26
okt
Seneste opdatering: 27/10-11 kl. 1742
22 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Den russiske RT kanal er notorisk antivestlig, men det kedelige hvad angår Libyen er, at den har noget at have det i.

Sorte og muslimer fylder engelske fængsler

Young black men now account for nearly 40% of the population of youth jails in England and Wales, according to a report by the chief inspector of prisons.The report, published jointly with the youth justice board, shows that the proportion of black and other minority ethnic young men in young offender institutions (YOIs) has risen from 23% in 2006 and 33% in 2009/10 to 39% last year.The changing demographic profile of the population inside youth jails in England and Wales also shows an increasing proportion of young Muslims, up from 13% last year to 16% this year. Foreign national young men account for a record 6% of the population. Young black men make up four in 10 of youth jail population‘Rise’ in ethnic minority young offenders in custody.

Breivik som universalmiddel mod modstandere af enhver art

Handler denne artikel om kvindehad eller om lovlig og fuldt demokratisk modstand mod feminismen hos nordmænd der intet har til fælles med Anders Breivik? Tja, hvis man ikke lige fanger den manipulerende glidning af emnet kunne man jo tro det første. Avisen satser i hvert fald på at læserne er tilstrækkeligt enfoldige og falder for bluffen. Danmark er en oase sammenlignet med det betændte debatklima oppe nordpå, og egentlig kunne man være ligeglad, men der kommer også en ny runde associationsbeskyldninger her når retssagen mod enmandshæren i karnevalsuniformen starter. At dømme efter den alarmerende mangel på substans hos hjemlige journalister og debattører sidste gang er det dog ikke noget der bør give anledning til urolig nattesøvn.

Anders Behring Breivik hatet feminisme nesten like intenst som han hatet muslimer i Europa. […]

– Hvis du tviler så mye som et sekund på det faktum at din motstander er en kvinne, vil du feile. Du må omfavne og venne deg til tanken på å drepe kvinner, til og med de svært pene, skrev 32-åringen i sitt eget manifest. […]

Torsdag vil Breiviks kvinnesyn bli bredt debattert på Universitetet i Bergen. Breivik er i manifestet klar på at utviklingen til et likestilt samfunn har gått på bekostning av mannens rolle og har i flere kapitler sitert den norske bloggeren Fjordman – nå identifisert som Peder Jensen – som har skrevet langt og detaljert om Vestens feminisme og fravær av tradisjonell familiestruktur.

Selv om mange ikke er like ekstreme, er det foruroligende mange frustrerte menn som lefler med de samme tankene om mannsrollen og feminisme som den terrorsiktede, mener professor Ellen Mortensen ved Senter for kvinne- og kjønnsforskning. Hun har tatt initiativ til debatten. […]

– Det finnes en ung generasjon menn som føler seg forbigått og har agg til alt som har med kvinnefrigjøring og feminisme å gjøre,fordi de ikke lenger har tilgang til de samme privilegiene som mannen hadde før, sier Mortensen til NTB. […] – Breivik ikke alene om kvinnehat

Mange er ikke lige så ekstreme, men … Har den slags nogen gang på jorden i Danmark? Vi får se (LFPC).

Fernandez: Hvordan Europa dør

Som lægmand kan det være mere end vanskeligt at finde hoved eller hale i de daglige nyheder om euroen og diverse redningsplaner. Dommedagsprofetier veksler med pludselig jubeloptimisme. Måske er dette grunden til at analyser fra amerikanske skribenter kan virke mere konsistente end hjemlige mainstreamnyheder. Det transatlantiske perspektiv synes at være mere nøgternt og illusionsløst, og i hvert fald i den konservative del af blogverdenen er der ingen sidste-øjebliks feberredning at sætte forhåbningerne til (LFPC).

[…] David Smick at the Weekly Standard also noticed the lemming-like response of political ‘leaders’ towards the debt crisis. He characterizes this zombie-like marching toward the cliff as “learned helplessness”. It is a kind of fatalistic shell shock. Smick writes, “the financial news is so relentlessly terrible that people have become numb to it and assume nothing can be done to regain control over our fate.”

Its psychological driver is the sudden feeling of helplessness brought about by the collapse in faith in all the nostrums in which their confidence was formerly reposed. “A year ago, senior European officials never dreamed they’d be in their current mess. Greece represents only 3 percent of the Eurozone economy. Bailout tricks and clever central bank interventions were supposed to calm nervous markets. That happened, but didn’t last. A powerful global financial market brought officials to their knees.”

Even though the Eurocrats are talking about the “big bazooka” there are probably few of them who actually believe it can actually stop the monster from advancing on them. They have been cut down to size by reality and yet must play the part of confident sovereigns simply because yielding to their instincts now would manifest what they really feel — a rising sense of panic. They’ve woken up only to realize, looking at the mirror, that they are frauds and have always been frauds.

