30
maj
Seneste opdatering: 31/5-12 kl. 1307
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Da man i 1992-1998 opførte den ud fra næsten enhver betragtning mislykkede tilbygning til Statens Museum for Kunst ind i det fredede Østre Anlæg (‘Amagermadsmodellen’), stod dette gamle træ i vejen, da det ikke måtte fældes. Tegnestuen C.F.Møllers tilbygning blev omkring 15 meter kortere, end den var tænkt. Så er der det mindre at rive ned for næste generation, når den vil have en brugbar bygning og måske retablere min barndoms kælkebakke, sne eller ej.

Norge: Sagkyndige har ikke vidnepligt, viser det sig

Først sa Stein Lillevolden nei, så sa Hanne Nabintu Herland nei til å vitne og journalistene gikk i fistel. Nå sier tingrettsdommer Ina Strømstad at private sakkyndigevitner ikke har vitneplikt. Herland står fritt til å si nei, og kan ikke møtes med sanksjoner. Saken er pinlig, først og fremst for team Lippestad som har innkalt vitner som nærmest må stå i retten og inkriminere seg selv. Lippestad sier at han ikke kjenner til at andre vitner ønsker å bakke ut. Det stemmer ikke. Document.no kjenner minst to andre som alvorlig har vurdert å si nei. Nå er det ingenting som hindrer dem.

Ifølge straffeprossesloven kan Herland nekte fordi hun er innkalt som et privat sakkyndigvitne.Det er bare vanlige vitner som har plikt til å møte i retten, etter Straffeprosessloven. – Er man privat engasjert sakkyndig, baserer det seg på en avtale med den andre parten, og den avtalen kan man takke nei til. Da har man heller ikke har noen møteplikt for retten, sier tingrettsdommer Ina Strømstad, medlem av dommernes mediegruppe, til NRK.Trenger ikke vitne, Herland slipper å vitne i terrorsaken, Uforståelig om ingen islamkritikere blir kringkastet

NU begynder det at skride i Breiviksagen. Er Herland og Lillevolden mere sagkyndige end Mullah Krekar, og er han mere sagkyndig end Anfindsen, Fjordman og Bruce Bawer og er de mere sagkyndige end Mathias Gardell, der sikkert møder op alligevel? Hvem er i det hele taget ikke sagkyndigvidner, eftersom ingen af alle disse har bevidnet andet end hvad alle og enhver kunne se i medierne?

Nu kunne det jo være at de vidner, der er inviteret fordi de – som det så taktfuldt hedder, “deler synspunkter med Breivik”, – føler sig mindre fristede end nogensinde til at vidne, især da NRK desuden kun vil transmittere venstrefløjens vidner, Lars Gule, Øyvind Strømmen, Mathias Gardell og compagni.

Det er ikke kønt, det her og det kunne nemt være undgået hvis 1) advokat Lippestad havde kendt vidnelovens krinkelkroge, eller 2: hvis en dommer – som jeg foreslog da Lippestads tivoliliste på 25 vidner forelå 5 december 2011, – havde fortalt ham, at han godt kunne barbere den ned til tre. Det er uværdigt at overvære nu, godt hjulpet på vej af NRK’s helt åbenlyse, utilstedelige politisering. ” Man åpner opp for forskjellsbehandling av vitner på ideologisk grunnlag,” siger Anfindsen, og det har han ret i. Han kunne godt være en af dem, der har mistet appetitten på at blive kastet for klummermiklerne Team Lippestad og NRK.

»Jihad. Svenskarna i de islamistiska terrornätverken«

Magnus Sandelin, förlaget Reporto
Af Thomas Nydahl

Det mesta som skrivs om ”de svenska islamisterna” – oavsett var de är födda, om de befinner sig i Sverige illegalt eller om de är svenska medborgare – är flyktigt och osammanhängande. Jag får ofta en känsla av att man bagatelliserar dessa våldsfixerade och hatiska människor, vars hela livsinnehåll är jihad och olika former av aktioner riktade mot det land där de lever, eller som organiseras här i avsikt att angripa andra länder.

