23
okt
Seneste opdatering: 23/10-12 kl. 1759
19 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Peder Jensen

Jeg har noe nølende svart ja til å besvare en del spørsmål per epost til skribent Simen Sætre. Dette var til å begynne med sagt å være for en enkelt artikkel om meg, men Sætre bestemte seg etterhvert for å skrive en hel bok på norsk om meg og Breiviksaken. I utgangspunktet er jeg ikke særlig glad for dette. Jeg skriver selvsagt fordi jeg har et budskap som jeg gjerne vil ut med så bredt som mulig, men jeg har i mitt privatliv aldri vært spesielt glad for mye oppmerksomhet rundt min person, ikke en gang positiv oppmerksomhet.

Jeg innser imidlertid at dette løpet sannsynligvis er kjørt nå. Etter Breiviksaken er jeg blitt en delvis offentlig person, slik at folk har rett til å få vite i alle fall litt om hvem jeg er og hvordan jeg kom frem til mine meninger.

Simen Sætre har i det minste vært hyggelig nok til å la meg få se enkelte deler av teksten slik at jeg kan fylle på med flere opplysninger eller korrigere påstander som jeg mener er faktisk gale. Jeg er naturlig nok ikke begeistret for alt som står der, men Sætre har tross alt kommet med en etter forholdene noenlunde balansert fremstilling. Jeg kan tenke meg en god del journalister som ville ha gjort en vesentlig verre jobb på dette feltet. Jeg vil gi litt mer detaljerte og utfyllende svar på enkelte spørsmål i Sætres bok enn det jeg har gjort tidligere.

I tillegg til dette arbeidet jeg allerede på min egen bok som omhandler Breiviksaken. Jeg skjønte gradvis i løpet av 2012 at publikum også bør få høre min versjon av saken. Min kommende bok vil være på engelsk, som er mitt arbeidsspråk, og heter Witness to Madness. Jeg skriver ferdig manuset nå i høst. Flere norske forlag er blitt tilbudt boken via agent, men de har alle sammen takket nei. Det har de selvsagt rett til å gjøre, selv om det er noe påfallende at de takker nei til akkurat meg tatt i betraktning av hvor mange bøker som nå gis ut om saken.

I stedet for å drive endeløse forhandlinger med forlag i utlandet for å få min bok utgitt vil jeg selvpublisere den. Den bør være i sirkulasjon, mest sannsynlig både som papirbok og som ebok, en gang tidlig i 2013. Boken vil ha en del stoff om hvordan massemediene oppførte seg i forbindelse med saken pluss min personlige analyse av Breiviks manifest og psykologi, som er betydelig mer omfattende enn det jeg har publisert på internett hittil.

Selv om både Simen Sætres norske og min engelske bok vil inneholde en del opplysninger som ikke er gjort kjent til nå vil jeg imidlertid publisere noe informasjon på internett som er av generell interesse. Jeg har sagt sannheten om alt som har med Breiviksaken å gjøre helt fra begynnelsen av. Det bekrefter norsk politi etter at de gav meg en behandling som jeg mener var lovstridig. Jeg skal komme tilbake til dette i en seinere post.

Da fotoer av Anders Behring Breivik begynte å dukke opp i massemediene etter hans massakre sa det meg ingenting, av den enkle grunn at jeg aldri noensinne hadde sett hans ansikt før i hele mitt liv. I utgangspunktet ringte det heller ingen bjelle hos meg da navnet hans ble nevnt. Først dagen etter terrorangrepene, den 23. juli 2011, husket jeg at jeg hadde mottatt en liten håndfull eposter fra denne personen lenge før angrepene fant sted.

Grunnen til at jeg omsider kom på dette var at nettsiden Document.no i mellomtiden hadde publisert samtlige leserkommentarer som Breivik hadde postet der. Jeg kjente igjen et par av disse kommentarene og husket til min skrekk at Breivik på et tidspunkt hadde forsøkt å ta kontakt med meg der.

Det har vært mye (feil)fokus på anonymitet på internett etter Breiviks terrorangrep, men faktum er at på Document.no så skrev ABB kommentarer under sitt fulle og egentlige navn. Som daværende sjef for Politiets sikkerhetstjeneste (PST) Janne Kristiansen ganske riktig har påpekt så skrev han heller ikke noen spesielt voldelige eller ekstreme kommentarer der. Jeg hadde aldri svart ham dersom det hadde vært tilfellet.