Maybe Smick is right, but then if he is the global elites are in a world of pain. His article is subtitled “the global debt apocalypse approaches” and that probably says it all. He believes excess debt is suffocating the world economy. Since all the solutions proffered by “world leaders” feature increasing the debt load then the responses to the crisis are essentially prescriptions for suicide. The Europeans are trying to brazen it out, but the game is up and they have only themselves to blame. Richard Fernandez: Borrowed Time

Spengler: “Hvordan civilisationer dør”

Vi har mange gange henvist til David P. Goldmans artikler i Asia Times og på Pajamas Media. Nu træder han frem i fuld figur med en bog, der anmeldes her og følges af et interview. Såvidt ses, findes der ikke andre endnu, ligesom der heller ikke findes TV og radioptrædener, men bogen kommer givetvis til at få mange andre anmeldelser, måske endda i Danmark:

[..] Islamic culture, Goldman states, has been singularly unsuccessful during the past seven centuries. The Muslim world, according to the author, suffers from a greater loss of traditional values and culture among the young generation where drug addiction and prostitution are more endemic than in Western nations. Furthermore, modern Islam does not promote success in science, art, philosophy or democracy, those institutions which sustain civilization and culture.

For Goldman, “nothing less than the transformation of Islam from a state religion to a personal religion is required for the Arabs to enter the modern world.” Goldman is skeptical and derisive of the efforts to export democracy to the Arab world. Events in Iraq, Afghanistan, and now Libya, certainly bear out his theory.[..]

RK: Tell us about your pseudonym “Spengler.”

DG: When I began these essays in 2000, I was a managing director at Credit Suisse, and the controversial approach didn’t square with a Wall Street job—so I hid behind a pseudonym. The choice of name was a joke: an essayist for the Asia Times using the name of the author of “The Decline of the West.” Oswald Spengler, to be sure, was a nasty piece of work.

RK: How do you explain the survival of Judaism? One of every three Jews in the world perished during the Holocaust, yet Jews and Israel remain vibrant, productive and even influential in politics.

DG: One can argue that modernity began at Mount Sinai. Success in the modern world is a bottom-up phenomenon. It depends on empowering individuals. And the idea of a covenant through which every Jew stands in direct relation to the creator of heaven and earth is the source of our modern idea of individual empowerment—what the Declaration of Independence calls “inalienable rights.” And the Jewish idea that we approach God through Torah learning has fostered extraordinary thinkers in every generation. But at a deeper level, I can’t explain it. Israel seems a miracle to me. Rabbi Haskel Lookstein once quoted his teacher, the great Joseph Soloveichik, saying that God helped us establish the State of Israel in this generation not because of our merit, but because after the Holocaust the Jewish people was so beaten down that without such a miracle, we might have disappeared. Sadly, large parts of Judaism continue to decline. I mention in my book that Reform and secular Jews have the lowest fertility rate of any identifiable part of the American population. They average one child per woman, and half of those children intermarry. On the other hand, Modern Orthodoxy is flourishing, in a way few would have predicted a generation ago. But the Israelis are an inspiration. It must be that Jews flourish in their own country. They have the best demographics of any OECD country—three children per woman—and are a pocket superpower in science and the arts.

RK: It may be somewhat soothing to know that there is no Islamic population “time bomb” but what can one make of Islam and Sharia law which are encroaching on all our academic, legal and cultural institutions?

DG: There are some places where the Islamic population time bomb is a real threat, for example, the United Kingdom. Pakistan is the main source of Muslim immigration, and as I note in the book, Pakistan still has extremely high birth rates. That stems from the country’s backwardness—half of Pakistanis can’t read. And the Pakistanis who move to Britain keep their high birth rates. That may be why we see the most outrageous concessions to Sharia in the UK. Muslims in America remain too small a minority to impose Sharia, but we have to be vigilant, or we will end up like what Melanie Phillips calls “Londonistan.”

RK: What about Europe on the brink of becoming “Eurabia?”

DG: In some cases, Muslims are just a generation behind Europeans in the demographic spiral downwards. The Turk s who move to Germany tend to become Europeanized fairly quickly; in fact, Turkey, after Iran, faces the biggest demographic bust in the Muslim world. In other cases, especially the UK, Islamicization through higher birth rates is a real threat. It may be that both the European and Muslim populations decline, and parts of Europe end up populated by other people: Latin Americans in the case of Spain, or Africans in the case of Italy. The biggest risk to Europe in the immediate future is the prospect of hungry Arabs fleeing the economic collapse of Egypt.

RK: Explain the nexus between population collapse and Muslim terrorism and why you think the collapse may actually encourage an increase in terrorism.

DG: It hasn’t gone unnoticed by the likes of Iran’s Mahmoud Ahmadinejad or Turkey’s Tayyip Erdogan that at current fertility rates, Iran and Turkey respectively will collapse in a generation or so. Erdogan warned in public that Turkey will cease to exist as a nation by 2038—why he chose that year is unclear to me, but it corresponds to what we read in the UN demographic tables. That feeds into their apocalyptic sense of urgency. Iran sees itself as the center of a great recovery of Sh’ia Islam, and Turkey sees itself as the pillar of a new Ottoman Empire. But given their demographics, they have one generation in which to stake their claim. Ahmadinejad and Erdogan recall Adolf Hitler, who thought that the deterioration of the Aryan race was so far advanced that Germany had only one last chance to assert itself. With that sense of historical pessimism, Hitler was willing to stake everything on one roll of the dice. And a country that despairs of its future is capable of unspeakable acts. If Iran obtains nuclear weapons, we should not be surprised if they are detonated in American cities.

RK: You are more optimistic about the American future. You have a background in finance. Our economy is in free fall. How do you think it can be halted?

