14
aug
Seneste opdatering: 14/8-12 kl. 2245
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

”Den nye verdensorden”. En programserie om den globale verdensorden, der er kendetegnet ved, at Vesten i stigende grad er ved at miste sin magt. I stedet er forskellige civilisationer ved at genbekræfte deres distinkte kulturelle identitet, og de har succes med at gøre det.

Hvis man trænger til et til at holde fri for DR’s Ramadan Radio og P1 i det hele taget, er den ny, borgerlige “radio Per Stig Møller” – Radio 24 Syv – blevet et stadig bedre alternativ. Det er synd, at Næsten ingen lyttere stiller ind på Radio24syv. Den har spillet sig op og er ved at finde sin form, og der skal slås et slag for den. Stedvis ligner den en borgerlig udgave af dannelsesradioen P 1 af for 25 år siden, hvad der næppe er garanti for stor, folkelig gennemslagskraft. I dette program sidder to fagfolk og taler i en time om noget de har forstand på, ikke nogen kioskbasker. Tager man den ikke på radioen, har den en meget funktionel hjemmeside. Der er i det hele taget grøde i mediebilledet. I januar kom Den Korte Avis og snart kommer en Ny national-konservativ ugeavis Dispatches på dansk, svensk, tysk og engelsk. Lars Hedegaard:

”Jeg forstår sådan set godt, at folk opsiger deres avisabonnementer. Det har jeg selv gjort. Selv om der er mindre ideologiske forskelle, så står der stort set det samme i alle aviser. Ideologisk set mener de alle det samme, og vi ved fra undersøgelser, at flertallet af journalister, ikke kun Danmark og Sverige, men også i USA og England, ligger det samme sted. Og at de ser det som deres opgave at opdrage befolkningen til at mene noget bestemt. Det, tror jeg, er en én af grundene til, at folk opsiger aviserne.”

Det er vores ambition at udgive Dispatch i broadsheet en gang ugentligt på tryk fra og med den 3. januar næste år. Med et prøvenummer, som vi udsender den 30. august, prøver vi at undersøge, om at der er interesse for sagen. Der er også mulighed for at lave avisen som en mindre omkostningstung netavis. Jeg er temmelig overbevist om, at vi kan drive denne forretning. Der er allerede nu stor interesse.”

Problemparti eller problemmedier?

Björn Häger, journalist och författare , mm, har gjort en ambitiös kartläggning av hur svensk media behandlade Sverigedemokraterna inför valet 2010. Han har intervjuat reportrar och chefer på de stora redaktionerna i Stockholm och i Skåne och deras svar visar på en beklämmande verklighet som inte bådar gott för demokratins framtid i Sverige.

Hur Hägers avklädning av landets högsta makthavare inom media kunde släppas fram i offentligheten är en gåta i sig. Kanske känner sig makthavarna säkra på att de aldrig kommer att ställas till svars. Kanske bryr de sig inte. Jag rekommenderar alla som är intresserade av demokrati och av att värna “allas lika värde”, som det brukar heta, att läsa boken och sedan ta ställning till om man vill fortsätta att stödja dessa mediemoguler genom att köpa deras tidningar, titta på deras reklaminslag och betala deras löner över tv-licensen. “Problempartiet” avslöjar problemjournalisterna. Se også om bogen: Söndagskrönika: I demokratins tjänst.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Victor

    “Radio 24 Syv – et godt alternativ”

    Ja. Hvis man bor nord for København. Men hvis du kommer fra Hovedlandet, så er den sender sateme ulidelig…

    Jeg hørte det et par gange i starten, men efter et program, hvor journalisten var vildt benovet over, at han var rejst helt til —– gisp —- Randers. så slukkede jeg.

  • Det gør jeg nu ikke – bor nord for København. Brug den på nettet, det gør jeg. Der kan du håndplukke noget for enhver og springe mødre- og fædregrupperne over.

