18
dec
Seneste opdatering: 14/4-14 kl. 1730
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Mike Bloomfield (1943 – 1981) der kom fra en velstående jødisk Chichago familie, var 60 ernes helt store stilskabende superguitarist med rødder i Chichagoblues og John Coltrane. Han stod fadder til Eric Clapton, Jeff Beck og mange andre. Han hev bluesen ud af 30 og 40 ‘erne og plantede den fornyet fra 1962 midt i tressernes mainstream med inslag af indiske ragas og jazz, ikke som kompromis-pop som senere en kommerciel flødebolle som Gary Moore.

Ingen over og ingen ved siden af ham, indtil den dag i 1967, da han selv overværede Hendrix på Montery festivalen og hørte en ny helt ny stil og lyd. Bloomfield spillede med Paul Butterfield Blues Band, deres East West var en af de første plader, jeg købte. akkompagnerede Bob Dylan på Newport Folk Festival in 1965, da Dylan blev elektrisk, han spillede med på Highway 61 Revisited, Dylan ville fastansætte ham, han var den største i USA, men Bloomfield ville hellere være nummer et hos Paul Butterfield end en akkompagnerende nummer to hos Dylan.

Alberts Shuffle ovenfor er fra Supersession med Al Kooper i 1968. De jammer blot mens båndoptageren kører first take, det er 44 år gammelt og det står fuldstændigt dugfrisk i dag og stang sensuelt. Da der er gået et døgns tid, forsvandt Bloomfield sporløst og viste sig ikke mere. Han led af søvnløshed, og pladens anden side må gøres færdige med Stephen Stills. Den er mere forglemmelig. Vil man vide mere om hans korte, intense liv er filmen The Michael Bloomfield Story et must. Hele Supersession på You Tube.

Længslen efter friheden

En ven gennem ti år er fra Liverpool, og der skulle gå alle de år, inden jeg en passant på en biltur for en måned siden spurgte ham, om han muligvis havde været på The Cavern og høre The Beatles. “Jeg gik en klasse over John Lennon, og jeg gik på Art School med ham bagefter.”

Jeg tog en dyb indånding. Det kan ikke passe, hvorfor har du aldrig fortalt det? Fortæl! Lad mig lave et interview. Desværre, han ville gerne fortælle anekdokter nok, til at overbevise mig fuldstændigt om, at han ikke tog gas på mig. På resten af turen fortalte han om Lennons tante Mimi og onkel George, om hans nærsynethed, hans første guitar, hans måde at klæde sig, John Winston Lennon efter Churchill og detaljer man kun kan vide, når man har været drenge sammen, men han ville han under ingen og private omstændigheder sige noget offentligt deres barndom og ungdom. Jeg tiggede noget længere end normalt om et interview, men gav så op da han havde overbevist mig om sine grunde. Ombestemmer han sig, tager jeg en taxi til ham med det samme.

Da DR forleden havde sendt How The Beatles Rocked the Kremlin (BBC, 2009), sendte jeg ham den. Enhver der var så heldig at blive teenager sammen med The Beatles i Vesten, husker det med taknemmelighed, så gik det også over i et normalt leje, men at den forbudte dyrkelse af The Beatles havde disse proportioner i så lang tid i Sovjet, havde jeg ikke den fjerneste anelse om. Dokumentaren begynder med nogle bemærkninger om The Beatles betydning for unge i Sovjet, der kan lyde noget overdrevne, men når man har set den færdig, er man klar over, at de ikke er helt hentet ud af luften. Så stærk var frihedstrangen i en totalitært regime, i den grad blev et orkester fra Liverpool et symbol på alt det en ung bag Jerntæppet måtte savne.

Den slutter med optagelser fra Paul MacCartneys koncert på den Røde Plads i 2003, og det er intet mindre end Messias, der endelig landede på jorden med 40 års forsinkelse. Det er bevægende klip, og hvis man ikke bliver bevæget, kan man glæde sig over de fuldstændigt bedårende russiske kvinder. Bare en smagsprøve på stemningen: PAUL McCARTNEY IN MOSCOW RED SQUARE.BACK IN THE USSR. Jeg hiver The Beatles første LP ned fra hylden. Det er den amerikanske version Meet the Beatles!, der er lidt anderledes end den engelske, mit livs første LP.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • victor

    Jeg hørte en gang et interview med Paul M på BBC. Her fortalte han, at han havde givet sin far, længe ønsket, en tur til Sovjetunionen.

    Det var midt under Beatlemania og gruppen var så absolut ikke ønsket i Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker. De eksisterede ikke.

    Men Pauls far tog altså afsted….og checkede altså ind på hoteller i Leningrad, Odessa og Moskva. Hvert sted skulle han udfylde gæstebogen, hvert sted kiggede portieren efter.

    McCartney. Liverpool. England…

    Og så kom spørgsmålet: ?. Yup. Det er min dreng. Hvis Sovjet-hotellernes service var kendt for at være dårlig, opdagede Pauls far det aldrig.

    Beatles kendte de ikke. Officielt. Men Pauls far kunne fortælle en anden historie.

  • PFEP

    Ja vilka minnen från den tiden, Beatles var allt för välkammade, så det blev Stones Dylan och Rhytm&Blues för hela slanten, har 19 skivor med Al Kooper varav en del med Paul Butterfield där alla spelas flitigt, dock har jag digitaliserat rubbet i flac-formatet nu då det inte sliter på vinylen.