DG: The US is the only industrial country that will have more people of working age in 2050 than today. That by itself gives us a huge advantage. History belongs to people who turn up for it. We have some important strengths in the US economy. The biggest surprise to me during the past two years is how well some our big corporations have done. They’ve increased sales, employment and profits while most of the economy languishes. That, I believe, is because the big companies are better prepared to withstand the miserable policy environment created by our dreadful administration. If we get a Republican in the White House and 2013, cut taxes on capital and roll back regulation, we’ll see a substantial improvement.

RK: What are your thoughts on Libya? What are your thoughts generally on the “Arab Spring.?”

DG: After Lockerbie, no-one should feel sorry for Qaddafi. But we have turned loose hard-core jihadists against Qaddafi, and they in turn will become a problem. If we adopt the premise that we will continue to sponsor opposition against regimes that are hostile to us, the outcome could be good. If we don’t like the regime that replaces Qaddafi, we should bring it down as well, and the next one, and the one after that. The Arab Spring is not a harbinger of democracy in the Muslim world: it is the convulsion of a dying society. After sixty years of military rule, Egypt has three-fifths of its population on the land, but still imports half its caloric consumption. It has 45% illiteracy, and massive disguised unemployment in the form of universities whose graduates are unemployable except by the government bureaucracy. To expect this basket case to produce a democracy under conditions of extreme economic stress seems delusional to me. We are watching the breakdown of dysfunctional societies: hunger and social unrest in Egypt, civil war in Syria and Yemen.

RK: Is Tunisia an exception in the Arab/Moslem world?

DG: Tunisia has a very small population and a better educated population, and among all the “Arab Spring” countries, has the highest chance of success, although I consider the chance slim. It appears that Islamist parties will govern Tunisia after this week’s elections, and we won’t like the result. Longer term, Tunisia has catastrophic demographics. Its population of young people will fall by half by mid-century at current fertility rates. And 40% of the population will be elderly dependents. That is a formula for utter economic breakdown in a poor country.

RK: Some predict an American renaissance if we gain energy independence. Your thoughts?

DG: Energy independence is a worthy endeavor but it’s not enough. The growth opportunities in the world economy are in emerging markets, where billions of people are moving out of rural poverty into urban prosperity. It’s the greatest wave of economic advancement in world history, by an order of magnitude. American corporations that export things that support this wave—Caterpillar and Dupont, for example—will do well. But our base of skills and industrial capacity is too narrow. There’s a serious labor shortage of programmers, engineers, and skilled workers even in in this weak economy. In my view we need fiscal incentives for capital investment, an immigration policy that favors qualified people, and a break in the education monopoly so that we can train the people we need.

RK: You speak of faith and fertility as tied to survival. Are you observant? Do you have children?

DG: Yes. I am observant although it was a long journey for me to observance. I came from a secular family and first joined a synagogue twenty years ago. I keep kosher and observe the Sabbath and pray every day and holiday accroding to Jewish practice. And, I have two beautiful daughters.

RK: Many thanks for your time and your wonderful book and best wishes for continuing success.

DG: And many thanks to you Ruth, for your insight and encouragement.

“How Civilizations Die (And Why Islam Is Dying Too)” by David P. Goldman, Review and Interview

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Anonym

    Interessante betragtninger. Skal bestemt læse bogen. Også et lidt mere positivt syn end det sortsyn som fx frank p er eksponent for. Og vel også snaphanen, der heller ikke virker helt overbeviste om at demografisk ser det måske lidt bedre ud end man skulle tro?

  • Tim

    Så er der endnu en proffesor der kløver sig i det.
    Er det ikke lidt risikabelt at vi putter vores lid til disse mennesker.

    Professor: Sharia og demokrati kan forenes
    Ekspert i islam giver udenrigsministeren ret i, at der findes en moderne opfattelse af sharia.
    http://jp.dk/udland/article2587962.ece

    Sjovt nok var ingen af disse eksperter ude og snakke om at vi ville få sharia før muslimer kom til landet.
    Der holdte de kæft. Specielt Jørgen Nræk simonsen

  • Allan Hansen

    Hvor svært kan det være?

    I uforstandig mennesker forstår I da ingenting?

    Man kan ikke have et samfund med

    Én lov for hinduer.

    Én lov for buddhister.

    Èn lov for jøder.

    Én lov for katolikker.

    Èn lov for protestanter.

    Èn lov for muslimer.

    Èn lov for rocker.

    Èn lov for mormoner.

    Èn lov for socialdemokrater etc. etc.

    Det vil betyde total kaos, anarki, autonomi og selvtægt.

    Det er derfor demokratiet fornemste opgave, at løse dette problem
    med èn lov for alle – der tager sit udgangspunkt i den tid vi lever i og
    ikke hvad de forskellige ørkenprofeter og taskenspiller nu har fået
    af skøre ideer ned igennem tiden. Med lov skal land bygges!

  • Allan Hansen

    P.S. Læs Kai Sørlander.

    ” Den politiske forpligtelse,,
    Det filosofiske fundament for demokratisk stillingtagen 2011.
    279 sider 299 Kr.

  • I have for a long time followed him at http://www.atimes.com/atimes/others/spengler.html – got many insights and also translated a thing or two to my Swedish blog http://israelisverige.info That he rather recently also started on http://pjmedia.com/spengler/ is excellent as it gives him more spread of his information.

  • Pingback: Spengler, lately revealed as David P. Goldman « The Negev Sand Viper()

  • Ole Burde

    Måske har Spengler ret , måske er der ingen måde at undgå en demografisk katastrofe uden at en stor del af befolkningen opfatter sig selv som TILHØRENDE en traditionel religion , som kræver af dem at de skal være ordentlige mennesker , hvilket i høj grad betyder investere så meget som muligt i den næste generation . Måske , men aligevel ville jeg opfatte det som en faliterklæring på det personlige plan .

