Michael Coren har et minutiøst kendskab til Tottenham. Han er vokset op der. “It´s not about Blackberries, it´s about black thugs.” Ældre læsere, kan huske jeg kaldte Blair “frøken Blair”. Jeg burde have kaldt ham noget meget værre. Nu er der en ny sissy, der puster sig op. Umandiggjorte mænd overkompenserer med steroider og vold, eller underkaster sig. Og underdog én Breivik fra det moderlige samfund uden en far, hvorfor blev han så ekstremt farlig? Hvad var individuelt, og hvad er kollektivt, og har moder Norge foruden Shakespeare og H.C.Andersen sin egen lille aktie i ham?. – (Katharine Birbalsingh: These riots were about race. Why ignore the fact?)
Dag fire: Dødsfald to, tre og fire
De engelske optøjers første dødsfald, hvis man fraregner gangsteren, politiet skød, var den mand i Croyden, der blev skudt i hovedet mens han sad i sin bil. I nat blev tre “asians” kørt ned i et “hit and run angreb”, formentlig af sorte, der lige var kommet fra moskéen og ville forsvare deres forretninger. 200 vrede “asians” har samlet sig ved hospitalet i Birmingham. Vi har har nu konturerne af en ren racekrig, eller rettere, en farvelade af forskellige racekrige.
Cameron sagde igår, at oprørerne vil mærke “the full force of the law.” Det er løgn, det er ikke det, der sker. Hvis jeg var en “black thug, skulle der mere end Cameron og Theresa May, til at skræmme mig. Han sagde også, “at staten vil genvinde kontrollen”. Hvornår har den tænkt sig at gøre det? Ikke engang i London lykkedes det i nat. Black versus Asian Race War in Birmingham, Three Asian men struck by car and killed in hit-and-run attack ‘as they protected their neighbourhood from rioters’. Video: Three killed “while protecting their community from looters”. – Uriasposten citerede igår Fjordman for denne passage:
“Tensions have been building slowly beneath the surface for many years and sooner or later these forces will be released in the form of a series of devastating earthquakes, followed by some secondary political and economic tsunamis. Some of the structures that currently appear to be rock solid will collapse like a house of cards during this period and the political landscape will change considerably. What appears unthinkable today will appear natural or inevitable twenty years from now… I would rank Britain as the Western European country most likely to first get a civil war caused by mass immigration and Multiculturalism.“ (Peder ‘Fjordman’ Jensen, 2009: The Coming Crash)
Jeg er fuldstændig enig, der er intet ekstremt i den iagttagelse, det er en ren, informeret ekstrapolering. Og yderligere: Franske, svenske, belgiske, hollandske – og senere tyske, norske og danske politikere bør vide, at det der adskiller deres lande fra den skæbne, der er på vej til at ramme England, kun er i kvantitet og tid, og jo før de eller deres befolkninger indser det desto bedre. Der kan måske gå 20 år i Sverige, men så lang tid går der ikke, inden England desintegrerer i kronisk, etnisk vold. Man skal være DR korrespondent, lige så religiøs som min gamle Enhedslisteven eller venstrefløjspolitiker på genvalg, for at afvise det. Går det anderledes, er det på trods af det, der ligger i kortene. Police investigating reports that shots have been fired at police officer in Birmingham, Serious disorder in Manchester, but also unrest in Wolverhampton, West Bromwich and Salford, Nottingham, Liverpool and Leicester.
“Young British people … among the most unpleasant and potentially violent”
Theodore Dalrymples artikel og filmen Harry Brown komplementerer hinanden perfekt. Filmen, med Michael Caine i titelrollen i en tour de force-præstation som den pensionerede Nordirlands-soldat der ser rødt, er en skamløs og skånselsløs hyldest til klassiske værdier. I denne scene observerer Brown den samme virkelighed som Dalrymple skildrer. Men det bliver han ikke ved med – bare at observere (LFPC).
The riots in London and elsewhere in England have confirmed what I long knew and have long preached to my disbelieving but totally unobservant countrymen: that young British people are among the most unpleasant and potentially violent young people in the world. It took determination on the part of my countrymen not to notice it. […]
The rioting is only the extreme end of the spectrum of bad behavior by British youth and young adults. The characteristics that are common to all classes are arrogance, a sense of entitlement and an unwillingness to moderate their behavior for the convenience of others. […]
These riots certainly did not emerge from a cultural vacuum. Many visitors to Britain, including Americans, are surprised and disturbed by how quickly many people in Britain appear to get murderously angry over trifles and direct real and frightening hatred at a person who has offended them in some very slight way. Tempers flare over nothing.