En del av dessa människor har genomfört spektakulära dåd och finns i det kollektiva medvetandet. Jag tänker förstås i första hand på den man som i media kallades ”svensk” men som i själva verket var irakier, och som sprängde sig själv till döds i Stockholms centrum i julhandeln 2010. Många har försökt bagatellisera hans dåd genom att framställa honom som både ”ensam galning” och ”tafflig”. Utredningen, främst i Storbritannien, har visat att det inte alls förhöll sig så.

Men jag tänker också på de framför allt somaliska och arabiska män som kallas ”svenskar” och som finansierar, organiserar eller på annat sätt är iblandade i våldsamma attacker som drabbar framför allt civila i olika länder. När jag skriver detta sitter ett sådant gäng fängslat i Köpenhamn och i dagarna går åtalet mot sitt slut (se också länk nedan). Vi vet att ett antal nordiska konstnärer lever med livvakter dygnet runt därför att jihadister satt ett pris på deras huvud. Vi vet att islamismen finns i våra egna städer och kvarter. Men ser vi mönstren? Har vi lärt oss att känna igen dessa krafter?

Med utgivningen av Jihad. Svenskarna i de islamistiska terrornätverken har journalisten Magnus Sandelin gjort en insats för att skapa en tydligare bild och att läsa hans bok är en bra bit på vägen mot den sortens kunskap som kan skapa en större beredskap i det svenska samhället. Sandelin har tidigare utgivit böckerna Extremister och Den svarte nazisten. Han är bra på att gräva fram material, han ställer sig öga mot öga med de extremister han vill intervjua och ibland lyckas han också få dem att säga något som kan vara till nytta. Men framför allt skapar han de mönster som jag tycker att pressen aldrig förmår ge oss. Hans nya bok visar framför allt hur terrornätverken Al-Qaida och Al-Shabaab ser ut från svensk horisont.

En annan viktig sak i boken är att han visar hur konvertiters vägar kan se ut. Han berättar om en svensk före detta kriminell (jag sätter frågetecken för f.d.) från Göteborg, som i sin ungdom misshandlade invandrare, blir muslim därför att han i fängelset kommer i kontakt med islam. Det kan te sig som en krokig väg, men internationellt sett vet man att den är ganska vanlig. Dessa män vill sluta begå brott, men hamnar i det slags ”helighet” där brott betraktas som hedervärda och moraliskt påbjudna.

Boken avslutas med en förteckning över alla de händelser som har sin bakgrund i de islamistiska miljöerna i Sverige, från 1995 då man uppdagade att en muslimsk församling i Brandbergen hade samröre med den algeriska terrorgruppen GIA, över bland annat försöken att grunda en terrorcell med namnet Al-Qaida i Norra Europa i Kungälv 2005, fram till det som nu är rättssak i Köpenhamn och där ett antal så kallade ”svenskar” åtalats.

Jag skulle säga att Sandelins nyutkomna bok är det viktigaste bidraget hittills till en förståelse av hur den islamistiska terrorns förgreningar i Sverige ser ut.

Om förlaget kan man läsa:

Reporto startades hösten 2010 av journalisterna Lasse Wierup och Matti Larsson. Förlaget ger ut fakta- och reportageböcker som bygger på undersökande journalistik och berör många människor. Grundarna har mångårig erfarenhet inom svensk press och ett stort kontaktnät. Lasse Wierup har arbetat som reporter och redaktör på bland annat Dagens Nyheter, Sydsvenska Dagbladet och Aftonbladet. Han har tillsammans med Matti Larsson skrivit böckerna Svensk Maffia – en kartläggning av den organiserade brottsligheten (2007) och Svensk Maffia – fortsättningen (2010). Han är också författare till Infiltratören – den smutsigaste härvan inom svensk polis (2008) och Kokain – drogen som fick medelklassen att börja knarka och länder att falla samman (2010). Matti Larsson är grundare, chefredaktör och vd för Nyhetsbyrån Siren, som förser 200 svenska medier med nyheter. Han har också arbetat på flera andra dagstidningar och nyhetsbyråer. Grundarnas redaktionella bakgrund och egna författarskap innebär en unik journalistisk kompetens som ger förlaget styrka i ämnesval, coachning och marknadsföring. Förlaget har ett nära samarbete med Bonnierförlagen, vilket innebär att Bonnierförlagen ansvarar för produktion, marknadsföring, försäljning och distribution av Reportos böcker.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Det borde vara obligatoriskt att dom lär ut det i svenska skolor, vad är islam är , vad islam går ut på, hur dom tänker och hur dom klär sig, dom svenska barnen måste ha den kunskapen.
    http://svenssonsfunderingar.wordpress.com/

