Står der på rejseguiden Trip Advisor om Davids Samling. Den er nr. 1 seværdighed i København før Glyptoteket nr 2, der mildest talt er i superligaen. Det der er lige under næsen, er det sidste man får øje på. Til trods for, at jeg kender de fleste museer i Danmark, og at hele mit liv har udspillet sig under en kilometer fra adressen, havde jeg aldrig været der. Man burde nok ikke indrømme det, jeg ser at folk lyver om deres ‘kulturforbrug.’ Det ligger uanseeligt i husrækken og gør knapt opmærsom på sig selv, man skal vide, det er der. Alene nyindretningen af Lousianas arkitekt, Wilhelm Wohlert. Samlingen af guldalder og nyere dansk kunst er lille, men det er hovedværker: Theodor Philipsen, J.F. Willumsen, L.A. Ring og Peter Hansen, Købke, Eckersberg samt 11 værker af Vilhelm Hammershøi. Om samlingens hovedattraktion, islamisk kunst, kan man læse:

Den islamiske samling er langt den største af sin art i Skandinavien, og den hører til blandt de ti væsentligste i den vestlige verden. Nu repræsenterer samlingen stort set hele den klassiske, islamiske verden fra Spanien i vest til Indien i øst, og den dækker perioden fra det 8. til det 19. århundrede.

Islamisk kunst er ikke lige mit speciale, men samlingen er overvældende, og der skulle en danskers indsats til at samle den, højestreretssagfører C.L.David (1878-1960). Én ting kan man sige som amatør: gennem århundrederne har den ikke interesseret sig andet end minimalt for mennesket, hverken kroppen eller portrættet. Der er selvfølgelig mennesker, men de virker uændret stiliserede gennem historien, og det er vist mest billeder af profeten. Ovenfor interiører, nedenfor Hammerhøi-salen, to værker af J.F. Willumsen og keramik af Theodor Phillipsen, antagelig hans yndlingskøer fra Saltholm. (Fotos © Snaphanen, klik f. helskærm) Davids Samling.