15
nov
Seneste opdatering: 16/11-11 kl. 0014
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Professor Frederik Stjernfelt, Århus:

Why is Islamism not seen as right-wing extremism? Frederik Stjernfelt on the media reaction to the arson attack on Charlie Hebdo.[..]

On the international scene, the internet versions of many leading European newspapers feature the photograph of Charlie’s editor holding up the front page of the magazine with the drawing of the prophet saying “100 lashes, if you do not die from laughter!” before the sooty ruins of its premises. But not a single English or American news media ran the image, as far as a quick net survey shows. At the same time, new threats against Libération are trying to force the daily to stop protecting Charlie. Slowly and steadily, the poison of the extreme religious right is spreading in democratic societies, shrinking the space of free speech and criticism day by day. The strange and unsavoury cocktail of death threats, bombings and arson with whining and whimpering – topped off by defeatist intellectuals talking about “sensibilities” – is slowly eating away at the heart of open societies. Nausea in Paris by Frederik Stjernfelt is a professor at the Center for Semiotics at the University of Aarhus

I Frankrig er debatten særdeles hidsig. I Sverige løses det på den måde, at man refererer terroranslaget, men den kaster ingen mediedebat af sig. Perspektiver? Tystnad. Jyllands-Posten er, som Stjernfelt skriver ved at være slidt op af trusler og terrorplots. Udmattelsesstrategien har virket. I Oslo ønsker Shawan Sadek Saeed Bujak Kurt Westergaard død.Hvor langt er der fra en modløs avis, til en lukket avis, og hvem skal blive de næste? Tre Charlie Hebdo journalister har måttet under politibeskyttelse. Liberation er blevet truet for at huse bladet, deres redaktion er under bevogtning og gitter på gaden. Anderledes med en restauratør der har været udsat for lidt lokal terror i Grenoble. Terror og modterror, som vi skrev forleden allerede selvkørende:

Part of the terrace of “Le 5” restaurant in Grenoble was torched and destroyed over the weekend in what the owner, Pierre Pavy, suspects was revenge for his support of Charlie Hebdo after its offices, too, were torched and destroyed last week. Following the fire-bombing of the magazine’s offices, “to respond to the stupidity” Pavy chose to display the Charlie Hebdo front pages featuring a laughing Mohammed in his restaurant. Afterwards, he received insulting telephone calls and even a visit from a person claiming to represent Islam who demanded that the front page be taken down. Pavy refused to comply. He has collected Charlie Hebdo front pages and displayed them in his restaurant for years and intends to continue. Le Dauphiné

Dalrymple: Kulturelt selvhad som karrieredrivkraft

Citatet her er ikke nyt og kommer via PJ Media, men ikke mange ting er vigtigere end at indkredse og udbrede delforklaringer på det der foregår i den vestlige kultur i disse år (LFPC).

Limitless guilt being a form of grandiosity, the past commission of great crimes is a consolation for those who have lost power. It assures them that, notwithstanding their loss of the more immediate trappings of power, important, indeed determining, factors in the current situation of the world are traceable to them. […]

a miserabilist history is a very useful instrument in securing if not a social revolution, then at least a change or expansion of elites. […]

Bureaucracies must be created to right the wrongs of the past, the very bureaucracies that absorb the newly educated thousands and millions. Miserabilism thus combines business with pleasure. Fra Theodore Dalrymple: The New Vichy Syndrome: Why European Intellectuals Surrender to Barbarism

Psykolog: Tyskerne skal integrere sig i den tyrkiske diaspora

To velkendte fænomener her: Akademikerens insisteren på at virkeligheden bør være lige modsat af hvad almindelige mennesker mener (måske selveste den moderne definition på det akademiske?). Og det rutinemæssige forsøg på at få sin vilje ved at opmuntre til håbløshed. Udviklingen er ubønhørlig: ‘You ….. vill ….. be …. multiculturalized’ (LFPC).

[…] So is learning German not a necessity?

This demand is part of the old model, which is: go to school, learn German, be good, then all problems are solved. This fails to take into account the fact that the migration of Turkish people to Germany is a historical movement that is nowhere near complete. So sometime there will be Turkish schools and universities. The process can no longer be reversed; on the contrary, in Europe we are just at its beginning. We must consent to this development. Until that happens, understanding will not work. And only when we consent can we shape the process. I am certain it will generate something completely new..

Are we Germans then required to make room and accept parallel societies?

Migration was never discussed in terms of the migration of peoples, only in terms of immigration and adjustment. But we must engage with those who do not want to immigrate. Perhaps we need to start learning Turkish. The migration of peoples demands a lot of everyone involved. It’s about co-existence on the basis of equality. And accepting other people as equals, leaving them as they are, and granting them the same rights, that is a real challenge. For example, that a muezzin should be able to call in the mornings in the same way that church bells ring. […] New Approach to Integration in Germany: “We Should Learn Turkish” (engelsk oversættelse fra Psycho: Wir müssen beginnen, türkisch zu lernen)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • I Sverige pratar alla om vårdskandalen, då gömmer Renfieldt sig, förrut pratade han om att ta ansvar.

  • Reinfeldt ljuger, läs mer om lögnen här http://svenssonsfunderingar.wordpress.com/

  • Stirner

    Stjernfelt er en af de eneste akademikere, som fortjener respekt for dennes skriverier omkring samfundsudviklingen. I min omgang med akademikere mødes rationalisme, og oplysningstanken med hån: “Åh, det der oplysning er bare sidste års farve. Det medfører ikke en absolutering af ‘den anden’ qua dennes eksotiske træk. Dets hierarkiske syn er bare såå uretfærdigt. Nåja, og individet er en konstruktion, dér.” At tage en videregående uddannelse er som at svømme i fæces; man bliver fuld af lort. Man skal bare huske ikke at sluge hvad man får i munden, thi det ydre lag kan man altid vaske af, mens indoptagelse af affald fremkalder kronisk sygdom. Hæ!

