30
Apr
Seneste opdatering: 1/5-12 kl. 1719
27 kommentarer - Tryk for at kommentere!

I Sverige er det en hel fridag, en helligdag. Helgdagar ska inte vara politiska, skriver en ungdomspolitiker, og det har han da ret i. Det er det ikke i Danmark, hvor 1 maj i Fælledparken er en afglans af sig selv. Jeg kan ikke rigtig stå for Benny Holst og Jesper Jensen anno 1971. Her er to sange fra deres LP “Den Første Maj”. Generationer af samfundsbevidste pædagoger er blevet gift og begravet til den. Der er 20 år til kommunismen falder, 30 år til 9/11. Henover 40 år står tiden stille i 294 sekunder og så er farvefotos i videoen henna-farvede. Men hvis man er til genren, så er Jan Toftlund nok den ægte vare.

UPDATE: En venlig læser har været i Fælledparken i København, og sender et par stemningsbilleder fra Demos’ bod (kan klikkes op i helstørrelse) “Rigtige børn sparker racister af cyklen”:

Selvgodhedens snerper

Frihedsaktivist Lars Andersen har meldt udviklingsminister Christian Friis Bach til politiet for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf. Udviklingsministeren har nemlig offentligt udtalt, at han “har desværre set alt for mange tilfælde af ældre hvide mænd med fattige unge sorte kvinde. Det er ikke kærlighed, det er desparat afhængighed, grænsende til udnyttelse.”

Udviklingsministerens udtalelse, der faldt i løbet af weekenden på en åben facebookprofil, er sandsynligvis i strid med § 266 b, der siger at “den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.” Du kan læse Lars Andersens eksemplariske anmeldelse herunder.LARS KRAGH ANDERSEN KØRER § 266 B PÅ UDVIKLINGSMINISTER CHRISTIAN FRIIS BACH

Sidst Jørgen Leth skulle korrekses for sin kunst og sit kærlighedsliv, kom det fra omegnen af ‘frisindets højborg, Politiken og Tøger Seidenfaden. Da denne har lovligt forfald nu, kommer det i stedet fra andre kredse omkring det Radikale parti, en udviklingsminister der er så god og rigtig, at han ikke magter at rumme det hele selv. Hans track record er så imponerende, at han allerede nu må være sikret en plads i paradis: organisationer som Amnesty International, U-landsimporten, WWF Verdensnaturfonden og FN-forbundet, initiativtager til dannelsen af Max Havelaar Fonden i Danmark. Fra 1997-2001 var han formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Senest har han været med til at stifte Dansk Initiativ for Etisk Handel, han er også tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Det er klart, at en så etisk person ikke kan lade Jørgen Leths privatliv gå upåagtet hen, men må udvide grænserne for, hvad der rager en minister. Det Radikale Venstre er det eneste rigtigt religiøse parti, vi har efter at DKP blev til en mikro-sekt. Det taler til et dybt savn i det moderne menneske efter en højere, autoritær retfærdighed, og så mangler vi en P.H. til at skrive en giftig vise om dem.- Minister: Nøgenfoto-udstilling kan legitimere dårlige forhold.

For ligesom at løfte perspektivet lidt, hør ”Jørgen Leths sidste rejse” – 24syv dokumentar. Den er helt frisk fra fad. Den elitære og folkelige Leth. Og De Radikale: Nyt pointsystem skal afgøre, om kærlighed til udlændinge er ægte.

Kurt Lundgren: Sandheden om EXPO

Apropos godhed når den slår over i det autoritære, så er der selvfølgelig de allerværste eksempler at hente i Sverige. Christian Friis Bach er kun en lille lomme-engel. Jeg surfede forbi Thoralf Alfssons blog og fik et pragtfuldt genhør med den afdøde journalist Kurt Lundgren. Han stemme savner jeg stadig i svensk debat, jeg startede min dag med Lundgren i årevis, så var der livsglæde og brændstof til resten af dagen. “Jeg håber at dette overklasseyngel Daniel Poohl kommer til at ruske tremmer en dag.” Det ‘halvkommunistiske, fascistiske, personregistrerede’ EXPO snylter desværre i bedste velgående videre på Sverige. 40 mio. kroner om året koster deres ekstremistiske propaganda.