Den eneste formen for svært indirekte kontakt jeg noensinne har hatt med Breivik er at vi begge var blant mange mennesker som postet leserkommentarer på Document.no, jeg under pseudonymet Fjordman. Min epostadresse var ikke offentlig tilgjengelig, men Breivik postet sin egen i en av kommentarene der. Jeg nølte litt, men tenkte at jeg for høflighets skyld kunne svare, ironisk nok fordi han fremstod som harmløs. Han tok kontakt via Document.no i september 2009. Den siste eposten fra ham fikk jeg tidlig i 2010. Jeg utvekslet ikke mange eposter med ham fordi jeg fant ham nokså uinteressant. Det totale antallet eposter jeg skrev til ham var fire, hvorav ingen var lengre enn et par setninger og det mest ekstreme jeg sa var at jeg ikke bruker Facebook.

Jeg har aldri løyet om disse epostene eller skjult eksistensen av dem. Jeg diskuterte det som står i dem med advokat Trygve Staff før mitt første møte med politiet. Han var beroliget over det temmelig harmløse innholdet. Det står ikke noe der som kunne skade meg i kriminell forstand, ingenting om bomber, skyting eller slike ting.

Breiviks eposter fremstod ikke som spesielt eksplosive på hverken den ene eller den andre måten. Sommeren 2011 hadde jeg som nevnt allerede glemt å ha mottatt dem. De gjorde med andre ord ikke noe stort inntrykk. Jeg trykket dem ut og gav dem til politiet. Jeg har også vist dem til et par personlige venner i ettertid når vi har drøftet om jeg skal publisere dem i sin helhet bare for å avmystifisere dem. De fant epostene nokså upåfallende.

Journalist Kjetil Stormark publiserte høsten 2012 en bok basert på tusenvis av Breiviks private eposter fra flere av (men ikke alle) hans epostkontoer til en lang rekke mennesker som sikkert ikke har gjort noe kriminelt overhodet. Det hevdes at man har forsøkt å anonymisere disse personene og delt innholdet av epostene med politiet, men jeg synes likevel det er etisk betenkelig å publisere store mengder private eposter på denne måten, spesielt siden forfatteren selv åpent innrømmer at materialet er blitt fremskaffet ulovlig via en gruppe hackere.

Jeg registrerer imidlertid at blant annet aviskommentator Astrid Meland vurderte dem som “massemorderens gørrkjedelige eposter”. Dette bildet sammenfaller ganske godt med den lille håndfull av eposter som jeg selv mottok fra Breivik. Han fremstod aldri som voldelig i disse, noe også norsk politi var enig i etter å ha lest dem.

Når ikke sikkerhetstjenestene, som er profesjonelle ansatt spesifikt for å finne slike personer før de gjør skade, ikke klarte å avdekke ham så kan jeg ikke se hvordan enslige ubetalte amatører som aldri hadde møtt ham skal kunne lastes fordi de ikke er synske tankelesere. Breivik er en forskrudd person, men han må åpenbart ha vært ganske dyktig til å skjule sine voldelige hensikter overfor omgivelsene. Det eneste mulige unntaket er en telefonsamtale til et regjeringskontor i Oslo våren 2011 der en mann visstnok snakket om å skyte AUF-ere og hvor mye han hatet regjeringen. Merkelig nok ble denne samtalen lite fokusert på under rettssaken mot Breivik.

Breivik deltok seint i 2009 på et møte i Documents venner, med kretsen bak nettsiden Document.no. Jeg deltok ikke der da jeg nesten aldri tok del i slike møter som Fjordman innenfor Norges grenser, og relativt sjelden selv i andre land. Ut ifra referatene til dem som var der høres det ut som om Breivik fremstod som veldig isolert, en person som hadde et sterkt urealistisk selvbilde og som ingen egentlig tok særlig seriøst. Et øyenvitne betegnet ham som “den lille gutten rundt middagsbordet, han som ikke blir hørt eller helt tatt på alvor når han snakker”.

Det var imidlertid ingen av dem som var til stede der som oppfattet Breivik som spesielt voldelig eller farlig, snarere som en forholdsvis uinteressant og litt småkjedelig person med et oppblåst ego. De fleste mennesker som har et oppblåst ego vil derimot ikke bombe regjeringskvartalet eller skyte dusinvis av tenåringer, heldigvis.

Dette var også førsteinntrykket jeg fikk av ham via epost. Da jeg leste de få epostene fra ham tenkte jeg ikke “Dette er en potensiell terrorist”, jeg tenkte heller at dette var en person med et urealistisk selvbilde preget av luftslott om å starte aviser og lignende. Han slo meg heller ikke som en person med noe stort intellekt eller betydelige skriveferdigheter. Jeg oppfattet Breivik som en relativt harmløs, men litt småkjedelig person med et oppblåst ego som ikke hadde noe fornuftig å bidra med. Jeg var derfor høflig avvisende. Faktisk svarte jeg kort og godt ikke på et par av hans eposter. Men jeg sa aldri noe direkte sårende eller negativt til ham, jeg sa bare minst mulig. Etter mitt syn avviste jeg altså Breivik på en relativt høflig og mild måte, men jeg avviste ham.

