11
aug
Seneste opdatering: 12/8-12 kl. 0131
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Iranian university students in the 1970s. Although religious studies was a popular area of research, courses in mathematics, astronomy, medicine, and literature were also well-attended fields. Today, roughly 35,000 full- and part-time students are enrolled at the university.

Tehran University students lounge in 1971. Tehran University was opened to women in 1934, when the college was founded, which was well before most universities in the United States were integrating women into the classroom. After the revolution, women were still allowed to attend the university — but they now sit in segregated areas. Needless to say, they don’t wear miniskirts. Despite the openness of the era however, in 1977, only 35 percent of women in Tehran were literate. Foreign Policy fotoserie: One upon a time in Tehran

Se også Foreign Policy: Once Upon a Time in Afghanistan…, Once Upon a Time in Egypt. I dag protesterer folk i Tunis, fordi islamisterne som forventet ikke leverer bedre leveforhold. Verdensbanken vil sikkert låne dem 1 mia dollars, så det regimente ikke braser sammen med det samme. Vi holder hånden under hvem som helst, og alligevel skvatter de sammen og det er stadig vores skyld. We are damned, if we do…..I det nu islamistiske Libyen skyder de generaler på stribe. I Egypten slår det muslimske broderskab ned på den kortvarigt frie presse imens USA sørger for, at 80 mio egyptere ikke sulter ihjel. De syriske islamister får 5 mio dollars af englænderne, så vi også kan komme til at holde hånden under dem, hvis de mod forventning skulle gå hen og vinde blodbadet i landet. Amerikanske konservative vil også fedte USA ind i borgerkrigen, og EU vil tage flygtningene. Migrationverket forventer allerede en lind strøm af syrere, men bare man overholder konventionerne, så er Riksdagen og Villys bagland fornøjet.

Villy Søvndal siger, at der stadig er håb om demokrati i Syrien. Jeg går ud fra at Udenrigsministeriets embedsmænd har efterladt ham i totalt informationsmørke, og sidder og gnækker af latter. Det er ikke pænt af dem, men SF har travlt med fedt- og sukkerskat, cykelhjelme, prostitutionsforbud, homobryllupper, kønsneutrale CPR-numre, og man kan ikke rumme alt i ét hoved.

Jeg siger: Er der noget vestligt land, der har en konsistent Mellemøstpolitik ? Er der nogen, der nogensinde har haft én udover Israel, der er nødt til det, og er en sådan overhovedet mulig? (Som man kan høre i Carsten Jensens informerede udsendelserække, så var der ingen der havde en politik for Afghanistan, der havde noget med virkeligheden at gøre, selvom de endnu i dag lader som om. Det var og er ren forfængelighed.)

Ellers er der ikke andet at gøre end at invitere den halvdel af Mellemøsten, der til enhver tid må flygte ved regimeskifte til Sverige og Norge. De har så god plads, de har masser af penge og dårlig samvittighed over at ha’ det så godt, og de chauvine finner vil jo ikke, selvom de har endnu mere plads. Intet tyder endnu på at Østeuropa er indstillet på at ‘tage sit ansvar’ for islams kroniske kollaps. Vestens i grunden kristelige solidaritet består i, at vi en indstillet i at gå til bunds sammen med islam:

“Islam is chrashing and burning as it encounters the modern world. It’s going straight from infancy to senility without passing through adulthood, and we have a civillisation with a billion and a half people going into chaos, that we can’t stabilize, no matter how much we try to.” »Spengler«

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Crass Børsting

    Synd for dem, synd for os.

    Søvndal forstår selvfølgelig intet. Hvis erkendelse af virkeligheden skulle dukke op hos en mand som ham, ville det ske i form af mareridt: Hold da kæft, hvad nu hvis det bliver alvor… muhammedanere over det hele, krumsabler, floder af blod osv.? Hans egne børn og andre nærtstående tvunget ind under krumsablen? Fy for satan, men så vågner han, og alt ser endnu normalt ud. Hjertet hamrer, men et glas koldt vand hjælper, og i morgen… business as usual.

  • Netop forfængelighed er helt centralt i det morads vores politikere har landet os i.

    Den multikulturelle stat og det humanitære imperium er tænkt og udført som et monument over deres egen selvproklamerede godhed.

    Det er efterhånden en slidt pointe, men man må se i øjnene at legen endnu ikke er blevet kedelig for dem. De er med andre ord usædvanligt udholdne onanister.

    Milliader er ødet bort, tusinder dræbt og lemlæstet fra Serbien over Irak til Libyen. Med katastrofale resultater.

    Som Hedegaard i Bryssel og Weston i Stockholm gjorde opmærksom på, så er Vestens ideologisk enøjede pressekorps en afgørende faktor i tragediens vedholdenhed.

    Af den simple grund at pressekorpset ser det som sit fornemste arbejde at holde politikerne til ilden med menneskerettigheds-projektet. Og dertil at politikerne ser som deres fornemste opgave at stille pressekorpset tilfreds. En besynderlig og pervers symbiose.

    Det ligner en slags x-factor, hvor politikerne og deres spin-doktorer hopper, danser, synger og smisker for journalisterne, som derefter vinder-kårer den som kan snøvle “rummelighed” og “mangfoldighed” flest gange i løbet af en optræden.

    På grund af den enorme rigdom og stabilitet i Vesten har vores demokratier længe kørt på auto-pilot og det er givetvis en af hovedårsagerne til al den åndelige indavl og den udbredte amatørisme.

  • När jag ser dessa i anden fria unga män och kvinnor tänker jag att de är föräldrar eller mor/far-föräldrar till de kvinnor som nu tvingas in i de svarta, iranska tälten som föreskrivs av prästerskapet. Vilken olycka, vilken historisk ironi. Vi går, för att tala med Wolf Biermann, “kräftgång” framåt (det vill säga bakåt).

  • Robin Shadowes

    Min tanke är att dom där fotona lika gärna skulle kunnat vara tagna i syd-europa, Italien, Spanien, Grekland, Malta, kanske Frankrike eller nåt liknande. Dom verkar ha varit väldigt moderna för sin tid. Väldigt västerländska. Iran är väl det land som har störst potential att bli civiliserat men då måste både mullor och islam bort. Jag skulle även föredra att dom återtog sitt gamla namn Persien för att distansera sig så mycket från sitt islamska förflutna. Under 50 är kommer krävas en diktator, företrädes vis en både vis och klok shah som är villig att modernisera sitt land men även är som Fantomen, hård mot dom hårda (islamisterna) men visar välvillighet gentemot folket i övrigt. Vem vet, efter ett halvsekel och när islam är borta kanske dom klarar av att hantera demokrati.