Den radikale weekend

Af Drokles

En byge af radikaliserede udtalelser fra højtstående radikale politkere gjorde denne weekend til en i sandhed opsigtsvækkende weekend. Weekenden startede dog tidligt da den radikale Ligestillings- og Den Rette Trosminister Manu Sareen om torsdagen ved et debatarrangement i Korsgadehallen i København om tonen i debatten, sagde

Og for mig er der ingen tvivl om det været ikke kun har været et sort årti, men et sort kapitel i Danmarkshistorien, hvor vi har italesat og omtalt hinanden på den værst tænkelige måde.

Det sorte kapitel i Danmarkshistorien var den tone hvorved Manu Sareen opsummerede at Dansk Folkeparti havde været regeringsbærende. Manu Sareen kom derefter med det mest følelsesladede indlæg ifølge DR’s tilstedeværende journalist da han i samme tråd fortalte at familien Sareen med de små børn ikke følte sig velkomne i Danmark grundet tonen (tør man håbe på afrejse?). Og Sareen anklagede selvhelligt videre at der var “andre måder at italesætte de udfordringer vi står overfor“.

Omtrendt samtidig blev en gruppe af de “udfordringer” anholdt mistænkt for at ville bruge deresvåbenlager til terror. Motivet kender vi ikke, men med “udfordringernes” religiøse og etniske baggrund i betragtning drejer det sig sikkert om et had til frie ytringer, tegninger og jøder. I Odense lå “udfordringerne” i indbyrdes fladbrødskrig, noget ellers ukendt i dansk kultur og i Syddanmark er mere end hver tredie “udfordring” på støtten.

Udenfor Korsgadehallen, fortalte DR-journalisten udramatisk, havde tonen været lidt mere hård da der var blevet råbt og kastet med cykler, men det var overstået efter 10-15 minutter. Senere viste det sig at nogle sympatisører af Morten Messerschmidt var blevet overfaldet af et hurtigt sammensat tæskehold. Den radikale borgmester for beskæftigelses- og integration Anne Mee Allerslev mente at de voldelige overfald på politiske modstande var ‘civil ulydighed’ og at de overfaldne ved deres antagede holdninger selv var skyld i at være overfaldet. EkstraBladet

- Jeg synes ikke, at man skal provokere for provokationens skyld, selv om det er folks ret, og det er da klart en provokation for mange, at de dukker op til sådan et arrangement. Men samtidig er civil ulydighed heller aldrig ok, siger Anna Mee Allerslev (R)

Den radikale udviklingsminister fordømte levemanden Jørgen Leth’s privatliv fordi Leth kunne lide at have sex med en kvinde i en anden aldersgruppe, fra en anden indkomstgruppe og, måske værst af alt, med en anden hudfarve. Ifølge Politiken angreb ministeren borgerens privatliv med følgende svada

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) skrev i går på sin Facebook-profil, at hvis Jørgen Leth »tror, at hans forhold til en helt ung sort kvinde, fra begge sider handler om en ‘kærlighedsakt’ og … ‘lykke’ så er han for naiv«.

Indsigten i Leths privatliv hentede udviklingsministeren fra sin erfaring som bl.a.