    Jeg forstår hvad du mener, det var ikke uden grund nogle kaldte den ‘Radio Tisvilde’ (der dog langt fra er noget borgerligt fæste, med mit kendsgab til stedet i mange årtier) men jeg synes den mere har fundet sin form og begynder at ligne det, den var tænkt som.

    Og så synes jeg principielt, alternative medier bør opmuntres, selvom det er møgsvært i et lille land. Det har det altid været. Man husker det danske forsøg på at lave et Newsweek for mange år siden, glemt hvad det hed.

    Dispatches ser spændende ud. Det bliver svært i Danmark, men hvad det kan blive til på svensk, tysk og engelsk, tør jeg kun gætte på.
    25 numere – et halvt ¨år – koster kun godt 400 Dkr i online abonnement. Det har enhver råd til.

    • Victor

      NB

    • Bjovulf

      “kendsgab” ?! Et fedt nyt ord, Steen 😀 – det må jeg huske.

      Det siger så meget mere end det oprindelige ord, synes jeg.

    • Bjovulf

      Ja, spændende tiltag fra Lars & co., men de bør nok kraftigt overveje at holde sig fra
      en papirudgave – det er gammeldags og alt, alt for dyrt at producere og distribuere.

      Måske på længere sigt, når / hvis web-udgaven bliver en stor succes og
      der begynder at vise sig et stort europæisk marked for nyheder uden PK-filter.

  • Maria

    “Jeg er temmelig overbevist om, at vi kan drive denne forretning. Der er allerede nu stor interesse.”

    Den interesse deles tilsyneladende ikke af sappho.dk’s læsere. De har været mere end sparsomme med at bakke op om projektet, der lanceres som en kombination af det bedste fra Weekendavisen og en stor udadvendt avis plus meget mere, samt med en udtalelse om at man ikke vil belemre samvittigheden ved at basere indtægterne på annoncer.

    Dette virker helt urealistisk. Det er kolossalt dyrt at drive en avis i dag, og kender man blot lidt til sådan virksomhed, ved man bl.a., at annonceindtægterne er helt nødvendige. Jeg vil derfor tillade mig at mene, at den nye avis enten meget hurtigt ender i økonomisk uføre og/eller med et meget smalt tilbud, samt at man har gjort sig afhængig af tilskud fra ikke oplyst side.

    Gavner man nogen ved at bakke op om sådan et projekt? Der oven i købet har den uforskammethed at markedsføre sig som et alternativ til en antisemitisk dansk presse. Dermed har den ny avis på forhånd lagt sig ud med den danske bladverden, og surprise, surprise. Hvorfor dog belemre sig med at få venner og kolleger, når det er så nemt at få fjender.

    Af danske dagblade læser jeg mest de førende dagblade Berlingske Tidende, JP, Weekendavisen og Kristeligt Dagblad, og ingen af disse kan med nogen rimelighed beskyldes for at være antisemitiske. JP har fx jævnligt ledere, der fremhæver, at man støtter op om Mellemøstens eneste demokrati, Israel, og vi er sandsynligvis mange, der meget vil have os frabedt at betale for en antisemitisk avis.

    Hvad forsiden på den nye avis angår, får den berettiget kritik på sappho.dk, og vi må håbe, at forsidefotografiet af den muslimske mor med de to børn er fotoshoppet til ukendelighed, da en nye spektakulær retssag med Lars Hedegaard i hovedrollen ikke vil være til at bære.

    Men OK, billedet fanger straks blikket, fordi det viser noget, vi frygter og selv kan se i gaderne. Mon ikke det tillige er valgt for at signalere, hvad der bliver den nye avis’ krumakse, at spille på angst og destruktion, og det tror jeg ikke, at man kan drive bladvirksomhed på med andet end økonomisk underskud.

    Vi har i forvejen adgang til en række glimrende og gratis netaviser og meget vågne blogge. Og mange af os får med korte mellemrum telefonopkald fra sælgere, der vil prakke os flere aviser på. Mit standard svar er, at det er godt tilbud, men at der er grænser for, hvor meget jeg dagligt/ugentligt kan nå at læse, og jeg kan ikke nå mere og burde i forvejen indskrænke mig.