Anders Behring Breivik påsto under rettssaken at “Jeg har aldri blitt avvist av noen i hele mitt liv. Jeg brøt med et hip-hop-miljø når jeg var 15 år, men bortsett fra det har jeg aldri blitt avvist”.

Denne påstanden kan umulig være riktig. Tvert imot fremstår Breivik som en person som er blitt avvist igjen og igjen i store deler av sitt liv, noe som må ha såret stoltheten til en såpass selvsentrert mann og muligens ha gitt næring til hevntanker av ulike slag, både mot enkeltpersoner og samfunnet generelt sett.

I intervjuet med avisen VG da jeg stod frem i august 2011 sammenlignet jeg Anders Behring Breivik med en støvsugerselger. Jeg siktet da til hans mangel på karisma. Sett i ettertid tror jeg at jeg var for snill med ham da jeg sa dette.


For det første er selvsagt støvsugerselgere ikke-kriminelle mennesker som gjør et ærlig arbeid uten å skade noen. For det andre er Breivik strengt tatt ikke noen god selger heller. Stort sett det eneste han har hatt en viss suksess med i hele sitt liv, både privat og profesjonelt, er å selge falske vitnemål og diplomer til andre mennesker mot fortjeneste. Dette gjorde han i flere år og tjente litt penger på. Breivik er altså en noenlunde kompetent svindler. Han klarte dessuten å bli med i Frimurerorden som perifert medlem, noe han var voldsomt og synlig stolt over. Dette kan godt ha underbygget hans fetisj for spesielle uniformer og merkelige ritualer.

Det er mulig at hans moderate og midlertidige suksess med å selge falske vitnemål har gitt Breivik et inntrykk av at han er en dyktig selger. Som så mye annet ved hans selvbilde er også dette urealistisk. En dyktig selger bør kunne minst to ting:

1. Redusere sitt salgsbudskap til korte og konsise setninger eller bilder som folk husker. Spør alle som jobber i reklamebransjen om dette.

2: Vite hvordan man skal kommunisere med sitt valgte publikum og forstå hvordan de tenker og reagerer.

Breivik stryker med glans på begge punkter. La oss legge til side innholdet og se kun på formen. Hans såkalte manifest på 1518 sider har en håpløs og absurd lengde. Jeg har lest det fra første til siste side og kan ikke finne en eneste rasjonell begrunnelse for at det skal være så langt. Altså må vi lete etter irrasjonelle begrunnelser.

Min teori er at manifestets primærfunksjon er å fremheve Breiviks innbilte storhet som mann og tenker. Sekundærfunksjonen kan ha vært å skade mange av de menneskene han nevner i teksten, både hans nærmeste familie og til dels også de skribentene han siterte der, kanskje som en form for hevn over at disse ikke hadde anerkjent hans påståtte fortreffelighet. Inne i sitt eget hode er Breivik en Veldig Stor Person, og må derfor fremvise et Veldig Stort Manifest for å bevise dette. Jeg tror ikke manifestet kan forklares på noen annen måte.

Et annet problem for Breivik er at han ikke er flink til å kommunisere med dem han hevder er hans publikum fordi han rett og slett ikke forstår hvordan de egentlig tenker eller reagerer. Han har en virkelighetsforståelse som avviker så grunnleggende fra den andre mennesker har at hans uttalelser i retten ved flere anledninger ble møtt av enten hoderysting eller hånflir og spontan latter. Han har tydeligvis klart å selge noen forfalskede dokumenter, men generelt sett er Breivik så fortapt i sitt eget fiktive mentale univers at han er ute av stand til å kommunisere effektivt med vanlige mennesker, noe som er en grunnleggende forutsetning for enhver selger.

Jeg er blitt spurt av politiet og andre om jeg har mottatt Breiviks manifest. Svaret er nei. Dette overrasker meg litt selv ettersom han hadde min epostadresse. Kanskje manglet han tid eller fikk problemer med spamfilteret.

En av grunnene til at jeg avviste Breivik var at han snakket vagt om en tekst på godt over tusen sider og at han drev med “emailfarming” på nettet for å sende denne rundt til mennesker han aldri hadde møtt. Han sa nokså lite om innholdet av denne teksten, men det var heller ikke poenget. Uansett hva slags tekst du har, hvis du sender den til store mengder vilt fremmede mennesker på samme tid så utgjør dette spam, eller søppelmail. De fleste epostkontoer har nå et filter som tar bort eposter som vil svindle deg for penger eller gi deg større penis.