    • Birgitta Svedjot

      Instämmer helt!

      Om vi backar bandet 40 år tillbaka i tiden och Nordens folk hade blivit informerade om vilken helvetesinvandring vi skulle få då skulle ingen gått med på det.

      Frågan är: Vilken makt ligger bakom detta?

      • Morten – – –

        Det spørgsmål må vore fakulteter have svar på. Det er jo helt oplagt at stille det til dem dem – og de må for længst have stillet sig selv det. Det er jo helt centralt for såvel identificeringen som afdækningen af magtstrukturer i samfundet.

        Haha, nej, undskyld .. det var en vittighed. Det var ikke for at gøre nar. Jeg regnede med, at ordet “afdækning” ville røbe de spøgefulde intentioner. For selvfølgelig vil en tildækker ikke “afdække” 🙂

        – – –

        • Birgitta Svedjot

          De “maktlösa” måste efterforska vad de mäktiga gjort och gör.

        • Morten – – –

          Der er jo nok ikke andre til det …

          – – –

  • Info

    ”SVERIGE BLIR INTE MINDRE SVENSKT AV FLER MUSLIMER”

    Den gamla ”Svenska flaggans dag” ansågs till sist vara för nationalistisk. I stället inrättades samma datum en ”Sveriges nationaldag”; en berikningens dag, då tusentals ”nya svenskar” varje år hedras med ståtliga ceremonier i Stockholms stadshus, då afrikanska trumorkestrar intar Skansen och kurdiska och afghanska danstrupper får visa upp sig i diverse svenska småstäder.

    Och då islam i Sverige hyllas litet extra.

    Redan den 29/5 inledde Sveriges radios Nya vågen firandet av Sveriges nationaldag på ett värdegrundsriktigt sätt: med ett program, vars avsikt att understryka, att etniska svenskar egentligen inte finns, och om de finns, så har de ingen hembygd, och om de trots allt påstår sig betrakta någon geografisk plats som sin hembygd så har de i varje fall inget kulturarv.

    http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=3048&artikel=51232 98

    Sveriges radio skriver: ”Vems kulturarv sparar vi och varför? Är det en nationalistisk vurm eller ett sätt att skriva vår historia? Kulturarv har blivit en allt mer brännande politisk fråga – och kidnappats av främlingsfientliga krafter.”

    Ovanstående gäller förstås bara det rasistiska och högerpopulistiska s.k. svenska kulturarvet. Vad gäller alla andra länder, så har samtliga dessa tvärtom synnerligen intressanta kulturarv, värda att slå vakt om; något som inte minst det fina etnografiska museet i Stockholm och det ännu finare Världskulturmuseet i Göteborg vill demonstrera.

    Som en av programmets experter hade Sveriges radio inkallat en viss fil.dr Klas Grinell från just Världskulturmuseet. Hans självpresentation hittar vi bl.a. i en autogenocidvurmande Newsmill-artikel med rubriken

    ”SVERIGE BLIR INTE MINDRE SVENSKT AV FLER MUSLIMER”

    http://www.newsmill.se/artikel/2009/10/20/sverige-blir-inte-mindre-sve nskt-av-fler-muslimer

    Trots allt finns fortfarande något som kallas Sveriges hembygdsförbund. Kanske på grund av att dettas främsta samarbetspartner är den halvstatliga stiftelsen Expo.

    http://www.mynewsdesk.com/se/pressroom/expo/image/view/jan-nordwall-ge neralsekreterare-svenska-hembygdsfoerbundet-44534