    I øvrigt lader det sig gøre at blive klogere, uden at det behøver at gå udover det bid, som jeg mener er helt nødvendigt i en aktiv og vågen islamkritik. Når jeg læser, hvad jeg tidligere har skrevet, ønsker jeg ofte, at jeg kunne ændre det, men på den anden side er der jo tale om en tung og lang proces, som de fleste af os blev kastet uforberedte ud i. Det forhold skal imidlertid ikke slække på selvkritikken i fremtiden, for det er skærpede kvalitetskrav og større indsigt og evne til at bruge den, der er vort bedste våben mod de opløsningstendenser, der i øjeblikket viser sig i mange sammenhænge.

  • det er mig der har taget fotografiet (sidelæns fra en cykel på gaden i København) . Hun har seks børn, det var derfor jeg tog det. Jeg bruger ikke photoshop af princip, hvis jeg ville male, ville jeg købe nogle pensler.

    Jeg er imponerent over hvad du mener om en avis der først udkommer om fem måneder. Jeg har ikke nogen særlig viden om den, jeg ved der er mange involverede i mange lande, men jeg mener derfor ikke andet end det jeg skrev ovenfor, nemlig at det bliver interessant at se, hvordan det vil gå på de tre større sprog.

  • Maria

    Imponerende. Jeg ved ikke andet om den nye avis, en det der fremgår af Katrine Winkel Holms interview med Lars Hedegaard, der er illustreret med en forside af et prøveeksemplar og kun har fået få kommentarer på sappho.dk, som ellers tit tiltrækker mange kommentatorer.

    Jeg har heller ikke anført andet, bortset fra nogle almindeligheder om at drive forretning og aviser. Der er mange mennesker, som gerne vil skrive i dem og måske gør det for et lille honorar eller intet.

    Hvis der opstår endnu en ny avis som modspil til Dispatch International med hemmelig finansiering, tør jeg vædde på, at kritikken fra den islamkritiske side bliver dræbende, og i det hele taget plejer det at være et krav i et oplyst samfund, hvor korruption ikke er fremherskende, at man vil vide, hvem der betaler. Katrine Winkel Holm spørger også men får intet svar.

  • Menig 442

    Støvring i samtale med Uhrskov.
    Ledelsen af Psykologisk Institut, Århus Universitet, sparkede Helmuth Nyborg ud fordi han som Uhrskov havde tal, der bekræftede befolkningsgruppers forskel i IQ. Ifølge Nyborg kræver et levedygtigt demokrati, at befolkningen som gennemsnit mindst har et IQ på 90. Som gennemsnit ligger Kina/Japan højest og Afrika i bunden med IQ. Tallene er ca. 106 og 70.
    http://www.youtube.com/watch?v=zU6ZCBLC0ME

  • Peter Buch

    Hvor svært det kan være at lade brugere betale for forbrug ved jeg ikke, men hvorfor ikke bruge en sådan teknisk mulighed, når den herfra set formodes at være til stede, privat finansiering af mediedrift ses af mig som det bedste valg, der er naturligvis en udfordring i at fastsætte hvad et klik, der kan være nok til downloading af afspilning af års udsendelser, lyd og billeder, skal koste, men er muligheden brugt i større omfang overhovedet eller er det simpelthen umuligt?

    I Danmark er der for tiden bred politisk enighed om offentlig drift eller betydelige tilskud så problematikken i forhold til udelukkende privatfinansiering af mediers drift, og meget andet, for de større medier ikke aktuel i Danmark.

    Men det søges oplyst eller skildret af den ærede læser om det anses være de eksisterende strukturer og finansieringsforhold der mere end andre forhold er noget der stopper muligheden af at forsøge mediedrift med udelukkende privat finansiering, eller hvad ligger bag at privat-finansieringsmetoden er så ringe udbredt?

    • Maria

      Efter min mening kan det fx ikke gå hurtigt nok med at få sat en stopper for, at Iran og Saudi-Arabien finansierer stormoskeer i Europa.