“international chef i Folkekirkens Nødhjælp (2005-1010), har været ansat som journalist ved DR/Orientering og konsulent for Verdensbanken, Udenrigsministeriet, EU, UNDP m.fl. I sin fritid har Christian Friis Bach været aktiv i en række frivillige organisationer Amnesty International, U-landsimporten, WWF Verdensnaturfonden og FN-forbundet. I 1993-94 var han initiativtager til dannelsen af Max Havelaar Fonden i Danmark og fik i den forbindelse Fords Initiativpris. Fra 1997-2001 var han formand forMellemfolkeligt Samvirke. Senest har han været med til at stifte Dansk Initiativ for Etisk Handel. Han har rejst i en lang række lande i Afrika, Latinamerika og Asien og har holdt foredrag og skrevet bøger og artikler om internationale emner.“

og med al den erfaring i bagagen har Friis Bach…

…personligt [...] besøgt en række kvindehjem i blandt andet Niger, Cambodia og Vietnam, hvor han »har set masser af ekstremt fattige kvinder, der har forhold til rige, magtfulde mænd, og det, de har oplevet, var langt fra lykke og kærlighed«.

Så mange kvindehjem endda at han kan komme med følgende statistiske overslag: “For hver ene gang, der eventuelt skulle være et lykkeligt tilfælde, hvor en ældre, rig og magtfuld mand har et forhold til en ung og ufatteligt fattig kvinde, så er der titusinder af tilfælde, hvor det bestemt ikke handler om kærlighed, men derimod om ulykke og udnyttelse“. De konkrete forhold spillede ingen trille for fordømmelsernes intensitet. Denne radikale og maniske fordømmelse af usmagelige meninger, ytringer og livsførelse og dens medfølgende voldsapologese blev nærmest doktrinært sammenfattet af en anden radikal toppolitiker, sundhedsordfører Camilla Hersom som ifølge Danmarks Radio kogte det radikale livssyn ned til følgende sentens

- Vi lever i et højt specialiseret og kompliceret samfund, hvor regulering er nødvendig.

Udsagnet er bizart nok en forklaring på en radikal vision, hvor det inden ti år ikke vil være lovligt at ryge udendørs i Danmark. Samfundets konstruktion er af en sådan beskaffenhed at borgeren ikke kan træffe det mindste selvstændige valg. Samfundets specialisering og kompleksitet trues hvis nogen vælger en usund livsstil, hvilket må medfølge forbud mod indtagelse af fed mad, sukkerholdige drikke, ristet brød samt motionspåbud og ikke at starte dagen uden et godt morgenmåltid. Samfundskonstruktionens højt specialiseret kompleksitet dikterer om vi må ryge, hvem vi må bolle med og den frie mening og ytring. Denne weekend blev en weekend hvor de radikale med den største naturlighed udtrykte deres totalitære kerne.


Jørgen Duus

Posted: 30 April 2012 - 16:09 - Reply

Jeg er helt enig i vurderingen af Christian Friis Bach. Mage til glorie skal man da lede længe efter. Jeg synes dog stadig, det er en uting hele tiden at anmelde folk for overtrædelse af racismeparagraffen. Også i dette tilfælde.

steen

Posted: 30 April 2012 - 16:18 - Reply

Det er vel to fluer med ét smæk: 266 b og L.F.B.

Elefanten

Posted: 30 April 2012 - 20:28 - Reply

Det er de radikales erklærede politik, at enhver dansker skal kunne drage ud i verden og finde en ægtefælle, der kan komme til Danmark på varig forsørgelse. Enhver efterlønsmodtager skal kunne anskaffe sig en postordre-brud.
Desværre bryder hr. Friis Bach næppe med partilinien. De radikale kan godt moralisere uden at ændre politik.
Som chef i ”Folkekirkens nødhjælp” støttede hr. Friis Bach Ghassan Kanafanis Kulturfond. Bemeldte kulturford er opkaldt efter et afdødt medlem af terrororganisationen PFLP.

Santor

Posted: 30 April 2012 - 21:39 - Reply

Det kunne da være sjovt at hører udviklingsminister Christian Friis Bach`s kommentar til den folkekære, nu afdøde, skuespillerinde Bodil Udsens mange rejser til Afrika!