  • Tim Pallis

    Hi Steen! Du er rigtig nok tidligt ude med midten af tresserne. Kender du også “Butterfly Springfield” og “Pearls Before Swine” med Tom Raps. Dem hører jeg stadig. Tom Raps var musikernes musiker. Det er aldrig overgået. Jeg befandt mig indtil 67 på Thule Air Base. Der var en pladeafdeling i Base Exchange, som havde alle de gode ting i amerikanske udgaver. Hold kæft hvor vi berigede os.

    • Tim, nej, jeg var i USA det år East West kom, ellers havde jeg ikke råd til LP er til danske priser før flere år senere. Bloomfields solo på det 13 minutter lange titelnummer, blev øjeblikket legendarisk og skabte hans navn.

      Musikernes musiker. Den må jeg høre. Jeg har lige hørt en anden musikernes musiker, Scott Walker, den største stemme i rock, de senere årtier også den mest avantgardisktiske og syrede, højt beundret af Bowie, Lou Reed og andre store. Der var en gensidighed

      Hans seneste Bisch Boch kom den 4 december blev anmeldt helsides i sidste Weekendavis, og den er for viderekommende. Hvis du er låner på en dansk bibliotek, kan du logge ind her http://www.bibzoom.dk/ og høre den hele – plus alt muligt andet gratis. Også selvom du skulle befinde dig i Japan lige nu.

    • PFEP

      Jag har en del vinyl där är inhandlat på Thule Airbase, storebror, Jan Georg, aka George, var nog där samtidigt som du.
      Ett par godingar från den tiden var med New Riders Of The Purple Sages jag fortfarande lyssnar på…

  • Hans Und

    OT men dog noget der vil interessere blogholder.

    S’pore: Fra fin karriere på uni til taxichauffør.

    http://web.archive.org/web/20100104012750/http://taxidiary.blogspot.co m/

    Er kommet som bog, kommer snart som film.

  • PFEP

    Ups, det verkar som samtliga kommentarer har tagits bort, vaporized or whatever.
    Kolla vänligen om det är nåt galet 😉

    • ja, uheld sket fra fjernbetjening med smartphone – leder efter dem

      SÅDAN !

      • PFEP

        Hehe Steen, jag är ganska misstänksam efter att personligt haft dataintrång, fått stulit login med vidare och sett alster skrivna i mitt namn; Peer Pedersen, lite överallt.
        Sånt är ganska skrämmande och oerhörd svårt att förfölja båda rent lagligt och teknisk, detta hända i 2010 och jag har idag VPN i syfte att stämma i bäcken.

        En får tacka för en verkligen god blogg och såklart en eloge till alla kunniga skribenter.

        • Selvtak. Jeg er i sagens natur væk fra bloggen meget af tiden (hvad folk kan glemme at tænke på, når deres omhyggelige kommentarer hænger i spamfiltret) og der er ikke andre end mig, til at betjene den. Men jeg må blive bedre til at betjene den på den lille telefonskærm. Jeg er ingen Twitter-vänster-journalist – men vent til jeg får 1.6 mio ligesom kommunistavisen Arbejderbladet med halvt så mange læsere.

        • PFEP

          Jag har aversion mot F*ckfacebok och Twitter, kan bättre leva med G+ då jag anser jag har mer kontroll överlag.
          Sen är det jo så att ovannämnda förutom G+ verkar vara starkt övervakade av PK (samlingsbenämning för allt från media till myndigheter)…
          Jag har själv en så kallad “smartphone”, men kommer nog fimpa eländet p.g.a. risken att bli komprometterad, det lär bli till att ladda upp min fina gamla Sonim X1 och leva utan rädsla att en toalettdykning havererar apparaten , en sk*tbra telefon för en tømrer som jag…

  • Bjovulf

    Er det kun mig, der har problemer med at komme ind på Snaphanen fra en alm. mobiltelefon ( altså ikke en smartphone )?

    Det er begyndt for nyligt – ca. et par uger siden.

    Jeg får beskeden: “Fejl – Problem ved læsning fra server.”
    Siger det nogen her noget? 😉

  • Allan Hansen

    Sådan spiller man rock guitar!

    http://www.youtube.com/watch?v=VnqpOFcBiMM

    • PFEP

      Sweet 🙂

  • Allan Hansen

    Sådan spiller man rock guitar!

    http://www.youtube.com/watch?v=VnqpOFcBiMM

    Om Eric Johnson:

    Teknisk set er Eric Johnson en af verdens bedste
    guitarister pt.
    Ligesom mig selv kommer Eric Johnson fra en
    klassisk baggrund.
    Han begyndte med, at spille klassisk guitar, da han var 10 år
    (så vidt jeg husker).
    Jeg begyndte med, at spille klassisk klaver, da jeg var 7 år.
    ( det var for kedelig – jeg ville heller spille fodbold og lege med piger).

    Men så kom The Beatles og jeg var solgt ´from day one.
    Efter, at havde plaget livet af min mor og far – fik jeg
    min første El-guitar da jeg var 10 år (1963) – jeg var stolt, som en pave!

    Sener fik Johnson nye forbilleder, nemlig Jimi Hendrix og Jeff Beck, som
    også er mine forbilleder.

    Se også: nogle af de demo videoer hvor Eric Johnson
    underviser i guitarteknik i verdensklasse.

    P.S: nu mangler vi så bare, at Johnson også får lært, at
    spille jazz – men det skal nok komme.

  • Robert R

    Den side med Stephen Stills er i min verden ikke forglemmelig, den er simpelthen suplim! Efter min mening den bedste!

  • Pingback: Uskyld « Snaphanen()