  • PK

    Stirner, de sidste 3 linier, lige efter gode betragtninger….
    Jeg er ikke så sart, men her ødelægger du dine gode tekst.
    Jeg er slet ikke inde på censur, men hvorfor dræbe min lyst til at læse dig?

  • Hatten af for Stjernfelt ! – Den åbenlyse selv-censur springer dog i øjnene på ethvert tænkende – og ærligt.. – menneske, men ak.. , bedsteborgerlige kujoner har en sørgelig vane med at kigge den anden vej, eller putte blår i øjnene..

    Man behøver dog ikke være professor for at få øje på denne ynkelige selv-censur:

    http://transhumanisten.com/2011/11/11/charlie-hebdo-and-the-message-of -self-censorship/

  • gren

    Finder i stigende grad Frederik Stjernfelt trættende. Islamisk terrorisme er ikke højreorienteret terrorisme. Islamisk terrorisme er islamisk terrorisme.

    • Det er komisk at iagttage hvordan han trods sin ubestridelige belæsthed ikke er hævet over besværgelser der skal forhindre at man associerer ham med DF og andre uvaskede og usofistikerede antimultikulturalister.

      • MuhammedpaaVIAGRAogLSD

        Skulle han kaste sig selv for mangfoldighedens proletariat, i håb om at disse ikke ville fortære ham grundet hans rationelle argumentation? Ha! Før der lyttes til argumentation bliver man nødt til, at aflire sådanne remser, så motivanalysen bremses inden den overskygger det hele. Se f.eks. hos Uriasposten: http://www.uriasposten.net/archives/31695

        Påstand: Det billede der kommer til udtryk i P1 er, desværre, ikke radioens svar på en stomipose; en kunstig skabt åbning for verbal afføring. Så om man hedder Kasper Støvring eller Frederik Stjernfelt er ét fedt, hvis modparten i debatten har en følelse omkring vedkommendes intentioner; enhver der rokker ved den troendes himmel er ugleset. Skal man gå lige på og hårdt, eller skal man langsomt forsøge at vække idioterne fra deres primitive føleri, så de med tiden kan begynde at tænke? Det eneste man kan klandre ham for i denne sammenhæng er, at han er dybt naiv hvis han tror det kan lykkes, og når disse idioterne rives ud af deres trip bestående af ‘milliarder af farver’, hvad så?

        Desuden, benytter Stjernfelt sig ikke af tidens akademiske mode indenfor kulturtænkning. Så ikke nok med hans argumentation giver børnene ondt i maven, mens hans metoder opfattes også som forældede, og hvis han dertil ikke lægger afstand til pøblen? Jeg er enig i, at det forekommer falsk med dennes remser, men skal jeg gætte, så tror jeg netop at det er falsk. Visse ting kan man ikke sige, diskursen forbyder det, men det sjove er, at de der hævder diskursernes undertrykkende magt oftest er dem, der opbygger og benytter disse diskurser til, at kvæle debatten med. Mit bud er, at Stjernfelt har taget konsekvensen, og følger visse forholdsregler. Jeg vil fastholde, at han er den eneste akademiker der fortjener skulderklap i debatten, thi de resterende fedter rundt i italesættelse og andethed. End ikke min popo ville peer-reviewe deres forskning, om så der ikke var mere toiletpapir på rullen. Hæ!

        • Jeg er ikke helt sikker på at jeg kan følge dig, men hvis du mener at jeg benytter mig af motivtilskrivning kan jeg da godt ændre formuleringen: Stjernfelt har en vane med at distancere sig fra DF og den uvaskede pøbel, en sproglig krølle der er gængs når pæne mennesker forsøger sig med behersket islam- og multikultikritik.

          Altså noget rent deskriptivt nu.

  • gren

    Nemlig. Jeg mener, at han nærmer sig det uredelige. At han snyder på vægten akademisk set.

  • MuhammedpaaVIAGRAogLSD

    @LFPC Jeg beklager min uklarhed. Jeg beskylder dig ikke for motivanalyse, thi den gør jeg mig selv skyldig i: Det jeg forsøger, at sige er, at uanset hvordan man måtte præsentere Islam- eller Multikultikritik, vil man blive udsat af motivanalyse fra de anstændiges side. Jeg gætter på, at Stjernfelt imødegår dette ved, at distancere sig fra de mere jordnære kritikere, og derved muliggør han sin egen kritik. Derfor er mit bud, at Stjernfelt er både en taktiker og en realist, der spiller spillet.

  • Interessant med denne blanding af foragt og repekt for Stjernfelt.. – Den skyldes nok at i kender ham bedre end jeg gør, men bedømt ud fra “Nausea in Paris”-artiklen har jeg svært ved at se hvad Stjernfelt gør forkert..

    Imidlertid er jeg bevidst om, at man i nogle kredse nærmest betragter det som at skide i egen rede, hvis man tillader sig også at kritisere kristne, hvilket jo er tilfældet med Stjernfelt, og heri ligger vel hans “besværgelser”.. – Fred være med det, så længe han iøvrigt gi’r den ynkelige Crumley og dtto Jyllands-Posten det glatte lag. – Jeg har som sagt ikke noget dybere kendskab til manden, men det forekommer mig at være lidt dumt at skubbe en ægte ytringsfriheds-forkæmper fra sig med sure opstød, blot fordi han ikke bryder sig om DF..

  • Pingback: Frederik Stjernfelt om ytringsfrihed « Veritas Universalis()

  • gren

    Hvordan kæmper Frederik Stjernfelt i praksis for ytringsfriheden?