Når de frelste går så langt som til at kommentere på andres kærlighedsliv er der vel ingen grænser længere.

Elefanten

Posted: 30 April 2012 - 22:15 - Reply

Meget tyder på, at et muslimsk ægteskab er direkte skadeligt og invaliderende for kvinden. Når kvinden har været gift i nogle år og født et antal helligkrigere, søger hun om førtidspension.

Victor

Posted: 30 April 2012 - 22:34 - Reply

CNN har lige, mandag aften, haft et brag af en historie. Sidste år anholdt det tyske politi en tilhænger af fredens religion, der havde gemt en pornofilm på et memory card i sine underbukser….

Gemt i filmen opdagede tyskerne mere end 100 al Qaeda-dokumenter…..manualer, analyser af tidligere operationer osv osv.

Der er et afsnit, som får et par brikker fra et gammelt puslespil til at falde på plads.

Kan I huske, at boghandleren fra Brønshøj blev overvåget, mens han var i gang med at gennemgå Oslo-færgen?

CNNs artikel siger nu: “Investigative journalist Yassin Musharbash, a reporter with the German newspaper Die Zeit, was the first to report on the documents. One plan: to seize passenger ships. According to Musharbash, the writer “says that we could hijack a passenger ship and use it to pressurize the public.”

Musharbash takes that to mean that the terrorists “would then start executing passengers on those ships and demand the release of particular prisoners.”

The plan would include dressing passengers in orange jump suits, as if they were al Qaeda prisoners at Guantanamo Bay, and then videotaping their execution”

Så passer pengene da vist på den gamle historie.

http://edition.cnn.com/2012/04/30/world/al-qaeda-documents-future/inde x.html?hpt=hp_c1

    steen

    Posted: 1 May 2012 - 00:03 - Reply

    Tak, men hvor kommer Said Mansoiur ind i billedet? Han er forresten ikke rigtig smidt ud, hvis dette passer

    Efter udstået straf på tre et halvt års fængsel for at have propaganderet for terrorisme, blev Mansour løsladt torsdag d. 5. marts 2009. Udover at være dukket op en enkelt gang i den stærkt islamistiske Taiba-moske på Heimdalsgade på ydre Nørrebro har han siden løsladelsen valgt at gå under jorden

Prudentius

Posted: 1 May 2012 - 01:14 - Reply

De radikale er vores egne hjemmedyrkede Talibanere, den postmoderne humanismes fesne jihadister, der istedet for at skyde deres modstandere igennem hovedet eller halalslagte dem som brægende får, frelser dem ihjel via den moderne terapeutiske stat.

Deres drive er rendyrket og stinkende betændt vesterlandsk sekulær erstatsningsreligion, med et titanisk Jesus-kompleks.

Deres primære mål er at trylle enhver prut om til parfume.

De er Sauron, Emma Gad og Rousseau genetisk fusioneret til et trehovedet monster af hjerteløst storhedsvanvid, kvalmende småborgerlighed og naivistisk utopisme.

De er det store dyr i åbenbaringen, tilsat en sjov dansk latterlighed.

    Morten - - -

    Posted: 1 May 2012 - 11:34 - Reply

    De er absolut ikke Emma Gad. Hun var meget menneskelig.

    - – -

anonym

Posted: 1 May 2012 - 04:53 - Reply

Sexturisme for midaldrende kvinder var også det første der faldte mig ind. Men det er jo også (seksuelt) frigjorte 68′ere.

Hvis nogle har lyst til at finde ud af lidt om Zina Schlampes arvtager som landets værste radigenosuicidigale godhedspyskopat, så prøv at søge på Ida Maj Sommer og Smiley Days, for dette ligner kolloboration af den allerusleste slags. Jeg må dog advare om, at hun IKKE er for sarte sjæle, og det vil nok også være nødvendigt, at have en (bræk)spand i nærheden.

