Stakelbeck on Terror: December 27, 2011, On this week’s special episode of Stakelbeck on Terror: a panel of experts examine the Muslim Brotherhood’s growing power in 2011. Det er kristent tv, men CNN laver det altsĂ„ ikke. – GĂ„ heller ikke glip af Mark Steyns interview med Charles Krauthammer om de eskalerende kristenforfĂžlgelser.
Fjerde mord i MalmÞ pÄ en mÄned
Man spĂžrger sig, hvor smertetĂŠrsklen ligger, hvis den overhovedet findes. Jeg betvivler det. De midler der skal til for at stoppe dette eskalerende blodbad, findes ikke i en svensk politikers forestillingsverden, derfor er MalmĂžs politi mere og mere overmatchet af kriminaliteten. Ikke bare kan de ikke forhindre skyderierne, de kan dĂ„rligt opklare dem. MalmĂž (300,515 indbg.) fortsĂŠtter sin lange rejse ud i undtagelsestilstand. At KĂžbenhavn skal “Ăresundsintegreres” med dette fallitbo, er et rent mareridtsscenarie hvis man tĂŠnker et Ă„rti eller to ud i fremtiden. Det er tid til endnu en socialdemokratisk “lysmanifestation,” afmĂŠgtighedens primalskrig.
NyĂ„rsnattens mord pĂ„ en 15-Ă„rig pojke i RosengĂ„rd Ă€r det fjĂ€rde mordet i Malmö pĂ„ en dryg mĂ„nad. – Extremt mycket, sĂ€ger Börje Sjöholm, operativ chef för lĂ€nskriminalen.FjĂ€rde mordet – pĂ„ drygt en mĂ„nad.Ardiwan Mati pĂ„ Smedjegatan med skolkamrater frĂ„n Johannesskolan pĂ„ MöllevĂ„ngen.
NĂ„r en statsminister er dybt enfoldig og/eller en slem lĂžgnhals
Det er et spil der ligger pĂ„ rygmarven hos mainstream – mainstreammedier, mainstreampolitikere og mainstreambekendte af os alle: Man tager for givet som den stĂžrste selvfĂžlge i verden at noget der for de pĂŠne er en vederstyggelighed er pĂ„ en bestemt mĂ„de. Vi oplevede det selv, omend pĂ„ et beskedent plan, da vi, post-Breivik, blev tillagt uhyrlige synspunkter og et grimt hetzende sprog. Alt sammen af medier der aldrig henviste til noget vi rent faktisk havde skrevet. Der er ingen prĂŠmier udlovet for at gĂŠtte pĂ„ hvem norske Jens Stoltenberg – det pĂŠne menneske – her hentyder til:
Internett pÄ sitt verste er nÄr totalitÊre forfÞrere fÄr snakke uimotsagt i mÞrke kroker pÄ nettet.
Dette mĂ„ vi mĂžte med fasthet. Vi skal drive dem ut med kunnskapens lys. Ă ta til motmĂŠle mot ekstremisme er Ă„ ta ansvar for fremtiden. Jeg oppfordrer alle til Ă„ bli gode digitale nabokjerringer. Ikke for Ă„ sensurere meninger eller kvele debattene. Vi skal tĂ„le det ubehagelige. Det som irriterer, provoserer og endog sjokkerer. Men – vi skal ta igjen. Vi skal svare.