Teknisk sett var Breiviks manifest spam ettersom han ville sende det til tusenvis av mennesker på samme tid. Det finnes en grense for hvor mange eposter man kan sende samtidig, delvis fordi dette gjerne tar litt tid, men også fordi det som regel er lagt inn visse restriksjoner på de fleste store epostkontoer for å begrense spam. Det er merkelig at Breivik ikke hadde tatt hensyn til dette, men det viser hvor amatørmessig han kan være. Han hadde etter eget utsagn brukt flere år på å samle epostadresser via internett som han ikke en gang fikk benyttet.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • norge

    Breivik gjorde skader for 2,65 mrd USD ifølge det norske magasinet Kapital nylig, så han har kvaliteter, noen vil si tvilsomme, utover det å være en god selger. Jeg synes Breivik kom godt fra de rettspsykiatriske undersøkelsene, flere typiske Asperger traits er f.eks beskrevet i teksten over.

  • Bjovulf

    I Botkyrka växer stödet

    http://www.svd.se/nyheter/stockholm/i-botkyrka-vaxer-stodet_7580738.sv d

    Sverigedemokraterna har länge haft svårt att locka väljare i Stockholmsområdet. Men dagens Sifo-undersökning tyder på att det håller på att förändras. SvD har besökt Botkyrka kommun
    som är ett av partiets starkaste fästen i Stockholmsregionen.

    – Människor går arbetslösa, det finns inga bostäder och ändå har vi en oerhört generös immigrationspolitik. De som kommer hit till Stockholm bosätter sig i första hand i de södra förorterna och det är här vårt stöd växer, inte i Danderyd eller Täby. Folk vänder sig till oss eftersom vi är det enda parti som tar den här frågan på allvar, säger han.

    Sedan tror han att enskilda händelser kan spela stor roll. Han ger ett aktuellt exempel i form av att samhällsbyggnadsnämnden i Botkyrka kommun nyligen beslutade att ogiltigförklara ett tidigare beslut som hindrade böneutrop från moskén i Fittja. Enligt Robert Stenkvist har det rasat in upprörda mejl [!!!] till honom efter det.

  • Pingback: De communicatieve vaardigheden van Breivik | E.J. Bron()

  • Anonym

    Udtrykket du leder efter – i hvert fald hvis du skal skrive en engelsk bog – er en “Walter Mitty”.

    The American Heritage Dictionary defines a Walter Mitty as “an ordinary, often ineffectual person who indulges in fantastic daydreams of personal triumphs”.[3] The most famous of Thurber’s inept male protagonists, the character is considered “the archetype for dreamy, hapless, Thurber Man”.[4]

    http://en.wikipedia.org/wiki/Walter_Mitty

  • Erling

    Udtrykket du leder efter – i hvert fald hvis du skal skrive en engelsk bog – er en “Walter Mitty”.

    The American Heritage Dictionary defines a Walter Mitty as “an ordinary, often ineffectual person who indulges in fantastic daydreams of personal triumphs”.[3] The most famous of Thurber’s inept male protagonists, the character is considered “the archetype for dreamy, hapless, Thurber Man”.[4]

    http://en.wikipedia.org/wiki/Walter_Mitty

  • Maria Due

    Peder Jensen

    Det er på høje tid, at du pakker kufferten og flytter tilbage til Norge eller et andet sted, hvor du kan få arbejde. Du har længe været på vildspor, og du har efter min mening haft dårlige rådgivere, hvilket jeg læser ud af dine artikler. Det er snart et år siden, at norske myndigheder røbede, hvor du befinder dig, hvis du da har givet dem korrekte oplysninger, og du har ingen fremtid som midaldrende og tiggende blogger på flugt.

    Foreløbig har du ikke opfyldt de løfter, du gav sidste år, da du bad om de penge, du siden har levet af, og i dit seneste tiggerbrev er du endda så fræk, at du nævner, at det vil være passende med en sådan tiggergang en gang årligt. Har du ikke skam i livet? Ingen ønsker at udgive dine bøger i Norge, skriver du, og Trykkefrihedsselskabets forlag har heller ikke meldt sig, lader det til. Hvem skulle dog også interessere sig for at høre dine udlægninger af ABB’s sindstilstand igen og igen. Jeg mindes med gysen den om er-Breivik-den-nye-Muhammed.

    Men jeg skal åbne en kattelem for dig. Det er nemlig mit gæt, at du havde det dårligt i flere år, før ABB erobrede scenen, og at du har brug for at tale om det med en fornuftigt person, der kender til stresssygdomme. For at sige det lige ud, vidner dit sidste tiggerbrev på nettet om, at du fuldstændig har sluppet jordforbindelsen, måske er du endda selv ved at opgive at tro på det, du lover for at få folk til at give dig penge.