    Anm.: En av Sveriges hembygdsförbunds större insatser under senare tid har för övrigt varit att medverka till skapandet av ännu en ”svensk” nationaldag, ”Kåldolmens dag” (utlandsmatens dag). Läs vidare här:

    http://tanjabergkvist.wordpress.com/2010/12/17/genuskemi-och-nagra-kla vertramp-i-det-politiskt-inkorrekta-trasket/#comment-10933

  • Robin Shadowes

    Konvertiten i texten ovan beskriver sin väg till islam i en bloggpost hos Ulf Gudmundson.En riktigt trevlig figur (Obs! Ironi).

    http://gudmundson.blogspot.se/2007/06/abu-usama-el-swedes-vg-till-jiha dismen.html

    Från Fröken Sveriges blogg får vi lite mer information (och bild) på den lille filuren.

    http://imittsverige.blogspot.se/2011/04/abu-usama-el-swede-ar-den-mord hotande.html

  • Marie

    Hvis det var mig, der var indkaldt som personligt vidne for Anders Behring Breivik, ville jeg under de omstændigheder henvende mig til en advokat og få vedkommende til på mine vegne at udsende nogle få ord til retten og pressen om, at jeg ikke ville vidne, naturligvis fortsat stod til rådighed for politiets efterforskning, om man skulle ønske det, men ellers ikke havde noget at tilføje, da jeg ikke mente, at terrorsagen vedkom mig personligt ud over, at jeg nærede denne samme afsky for forbrydelsen som de fleste andre mennesker.

    • Morten – – –

      Kan det gøres bedre og mere fyndigt, end med den korte og koncise, samt sandhedsspækkede, sætning: Jeg er ikke vidne til noget.
      ?

      – – –

      • Marie

        Morten, den dur ikke, for vi har alle været vidner til en udvikling med blandt andet tiltagende grov propaganda for indvandring og afvikling af nationalstaten, og Norge er et af de lande, hvor pressen har været aller mest pågående og ensidig. Sygeligt fanatisk, vil jeg mene.

        Det kræver derfor ikke den store psykologiske sans at sige selv, at et sådant tryk vil avle modtryk både af behersket art samt give anledning til, at de løbske individer, der findes i ethvert samfund, før eller senere finder en mulighed for at kanalisere deres galskab ind på et spor, hvor de ikke er alene og finder en vis ræson men blot går alt for langt i forhold til “normaliteten”.

        Den udvikling har vi alle været vidner til, og de fleste har kunnet forudse, at det kunne gå helt galt på et tidspunkt. Om vi personligt har reflekteret dybere over dette eller ej, så kan vi dog ikke løbe fra situationens eksistens, højst benægte den og dermed stille os sløve og dumme an. I Norge er man allerede nået dertil i virkelighedsflugt, at den gennemsnitlige nordmand koster staten penge. Havde det ikke været for olien, var landet gået bankerot, og alligevel fortsætter man med at fylde på med potentielle socialklienter.

        Hvis jeg havde været indkaldt som personligt vidne for Breivik, ville jeg have følt en stor lede ved at komme så tæt på ham, men jeg ville – alt andet lige – også have været fristet til at møde op og synge min mening om den hovedløse indvandring ud over det ganske land.

        Det ville imidlertid havde været meget dumt af mig at tro, at jeg ville blive behandlet ordentligt af medierne, for alt andet er jo ikke lige, og det ville have været langt mere sandsynligt, at jeg var blevet misbrugt, og at medierne til ingen verdens nytte havde flået min familie og mig. Det ville jeg ikke stille op til, medmindre jeg havde en vis sikkerhed for, at det trods alt ville ende godt i det lange løb. I så fald kan man jo tåle en del, eller nogen af os kan.

        Som jeg har skrevet tidligere, vil Norge følge resten af Europa, men en rabiat og åbenlys modstand i store dele af befolkningen, kan jeg ikke få øje på. Dertil spiller norsk egenart såsom autoritetstro, træghed i handlemåde og pietisme alt for godt sammen med socialisme, og det samme gælder i Sverige. I begge lande har man andre historiske erfaringer, end vi har, og det sætter sine spor.