Det er Ă„ vise ytringsansvar Ă„ si: «Nei, du tar feil». Vi gjĂžr det ved lunsjbordet pĂ„ jobben. NĂ„ er tiden inne for ogsĂ„ Ă„ gjĂžre det pĂ„ nettet. […] Her er hele Jens Stoltenbergs tale
Har den pĂŠne Stoltenberg nogensinde lĂŠst noget som Fjordman har skrevet? Har en fisk brug for en cykel? Har han nogensinde fulgt debatterne i kommentarsporene efter Fjordmans essays? Har fisk brug for tandemer? Et reality check havde ellers vĂŠret uhyre simpelt. Man kunne f. eks. lĂŠse Fjordmans fremragende When Treason Becomes The Norm: Why The Proposition Nation, Not Islam, Is Our Primary Enemy – det ville i sig selv vĂŠre en fremragende idĂ©, og man kunne sĂ„ ogsĂ„ lĂŠse den livlige debat efter teksten. Den evindelige tagen-for-givet gĂžr det nĂždvendigt ind imellem at trĂŠkke det helt konkrete frem. Her bare nogle smĂ„ pluk:
I don’t agree with this article, and most of Fjordman’s articles. And I think people like him are holding back our ‘real’ debate, which is what is happening on an ideological level, and can only be fought there….. (kommentar af Blogger); Fjordman’s racial concerns are tactically and technically irrelevent…. (kommentar af Profitsbeard); Question, because I’m not entirely convinced of the successfulness of [Fjordman’s] view: What specific Christian sects, having heated debates over minor ideological differences, were you thinking of when you wrote this?….For me, the power of your analysis would greatly benefit if you’d dissolve the second perspective. The Idea Nation can i.m.o. be viewed as the symbolic representation of the welfare state apparatus itself and the historical notion of “Social Contract” society, justly criticized by Scruton and others…. (kommentar af Sagunto).
Kort sagt: En lang og interessant trĂ„d med 157 kommentarer, et forlĂžb der bevĂŠger sig lĂŠngere og lĂŠngere vĂŠk fra Fjordmans udgangspunkt, og ikke mindst: Det handler ikke om en-bloc tilslutning til essayisten eller om skabelonagtige, stereotype synspunkter. Derimod om demokratisk debat nĂ„r den er bedst – men dette ville selvfĂžlgelig ikke kunne bruges i en varmluftig tale af en letvĂŠgter der godt ved at hans publikum ikke opdager bluffen (LFPC).
»Seje Skridt«
Af Drokles – Monokultur
“Og jeg vil sig det meget klart i aften.” sagde Thorning med en af sine karakteristiske formuleringer i sin fĂžrste nytĂ„rastale, som Statsminister. “Den kommende tid vil krĂŠve meget af os“. Meget klarere hvad det gik ud pĂ„ blev det dog ikke og vi kunne derfor fĂžle os helt trygge ved at den Thorning der “gjorde det” da hun blev statsminister er som vi forventer, mere optaget af hendes karriere som politiker end politisk indhold. For den kommende tids krav til os var ikke de investeringer ud af krisen, som hun havde stillet alle – der var naive nok til at tro pĂ„ enten hende eller, og det er mĂ„ske endnu vĂŠrre, hendes politik – i udsigt, men derimod besparelser og Thorning sĂ„ sig ikke det mindste generet ved denne kovending, som ikke engang krĂŠver uddybning. “Regningen er ikke betalt” varslede hun senere i sin tale. Nu er der ikke lĂŠngere mennesker bag tallene.
I de kommende Ă„r fĂ„r vi endnu strammere budgetter, og vi mĂ„ stille endnu hĂ„rdere krav til os selv. (…)
Mange vil opleve forandringer. Mange vil blive bedt at tage en tĂžrn ekstra.
Og ja, vi vil opleve nedskĂŠringer og besparelser.
Selv om regeringen stadig vil “kickstarte dansk Ăžkonomi” og “investere milliarder i bĂžrnehaver, veje og arbejdspladser” stod det klart at regeringen vil spare sig ud af krisen frem for at investere sig ud af krisen. Ja Thorning mente endda at den tidligere regering “fĂžrte en kortsigtet og slap Ăžkonomisk politik“. Det har hun ogsĂ„ ret i, men i sammmenligning med Socialdemokraternes lancering af Trivselssamfundet i 2007, som med Thornings egne ord ville bliver dyr – men der var rĂ„d til det grundet den davĂŠrende gode Ăžkonomi, som hverken skulle bruges af borgerne selv eller som afbetaling pĂ„ udlandsgĂŠlden – sĂ„ virkede den tidligere regering uhĂŠmmet liberalistisk. SĂ„ det var ikke hendes egne rĂžde planer, som de er kommet og gĂ„et i Ă„renes lĂžb hun sigtede til da hun sagde
OgsÄ herhjemme var der et vist overmod. Mange handlede, som om de gode tider bare ville fortsÊtte og fortsÊtte.