    Inden du får ødelagt mere for dig selv, må du prøve at samle så meget mod sammen, at du tør tage hjem, for du er ikke ved at skrive historie, det er noget, du bilder dig ind. Du har derimod brug for den hjælp, du kan få, og den vil være der for dig. Desuden tror jeg, at du overvurderer den offentlige interesse for din person. Jo længere du trækker tiden, jo vanskeligere bliver det for dig, og du kan være forvisset om, at den antijihad bevægelse, som du gemmer dig blandt, aldrig får nogen stor betydning. Europa står og falder ej heller med dine blogposter, det er noget langt større og bredere, der skal til, noget der er større end os alle hver især.

    De udsatte norske bloggere, der havde mod til at sætte hælene i og tænkte sig om, er kommet styrkede gennem stormvejret, lader det til. I hvert fald håber jeg det. Og den ligeledes kloge og vidende Sigurd Skirbekk er aktuel med en ny bog, der ligesom bloggerne vil blive læst og troet af mange (se HonestThinking). Jeg tvivler ikke på, at det er svært, men det lader sig åbenbart stadig gøre at være islamkritiker i Norge, og noget har ændret sig, det mærker jeg tydeligt. I har altid behov for et stort tilløb, og den dag tidsånden vender i Europa, følger I efter. Det er allerede ved at ske for flere europæiske landes vedkommende, det læser jeg ud af mine aviser hver eneste dag.

    Af danske medier fremgår, at Danmark har større arbejdsløshed end de øvrige skandinaviske lande, og at i Sverige går det nu så godt økonomisk, at man har givet os endnu mere baghjul ved at sænke skatten, hvorefter vi helt ”suverænt” er verdens højest beskattede folk. Men her bliver ikke borgerkrig, sådan som du vellystigt gættede på i et af dine kælderessays, der vidner om, at du ikke kender det danske folk. Vi har heller ikke brug for, at du hidser folk op til at bære våben, det anmodes du på det kraftigste om at ophøre med. Den slags er hysteri og kan ikke undskyldes. Det er en dårlig vane at projicere sin egen angst ud på omgivelserne.

    Noget andet, vi ikke læser meget om på Snaphanen, er den store interne uenighed mellem danske jøder, skønt den kan virke ganske stødende. Langt størstedelen af den danske befolkning er pro Israel og har altid været det, hvilket ikke er ensbetydende med, at vi bryder os om at få de israelsk-muslimske problemer infiltreret for meget i vor egen dagligdag. For eksempel i form af finansiering af propaganda.

    Andre mener, at det er danskerne, der er noget i vejen med, og det kom endnu en gang til udtryk forleden i
    samarbejdet mellem forhenværende overrabbiner Bent Melchior og imam Naveed Baig. Denne gang i læserbrevet ”Chikanerier tager overhånd”, der skønt yderst provokerende hidtil er blevet forbigået i fuldstændig tavshed. Eller måske netop derfor. Det er et af de mest uforskammede læserbreve, jeg har læst. Melchior og Baig opfordrede i fællesskab danskerne til at gør en indsats for at sætte en stopper for overgrebene mod mindretal. Så har vi set det med!

    http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/article4877154.ece

    I forvejen havde den studerende Jonathan Cohn, der er ansvarlig for Mosaisk Troessamfunds Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser, den 15. oktober 2012 haft en kronik i JP med overskriften ”Bliver København det nye Malmø?”, hvor vi kunne læse om jøder bag pigtråd i København. Noget af det, der slog mig i den udmærkede kronik, var Cohns oplysning om, at jøderne i Danmark kan være enten integrerede eller assimilerede. Jeg har altid anset dem for at være assimilerede og dermed danskere, men det er det er åbenbart ikke alles ønske. Sårende, at det også skulle komme fra den kant. Men vel egentlig uundgåeligt, når man føler sig som et udvalgt folk og dermed i en klasse over os i den almindelige pøbel.

    I Jyllands-Postens arkiv vil man nemt kunne finde Puk Damgård Andersens artikel om forhenværende overrabiner Melchiors slyngven imam Naveed Baig samt en video, hvor imamen på et barnlig, elendigt dansk opfodrer til drab. Forældrene er pakistanere, og han er født og opvokset i Danmark men uddannet i Pakistan og var tidligere medlem af Minhaj ul-Quran samt medstifter af foreningen Muslimer i Dialog, som jeg anser for at være Det Muslimske Broderskabs første bølgebryder i Danmark.

    ”I bogen “Muslimsk-dansk dagbog”, der udkom i 2006, fortæller Naveed Baig, at han glæder sig til at studere på Markfield Institute of Higher Education i Leicester i Storbritannien. Denne “undervisningsinstitution” er sidste skud på stammen hos den europæiske hovedcentral af den ekstremistiske bevægelse Jamaat-e-Islami, grundlagt i Pakistan i 1941 af Abul Ala Mawdudi, en af pionererne i islamismens historie. Det var Jamaat-e-Islamis ungdomsbevægelse, der under Muhammedkrisen satte en pris på de danske tegneres hoveder. Og det var fra centret i Leicester, at man i sin tid fik gjort Salman Rushdies roman “De sataniske vers” til en sag i Vesten.” (Ateist net)

    Det ville klæde den forhenværende overrabbiner at vælge sine venner med større omhu. Også han har sluppet jordforbindelsen og er blevet en belastning for den seriøse islamkritik.