  • Allan Hansen

    Hvem var Voltaire (?) Fornuftens rige.

    Filosoffen og forfatter Francois Marie de Voltaire(1694-1778) førte et kaotisk liv, selv om han som oplysningstidens erklærede fyrste var en lysets og klarhedens mand.
    Det starter allerede med hans fødsel. De lærde kan stadig ikke ens om, hvornår og hvor han blev født, og om hans far også virkelig var hans far. Forvirringen slutter ikke med det. Da hans amme mor ikke anså ham for levedygtig, døber hun ham selv i hast, og det kræver senere hen en del besværg at få forrettet den regulære dåb.
    Man ser: allerede i spædbarnsalderen har Voltaire bryderier med den himmel, som han ligger i strid med hele sin levetid.
    Han lever ikke kun i permanent strid med himlens repræsentanter, gejstligheden, men også med det jordiske styres repræsentanter, som i alt for høj grad indordner sig under kirken.

    I lang tid er han ude af stand til at slå sig ned i ro og fred, og han har forbud mod at opholde sig i Paris.
    Man kaster ham af og til i Bastillen, hvor han dog har det privilegium at spise med ved fængselsdirektørens bord.
    Man bagtaler og bandlyser ham, man forbyder og brænder hans skrifter. Man kalder hans værker dumdristige, irreligiøse, skandaløse, man anklager ham for at være ondsindet og frivol, man advarer mod ham som en smittende gift.
    En teologiprofessor går endog i rette med forsynet over, at det har tilladt at et sådan menneske har set dagens lys. Men Voltaire trøster sig ved at tænke på, at det ikke kun er hans personlige skæbne, der forårsager alle disse genvordigheder, men ,, at også filosofien, så snart den dukker op, er udsat for forfølgelser” . Mange af hans værker udgives anonymt, og hvis det kommer frem, hvem der har forfattet dem, ser han sig nødsaget til at benægte forfatterskabet.

    Det gør han også uden samvittighedskvaler. ,, Man må lyve som en djævel.” Men han gør endnu mere for at skjule sine egentlige hensigter, bekender sig til sin katolske tro og endog indtager sakramentet. Men han er og bliver tvetydig. Og han indrømmer da også sin svaghed: ,, Jeg vil da gerne gå til bekendelse; men jeg vil ikke være martyr.
    Også Voltaires privat liv er kaotisk.. Hans spidse pen bliver skæbnesvanger for ham. Han lægger sig ud med alverden. Selv den preussiske konge, der beundrer ham og inviterer ham til Postdam, men han forlader kongen efter lutter misforståelser og intriger, og han er ikke helt uskyldig selv.

    Der er også hele tiden forvirrede kærlighedshistorier: med markiser, med skuespillerinder, med venners hustruer, med artige borgerdøtter, med demimonder, til sidst endda med hans egen niece. Voltaire giver denne hedonistisk levem¨de en teologisk begrundelse: ,, Gud har sat os i verden, for at vi skal more os. Alt andet er plat og forfærdeligt og ynkværdigt.”
    Den slags fornøjelser kræver naturligvis penge, og dem skorter det længe på.
    Selv om Voltaire har en velhavende far, lægger han ud med at stifte gæld, og der går nogen tid, før han får skrabet en solid formue sammen. Det sker ganske vist ikke med helt fine midler, men mod slutningen af sit liv er han blevet en rig mand: med et slot, et par landsteder og en stab af tjenestefolk på 160 personer.

    Den gamle Voltaire skriver: ,,Jeg har vænnet mig til kroppens og sjælens uorden.”

    Men hans berømmelse stiger trods al denne forvirring. Han bliver kontinentets berømteste mand på det åndelige område. Han er Europas åndelige hersker i næsten en menneskealder.
    Selv i vor tid bedømmer en filosof som Dilthey ham som ,,det mest levende blandt mennesker” .
    Han står i personlig eller skriftlig forbindelse med Gud og alverden, nok mere med verden end med Gud, da han mener, at Gud ikke kan være objekt for direkte tiltale.
    Flere end 20.000 breve er bevaret i dag. Der findes næsten ikke noget problem af betydning, som Voltaire ikke har ytret sig meningsfuldt eller i det mindste inspirerende om i sine breve og i utallige værker. Hertil kommer hans dramaer, der hele tiden blev modarbejdet og forbudt og alligevel opført til publikums store begejstring. Hans romaner udkommer i utallige oplag. Goethe kan derfor sige om ham: ,,Alt, hvad der på strålende vis opfylder verden viden om med talenter og evner, har han ejet og dermed udstrakt sin berømmelse over den hele jord.”

    På det åndelige område er Voltaire liv én uafbrudt kamp. Hvad han kæmper for, er tænkningsfrihed, tolerance, fornuft , frihed, menneskenes lykke, afskaffelsen af uretfærdighed og undertrykkelse. Kort sagt: det er oplysningstidens idealer, forstået ikke blot som teori, men som praksis ,, Lad os, om muligt, bringe et svagt lys ind i denne fejltagelsens nat, som verden er nedsunket i.” Nietzsche kalder ham for ,,menneskehedens største
    befrier” i den henseende.
    Voltaiers hovedemodstander er kirken. Han bliver aldrig træt af at afsløre den kristne læres mærkværdigheder ,, de hellige løgnes farlige billede, som Jorden er opfyldt af”. Kirken viser i stedet for en fornuftig Gud ,,et monstrum, som vi må hade”. Gud ,,skabte verden og druknede den da, ikke for at frembringe en renere slægt, men for at befolke den med røvere og tyranner.