Nej, nu hvor man har placeret sig pĂ„ taburetterne – for det var det de gjorde, da Helle pĂ„ valgaftenen sagde “Vi gjorde det!”, satte sig pĂ„ taburetterne – er erkendelsen af Ăžkonomisk ansvarlighed mere naturlig.
Underskuddet betyder, at vi betaler velfĂŠrd med penge, vi ikke har.
Det gÄr ikke i lÊngden. Det siger sig selv.
Det sagde strengt taget ogsĂ„ sig selv fĂžr valget. Men alt det er vand under broen, magten er opnĂ„et og ministerbiler har aircondition. Men Thorning lagde mere sentimentalt ud ved at placere sine slĂŠgters led (pĂ„ mĂždrene side) i Danmarkshistorien efter at have sagt godaften og kort konstateret at Danmark har fĂ„et en ny regering og at Danmark (“og derfor” fĂ„r man lyst til at indskyde) stĂ„r overfor en alvorlig krise. Thorning ridsede det tyvende Ă„rhundredes sociale landvindinger op: Ăkonomisk fremgang og relativ lighed, kvinderne ind i stemmeboksene og videre ud pĂ„ arbejdsmarkedet og det, mente statsministeren, pegede direkte frem til de kommende generationer
NĂ„r jeg i dag ser pĂ„ vores unge, ser jeg en generation, som – hvis de fĂ„r lov – til fulde forstĂ„r at bruge mulighederne. I griber verden. Og ja, I kommer ogsĂ„ fra alle dele af verden. Unge med en anden etnisk baggrund er med til at skabe et samfund, hvor mangfoldigheden bliver stĂžrre, uden at Danmark bliver mindre.
Alt der bygget op ned gennem degenerationerne, som Dirch Passer kaldte det i en gammel sketch, fĂžrer frem til de unge og sĂŠrligt dem, med anden etnisk baggrund, som gĂžr Danmark stĂžrre alene ved deres etniskhed. IfĂžlge statistikken gĂžr de ogsĂ„ Danmark fattigere og mere voldeligt. Men diffuse udtryk vinder altid over hĂ„rde fakta i skĂ„ltaler isĂŠr mens tĂžmmermĂŠndene fra 1982 stĂžt stiger i intensitet. Og sĂ„ blev anden etnisk baggrund ikke nĂŠvnt mere eller for andet i talen – mĂ„ske fordi Thorning ikke regnede med at eventuelle unge lyttere med anden etnisk baggrund end dansk havde koncentrationsevne nok til at lytte hele talen igennem og sĂ„ledes skulle de klappes af sĂ„ tidligt som muligt. Man skal jo tĂŠnke pĂ„ de svage.
Der blev heller ikke talt om betalingsring, klima eller miljĂž og sammenholdt med talens indhold af ubetalte regninger, som man ikke kunne se bort fra var Socialistisk Folkepartis verdensbillede sĂ„ledes slet ikke reprĂŠsenteret. Faktisk blev det til et direkte nederlag til SFs sociale profil og en sejr til Joachim B Olsen, som venstreflĂžjen ikke har forsĂžmt en eneste lejlighed til at benĂŠvne “kuglestĂžder” eller “tidligere kuglestĂžder”, som var det et skĂŠldsord. Thorning sagde nemlig det meget klart
Det stĂžder mig og mange andre, hvis der er nogen, der ikke yder deres. Eller ligefrem snyder.
Balancen mellem tryghed for den enkelte og forpligtigelsen til at bidrage er selve grundlaget for vores velfĂŠrdssamfund.
Og den balance er truet, nÄr unge, raske mennesker kan vÊre pÄ offentlig forsÞrgelse Är efter Är. SÄ har bare den enkelte og samfundet svigtet. Det er ikke rimeligt.
VĂŠrsgod, for det var prĂŠcis, hvad debatten om Karina handlede om – personligt ansvar og at den enkeltes forpligtelse pĂ„ sig selv ogsĂ„ er en forpligtelse pĂ„ samfundet. KuglestĂžderen har sat en dagsorden for den socialdemokratisk ledede regering, som Socialistisk Folkeparti blot har at fĂžlge, sĂ„ langt som man nu tĂžr hĂ„be pĂ„ det. Men en sejr er en sejr og denne er pĂ„ den lange bane, som det hedder pĂ„ politikersprog, da det er kampen om prĂŠmissen for debatten.