In England it is difficult now, quite literally, to distinguish the sound of people enjoying themselves from that of someone being murdered. Recently in Manchester(where there has also been rioting), I woke at 1 on a Wednesday morning in my hotel to hear drunken screaming and shouting down below on one of the city’s main streets, the sound of which continued until 4:30. Lo and behold, when I left the hotel at 8 in the morning, I discovered that a man had been savagely beaten nearly to death at about 2 a.m. and was still in a coma – but the drunken reveling had continued nonetheless, uninterrupted by the police. […] Anthony Daniels (‘Theodore Dalrymple’): Behind England’s riots, a violent and entitled generation of British young people
The Guardian udelader ballademageres etnicitet … jøder undtaget
The Guardian’s Editorial Code may not include any prohibition against licensing voices who are openly anti-Semitic, providing a platform to members of a terrorist group, nor legitimizing those who seek the Jewish state’s destruction, but does include the following:
“In general, we do not publish someone’s race or ethnic background or religion unless that information is pertinent to the story. We do not report of the race of criminal suspects unless their ethnic background is part of a description that seeks to identify them or is an important part of the story (for example, if the crime was a hate crime”
Yet, in a 1800 word Guardian report on the London riots, by Paul Lewis, titled, “Tottenham riots: a peaceful protest, then suddenly all hell broke loose, Aug. 8, which doesn’t mention the race, ethnicity, or religion of the rioters, somehow found it pertinent to note that some of those who gathered to jeer police were, allegedly, Hasidic Jews.
“The make-up of the rioters was racially mixed. Most were men or boys, some apparently as young as 10….But families and other local residents, including some from Tottenham’s Hasidic Jewish community, also gathered to watch and jeer at police. [emphasis mine] […] Guardian report on London riots omits the race or ethnicity of rioters – but, still mentions Jews
Sammenstød af proportioner
“Mette” spørger i en kommentar om vi kender til dagens hotteste hjemlige nyhed, Politikens afsløring af “netværket” ORG. Jeg kendte ikke til andet end sagen omtalt i medierne om politimanden der havde lækket interne oplysninger, slet ikke navnet. Modsat det indtryk man har fået i mediernes udifferentierede sammensurium af historier de seneste uger (hvor mange tror mon at de 13 kødhoveder og neanderthalere som BT kunne afsløre som Danmarks værste højreekstremister var en del af vores artige blogverden?) er Snaphanens redaktion ikke konspiratorisk anlagt. Nyheden i dag interesserer ikke mig specielt, andet end for så vidt at den kan give os mere irritation i form af guilt by association, som vi herefter vælger at ignorere. Jeg er ikke interesseret andet end som almindelig nyhedslæser, fordi fremtiden slet ikke vil blive formet af aktører i denne vægtklasse, uanset hvad de foretager sig. Heldigvis viser det samlede nyhedsbillede i disse dage at jeg har ret: Tilfældige omstændigheder i London blev gnisten der satte begivenhederne i gang derovre. For fem år siden var det en avis’ banale offentliggørelse af en række karikaturtegninger helt i tråd med århundredgamle traditioner som udløste et andet dramatisk forløb.
Verden er volatil, og aktører i størrelsesordenen 100 personer vil aldrig kunne føre verden i en bestemt, ønsket retning, og det samme gælder en Breivik. Sammenfaldet af disse nyheder i hhv. Norge, Storbritannien og Danmark er om ikke andet pegepindspædagogisk illustration af hvor tingene bevæger sig. Bemærk i øvrigt også den åbenlyse selvmodsigelse der ligger i at Politiken brand’er nogen der kalder sig ORG som et “netværk”. Hvorfor gør de så det? Det må vist anses for sikkert at det er et forsøg på retorisk at blæse de 100 personer op til noget mere konspiratorisk og subversivt end bare en organisation. Jeg aner ikke om ORG blot er en “kaffeklub” som hævdet af Den Danske Forenings Ole Hasselbalch, eller om det er en milits med skydetræning på den jyske hedeslette, men det er i vores sammenhæng også ligegyldigt, al den stund at de aldrig ville kunne løfte den opgave at demontere multikulturalismen, og at det dertil i vores tid, i et gennemkontrolleret og lille samfund som det danske, ikke ville være muligt overhovedet at stable noget i en tilstrækkelig størrelsesorden på benene uden at mindst en tredjedel af medlemmerne rapporterede tilbage til Afd. E på politigården. Min egen tilgang ville snarere tage udgangspunkt i det morads af kulturel selvafvikling som især Fjordman har dækket i sine essays: Før vi evt. begynder at lege røvere og soldater skal europæiske kvinder begynde at sprøjte babyer ud på samlebånd; der skal etableres en effektiv kontrol af Europas sydflanke mod Middelhavet; og svenske børneinstitutioner skal gennemgå en udvikling der vil få dem til at holde op med at opdrage børn kønsneutralt – bare for at nævne nogle af de aspekter der ikke kræver subversive kaffe- eller skydeklubber. Opgaven i er virkelighedens verden endnu mere kompliceret end hvad medierne gerne vil pådutte os at mene (LFPC).
Pingback: Denmark - Hacking scandal: Newspaper Politiken published information obtained from left wing extremist hackers » Balder Blog()