29
Oct
Seneste opdatering: 29/10-12 kl. 1329
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

I svenske medier og på venstreekstreme netsider udmales det som en succes, at salen i Malmø forleden kun var noget over halvfyldt. Man kan kalde det en succes for AFA’s terrortaktik. For det første tyder det på, at der var en fupbestilling af biletter, for det andet har svenskere der kender forholdene valgt at blive hjemme, og for det tredje ser man fra sekund 30 på ovenstående video, hvor tæt Skånepolisen lader demonstranterne og AFA fotografen i den blå jakke komme på mødedeltagerne og indgangen til lokalet. Tror pokker at nogen er vendt om på hælen.

Så er der den indirekte chikane, som er en del af den almindelige angst- og trusselsatmosfære i Sverige og i særdeleshed i Malmø. Jeg har fotograferet ved lignende arrangementer i byen, og tager man et foto ud over forsamlingen, tager folk hånden op for ansigtet for ikke at blive identificeret og efterfølgende blive hængt ud på Facebook og en del af den almindelige presseshaming, der har været så overvældende, at jeg knap har orket læse den. Aftonbladets 10-12 artikler, har været af en sådan karakter, at de næppe er til at skelne fra AFA og EXPO. Sveriges største avis’ adfærd er en skamplet på svensk demokrati. Med Sverigedemokraternes seneste fremgange, har AB skuet nogle takker højere op for hysteriet, og hvad det vil ende med, kan enhver tænke sig til. Fødekæden hedder: Aftonbladet – EXPO – AFA – Ultra Violence.

Når arrangementet kaldes en succes af Skånepolisen, beror det desværre delvis på tilfældigheder og en noget alternativ tolkning af ordet ‘succes’. Det er et held, at kun små 300 AFA’er møder op, og er gået på grund af kulden da mødet slutter to en halv time senere. Der kunne have været store folkemasser, som dem der satte byen på den anden ende i begyndelsen af 2009.

Endelig er der Wilders sikkerhed. Jeg er vant til at blive registreret med pas 14 dage inden, at skulle vise det i døren og derefter gå igennem en røntgensluse, ikke at kunne forlade salen under mødet og komme ind igen. Sådan var det ikke i Malmø. Nu gik alt trods alt godt, hvis man med det mener at Wilders var der, at han talte og at ingen led fysisk overlast, men alligevel var hele forløbet dybt foruroligende, uværdigt og ildevarslende for Sverige, og jeg spørger mig selv om man i virkeligheden kan holde sådanne møder i Sverige, andet end rent formelt og som en protest mod de rådende forhold. Jeg vil mene, det ikke er umagen værd. Hvis nogle vil insistere på, at Sverige stadig er et frit, vestligt demokrati med meningspluralisme, må det være svenskerne selv. Desværre er det ikke bare en kamp med store omkostninger, det er også med ringe udsigt til succes, som jeg ser det.

Atmosfæren i Malmø er forgiftet af angst og vold, (se f.eks. døgnets modbydelige Malmø-voldtægt) og jeg gør som mange andre mit yderste for ikke at komme i byen. Hver gang håber jeg, er den sidste. Jeg har pt. fire venner i Malmø, der vil flytte snarest muligt. Nogle danskere fik en lektion i, hvordan det er at være Sverigedemokrat. Katrine Winkel Holm skriver om Wilders mangelfulde, personlige sikkerhed blandt andet:

Sikkerhedsprocedurerne ved selve mødet var også forunderlige.Før vi fik lov at komme ind i mødesalen, blev vi omhyggeligt kropsvisiteret, ligesom vi måtte efterlade alle vores tasker i entreen. Politiet ville ikke tage nogen chancer. Men efter Wilders’ tale og mens han endnu stod og talte med journalister i salen, fik vi alle lov til at gå ud og hente tasker og rygsække ind i salen. Det ville ikke have været vanskeligt for en jihadist at have smuglet en pistol ind i en rygsæk og have taget livet af Wilders. Der er langt fra København til Malmö.

De to gange, Wilders har talt i Trykkefrihedsselskabet i København, er alt foregået civiliseret og ordentligt. Uden demonstrationer, uden intimideringer, uden vold og æg, ligesom politiets sikkerhedsprocedurer under hele mødet har været i top.I Malmö var det radikalt anderledes.

Når kun 100 af de 300 tilmeldte til mødet endte med at dukke op, kan forklaringen bl.a. være, at de færreste havde modet til at skulle mase sig igennem Antifa’s sorte mur af voldsparat hadefuldhed for bagefter at blive hængt ud med foto på nettet som racist.Man skal være meget stålsat for at orke at gå gennem det blot for at høre en mand tale. Så hellere følge mødet hjemme på sin computerskærm.