Thorning gjorde sig glĂŠdeligt sĂŠrligt omhyggelig med at ĂŠre faldne danske soldaters minde og kĂŠdede den humanitĂŠre bistand sammen med vores militĂŠre indsats
De danske soldater i Afghanistan. Jeg har besĂžgt jer og set, hvor flot I lĂžfter jeres opgave. Det er jeg stolt af. Det er hele Danmark stolt af.
(…)
NÄr jeg mÞder folk i udlandet, sÄ nÊvner de meget ofte Danmarks indsats i Afghanistan og vores indsats for at beskytte befolkningen i Libyen. Den indsats vil blive husket i mange Är.
De skarpe missioner er vigtige. (…)
Danmark er anerkendt for vores brede indsats og for at pÄtage os et ansvar, der rÊkker langt ud over vores grÊnser og langt ud over vores stÞrrelse. Og det giver respekt ude i verden. Danmark nyder hÞj anseelse. Og den anseelse har vi alle lod og del i.
Danmarks positive anseelse i verdenssamfundet som fĂžlge af vores krigsindsats er igen nye toner.
Der blev ogsĂ„ plads til sjove formuleringer som: “Det nĂŠste halve Ă„r har vi en mulighed for at skubbe Europa et lille, men vigtigt, skridt i den rigtige retning” – jo tak, klamphuggerne i EU ser rigtig ud til at nosse i det, men vores indflydelse er vist begrĂŠnset, hvis de tunge drenge blot mener at vi, med Sarkozy’s ord, skal holde vores kĂŠft. Og nytĂ„rstalens tiltro til egen storhed blev matchet af fĂžlelsen af at stĂ„ ved historiens skillevej: “I den kommende tid skal vi tage beslutninger, der kan mĂ„le sig med de svĂŠreste i vores historie.” Mon dog. Det er jo altsĂ„ blot en nedsĂŠttelse af Karinas rĂ„dighedsbelĂžb der er i spil. Men ogsĂ„ en overraskende alarmisme kunne man finde: “Balancen er truet, hver gang nogen fĂ„r bygget en garage eller lagt nyt tag pĂ„ huset uden regning og moms.” Vi skal alle betale regning, men det er lige friskt nok.
Thorning brugte ogsĂ„ et udtryk, der er sĂ„ typisk for hendes generation af politikere – og det gĂŠlder desvĂŠrre dem alle hele raden rundt
NĂ„r vi skal trĂŠffe svĂŠre beslutninger, er det netop for at fastholde, og ikke afvikle, det Danmark, vi holder af.
“DĂ©t Danmark“, ikke blot Danmark, men et bestemt Danmark, som er afgjort af den mindste variation af et politisk konsensus. En mindre ĂžnskvĂŠrdig politik er ikke blot en gene, men tĂŠrer direkte pĂ„ kĂŠrligheden til FĂŠdrelandet. KĂŠrligheden er betinget af, hvor meget af sin vilje man fĂ„r og en rentesats kan tĂŠre lidt. Man forestiller sig hvorledes fĂžlelserne for de grĂžnne lunde, de blanke sunde og sejlernes tusindtal pludselig vendes til renlivet foragt blandt socialdemokrater hvis Joachim B Olsen skulle blive statsminister.
Helle trak udover sine egne formuleringer med at sige tingene meget klart fĂžr hun lancerer ukonkrete hensigterklĂŠringer i alle retninger ogsĂ„ pĂ„ traditionelt socialdemokratisk vokabular nĂ„r “alle forstĂ„r, at vi skal yde det, vi kan til fĂŠllesskabet” og pĂ„ den socialdemokratiske forgĂŠnger Poul Nyrup: “Vi kommer til at (…) spĂžrge, om vi kan gĂžre det bedre.” Og pĂ„ Obama “Kan det lade sig gĂžre? Ja, naturligvis.” Og pĂ„ Kennedy: “Enhver mĂ„ spĂžrge sig selv. Hvad kan jeg gĂžre?” skĂžnt omformuleringerne trods deres originale forlĂŠg forekom mindre mundrette, uklare og ukonkrete foreslĂ„s i slutningen i stedet for det skrevne.” Til slut Ăžnskede Helle et godt nytĂ„r. Vi kan da hĂ„be.