        • Morten – – –

          “Det ville jeg ikke stille op til, medmindre jeg havde en vis sikkerhed for, at det trods alt ville ende godt i det lange løb.”

          Netop. Jeg ville også indstændigt fraråde det. Og så synes jeg, at det at begrænse sig til at sige fra med sætningen “jeg er ikke vidne til noget”, er den helt rigtige måde at gøre det på.

          At gøre gældende, at vi allesammen er “vidne til noget” … bevares, det kan man da godt, hvis man vil finde noget at indvende. Hvad den, der udtalte ordene er vidne til, og om det overhovedet er relevant, er imidlertid et andet spørgsmål. For hun bliver indkaldt, ikke for at vidne om, hvad hun konkret har set, men om sine personlige subjektive synspunkter. Det er øjnene, der ser, der skal granskes, ikke det sete. Så hun kan blive kædet sammen med Breivik i et mønster, nogen forsøger at væve. – Du ved: Der skal trækkes en logisk tråd fra meninger til bestemte handlinger, og evt. etableres en kollektiv medskyld. Det ville jeg også sige afgjort nej til at blive brugt til.

          Og altså gerne med nævnte, korte, sætning.

          – – –

        • JensH

          “og Norge er et af de lande, hvor pressen har været aller mest pågående og ensidig”

          Jeg er ikke helt enig i det. Jo, den Norske presse har været styg, men egentlig ikke mere styg end i de fleste Vestlige lande. I det mindste har der i den Norske debat ikke været lagt skjul på, at det hovedsagligt var ikke-vestlige indvandrere, som stod bag langt de fleste voldtægter og anden grov vold i Oslo og omegn. En sådan oplysning ville have været helt utænkelig de fleste andre steder i vesten.

          Er sandheden ikke snarre, at journalist-korpsene overalt i vesten ligger langt til venstre for befolkningen som helhed, (herhjemme stemmer ca. 90 % af dem på rød blok), og at der derfor blandt vestlige journalister generelt er en massiv opbakning til multikultur og de facto fri indvandring, (krydret med en god gang kulturelt selvhad)???

        • Marie

          Morten, nå du mener også, at jeg bare er en rasmus modsat.

          Nej den sætning dur fx ikke for de vidner, som jeg har i tankerne, for de har læst og skrevet i de samme fora som Breivik, omend de ikke havde noget at gøre med ham og måske heller ikke lagde mærke til ham. Fx Ole Jørgen Anfindsen, der i en bog har bragt et kapitel af Fjordman og dermed involveret sig dybt personligt i debatten.

          Jeg er normalt ikke den, der løber fra noget eller anbefaler andre at gøre det, men i dette tilfælde synes jeg, at det er på sin plads at melde fra, og endelig må vi indtil videre tro, at politiet har fået de oplysninger, som man på nuværende tidspunkt har brug for fra disse ulykkeligt stillede “vidner”. Det sidste er væsentligt at holde fast i, for det er jo ikke den norske stat, der ønsker at indkalde dem som vidner, den norske stat har indtil videre stillet sig tilfreds med de oplysninger, som den har skønnet nødvendigt at indhente hos dem, og det bliver der formodentlig ikke ændret på.

          At Breivik-sagen har udviklet sig til en skueproces for det norske Arbeiderparti, der ønsker at inkriminere nogle af de mest fremtrædende person i den islamkritiske debat, er tydeligt for enhver, der gider se, og har været det fra første færd. Derfor har jeg tidligere skrevet om Lippestad og Co’s marketing af sagen. I alle tilfælde ville jeg finde det ikke alene unødvendigt provokerende at opføre sig uhøfligt men også unødvendigt dumt og uforsigtigt. Derfor er mit råd, at man pinligt korrekt skal overholde formalia og ellers holde sig på afstand af al den galimatias.