Limewoody

Posted: 1 May 2012 - 07:24 - Reply

Morgenværterne på DR-PK kørte rutinen her den 1.maj. Hvad ville Helle dog sige i sin 1. maj tale? Og Kim Larsen blev sat på afspilleren med “Internationale” – “Ska´vi ikke høre lidt mere af musikken?”, logrede den kvindelige studievært, som ofte har et stemme, der nærmest ligger i det hysteriske felt når de de i DR-PK ikke kan lide gør noget upassende eller ligefrem slemt…..Og når nu Snaphanen hiver Benny Holst frem fra en svunden tid kunne det måske være relevant og ikke ironi også at hive en anden arbejdersang lidt tættere på virkeligheden (?) frem fra de år:

Oh lord won’t you buy me a Mercedes Benz
My friends all drive porsches, I must make amends
Worked hard all my lifetime, no help from my friends
So oh lord won’t you buy me a Mercedes Benz
Oh lord won’t you buy me a color TV
Dialing for dollars is trying to find me
I wait for delivery each day until 3
So oh lord won’t you buy me a color TV
Oh lord won’t you buy me a night on the town
I’m counting on you lord, please don’t let me down
Prove that you love me and buy the next round
Oh lord won’t you buy me a night on the town
Oh lord won’t you buy me a Mercedes Benz
My friends all drive porsches, I must make amends
Worked hard all my lifetime, no help from my friends
So oh lord won’t you buy me a Mercedes Benz

    Marie

    Posted: 1 May 2012 - 14:58 - Reply

    Endnu en overspringshandling, Ak.

    Hvis der skal synges, kan vi lige så godt gå planken ud. Sangen handler om en borgerkrig i 1500-tallet. ”Vi” tabte med et brag, blev massakreret og lutheranere. Tekstforfatteren har ikke forstået, at vi kæmpede for vor katolske tro og kongen.

    http://www.youtube.com/watch?v=CtCY2LseTHc&feature=related

    Skærm jeres hus med grav og planke
    hvæs jeres leer snittende blanke
    frygt ikke Rantzaus sorte hær
    silke skal vige for vadmelsklæ´r
    / Bønder og tømrer’, jyske knejte
    nu skal vi sejre i grevens fejde /
    Mennesker bytter de ud for penge
    porten til frihed de låse og stænge
    piner og binder med arv og gæld
    jorden, som havde de skabt den selv
    / Bønder og tømrer’, jyske knejte
    nu skal vi sejre i grevens fejde /

    Bagved de riges glitrende hjelme
    skjuler sig bange, skælvende skælme
    Djævelen selv har dem givet til pynt
    Rustninge, skjolde, jord og mønt
    / Bønder og tømrer’, jyske knejte
    nu skal vi sejre i grevens fejde /

    Rigdom, si´r de, er for de rige
    Bibelen har noget andet at sige
    Fattig på jorden vandred guds søn
    hented’ just ikke hos dem sin løn
    / Bønder og tømrer’, jyske knejte
    nu skal vi sejre i grevens fejde /

    Kirkens sorte skadesværme
    skal sig for pigernes latter beskærme
    spraglede herremandshaner på stand
    møde nu skal den danske mand
    / Bønder og tømrer’, jyske knejte
    nu skal vi sejre i grevens fejde /

    Hanen har galet trende gange
    stå nu kun fast, for vi er de mange
    Lad ikke fremtiden sige om os
    rigdommen knægted os uden at slås
    / Bønder og tømrer’, jyske knejte

PK

Posted: 1 May 2012 - 07:33 - Reply

Ja, de ødelæggende radikale.
Sprogligt er jeg fascineret af socialdemokrater.
De kalder 30 års vanvittige forhold og vold mod danskerne for “problemer ved integrationen”.
Der er ikke meget håb tilbage.

    Victor

    Posted: 1 May 2012 - 08:38 - Reply

    PK – socialdemokraterne er mange ting. Og nogle siger tingene mere direkte.