    Og efter at han havde druknet fædrene, døde han for deres børns skyld, ganske vist uden anerkendelse, og straffede hundrede folkeslag på grund af uvidenhed om hans død på korset, som han dog selv havde holdt dem i”. ,,Denne hersker, som ejer det, som vi kalder retfærdighed, til overflod, denne fader, som elsker sine børn så uendeligt, denne almægtige skal have skabt væsener i sit billed for straks efter at lede dem i fristelse gennem en ond ånd og lade dem bukke under for fristelsen, for at lade væsener dø, som han havde skabt udødelige, for at overøse deres efterkommere med ulykke og forbrydelser? Og det er ikke engang den mest oprørende selvmodsigelse til vor svage fornuft. Hvordan kan Gud, som senere frelser menneskeslægten gennem sin eneste søns død eller retter, da han jo selv bliver menneske og dør for menneskene, gennem sin egen død, da prisgive næsten den ganske menneskeslægt, for hvem han døde, til evige pinslers rædsler? Betragter man denne lære som filosofi, så er den sandt nok uhyrlig, afskylig. Den gør Gud til ondskaben selv.”

    Dette er blot to eksempler blandt mange. Voltaire prøvede at afsløre hele den kristne lære som ren overtro. Den har, som han ser det, hersket gennem hele kirkens historie.
    ,,Overtroen, opstået i hedensk tid og overtaget af jødedommen, har fra begyndelsen forpestet den kristne kirke. ,, Den er latterlig og afskyvækkende – den argeste fjende af den rene tilbedelse, som vi skylder den højeste væsen”. Derfor ,,er tiden kommet, hvor overtroens uhyre skal lægges i lænker”.
    Voltaire mener, at fanatismen (islam) er endnu mere skadelig og farlig.
    Den føre uundgåeligt til ,,blodtørstig lidenskab – den opfordrer til forbrydelse – der er helvedets blændværk. Voltaire påstår ,,at ethvert fornuftigt menneske, ethvert godsindet menneske må anskue den kristne sekt med afsky”. Til slut går han så vidt, at han – ikke uden en vis fanatisme – under skriver hvert af sine breve med kampråbet ,, Écrasez I´infáme, knus det modbydelige!
    I den sammenhæng kalder han sig selv den ,,store revolutionære”.

    Voltaires selvbevidsthed bygger på tilliden til, at det en dag skal blive muligt at komme nutidens onde til livs ,,Kristendommen vil blive fornuftigere, følgelig også mindre forfølgelseshungrende”.
    Voltaire er overbevist om, at denne fremtidsvision ikke er nogen fjern utopi: ,,En ny generation, som afskyr fanatismen, er i sin vorden. En gang vil filosofferne indtage de førende pladser. Fornuftens rige forberedes allerede.” Voltaire skriver således: ,,Tænk på, at det allerhøjstes
    evige visdom med egen hånd har indprentet den naturlige religion i dit inderste hjerte.”
    Heri har gudstanken sin rod; den ud går fra ,,følelsen” og fra den ,,naturlige logik”. Mennesket evner altså fra naturens hånd at erkende Gud. Men hvad kan mennesket ifølge Voltaire begribe og udsige om Gud?

    Det første er, at det er muligt for mennesket at få Sikker erkendelse om, at der findes et sådan højere væsen. Voltaire laver endda en slags gudsbevis: ,,Der findes noget, altså findes der noget evigt, thi intet kommer ud af intetheden. ,, Denne tanke er en sikret sandhed, som vor ånd kan fæste lid til”. Det er imidlertid muligt at få yderligere indsigt i Guds eksistens; de besidder ganske vist ikke absolut, men dog næsten fuldkommen vished. ,,Hvert værk som lader os erkende middel og formål, vidner om skaberen; altså tyder verdensaltet, sammensat af kræfter og midler, som alle har et formål, på en almægtig, altvidende ophavsmand. Det er en sandsynlighed, der kan tilægges den største vished. ,,Dette gudebevis ser Voltaire bekræftet i Newtons opdagelser, for ,, de mange altid uforanderlige love tyder på en lovgiver”. Fornuften gør det således muligt at nå til et rent gudsbegreb. ,, Gud er det nødvendige væsen, den i naturen udbredte intelligens, den store ånd i det store univers. ,, Derudover kan han også med nogenlunde sikkerhed tilskrives enhed og evighed.

    I denne sammenhæng opfinder Voltaire et gudsbevis, som ingen har udtænkt før ham. ,,Jeg undrer mig over, at man blandt mange tilbagelagte beviser for Gud eksistens endnu ikke er kommet på at anføre fornøjelsen som bevis; fornøjelsen er noget guddommeligt, og jeg er af den formening, at enhver, som drikker en god tokayer, som kysser en smuk kvinde, med ét ord, som har behagelige føleser, må erkende et velgørende højeste væsen.”
    Sådanne argumenter, fremført af den sunde menneskeforstand får de ,,metafysiske spidsfindigheder” , sådan som de er overleveret fra historien, til at blegne for Voltaire, ,,Metafysikken er tvivlens gebet og sjælens roman.” I metafysikken drager vi næsten kun slutninger om sandsynligheder; vi svømmer alle i et hav, hvis bredder vi aldrig har set. ,, Vi svømmer i et uvishedens hav, og det nød til at være sådan, al den stund vi kun er dyr, omtrent femenhalv fod høje og med en hjerne på cirka fire kubiktommer.”