        • Morten – – –

          Jeg har svært ved at se, at vi skulle være særligt uenige. Jeg synes imidlertid stadig den korte sætning finder anvendelse, fordi det ikke giver mening at vidne om historikken i en Internet-debat. Den taler for sig selv, og vidneudsagn er overflødige. Derfor giver det i høj grad anledning til mistænksomhed, når nogen indkalder debatdeltagere som vidner, med mindre noget tyder på, at nogen har dannet fora uden for tråden, som kunne tænkes at have konspirationer om noget kriminelt i sinde. Men det er ikke tilfældet, og som du selv siger, er det fuldt opklaret.

          Hvis Breivik vil sandsynliggøre, at en handling som hans, ikke bare er produktet af en gal mands sygelige fantasier, men at han vitterlig ene mand er gået op mod en påviselig samfundsudvikling, må han indkalde sagkundskab og statistikere. At han vil forsvare sig mod en opfattelse af ham som en person, der udelukkende er drevet af vrangforestillinger er i et eller andet omfang forståeligt og tilladeligt, og det bør der medgives ham ret til i et retssamfund.

          Men det er ikke tilladeligt at forsøge at tvinge andre mennesker til at “solidarisere” sig med hans forbrydelse gennem at identificere et eller andet postuleret holdningskompleks. For i det holdningskompleks findes ikke det ene fornødne, der kan gøre en person til massemorder. Det er for længst konstateret definitivt. Så det er åbenlyst irrelevant for retssagen. Og lige så åbenlyst skadeligt for de personer, der måtte føle sig tvunget til at deltage, samt for tusinder af andre uskyldige, som forsøges brændemærket i en usaglig procedure.

          Selvfølgelig er vidnerne ikke pligtige at vidne. Retsplejelovene i vor del af verden er heldigvis overleveret fra en på mange måder mere omtænksom tid, end vor.

          – – –

        • Marie

          Morten.

          Ja, vi er meget enige. Det var blot min mening at understrege, at en høflig henvendelse, hvor man viser respekt for formalia, staten og retssystemet ved at stille sig til rådighed for yderligere hjælp til politiet kunne være en klog måde at indpakke sit nej til at vidne. Jeg tænkte blandt andet på det voldsomme følelsesudbrud, der kom fra Hanne Nabintu Herland om, at hun hellere vil i fængsel.

          I norsk retspraksis opererer man med forskellige typer vidner, og de personer som vi her kerer os om, er indkaldt som det man kalder privat engagerede sagkyndige, og en slags sagkyndige må de jo siges at være. Jeg synes, at man langt tidligere burde have fortalt dem, at det er frivilligt, om de vil vidne, og jeg forstår det ikke, hvis politiet ikke har sørget for at oplyse om denne væsentlige rettighed.

          I praksis er det nemlig politiet, der indkalder vidner, og hvis de afslår, skal deres afslag overgives til retten, der derefter vurderer, om afslaget er rimeligt begrundet. Da Krekars afslag er blevet accepteret af retten, vil andre vel også kunne få denne accept. Krekar har brugt sin advokat til formålet, og det ville jeg også have gjort, hvis jeg var indkaldt. Der foreligger også den mulighed, at de indkaldte møder op og som svar på stillede spørgsmål blot siger, at det ønsker de ikke at udtale sig om.

  • Marie

    JensH

    Jo, den norske presse er uhyggeligt ensidig og ondskabsfuldt sladrende.

    Det var en kvindelig chef hos politiet, der under et interview kom med særmeldingen om indvandrervoldtægterne, og pressen har ikke været sen til at bringe mange indlæg, der forsøger at imødegå den, fx med påstande om at langt de fleste voldtægter begås af etniske nordmænd og ikke bliver anmeldt.

    Da efterretningschefen for PST begyndte at blive åbenmundet, blev hun lynhurtigt gået, det svælgede pressen også voldsomt i, og der blev lagt op til at sagsøge hende. Jeg er helt stolt over, at en ven af min familie medvirkede til at forhindre et søgsmål i at blive til noget.

  • mb

    http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/30/184357.htm

    Mullah Krekar skal åbenbart også vidne – men hans advokat fraråder.