Tager man alle politikere med i regioner, landsting og kommuner, er det næsten hver sjette politiker. – Jeg har nogle gange i forbifarten lanceret den teori, at det nok ikke bliver så sjovt at være politiker i fremtiden, som det har været. Jeg tog ikke højde for, i hvor høj grad fremtiden allerede er ankommet. TT og Politiken har et kortere referat af BRÅ rapporten, men jeg har trukkket nogle grafikker ud, der illlustrerer noget medierne ikke kommer ind på: At truslerne er alvorlige og ikke sjældent indebærer voldelige overfald, systematisk forfølgelse eller hærværk, og at Sverigedemokrater naturligvis er langt de mest udsatte. Det faktum vil i kommende kommentarer i de kulørte aviser hedde, at de “dyrker deres martyrrolle.”
Svensk folkestyre ni år efter Anna Lindh mordet. Det er da godt, de har en demokratiminister Birgitta Ohlsson, I ved, hende der skrev den profetiske artikel i Expressen, der kom Thilo Sarazzin langt i forkøbet: Avskaffa Sverige. Hun står over for det, der på politikersprog hedder ‘en ny udfordring’: BRÅ Rapport: Politikernas trygghetsundersökning 2012, Förtroendevaldas utsatthet och oro för hot, våld och trakasserier, pdf.
Inget annat parti kommer upp i utsatthetsnivåer som är jämförbara med Sverigedemokraternas, men ytterligare två partier uppvisar en högre utsatthet än den generella utsattheten på 16 procent: Miljöpartiet (19 procent) och Vänsterpartiet (18 procent).
[…] demokratiske samtale i Sverige end andre steder i Norden. Den fornemmelse blev også bekræftet af undersøgelsen over trusler mod politikere i kommuner, landsting og Riksdag for nylig. Det er sørgelig […]
Jeg kunne godt tænke mig at se en tilsvarende statistik for græske parlamentariker.
I dag færdes græske politikere normalt ikke i det offentlige rum, pga at de konstant udsættes for en tsunami af verbale overfald.
Alt bliver blandet sammen i en stor gryde og rørt sammen og så lige blendet til sidst så journalisterne kan tage det ind… Truslen mod demokratiet kommer ikke fra forløbne mails og kommentarer fra ophidsede borgere, som politikere kan modtage og som sikkert kan være ubehagelige og truende nok – det virkelige problem er den organiserede, offentligt understøttede, udenomsparlamentariske trusselskultur, som de politiske magthavere anvender sig af og ser som noget naturligt.
Jeg undrer mig over at problemet adresseres med kønsopdeling. Det er et demokratisk problem, ikke et kønspolitisk problem. Hvad skal vi med den opdeling? Iværksætte tiltag specifikt rettet mod kvinder fordi de åbenbart er marginalt mere udsatte for fænomænet?
Det synes jeg ikke det er noget at under sig over. Kvinder er jo de meste udsatte.
Så det er fint med denne kønsopdeling. !
Volden tiltager jo, der ses jo alle steder.
Statistikken viser at kvinderne ikke er nævneværdigt mere ramt af problemet end mænd. Uanset er det ikke et kønsspecifikt problem, men et demokratisk problem.
De er jo også alle skyldige!!!
falkeøje