com/
LarsS
Dette NPR radiointerview (4:46) med MP David Lammy om optøjerne i London er interessant.
Lammy er født, opvokset og valgt i Tottenham og har om nogen in-sider erfaring og viden som baggrund for sine udtalelser.
Interviewet afsluttes med: ……….”INSKEEP: What do you think of those who are trying to find some political meaning in these riots, suggesting that they are a protest against economic conditions, a protest against British budget cuts and that sort of thing?
Mr. LAMMY: Look, I am a black member of Parliament. I grew up poor. I grew up fatherless. I know what it is to struggle. But as my mother used to say: You can be poor, but you can still have pride. Politicians have to be really, really careful about the excuses that they are playing into this story, despite the profound, difficult economic backdrop, which I think is, of course, being accelerated by this government.”
Hele interviewet kan høres/læses her:
http://www.npr.org/2011/08/10/139345515/british-mp-remembers-riots-nea rly-30-years-ago
Mackety
Jeg er rigtig glad for at I har lagt et link til “Harry Brown” med Michael Caine. Jeg kom selv til at tænke på netop den film, den anden dag, da jeg første gang læste lidt om balladen i London. Som det ser ud derovre nu, virker filmen desværre næsten profetisk. Man må håbe, at den britiske “elite” har set skriften på væggen? Og man kan jo dertil håber, at vores egen “elite” i Danmark også har gjort sig nogle overvejelser vedrørende det “fornuftige” i at fortsætte det socialistiske/multikulturelle dannelsesprojekt?
Jeg har gennem en del år haft den meget ubehagelige forudanelse, at hvis vi som folk ikke er villige til at opgive det venstreorienterede projekt, fordi vi ikke vil undvære vores velfærds-“narko”, så vil vi, som folk, i sidste ende komme til at betale den ultimative pris, i form af samfundsopløsning, borgerkrig, økonomisk ruin og endeløse mængder af afstumpet vold, begået af mennesker der aldrig har lært værdier, fordi socialismen ikke kan tilbyde andet end nihilisme, voldsparathed og had.
En af grundene til, at jeg nærer afsky for en person som den norske morder Anders Bering Brevik er netop, at han for mig, mere end nogen anden, symboliserer det totale fravær af de positive borgerlige demokratiske værdier, der var fremherskende i førkrigsgenerationen. En Anders Bering Brevik ville have været utænkelig for ganske få årtier siden. Der er i det hele taget mange ting, der ville have været utænkelige for blot 50 år siden.
For 50 år siden ville gruppevoldtægter have været utænkelige, for 50 år siden ville massemord begået af psykopater have været utænkelige, for 50 år siden ville socialt bedrageri i den skala vi ser i dag have været utænkelig, for 50 år siden ville ejendomsretten have været ukrænkelig, for 50 år siden ville tankekontrol have været en utænkelig tanke, i dag hører man medlemmer af SF ytre deres hede ønske om at indføre kontrol med hvad folk må mene offentligt.
Der er kort sagt gået råd i “elitens” tankevirksomhed, hvilket jeg som akademiker ikke har svært ved at forklare, for jeg har kendt, festet sammen med og studeret sammen med mange af netop de akademikere, der, desværre, nok vil udgøre “elitens” næste generation. Jeg har desuden studeret under nogen af dem, der udgør “elitens” nuværende generation.
Det er ikke uden grund, at jeg uden undtagelse altid sætter “elite” i anførselstegn. Det gør jeg for netop at understrege, at de øverste samfundslag i dagens Danmark netop er alt andet end “elite”. En ting der virkelig for alvor understregede dette faktum for mig, var da en dansk kvindelig forfatter kort efter balladen om muhammedtegningerne for åben TV blamerede sig selv med den forestilling, at ytringsfriheden skal bruges “med ynde”. Dette synes desværre, at være “elitens” svar på alle problemer.
En tidligere generation, der havde lært kunsten at tænke, ville have vidst, at nogle problemer kun kan løses med rå magt og total afvisning – dette kunne Londons ledende mænd og kvinder lære af. En tidligere generation ville også have vidst, at man ikke kan gå på kompromis med totalitarismens tankegespenster – men vores generation vil desværre hellere leve narrens drøm om multikultur og tillade en religiøs parallelkultur, der har det som sit udtrykte mål at udrydde alt det, der gør livet værd at leve.