Riksdagsmanden (SD) Thoralf Alfsson fra Kalmar skriver blandt andet:

Se også Bruce Bawer: Anti-Wilders Mob Goes Mad


Bjovulf

Posted: 29 October 2012 - 10:48 - Reply

Ejerslykkeskolen: forældrene er også ”skide trætte”

http://denkorteavis.dk/2012/ejerslykkeskolen-foraeldrene-er-abenbart-o gsa-skide-traette-af-asociale-muslimer/

Det er ikke blot skoleleder Birgitte Sonsby, der er “skide træt” af de elever, der altid ødelægger undervisningen på Ejerslykkeskolen i Odense.

Allerede inden skolelederen kom med sit udbrud på grund af indvandreelever, der stod og grinede af hende, medens hun gav dem en skideballe, var situationen på skolen generelt på kogepunktet i sådan grad, at skolebestyrelsen havde set sig nødsaget at overveje utraditionelle metoder.

Vil lave etnisk opdelte klasser

Under et møde i bestyrelsen den 25. september drøftede man således muligheden for at oprette klasser med udelukkende tosprogede elever på visse klassetrin, og den 12. oktober blev forslaget sendt til behandling i Odense Kommunes skoleforvaltning.

Det skete efter krav fra etnisk danske forældre, der nu truer med at trække deres børn ud af skolen, hvis der ikke bliver fundet en løsning på de kaotiske forhold med tosprogede elever, der saboterer undervisningen, kalder lærerne for ludere og racister og i øvrigt terroriserer deres kammerater af etnisk dansk oprindelse.

Frank P

Posted: 29 October 2012 - 11:00 - Reply

Nærmest koreograferet og indforstået dans mellem Politi og AFA. Flot Sverige. Det minder om når muslimer i flok overfalder en tilfældig. Der er altid én i flokken af muslimer, der herostratisk “beskytter” ofret, han prøver at holde de andre tilbage, skubbe lidt imod, trække dem væk, men det mislykkes igen og igen og slagene og sparkene regner alligevel ned over det sagesløse offer.

Svensk politi er en forpulet farce.

Frank P

Posted: 29 October 2012 - 12:06 - Reply

Fra kommentarsporet på Sappho:

“Ved den første konfrontation, hvor Katrine udbad sig en forklaring på, hvorfor mødedeltagerne ikke blev beskyttet, når de ville gå frem til bygningen, men derimod sparket, slået og blev overdænget med æg, blev Aia og Katrine af den unge overbetjent behandlet med en nedladenhed og overfusende kommentar om at de skulle “skrubbe væk derfra””

“200 betjente i fuld krigsmundering ikke kan skabe en sikker passage”

“Jeg er en af dem, der blev væk fra mødet af skræk for disse primitive kræfter,”

Man ser nærmest for sig hvordan mødedeltagere bevæger sig ned ad en smal korridor hvor AFA’ere står på hver deres side. Her overdænges man så med slag og spark og må kridte skoene for ikke at blive slået til blods. Politiet? De står bag AFA’erne i fuld mundering.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at svenskerne snart kommer til at opleve politiske mord i deres gader. Og det bliver med AFA’erne som gerningsmænd. Den moralsk ret som de i deres vanvid mener at have får de jo igen og igen bekræftet af både medier, politikere og politi.

Balder

Posted: 29 October 2012 - 16:32 - Reply

“200 betjente i fuld krigsmundering ikke kan skabe en sikker passage”

Jeg er selv blevet overfaldet af en autonom indenfor et lille område politiet havde afspærret til os demonstranter. Mens 50 politibetjente stod med ryggen til, gik en autonom lige udenom for at angribe mig, jeg råbte og skreg til politiet men de kom først i aktion da jeg begyndte at gøre modstand. Bagefter blev Åse Clausen Bjerg truet med hviskende stemme og man forsøgt at slå hende, lige under politiets øjne da vi blev eskorteret væk… Jeg skulle igennem to retsmøder for ikke at blive dømt for “gadeuorden”. Fredericia 2002

For én som ikke har prøvet det før, formentlig også en god forberedelse på mødet med det danske retsvæsen, hvor man blandt andet hele tiden lokker med at “hvis du erkender dig skyldig slipper du med en lille bøde”, og hvor man konfronteres med regler, f.eks. omkring indkaldelse af vidner, som man først får noget at vide om når det er for sent. Og om hvordan man udsender meddelelser så tæt på ankefristen så man dårlig kan nå det, etc., etc. Om hvordan man ikke kan stole på noget som helst nogen af hvad ansatte i væsenet siger, uden at du får det sort på hvidt.

Leave a Comment