  • Jeg skal ikke mene noget offentligt om dem, der er så venlige at levere tekster her, – andre end til nød mig selv. Jeg finder det dog så smagløst at du blander dig i Fjordmans privatliv, som du næppe kan vide noget om, at jeg overvejede at slette din kommentar. Nu gjorde jeg det ikke.

    Men det følgende er jo ikke sandt:

    Noget andet, vi ikke læser meget om på Snaphanen, er den store interne uenighed mellem danske jøder, skønt den kan virke ganske stødende

    Jeg har skrevet om det i adskillige replikker, og selvom jeg ikke er jøde, har jeg faktisk så gode kilder og kontakter, at jeg har kunnet udtale mig om det – i al diskretion, naturligvis, for kilderne skal ikke kompromitteres.

    Sidst det blev berørt, var i mit interview med den unge overfaldne jøde i sommer,

  • Maria Due: Nå vet jeg ikke hva som er dine personlige problemer, men ut ifra det du skriver her og ikke minst måten du gjør det på tror jeg at jeg nok ikke er den av oss som har størst behov for å bli kvitt stress.

    Jeg har slett ikke skrevet noe om fremtidige bøker eller lignende som jeg ikke faktisk mener og som jeg ikke har tenkt å overholde. At du fullstendig uten noen reelle holdepunkter antyder at jeg bevisst lyver er meget grovt og tyder på et personlig hat hos deg som jeg ikke aner hvor kommer fra og heller ikke akter å bruke tid på å finne ut av. Det er ikke viktig, annet enn for deg selv. Du hater tydeligvis ikke bare meg men hele antijihadbevegelsen. Hvordan vet du foresten at den aldri vil bli viktig? Kanskje har du rett, men har du spesielle evner og kan spå fremtiden?

    Jeg vil anslå at jeg har publisert godt over en million ord på nettet. Nesten alt dette har vært uten betaling i noen form, ikke engang via reklame på bloggen. Jeg synes personlig ikke jeg er spesielt grådig, men det er opp til andre mennesker å bedømme. Det er faktisk ganske vanlig for bloggere å be om donasjoner, opptil flere ganger i året. Hvis jeg gjør det en eneste gang i året så er det ikke spesielt mye, nei. Ettersom du tydeligvis leser blogger så burde du vite dette, altså er det noe annet som er problemet i ditt tilfelle.

    Det burde til sist ikke være nødvendig å minne om at det faktisk ikke er opp til deg å bestemme hvor jeg skal bo eller ikke bo så lenge jeg ikke gjør noe kriminelt. Jeg aksepterer selvsagt kritikk for mine meninger og holdninger, men det du kom med her var over grensen for usaklig personangrep. Jeg gidder ikke bruke tid på å finne ut av ditt personlige hat. Det er ditt problem, og det får du ordne et helt annet sted enn her.

    • I det islamkritiske blogger-univers er du en lysende stjerne Fjordman.

      Du behøver ikke at bruge tid på at forsvare dig mod grundløse beskyldninger, for din troværdighed er helt i top.

      Alle ved jo at det at være blogger ikke er nogen guldgrube. De fleste har en indtægt på præcis 0 kr. Din høje status og særlige situation gør at du har behov for ekstra beskyttelse, og det koster jo ekstra penge. Derfor er årlige indsamlinger helt på sin plads.

      Lidt ærgerligt er det at du ikke bryder dig om at være i centrum. Jeg tror ellers der er mange blogs, så med stor glæde ville bringe fx youtube interviews med dig.

  • “Maria Due” var engang en dejligt furiøst fruentimmer på JPs webdebat. Hun var (under andet navn) klart på de nationalt sidedes side, men har her i de senere år udviklet en trist bitterhed, der primært rammer “hendes egne”, men sandelig også hende selv i form af en latterlig selvsmagende bedrevidenhed, der ligesom løber løbsk i takt med kløernes dans over tangenterne og portvinens stædige strøm over den spidse tunge. Der er ingen tvivl om, at hun mangler kærlighed, og mit håb er, at hun engang finder en mage, der kan leve op til hendes formentlig uhyrlige krav.