En tidligere generation ville have vidst, at nogen gange skal onde menneskers handlinger mødes med rå overmagt. En tidligere generation ville også have vidst, at ondskab findes, og ville netop derfor ikke have været til fals for den.
Jeg nærer, meget mod min vilje og med stort ubehag, den mistanke, at forklaringen på den norske Anders Breviks handlinger måske ikke skal findes i noget bestemt og afgrænset politisk eller socialt fænomen, men at forklaringen i stedet skal findes i det helt overordnede fænomen, der betegnes som “det moderne samfund”.
Vi har i de seneste generationer, med 68’er generationen som inspirator og udøver, åbnet Pandoras æske og evnen til at skelne skidt fra kanel var det første der røg, da al ondskaben spredte sig over folk og samfund.
Meget kort sagt – hvis ikke vi som samfund tager os sammen og genfinder evnen til at tænke – så er vi fortabte!
Balder
The Guardian udelader ballademageres etnicitet … jøder undtaget – Eller hvad?
Snaphanen citerer “SiF Watch” for følgende:
Det er et noget selektivt citat. I virkeligheden stod der følgende:
Hvis man virkelig vil gå op i detaljerne, så læg mærke til at Asians og Jews staves med stort, mens black and white må nøjes uden stort begyndelsesbogstav. Den engelske retstavning er altså diskriminerende.
LFPC
Jeg kan ikke forestille mig at CiF har forvansket citatet. Hvordan skulle de kunne bevare nogen troværdighed ved det? Det er rimeligt indlysende at artiklen er blevet redigeret efter at de tog deres citat. Måske fordi the Guardian netop har set denne trackback. Tit ER bloghistorier netop om mediernes bortredigering af penibel information. Jeg selv har også enkelte gange fået journalister til at rette misvisende information ved direkte henvendelse til dem.
Du skulle helt ærligt tage et par minutter og kigge på retskrivningen bag stort begyndelsesbogstav – på engelsk OG dansk. At “Asian” skrives med stort hænger sammen med at det forstås som en mere klart defineret etnisk gruppe end “black” og “white”, der er mere brede racebetegnelser. Indrømmet, det er en jungle (tør man skrive dette, når en brite kom i alvorlige vanskeligheder ved at bruge ordet “jungle drums” offentligt?) at forstå logikken i britisk engelsk sprogbrug på dette område, og så meget desto mere fordi ordene i dag er bestemt ud fra politisk korrekthed. Men generelt gælder det at “race” på engelsk har langt mere betydning af noget etnisk eller kulturelt end på dansk, selv om det her grundet 266b også er i skred.
Den danske retskrivning er dog enklere, Balder: Vi skriver asiater, sorte, hvide, amerikanere osv. med lille begyndelsesbogstav. Nåh ja, forresten, også “jøder”. Du ved, dem der udgør 1% af antallet af muslimer, og ikke er en gruppe med en ensartet supremacistisk fremdrift som dem.
LFPC
Mere om stort eller lille begyndelsesbogstav i et amerikansk engelsk perspektiv:
[Readers frequently write to ask why I capitalize “Black” but not “white”. Often the question comes with racial resentment attached: there is a feeling that the use of the capital letter reveals some sneaky political agenda. The reason is not some kind of bending-over-backwards PC leftie orthodoxy; it is because I think the terms refer to two different kinds of groups. African Americans are an American ethnic group like Irish Americans, Mexican Americans, German Americans or Jewish Americans. We normally capitalize the name of such ethnic groups: Tibetans, Kurds, Jews, Gypsies. White in America is not one ethnic group; it is a larger, less defined group who do not share the kind of strong common identity that smaller groups do. White is an attribute but it is not an identity. I don’t capitalize black when referring to black Africans or Jamaicans; using the capital letter is a way to specify American Blacks, not blacks at large. It’s eccentric, maybe, but it seems logical.)
American Tinderbox