29
jun
Seneste opdatering: 2/7-12 kl. 0301
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Når en Peder Jensen, en Bruce Bawer, Hans Rustad, Hege Storhaug, Mogen Rukov, Julia Caesar, Lars Hedegaard, Mark Steyn, Ibn Warraq eller en Geert Wilders advarer om et kommende socialt sammenbrud i blodige, etnisk-religiøse konflikter i Europa, er det ‘højreekstremt,’ men når en af dem, der ihærdigt har gjort en sådan fremtid mulig, men tilhører den blåstemplede venstrefløj, gør det samme, så er det ansvarligt, humanistisk og tænksomt.

Den norske forfatter Gert Nygårdshaug, der er opstillet for det kommunistiske parti Rødt og om 9/11 skrev at Det er hykleri å sørge over 11. september-ofrene, er nu omsider kommet frem til samme bekymring, som andre nærede for snart tyve år siden.

Marshall McLuhan skrev, at “mediet er budskabet,” og hvis man med ‘mediet’ forstår personen, der siger noget, så gælder det universelt: Hvem der siger en sandhed, er alt afgørende. Havde Bruce Bawer, Hege Storhaug eller Peder Jensen skrevet denne kronik, var den aldrig blevet trykt i en norsk avis. Sådan spiller klaveret i en presse, der er fuldstændigt indsovset i venstreorienterede journalister og åndeligt indavlede, selvgratulerende rygklappere, som ikke overkommer at rumme verdener udenfor deres egen provinsielle horisont og helst kun diskuterer med ligesindede. Det er vores lod, at vi ikke bare skal svines til af dem, men også afvente deres Valium- og rødvinsforsinkede tankevirksomhed. Den er nu omsider i drift. Tak fordi vi ventede på jer. Min venstre hånd trykker hjerteligt min højre. Jeg er kejthåndet.

Et Europa i brann: For noen år tilbake utga jeg romanen Himmelblomsttreet, en bok som av anmelderen i herværende avis gjorde meg jublende glad da han utropte den til årets beste roman. En viktig del av denne romanen handler om Europa et stykke frem i tid, et Europa som er i brann, et Europa i borgerkrig der ulike fraksjoner av nasjonalistiske, nyfascistiske grupper og allianser slåss mot sosialister, kommunister, islamister og ulike innvandrergrupper. Og der en mektig Arisk Front er ledet av en nordmann fullstendig blottet for følelser og empati (!); en ultranasjonalist som nyter heltestatus i sin orgie av vold og barbari mot alle av ikke-europeisk herkomst. Denne dystopien foregår i en ikke alt for fjern fremtid og er et scenario omtrent prikk lik det fascistoiden Anders Behring Breivik tror kommer til å skje og som han ved sin drapsorgie – påberopt som nødverge – fra sitt ekstreme ståsted har forklart at han forsøkte å forebygge.

Og da er vi kommet til kjernen i mine egne motiver for å følge denne rettssakens maraton ord for ord og min stigende uro. For kunne det tenkes at Anders Behring Breivik gjennom sin grusomhet – og la meg nå ikke bli misforstått – kan ha pekt på noe som vi alle, nå og i årene som kommer, må ta langt mer alvorlig enn det som er tilfelle i dag? Burde ikke våre skarpskodde politiske journalister, dyptloddende kommentatorer, historikere og politikere i langt sterkere grad ta Europas fremtid opp til vurdering og sette den inn i en analyse basert på tegn som allerede er ganske tydelige? Gert Nygårdshaug Europa mot 2083,(Norsk forfatter fryder sig over terrorangreb på civile.)

(fra Gert Nygårdshaugs have, ca. 2008; Flickr)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Erling

    Nå, nå… Sådan er vilkårene jo.

    I stedet for at være mopset burde du ihukomme, at der er mere glæde i himlen over een omvendt synder end over 99 retfærdige, og i øvrigt glæde dig over at du sandsynligvis har ydet dit til, at manden har set lyset.

    • jeg er skam ikke mopset, hvis det lyder sådan, er det utilsigtet. Men det er der nogle normænd , der er. Med bedre grund end jeg, vil jeg mene. Men jeg er blevet mere forsikret i min fornemmelse:

      Når de første borgerkrige bryder ud i Europa om + – 20 år, så er det kritikerne af multikulturalsimen, der får skylden. Ikke grundlæggerne af dem. Hvad angår dem og hvad de kan finde på for at slippe af krogen, nærer jeg ingen illusioner overhovedet. Skulle de havne for en domstol – man ved jo aldrig hvilken type politikere, europæerne vælger om tyve år – så vil de hæderligste af dem lyde som Albert Speer.

  • Erling

    Sorry. Jeg ironiserede lidt over mandens åbenbaring.

    Når de første borgerkrige bryder ud i Europa om + – 20 år, så er det kritikerne af multikulturalsimen, der får skylden. Ikke grundlæggerne af dem.

    Det kommer an på, hvem der vinder. Og Gert er åbenbart ved at få sved på panden, han er i færd med at bygge en nødudgang. Han tager meget små skridt og der er meget indforstået mummesnak om den dér satans El*f*nt, men det er tydeligt at han godt ved at vejen før eller siden vil føre ham til Kanossa.

    Og I et demokrati er det i bedste fald meningsløst at retsforfølge en politiker for andet end brud på grundloven. Folk vidste hvad der foregik og folk stemte på dem. Hvis Speer havde været demokratisk valgt, havde man heller ikke kunnet retsforfølge ham, for så ville du kun kunne dømme ham efter tysk lov som den gjaldt da han var minister.

    Det kommer til at ligne retsopgøret efter krigen. Vi får et par særlove der dispenserer for normal, civiliseret retspraksis, en masse små og et par enkelte store fisk kommer op at dingle, der bliver nedsat en kommission eller ti. Og når den værste hævntørst har lagt sig, er det business as usual og vor ven Gerd vil skrive flammende artikler om de justitsmord der blev begået.

  • EH

    “Og lad mig ikke blive misforstået”
    Hvad er det vi ikke må misforstå? Det er fuldstændigt ligegyldigt at han mener at “fascisterne” vil bære hovedparten af skylden for denne udvikling. Substansen er at han nu pludselig, eller måske lidt efter lidt, er blevet bange for at det er det, som vil komme til at ske. Det kræver et kraftig middel mod opkastningstendens bare at læse, hvad disse typer skriver.

  • jdm

    Fra selve artiklen
    Jeg frykter at det Europa vi ser i dag, med ultranasjonalister på fremmarsj, med stigende økonomiske kriser, med et eurosamarbeid som knaker i sammenføyningene, med økende innvandring og manglende integrering, bare er begynnelsen.

    Alle sammen resultaterne af den politik der blev foert igennem de sidste 30 aar. Og nu kan man ikke aendre kursen fordi det vil vaere en indroemmelse overfor sine pilitiske fjender at man har hele tiden vaeret forkert.

    Pedal to the metal.

  • Ole Burde

    Som i enhver anden borgerkrig som er sket iløbet af historien , er der altid fremmede magter som har stærke interreser i at støtte en af parterne . Et atombevæbnet iran og eller tyrkiet vil MINDST levere våben til en af siderne i en fremtidig europæisk borgerkrig . Knap så indlysende er det hvem som vil støtte den anden side …i bedste tilfælde vil en sådan ståtte begynde EFTER at en europæisk frihedsbevægelse har bevist sig selv gentagne gange på slagmarken . Sandsynligvis fra Rusland .

  • Pingback: Ragnarok of de Europese burgeroorlog | E.J. Bron()