OgsĂ„ i Norge blev der holdt tale: Statsministeren om ytringsansvar â hva med Ă„ lytte?
Internett pĂ„ sitt verste er nĂ„r totalitĂŠre forfĂžrere fĂ„r snakke uimotsagt i mĂžrke kroker pĂ„ nettet. Dette mĂ„ vi mĂžte med fasthet. Vi skal drive dem ut med kunnskapens lys. Ă ta til motmĂŠle mot ekstremisme er Ă„ ta ansvar for fremtiden. Jeg oppfordrer alle til Ă„ bli gode digitale nabokjerringer. Ikke for Ă„ sensurere meninger eller kvele debattene. Vi skal tĂ„le det ubehagelige. Det som irriterer, provoserer og endog sjokkerer. Men – vi skal ta igjen. Vi skal svare.
Det er Ä vise ytringsansvar Ä si: «Nei, du tar feil». Vi gjÞr det ved lunsjbordet pÄ jobben. NÄ er tiden inne for ogsÄ Ä gjÞre det pÄ nettet.
Her er hele Jens Stoltenbergs tale
Jeg sad og skekulerede pĂ„, hvor een havde lĂŠst det “politikersprog” Statsminister Stoltenberg bruger.
Det kom; Det ligner den mÄde Hans Scherfig skrev pÄ, nÄr han parodierede en socialdemokrat.
Enten i bĂžger,f.eks. Frydenholm eller i Land og Folk.
Scherfig mente det for at udstille politiske modstandere.
Stoltenberg er skam alvorlig. Ingen parodi her.
Sverige er et besynderligt land. Svenskere er slet ikke som os danskere eller nordmĂŠnd. De minder lidt om tyskerne med deres autoritetstro vĂŠsen, deres selvbevidsthed og arrogante holdning til verden omkring dem. Man har pĂ„ fornemmelsen, at man kan lade alverdens fakta og argumenter regne over dem, og de vil stadig ikke rykke sig. De kan bare ikke tage fejl. Cronhammar hudflettede sit eget folk svenskerne i BesĂžgstid mellem jul og nytĂ„r. Det var lĂŠrerigt. Sverige beskrives som et formynderskab med lige kraftig nok turbo. Det handlede om et “forpulet” system, der lĂ„ste folk og skabte desperation. Om hvordan man… Read more »
Dybest set er vi intet andet end et Sverige i slowmotion. Et Sverige pÄ samme dÞdskurs som Sverige, om end vi mere hÞjlydt slÄr i lÊnkerne pÄ vejen til skafottet.
Det er selvfĂžlgelig bedre end et tavst Sverige i raketfart mod multikulturel kulmination, men det er og bliver en stakket frist!
Husk for 2010 var drabstallet over 300 ifĂžlge BRĂ (!) hvilket giver 3,5 mord per 100.000, hvilket er den hĂžjeste mordrate i Vesteuropa. Men hvordan forklarede BRĂ sĂ„ lige den? Jo, der var vist en del selvmord iblandt og sĂ„ var der dobbelte anmeldelser af mord (?!). Og vupti var det reelle tal derfor vist nok under 100… hmm… man kunne bare sĂŠtte sig ned en eftermiddag og gennemgĂ„ alle mordsager omtalt i netaviserne dag for dag og sĂ„ vil man komme frem til, at der umuligt kun kan vĂŠre omkring 100 mord i Sverige for 2010. Det er som… Read more »
Det jeg ikke forstÄr ved Sverige er manglen pÄ reaktioner fra det officielle Sverige.
4 mord pÄ en mÄned i en by pÄ stÞrrelse med à rhus ville have sat resten af landet i oprÞr! Politifolk ville have stÄet frem og sagt, at den var helt gal. Politikere ville have krÊvet handling. Forskere og folk med viden om emnet ville have vÊret eksponeret igen og igen. Men intet af dette ser tilsyneladende ud til at foregÄ i Sverige. Hvad er Sverige for et land?