  • Richard Hode

    Fjordman:

    Du viser en sjokkerende mangel på intellektuell ærlighet. Her har du i årevis påpekt faren ved det islamske framstøtet i Europa og har hamret på at Islam er i krig mot Vesten – en krig som har pågått i nesten 1400 år. Var alt det virkelig bare snakk? Vet du egentlig hva ordet “krig” betyr? Det innebærer at virkelige mennesker blir virkelig drept, tro det eller ei. Det er på grunn av dette at muslimske terrorister myrdet 3000 amerikanere i Twin Towers-angrepet, og at tjetjenerne angrep skolen i Beslan og kinosalen i Moskva, begge med store tap av liv.

    Så etter de årelange klagene og jeremiadene dine kom det en i Norge som tok det hele på alvor og massakrerte en mengde norske ungdommer fordi de tilhørte et innvandringsvennlig politisk parti. Eller er du bare uenig i valg av mål, at det ville ha vært akseptabelt hvis Breivik hadde tatt seg inn på et møte av muslimer og drept en masse muslimske ungdommer i stedet for norske ungpolitikere? Hadde du bifalt en sånn handling? Var det ikke du som skrev at muslimene burde bli fjernet fra Europa? Hvordan hadde du egentlig forestilt deg at dette skulle oppnås? Ved å be dem pent? Eller kanskje mente du ikke det du skrev – det hele var en vits som en mentalt forstyrret Anders Behring Breivik misforsto og satte ut i livet?

    Det er pinlig å se hvordan du løper som en kanin i full firsprang, vekk fra insinuasjoner om medvirkning. Det er også pinlig at du bagatelliserer Breivik som en “støvsugerselger” og amatør-psykologiserer ham for å ha et “oppblåst ego” blant andre nedsettende karakteristikker. Men i det minste trenger du ikke å føle deg alene. Samtlige “anti-jihadister” løp i dekning som kakerlakker etter Breiviks attentat. Alt var fint så lenge dere kunne stå og bjeffe i vilden sky, men da det plutselig kom en ulv renner dere i full panikk. Du deler denne intellektuelle uærligheten med bla. a. Hans Rustad fra Document.no. Dere er begge store i kjeften, men så snart det kommer en som setter teori i handling fossror dere for livet for å unngå å bli forbundet med gjerningen. Document.no utestenger innleggere som bringer dette opp.

    Hva er det du egentlig vil? Tror du at du kommer inn i det “gode selskap” hvis du legger deg flat og kryper lenge nok på buken? Du kan ta den fjerneste avstand fra Anders Behring Breivik, men folk glemmer aldri hva for et stort forbilde du har vært for ham. Navnene Breivik og Fjordman er blitt ubrytelig lenket. Jeg synes egentlig synd på Breivik – det må være vondt å se hvordan folk han så opp til klapper sammen som korthus. Breivik er den eneste anti-jihadisten som er ærlig – dere andre er opportunister og “intellektuelle” som løper når det smeller. Breivik har kanskje karakterbrister, men det er han sannelig ikke alene om.

  • Du omtaler antijihadister som “kakerlakker” og hevder at personer som Robert Spencer, Bat Ye’or, Bruce Bawer, Andrew G. Bostom og andre “ikke er ærlige” fordi de ikke skyter 14 år gamle jenter i hodet. Jeg ser ingen grunn til å diskutere med en person som hevder dette, han har allerede meldt seg ut av debatten.

    Jihad er islamsk hellig krig for å utbre islamsk herredømme, til syvende og sist til hele verden, om nødvendig med vold. Enhver person som er imot dette er per definisjon en antijihadist. Det er kun sunn fornuft.

    • Marit

      Takk Fjordman ! Ikke bry deg om disse hatefulle personangrepene ! De avslører seg selv for all verden. Stå på ! Du har utallige sympatisører.

      Mvh
      Marit

    • Richard Hode

      Du er uforskammet og frekk for å fornedre Anders Breivik som du gjør. Hvorfor skrev du anti-jihad skrifter hvis det ikke var for å påvirke folk og deres meninger? Gratulerer, du lyktes, tydeligvis bedre enn du kunne ha forestilt deg.

      Du har vist deg å være en nedrig karaktermorder som dolker Breivik i ryggen for å slippe å bli trukket til ansvar for noe som helst. Til og med de muslimske terroristene som maner til vold og drap mot kufarene har sine meningers mot og vender ikke ryggen til de som lytter til dem. Sant nok, de er mordere og udyr, men de er modigere enn deg og prøver ikke å slippe unna ved å drite ned dem de har oppildnet. Du er en stor skuffelse, Fjordman.

      Jeg hadde en gang respekt for deg. Nei, Peder Nøstvold Jensen aka Fjordman – mene, mene tekel ufarsin – du er blitt veid og funnet lett.

  • Tom

    ”Kimpo”. Du fremsætter grundløse injurier mod Maria, der optræder under eget navn og også gjorde det på Jyllandspostens blogge. Hun er en nær veninde af mig. Du kender hende ikke og ved intet om hende og hendes mangeårige økologiske livsstil, hvor man skal være heldig for at få kød hver dag. Hun har aldrig mødt nogen fra bloggermiljøet af selvbestaltede helte.