    Det er i denne sammenhæng, at Voltaire udtaler de berømte ord: Hvis Gud ikke eksisterede, måtte man opfinde ham.”

    Historien består næsten kun af bloddryppende scener; den er en ,, elendighedens og grumsomhedens kloark, en næsten uafbrudt kæde af genvordigheder – en hob af forbrydelser og dumheder”. Verden er ikke, som Leibniz ønskede det, den bedste af alle tænklige verdener; den er ,, den værste af alle jordkloder”. – Lykken er kun en drøm, og smerten alene er reel; i 80 år har jeg følt det og ved ikke andet end at affinde mig med det og sige til mig selv, at myggene er til for at blive ædt af edderkopperne, ligesom menneskene af bekymring: Denne verden er en jammerdal”
    ,, Spørgsmålet om godt og ondt er og bliver et kaos, som ikke kan udredes af en ærlig forsker”.
    (er det gode godt fordi gud vil – eller vil gud det gode fordi det er godt?)
    Skepticisme triumferer til slut over fornuftens viden. ,, Alt omkring jer, alt i jer er en gåde, hvis løsning ikke er mennesket givet.” Tilbage bliver kun en håbløs resignation.

    ,, Rot jer sammen, I filosoffer! Så tilvejebringe I loven og bliver herre over nationen.”
    Men så gribes han atter af bekymring. ,,Alt svinder bort, omsider svinder man selv bort for at opsøge intetheden.” Kun filosofien som stiller besindelse kan hjælpe.
    ,, Jeg forbereder mig temmelig filosofisk på den store rejse – for filosofien er god for noget; den trøster og medfører sjælens ro”. Men det kræver beslutsomhed at begive sig ind i filosofien.

    ,, Man skal også vove noget. Filosofien er værd, at man har mod.”

    Herre giv os blot mere fornuft.

  • Hilmar

    Én muslim mere på vej til de danske fængsler. Hvorfor blev den afsindige abe-mand ikke sendt ud af landet efter sin første dom?

    Gysende læsning:

    . . . dømt for vold mod sagesløs og vold mod tjenestemand. Men behandlingsdommen blev ophævet for godt fem år siden.

    Hvad? Hvad for noget?! “Blev ophævet”!?!

    Det næste vi ser er vel en savlende følelsespornografisk dokumentar på DanMarx Radio om mandens dybe religiøsitet og kamp for at leve et normalt og værdigt liv. Det kan blive solstrålehistorien for multikulti-propagandisterne.
    Vi skal bare have et kamerahold til Tyrkiet og interviewe hans flæbende familie. Integrationsminister Karen Hækkerup skal selvfølgelig ud og besøge manden i hans nye velintegrerede tilværelse som kickboxing-træner for socialt belastede unge i Mjølnerparken eller Life-coaching konsulent for nye multikulti-globalistiske erhvervsledere.

  • Tim

    Deadline har taget sig sammen!

    8/11: Muslimske kvinders rettigheder
    http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/Deadline_undersoeger/muslimskekvinde rsrettigheder.htm

    Den skal op Steen. Islams magt ligger hos undertrykkelsen af kvinder

  • Santor

    LFPC, Du kan være 100% sikker på at vi ( Danske mænd ) vil få smidt nøjagtig de samme citater i hovedet hvis vi modsiger den nuværende regerings kommende forslag om 40% kvinder i alle bestyrelser.

    Kællingevældet er over os, og socialist svinene, beton-lebberne og deres slatne lakajer, de feminiserede mænd, vil gør alt for at få modstanderne til at føle sig på linie med massemorderen ABB, mindst.

    • Johansen

      Hvad vil kvinder, som er indædte modstandere af dybt diskriminerende kvindekvoter, så blive kaldt? Feministerne er, med al deres offerpladder om at kvinder bliver holdt nede og ude, medvirkende til at fremelske et kvindesyn, som jeg gerne vil have mig frabedt.

      • Santor

        LOL No offense.

        Jeg tror godt du ved at “kællingevældet” ikke inkludere alle kvinder, navnlig ikke kvinder der ikke går ind for regeringens tåbelige forslag.

  • Peter Buch

    Ellen Mortensen professor ved Bergen Universitet i interview:
    People like me, who have been part of the lesbian movement from the 70s, are sort of the horror image of the feminists. I don’t particularly see myself as man hating. In fact, in the movement we worked closely with gay men…
    Interviewer: The battle has not been won in this sense.
    EM: Absolutely not. But on the other hand, I grew up in the 70s as a young lesbian coming out, and that was a totally different climate. I have a 19-year-old son. He is gay and he has a different world to work in, and I choose to call that progress.
    http://wewhofeeldifferently.info/interview.php?interview=82

    Ikke et ord om voldtægter, æresdrab eller andet der vel retteligt kunne forventes nævnt selv i et kort interview…

    • Marit

      Å du hellige enfold ! Professor ? Traktorlesbe ? Ja, ja. Kjønn er jo bare en “sosial konstruksjon”.