“Det officielle Sverige” synes nok, det er dĂ„rlig PR. Man kan mere undre sig over, at ikke flere poliser, fhv. dommere osv. skriver noget under pseudonym , i dag hvor mulighederne er sĂ„ gode. Vent lidt tid, sĂ„ kommer Ă„rets drabstal fra *Sverige, de vil ligge omkring 240. I Danmark har vi lige fĂ„et dem via pressen, de er de sĂŠdvanlige Der blev begĂ„et 41 drab i 2011, Kun i to sager er ingen endnu blevet anholdt. Ingen svensk avis ville reklamere med 240 drab i en befolkning pĂ„ kun 9 mio. Derfor har vi ikke fĂ„et dem, selvom de… Read more »
NĂ„r en magtfuld radigal er med i beslutningsprocessen, kan mangfoldighed ikke nĂžjes med at blive nĂŠvnt en gang, men nĂŠvnes hele to gange i Thornings tale til trĂŠkdyrene.
Skaffe- og trÊkdyrene har hvert 4. Är friheden til at befri deres arbejdsindsats for at blive udhulet af mangfoldigheden. Men gÞr ikke meget ved det, nÄr de har muligheden, mÄ man konstatere.
Nydanskere afhjĂŠlper ĂŠldrebyrden i DK. Tak, nydanskere. Hvad skulle vi hjĂŠlpelĂžse gammeldanskere dog gĂžre uden jeres hjĂŠlp? Afviklingen af det umoderne og gammeldags Gammeldanmark ville gĂ„ alt for langsomt, og udlandet ville mĂ„ske tĂŠnke slemme tanker om os, hvis ikke I hjalp med at udfase os. Desuden ville teenagetĂžser i alle aldre (m/k) kunne finde pĂ„ at udtale: “jeg er flov over at vĂŠre dansker”, hvis ikke vi fik sĂ„ megen hjĂŠlp fra jer, til at lade os udskifte (med jer). Og nu alle sammen i kor . . . kom sĂ„: HUUuuRRAAAaaahhhh for befolkningsudskiftningen!!! Politikerne i udlandet, de nyligt… Read more »
Ovanligt tyst i Sverige om alla dessa mord i Malmö, det borde diskuteras mer, folk borde vara mer upprörda.
http://svenssonsfunderingar.wordpress.com/
Det er i sandhed spĂŠndende tider vi lever i og 2012 bliver endnu en gyser.
BĂ„de i Thorning “mangfoldigheden bliver stĂžrre” Schmidts lille Dannevang og i Stakelbecks Home of the free, Land of the brave fortsĂŠtter en utopisk-delerisk elite uhindret sin opbygning det multikulturelle babelstĂ„rn, hvis uundgĂ„elige kollaps i etnisk og politisk/religiĂžs vold vil ramme os med knusende styrke tilsidst.
Og imens kÞrer den islamiske revival pÄ skinner, med folkelig rygvind og kursen sat mod kalifatet.
Godt nytĂ„r, siger jeg bare…
IĂžvrigt taler formuleringen “…mangfoldigheden bliver stĂžrre, uden at Danmark bliver mindre” mere end tusind ord.
Urolige sjĂŠle skal forsikres om at presset fra masseindvandringen ikke gĂžr Danmark “mindre”.
Men Thorning afslĂžrer istedet med stĂžrste prĂŠcision den realitet, som hun Ăžnsker at udpege som ikke-eksisterende.
Nemlig danskernes tab af magt og territorium til indstrĂžmmende klientbefolkninger.
Klientbefolkninger hvis noble rolle i en storslÄet utopi, kun findes pÄ papiret.
Det Ă€r ett lyft i debatten att den “Arabiska vĂ„ren” har övergĂ„tt i Sharia, dĂ„ de dĂ€r dreglande i eufori pratat om Muslimsk demokrati, nu stĂ„r nakna i vidare samtalet…
skĂžnt omformuleringerne trods deres originale forlĂŠg forekom mindre mundrette, uklare og ukonkrete-
foreslÄs i slutningen i stedet for det skrevne.