30
aug
Seneste opdatering: 30/11-12 kl. 1741
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

En drejelire, også bare kendt som lire er et strengeinstrument med rødder i middelalderen. Instrumentet betjenes med et håndsving forbundet med et hjul, placeret delvist inde i klangkassen. En række strenge spændt ud henover hjulet (der smøres med harpiks som en violinbue), sættes i svingning når håndsvinget drejes med musikerens ene hånd. Med den anden hånd betjenes en række taster (ordnet som et klaviatur) kan spilleren afkorte strengen/strengenes mensur, for på den måde at ændre tone….De første kilder på drejeliren kendes fra Spanien omkring år 1000, afbildet i udhuggede kirke- og klosterfriser. Drejeliren, der i denne tidligst kendte form kaldes et ”Organistrum”, optræder som et temmelig stort instrument betjent af to personer: én til at betjene håndsvinget og én til at betjene tangenterne. Drejeliren.

Lirekassemanden var meget almindelig i København i al fald indtil 1960, hvor han kom rundt i gårdene på brokvartererne eller i det folkerige Borgergade/Adelgade og spillede for børnene – som der var mange fler af end biler – og husmødrene, noget der eksisterede på den tid. De kastede mønter indpakket i noget blødt ned til ham, så ingen skulle blive slået fordærvet. En to-krone vejede 13 gram i 1959. I dag er der ingen husmødre, børnene er i forstæderne eller på institution, og lirekasssmanden er næsten væk, men man kan stadig blive slået til lirekassemand = fattig, socialt udstødt eller invalid mand der tjener lidt penge ved at spille på lirekasse. Dette pragteksemplar har han selv bygget, og jeg filmede et nummer ved Rundetårn med mobilen i går. Det kan ses i 720 p HD.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • I sandhed et pragteksemplar af en lirekasse! – Og for blot at komplettere beskrivelsen, så bruger dannede mennesker som os her på fløjen helst betegnelsen ‘positivspiller’ frem for det noget nedsættende ‘lirekassemand’. Udtrykket vandt vistnok udbredelse efter den første slesvigske krig (1848-50), hvor lemlæstede soldater kunne opnå en ‘positivbevilling’ af det offentlige. Som sådan en agtværdig person (‘slået til positivspiller’) som sattes i stand til at ernære sig selv.

    • Tak for korrektionen. Jeg nåede ikke længere i min forskning end til den store danske ordbog – og min egen hukommelse fra otte års alderen.

    • Hr. Skjoldunge,
      jeg har nu aldrig på dansk hørt en lirekasse kaldt for en positiv i daglig tale. Derimod kan jeg huske fra mellemskolen, hvor vi blandt meget andet læste nogle tekster på svensk, at svenskerne kalder en lirekasse for en positiv.

      Iøvrigt enig: Jeg har aldrig set sådant et fantastisk apparat som det her! Han er virkelig gået til vaflerne hjemme på værkstedet.

  • Bo

    Tack för denna video !

    Detta bör väl vara Kungen av positivhalare.

    Vid 0:37 låter det exakt som om någon står och pissar helt öppet på gatan. Jag hoppas att det i så fall är en demonstrativ handling mot mångkulturen. Dock förargelseväckande beteende om det vore så, haha.

    • Bo

      Jag ber verkligen om ursäkt, om kommentaren, om att någon skulle stå och pissa, om det inte vore sant. Det låter verkligen så vid 0:37.

      Ta det som humor i alla fall:)

  • Poul Højlund

    Den radiostyrede jordmortaske er genial! Og der hænger vist har en ægte koncertsav på instrumentet også. En rigtig gademusikant, Herligt.

  • Lotte

    ‘positivbevilling’ af det offentlige. Som sådan en agtværdig person (‘slået til positivspiller’) som sattes i stand til at ernære sig selv.

    Gad vide, hvad tilsvarende skulle hedde og indeholde i dag? 🙂

    Jeg husker også ganske svagt lirekassemanden fra min farfars gård ca. 1972.

    • Lotte, de tilsvarende hedder i dag krigsinvalider. Dem har vi mange af efter 10 års krige i fjerne lande, hvor vi af uransagelige grunde partout skal blande os i barbarernes interne stamme- og klanfejder. Men hvor man i sin tid agtede og ærede veteranerne – ja, skrev sange til dem (“Den gang jeg drog afsted”) og rejste mindesmærker for dem (“Den tapre Landsoldat” i Fredericia og København) – samt gav de lemlæstede et levebrød i form af en “lirekasse”, så giver vi dem i dag en gang lirumlarum.

      • Lotte

        Ja, en del er anderledes nu.
        Jeg erindrer lirekassemanden med stor fryd, han skabte glæde, hvor han kom frem.
        Men mon ikke, det har været en kummerlig tilværelse, trods alt.

        Jeg bemærker den med at være i stand til at ernære sig selv. Definitionen er skredet, mildt sagt, moralen indlysende fulgt med. Ned af bakke.
        Det er som om samfundet er blevet æresløst. Min onkel på 80 siger ofte: jeg forstår ikke nutiden. Han er vokset op med et æreskodeks og har det stadig i behold. Hav altid orden i dine pengesager, og lig ikke andre til last, siger han, så kan det aldrig gå helt galt.

  • Kim Freyberg

    En lirekassemand ville også højst sandsynligt, hvis han færdedes på nørrebro idag, blive udsat for røveri, eller han skulle betale beskyttelsespenge.