  • JensH

    Nu vi taler om Sharia, så er det ikke kun i Nord-Afrika (og Danamrk??) dette modbydelige system vinder frem. Shariaen går også sin sejrsgang i det Amerikanske retssystem:

    http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=360081

  • Jacob Cete

    “Islamic culture, Goldman states, has been singularly unsuccessful during the past seven centuries”

    Jeg er desværre ikke enig med manden.
    Ud fra et ‘Darwinistisk” synspunkt har Islam overvældende succes – muslimerne breder sig og breder sig, indtager nye områder og fortrænger/udsletter ikke-rettroende. Det må da betragtes som en succes – ikke mindst set med islamismens øjne.

    Men samfundsmæssigt, teknologisk, kulturelt, demokratisk, kunstnerisk, filosofisk – eller hvilken som helst anden skala man kan bedømme en civilisation på – er islam selvfølgelig absolut en fiasko

    • Stirner

      Ja! Ja! Ligesom kristendommen var, og er, afskyelig slavesind, blev den ikke desto mindre annammet af de nederste i samfundet, da den gav dem trøst, gjorde dem til det udvalgte folk og lovede de nye troende en prægtig himmel. Derfor blev den, sammen med andre faktorer, den højere ånds bane. Sikke alle de nye troende der opstod, da kristendommen gik fra at være en forfulgt minoritet og til, at være den nye statsreligion.

      Eller 1789, hvor masserne fik fluer i hovedet, sat der af diverse utopister, der førte til en omstyrtning af det bestående. Visse af disse ‘fritænkere’ viste sig også blot, at være bærere af en ny religion, som de udbredte med stor iver hvilket medførte blot til den nye guddom. Mange blev troende ud fra verdslige motiver af den ene og den anden art, den højere ånd der usurperede den bestående ånd, var blot efterrationaliseringer og undskyldninger for barbariske handlinger.

      Så mange forløjede og dunkelt tænkte ideer, da man ikke vil anskue mennesket som et dyr i første omgang, og kun dernæst som ånd. Næh, nu kommer ånden først, da det roser og afstiver selvfølelsen, ligesom det åbner for nye utopier. Den troende, der opfinder en guddom, da sidstnævnte muliggør forestillinger om en himmel, og desto prægtigere og tillokkende denne himmel er, desto bedre, da det medfører flere troende. Ha!

      Man tilpasser sig efter omstændighederne, da det giver størst mulighed for overlevelse, ganske som den politiske korrekthed, anstændigheden og relativisme gør det i dag. Ideerne er blot efterrationalisering og instrumenter for deres vilje til liv, hvad der ikke kan erkendes da de ikke har øjne for dyret, som betingelse for muligheden for ånd. At slippe af med dette umenneske og den betingende biologi, har man jo forsøgt ved, at forestille sig en ny himmel. Man mente at marxisterne ikke kunne realisere paradis, da deres beskidte materialisme bandt dem til virkeligheden, så man opfandt en ny religion der fornægtede det materielle grundlag og en egentlig virkelighed; Nu var vi ren sprog (ånd), der ved italesættelse både former verden og udstanser et talende individ.

      Darwin, Darwin og atter Darwin.

      • Allan Hansen

        Darwins idé er den bedste idé noget enkelt menneske nogensinde har fået.
        Omvendt kan man sige, “Abrahams” idé om én gud er det dummeste man nogensinde har hørt.

        * Abraham har med stor sand syndlighed aldrig levet – men er blot en gammel sagn figur.

        Der findes ikke så meget, som et potteskår, der kan verificere denne myte.

        Karl Marx store hovedværk >> Das Kapital<> Das Kapital<< er, historisk set, de bøger, som i 1800 tallet har haft de største virkninger, langt ud over deres egen tid. Man kunne måske tilføje Nietzsches ” Antikrist, der var ment som et opgøre med kirkens magt, rigdom og dogmatik. Marx var filosof og proletariatets profet, og Das Kapital er et filosofisk værk, som blev mere berømt end læst, fordi indholdet gik langt ud over de fleste menneskers horisont (bind 1. 830. sider). Når Marx kaldte sin socialisme ”videnskabelig”, lå der samtidig en modsætning i, at han hævdede, at der ikke fandtes nogen ”objektiv” samfundsvidenskab, idet al ideologi var klassebestemt. Lenin har senere skrevet: Marx`lære er almægtig, fordi den er sand”. Das Kapital blev en epokegørende bog, og den har haft større indflydelse på menneskehedens historie end nogen anden bog – lige med undtagelse af Biblen og Koranen, som vi senere skal se, begge er blottet for en hver sandfærdighed.

        Marx sendte et brev til Darwin om, at han ville lade trykke en tilegnelse til ære for den store naturforsker, men Darwin skyndte sig i et høfligt og forsigtig svar at frabede sig æren. Han skrev, at han desværre var uvidende i økonomisk videnskab, men han udtrykte sine bedste ønsker for, hvad, han mente, var deres fælles mål – fremskridt i oplysningen om menneskelivet

        Engels forkyndte højlydt:

        ”Vi vil rydde alt af vejen, der kalder sig overnaturligt og står over mennesket. . . derfor har vi også én gang for alle erklæret religionen og de religiøse ideer krig, og det bekymrer os ikke, om man kalder os ateister eller andet. Ateismen er en selvfølge inden for de europæiske arbejderpartier. . . de er ganske simpelt færdige med gud, de lever og tænker i den virkelige verden og er derfor materialister – og darwinister”. Friedrich Engels. (1820-95).