    Maria skrev notatet til fjordmanden, efter at jeg havde fortalte, at jeg på Uriasposten havde skrevet om ham og Breivik. Hun svarede, at hun ikke mere deltager i debatten og i flere uger ikke havde logget sig ind for at læse på Snaphanen. Det glædede mig. Desværre sagde jeg derefter noget om, at man som forælder må have ondt af fjordmandens, hvorefter den tidligere hospitalsansatte fór til tasterne og anviste fjordmanden det bedste alternativ. Indrømmet, det er ikke en ønskeløsning, men ingen dyd er så stærk som nøden. Hun skrev som en mor Arete og fik svar fra et barn (børn). Hendes notat var blokeret i adskillige timer, førend det blev offentliggjort af Snaphanen.

    Jeg har stor forståelse for, at et nationalt sindet og nuanceret menneske forlader denne blogdebat, og jeg kan ikke finde mange spor af andre kvinder. Vi er i besiddelse af flere udskrifter, der viser, hvordan den tekst, man svarer på, ændres, det er også sket for denne tråds vedkommende.

    For Steen Wied er fjordmanden en af heltene, skønt fjordmanden publicerer, at han frivilligt har valgt et symbiotisk forhold til Breivik ved at basere sine indkomster i de kommende år på at skrive om sin relation til massemorderen og sit syn på ham. Fjordmanden er gået i moneymood med sin hedeste beundrer Breivik, der udråbte ham som sin darling nummer et, og få vil misunde Steen hans smag. Læs Michael Jalvings ”Rød er ingen kunst” (Jyllandsposten 26/10 2012).

    Et eksempel på fjordmandens beundrede Erasmus Montanus argumentation:

    ”Det er faktisk ganske vanlig for bloggere å be om donasjoner, opptil flere ganger i året. Hvis jeg gjør det en eneste gang i året så er det ikke spesielt mye, nei. Ettersom du tydeligvis leser blogger så burde du vite dette, altså er det noe annet som er problemet i ditt tilfelle.”

    Morale: Hvad bloggerne gør er altid det rigtige, og skulle en af dem basere sin økonomi på en massemorder, som beundrer ham, er der noget i vejen med dem, der ikke synes om det. Jeg vælger at tro, at derude i det tavse blogrum findes andre, der tænker som jeg.
    Slet bare Steen, jeg kunne ikke være mere ligeglad.

    • Jeg dyrker ikke helte, jeg publicerer tekster, som nogle er så venlige at sende. Næh, jeg skal da nok lade dig stå, der skal andet og mere til at kvalificere til sletning.

      Hendes notat var blokeret i adskillige timer, førend det blev offentliggjort af Snaphanen.

      Hvad der hænger i spamfiltret, har jeg ikke altid noget at gøre med, og jeg er ikke på nettet 24 timer i døgnet for at godkende kommentarer. De kan hænge i op til 10 timer, det må enhver kunne forstå.

      Vi er i besiddelse af flere udskrifter, der viser, hvordan den tekst, man svarer på, ændres, det er også sket for denne tråds vedkommende.

      Det sker der må ændres i indlæg efterfølgende, der kan være flere grunde: Fejl, tilføjelser, forbedringer. Ændrer jeg noget i et svar, er det fordi de færeste rammer plet i første hug, og jeg skriver altid real time på bloggen, aldrig med kladde. Der er ikke noget odiøst i det, og nu slutter jeg inden jeg beskylder dig for mildt forfølgelsesvanvid. Jeg vil nødigt blande mig i nogens privatliv.

      • Tom

        Lad være med at skabe dig, alle kan jo se, at du ikke har det mindste i mod, at en liberal sværtes til. Jeg kommer ikke til at åbne flere mails fra jer.

    • Til den ondskabsfulde løgner og debatfusker Tom:
      Nej, navnet på JP-debatten var anderldes, hvilket du jo ville vide, hvis du kendte hende så godt, som du påstår. Du får dog ikke så let mig til at “oute” folk, så navnet skal ikke nævnes her.

  • Tom: Jeg hadde allerede konkrete planer om flere bøker før Breivik dukket opp og hadde manuskriptet til en av disse omkring 90% ferdig i slutten av juli 2011. Bøkene skal publiseres som planlagt, men blir selvsagt forsinket. Jeg nølte lenge med å skrive bok om Breiviksaken men er kommet til at dette er både naturlig og rimelig sett ut ifra det jeg er gått igjennom det siste halvannet året slik at folk får høre min versjon av saken. Personer som deg ville klaget også om jeg ikke hadde skrevet bok om dette. Da ville dere ha kalt meg feig.