Da jeg skulle være chauffør for en veninde, der skulle rundt i Nordsjælland og se på kalkmalerier i middelalderkirkerne, benyttede jeg mig af lejligheden til at tage nogle videos af nogle af mine egne favoritter: Den største og den ældste.
Søborg (Seoburgh) Kirke fra 1140 mellem Græsted og få kilometer syd for Gilleleje er mærkeligt ukendt selv af lokale. Man skal vide, den findes. Min tip-tip oldefar var præst her i tredive år, så for mig har den altid eksisteret. Den er alt for stor til at være en landsbykirke, men det var den heller ikke oprindelig. Søborg var en af Danmarks vigtigste byer fra 1200 tallet frem til den blev købstad i 1270 og til den ved Grevens Fejde synker over i glemslen fra 1534, sådan som vi alle skal gøre efter langt mindre glorværdighed. I dag er Søborg en lille landsby ingen kender, og kirken ligger tilbage som en tidslomme og monument over en fortid, få kender.
På fæstningen, der var Danmarks stærkeste, blev Nordens betydeligste regent dronning Margrethe den I født i 1353. Det er en mærkelig tanke, at stå ved granitdøbefonden fra 1100 tallet og vide, at her blev den lille Margrethe døbt. Både kirken og borgen er opført af ærkebiskop Eskil, biskop Absalons forgænger, der lærte danskerne at brænde teglsten af ler.
Af Søborg Slot er der ikke meget tilbage da det efter Grevens Fejde blev brugt som reservedele for teglsten til andre byggerier. Det foregik i århundreder, så borgen har været stor. Den lå på en tange ud i Søborg sø, der var forbundet til norskysten med en kanal, og var en sikker havn. I dag er søen væk og kanalen er svære at få øje på, selvom den skal findes. Udløbet kan man se ved Gilleleje Havn.
(Video 3 ovenfor: Nødebo Kirke) – De to kirker. Man kan se på naturstenene, at Nødebo stammer fra før teglstenenes indtog i Danmark. Den er Nordsjællands ældste og er udsmykket af Undløsemesteren, som Hein Heinsen har kaldt “Den danske Matisse.” Den er bygget som valfartskirke til Magdalena Kilde og om dens tilblivelse hedder det:
Munkene i Esrom havde engang besluttet at bygge en Kirke i Nøddebo, men de vidste ikke, hvor den skulde ligge. De slog da Benet over paa et Lam og lod det løbe, og dær, hvor det lagde sig, byggede de Kirken.
Nedenfor tre detaljer fra Søborg og tre fra Nødebo:
[…] Gudme Blicher, præsten i Grauerslund, digterens fætter, og hun blev selv gift med præsten i Søborg, min oldefar. Jeg bladrer i den slægtstavle, min far har efterladt og støder på Hans Brix’ […]
Vilken vacker kyrka. Jag kollade igenom din blogg och dina artiklar är väldigt välskrivna. Intressant och se, blir till att följa din blogg.
Med vänliga hälsningar
Micke – MusikMixen.se
Smukt – og tak for beretningen!
Tak for dette, jeg boede i Lundtofte i unge år og har faktisk väret der for mange år siden….
Flot skrevet – og fine billeder.
En vigtig del af det at være dansk, er naturligvis at kende sine rødder og sin danmarkshistorie.
Naturligvis for mig i hvert fald.
Jeg er godt klar over, at for historie- og kulturløse radikale og multikulturalister, så er alt lige godt – og dermed er intet hverken godt eller dårligt.
Derfor dejligt med en artikel, som fortæller et lidt om, hvad det er for en kultur, som multi-kulturalisterne
(i deres uvidenhed) ønsker at smide på møddingen.
Fantastisk. Tak for at tage os med.
Meget apropos Margrethe I, så gemmer der sig i hendes epoke endnu et historisk spark i løgposen på multikulturen. For Kalmarunionen var panskandinavisk proto-EU-multikultur for alle rigsdalerne! Nu skulle ét fyrstehus køre norden, mens dansk adel skulle herremande den over svensken. Skåltalerne ville ingen ende tage, man fejrede sig selv og de store visioner. Dem der var imod kunne rende og skide, som de “skandino-fober”, landsbytosser og provinsielle haters de var, nej de ville aldrig blive stuerene. Hvad kunne gå galt? Som sædvanligt: Alt. Det endte godt 200 år senere under Christian d. 2. i død, ødelæggelse og nederlag. Svenskerne… Read more »