I svenske medier og på venstreekstreme netsider udmales det som en succes, at salen i Malmø forleden kun var noget over halvfyldt. Man kan kalde det en succes for AFA’s terrortaktik. For det første tyder det på, at der var en fupbestilling af biletter, for det andet har svenskere der kender forholdene valgt at blive hjemme, og for det tredje ser man fra sekund 30 på ovenstående video, hvor tæt Skånepolisen lader demonstranterne og AFA fotografen i den blå jakke komme på mødedeltagerne og indgangen til lokalet. Tror pokker at nogen er vendt om på hælen.

Så er der den indirekte chikane, som er en del af den almindelige angst- og trusselsatmosfære i Sverige og i særdeleshed i Malmø. Jeg har fotograferet ved lignende arrangementer i byen, og tager man et foto ud over forsamlingen, tager folk hånden op for ansigtet for ikke at blive identificeret og efterfølgende blive hængt ud på Facebook og en del af den almindelige presseshaming, der har været så overvældende, at jeg knap har orket læse den. Aftonbladets 10-12 artikler, har været af en sådan karakter, at de næppe er til at skelne fra AFA og EXPO. Sveriges største avis’ adfærd er en skamplet på svensk demokrati. Med Sverigedemokraternes seneste fremgange, har AB skuet nogle takker højere op for hysteriet, og hvad det vil ende med, kan enhver tænke sig til. Fødekæden hedder: Aftonbladet – EXPO – AFA – Ultra Violence.

Når arrangementet kaldes en succes af Skånepolisen, beror det desværre delvis på tilfældigheder og en noget alternativ tolkning af ordet ‘succes’. Det er et held, at kun små 300 AFA’er møder op, og er gået på grund af kulden da mødet slutter to en halv time senere. Der kunne have været store folkemasser, som dem der satte byen på den anden ende i begyndelsen af 2009.

Endelig er der Wilders sikkerhed. Jeg er vant til at blive registreret med pas 14 dage inden, at skulle vise det i døren og derefter gå igennem en røntgensluse, ikke at kunne forlade salen under mødet og komme ind igen. Sådan var det ikke i Malmø. Nu gik alt trods alt godt, hvis man med det mener at Wilders var der, at han talte og at ingen led fysisk overlast, men alligevel var hele forløbet dybt foruroligende, uværdigt og ildevarslende for Sverige, og jeg spørger mig selv om man i virkeligheden kan holde sådanne møder i Sverige, andet end rent formelt og som en protest mod de rådende forhold. Jeg vil mene, det ikke er umagen værd. Hvis nogle vil insistere på, at Sverige stadig er et frit, vestligt demokrati med meningspluralisme, må det være svenskerne selv. Desværre er det ikke bare en kamp med store omkostninger, det er også med ringe udsigt til succes, som jeg ser det.

Atmosfæren i Malmø er forgiftet af angst og vold, (se f.eks. døgnets modbydelige Malmø-voldtægt) og jeg gør som mange andre mit yderste for ikke at komme i byen. Hver gang håber jeg, er den sidste. Jeg har pt. fire venner i Malmø, der vil flytte snarest muligt. Nogle danskere fik en lektion i, hvordan det er at være Sverigedemokrat. Katrine Winkel Holm skriver om Wilders mangelfulde, personlige sikkerhed blandt andet:

Sikkerhedsprocedurerne ved selve mødet var også forunderlige.Før vi fik lov at komme ind i mødesalen, blev vi omhyggeligt kropsvisiteret, ligesom vi måtte efterlade alle vores tasker i entreen. Politiet ville ikke tage nogen chancer. Men efter Wilders’ tale og mens han endnu stod og talte med journalister i salen, fik vi alle lov til at gå ud og hente tasker og rygsække ind i salen. Det ville ikke have været vanskeligt for en jihadist at have smuglet en pistol ind i en rygsæk og have taget livet af Wilders. Der er langt fra København til Malmö.

De to gange, Wilders har talt i Trykkefrihedsselskabet i København, er alt foregået civiliseret og ordentligt. Uden demonstrationer, uden intimideringer, uden vold og æg, ligesom politiets sikkerhedsprocedurer under hele mødet har været i top.I Malmö var det radikalt anderledes.

Når kun 100 af de 300 tilmeldte til mødet endte med at dukke op, kan forklaringen bl.a. være, at de færreste havde modet til at skulle mase sig igennem Antifa’s sorte mur af voldsparat hadefuldhed for bagefter at blive hængt ud med foto på nettet som racist.Man skal være meget stålsat for at orke at gå gennem det blot for at høre en mand tale. Så hellere følge mødet hjemme på sin computerskærm.

Riksdagsmanden (SD) Thoralf Alfsson fra Kalmar skriver blandt andet:

Se også Bruce Bawer: Anti-Wilders Mob Goes Mad