        Mennesket har altid drømt om frihed – med religion har man kun fundet helvedet.

        P.S. Karl Marx var et meget belæst menneske og han talte fem forskelige sprog – det siges, at han også havde læst en bog på dansk.

        • Stirner

          Både Marx og Engels var religiøse, og de viste det i deres had til Stirner, efter Marx havde fået slavetøsen Engels til at makke ret. Det konkrete individ skulle forsvinde i proletariets masse, de ville være Mennesker, repræsentationer af Mennesket, i stedet for at være individer. Ikke en tøddel mindre religiøse end den kirke de sådan udskældte, resultatet kender vi alle, eller i det mindste de, der ikke tilhører de marxistiske dele af venstrefløjen; store bloter i deres guds ære.

          I rollen som både alfader og profet havde Marx besvangret mange tomme kranierne, disse jomfruer skulle føde guds søn, men først skulle man sikre sig et fødselsleje. Ypperstepræsterne Lenin, Stalin, Mao m.fl. var sande troende, profeten Marx havde udlagt verdens sandhed og endemål, de skulle blot være fødselshjælpere, og målet helliger midlet når en frelser skal fødes.

          Skulle frelseren kunne fødes i det beståendes krybbe og for øjnene af de vantro, disse affældige skabninger? Blasfemi! Naturligvis måtte mange vantro skaffes af vejen, ofre for naturlig selektion mente man, og mange fandt helvede via marxisternes guddom. Det er muligt Marx var belæst, men det er vigtigere at fæstne sig ved, at han var blæst! Marxses børn var misskabninger, de delte alfaderens vanskabte natur, og at disse børn ikke har været udsat for medlidenhedsdrab, kan kun falsificere, at man ikke skulle være underlagt spøgelser, der står over det materielle menneske. Hin enkelte står stadig og udtrykker sin dybeste foragt for disse fantaster!

          Fri os fra de religiøse, Amen!

  • Allan Hansen

    FRIHED LIGHED OG RESPEKT.

    Med de nye filosofiske systemer, retninger og skoler, som opstod i Europa, såsom Sir Thomas More (1478-1535) John Locke (1632-1704), Jean-Jacques Rousseau (1712-1778), John Stuart Mill. (On Liberty – 1859), Frankfurterskolen og mange andre skabte man helt nye begreber, såsom humanisme, individualisme, borgerrettigheder, menneskerettigheder, ytringsfrihed og religionsfrihed, og med disse begreber blev en ny etik født i Europa. Det skabte grundlaget for et sundt og kreativt samfund. Det, som vi i dag kalder for den Vestlige Verden – det frie menneskes verden!

    En af de største forkæmpere for frihed og det moderne demokrati er den franske filosof Charles de Secondat Montesquieu (1689-1755). Hans tanker om frihedens forudsætninger og den nære forbindelse mellem fremskridt og velstand kunne nutidens politikere lære meget af. For Montesquieu er statens fornemste opgave at beskytte den personlige frihed. For at opnå den nødvendige kontrol med statsmagten opstillede han som ideal en adskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt repræsenteret ved henholdsvis parlament, kongen og domstolene. I hovedværket Lovens Ånd (1748; dansk 1770) forfægter han den anskuelse, at en stats love er afhængige af landets sæder, religion, klima osv. Ingen har som han blotlagt de økonomiske, psykologiske og politiske betingelser for, at frihed kan opstå, og hvorfor den er både naturlig og unaturlig. Han forklarede friheden ikke kun som et håb eller egenskab hos de enkelte, men som et socialt og historisk fænomen. Kirken anklagede han for ved cølibatet at begrænse folketilvæksten, og ved dens lære om at forsage verden at holde folk fast i fattigdom ved at fortælle dem, at det var blasfemisk at ønske sig rigdom. Også hoffet, universitetet og Akademiet, fransk kulturs vagthunde satiriserede han groft over. Akademiet tilbød ham ikke desto mindre at blive medlem, hvilket han efter nogle skærmydsler med hoffet blev i 1728. Efter to års ophold i England slog han sig fast ned på sin slægtsgård ved Bordeaux for at skrive ”Lovens Ånd. For de fleste idéhistoriker bestod Montesquieu vigtigste indsigt i, at han satte magtens deling i en lovgivende, udøvende og den dømmende magt i centrum. Kun dér, hvor der ikke var én enkelt myndighed, der kontrollerede alle tre områder, havde borgerne et frihedsrum, fordi de forskellige myndigheders impulser til herskesyge og formynderi begrænsede hinanden. Sammen med Adam Smiths (1723-90) “ Nationernes Velstand” og Alexis de Tocquevilles (1805-59) “ Demokratiet i Amerika” er ” Lovenes Ånd ” én af den vestlige verdens politiske og sociale frihedskulturs grundbøger. Montesquieu politiske filosofi blev af grundlæggende betydning for Den franske Revolution og for moderne demokrati – og for fransk filosofi i bredere forstand.

  • Eskild Madsen

    Download gratis Eduardo Farahs banebrydende bog "Økologisk Ideologi" — http://bit.ly/syvx9O
    Bogen udkom oprindeligt i 1987 og anses af mange som profetisk mesterværk der båede spåede murens fald og europas islamisering