      Morten - - -

      Posted: 1 May 2012 - 09:37 - Reply

      Du tænker nok på Henrik Sass Larsen, Victor. Og i hvertfald ikke på Mogens Jensen eller Morten Bødskov. – Helle tier helst, selvom jeg godt ved, hun har sundere holdninger, end Nyrup.

      Det var et tab, at den mere bramfri Henrik SL faldt i unåde, for han havde en slags mod til at sige noget, vi tidligere, hhv. nuværende, beboere på Vestegnen (som han kom fra – ligesom Helle) kunne genkende. Også i udtrykket.

      Men det er Mogens Jensen, Morten Bødskov, Mette Gjerskov (som frejdigt erklærer, at indvandring fra tredjeverdenslande IKKE skal begrænses), Mette Frederiksen, og ikke at forglemme: Nicolai Wammen, m. fl., som sidder tilbage.

      Og hvad er det så, du siger ?

      - – -

Vagn Henning

Posted: 1 May 2012 - 10:18 - Reply

Bazar Vest ligger i Brabrand ved Åårhus, ikke i Odense…

Victor

Posted: 1 May 2012 - 10:44 - Reply

Vagn – det kan du da ikke forlange, at københavnske skønånder skal kunne kende forskel på…

JensF

Posted: 1 May 2012 - 11:22 - Reply

Tjah, de er da ikke uden charme og autencitet, Holst og Jensen. Bramfrihed i fremførelsen kan puste liv i selv den mest støvede lyrik. Bare ærgerligt, at arbejderklassen ikke længere lytter til den fløj …

Marie

Posted: 1 May 2012 - 12:22 - Reply

Tillykke med festdagen til jer, der vandt og i dag har fået jeres drømme realiseret på snart sagt alle områder i samfundet og udstrakt broderskabet og de hjælpende hænder til Afrika og Asien, så at I hånd i hånd kan gå ind i solnedgangen. Det må være dejligt at se resultaterrne skyde frugtbart op i Gellerup, Mjølnerparken, Vollsmose og alle de andre steder.

Det diskuteres i øjeblikket, om fridagen på Bededag eller 1. maj skal skrottes. Sidstnævnte bl.a. fordi LO-formanden allerede for flere årtier siden ned rette kunne erklære at arbejderbevægelsen har sejret “ad helvede til”.

Karsten Lauritsen fra Venstre foreslår afskaffelse af fridagen 1. maj. Han er en af de unge politikere, der ikke har gidet gøre en uddannelse færdig, relevant erhvervserfaring har han heller ikke, han mener åbenbart, at hans fortid i VU gør ham egnet til at regere landet.

Hvis Karsten Lauritzen havde prøvet at passe et almindeligt borgerligt arbejde, ville han vide, at der hvert år den 1. maj gennemføres en tavs demonstration på mange danske arbejdspladser, hvor det er valgfrit, om man holder fri. Mens en del af arbejdsstyrken udvandrer, lader den anden halvdel, som om den ikke har lagt mærke til det og fortsætter med at passe sit arbejde. Jeg behøver vel ikke at nævne, at jeg aldrig har taget en fridag 1. maj.

    JensH

    Posted: 1 May 2012 - 13:06 - Reply

    “Jeg behøver vel ikke at nævne, at jeg aldrig har taget en fridag 1. maj.”

    Virkelig, Marie??? Jeg havde ellers forestillet mig, at du hvert år 1. maj var at finde på første parket helt oppe ved scenekanten inde i Fælledparken :-)

      Marie

      Posted: 1 May 2012 - 13:18 - Reply

      Håndbajere er ikke lige mig. ;)

Britta Due Andersen

Posted: 4 May 2012 - 18:10 - Reply

Jeg arbejder i statens tjeneste og i følge min chef er 1. maj ikke længere en betalt fridag.

Leave a Comment