1
jan
Seneste opdatering: 2/1-13 kl. 0107
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

1193 vehicles were burned, including 344 by the fire spreading, last night across the entire country. In addition, three police officers and four gendarmes were wounded, indicated the minister. In detail, in the national police area, 907 vehicles were set alight, including 267 by fire spreading.

In the metropolitan police area (Paris and three suburb departments), 209 cars were burned, including 54 by fire spreading. In the Gendarmerie area, 77 vehicles were torched. There are nine departments with more than 40 fires, Seine-Saint-Denis (83 vehicles torched), Haut-Rhin (72), Bas-Rhin (70) North (61) and the Bouches-du-Rhone (51).Clashes in Strasbourg and Mulhouse The Minister also announced 339 arrests and 244 people in custody. 1193 Cars Burned in France on Night of New Year’s Eve, Manuel Valls: 1.193 véhicules incendiés pendant la nuit de la St-Sylvestre, Daniel Greenfield: French Muslims Celebrate New Year by Torching 1,193 Cars.

“Politiet måtte i nat rykke ud flere gange i forbindelse med containerbrande, men især på Nørrebro var der gang i bålene. – Vi kommer derud for at holde oprørerne tilbage, mens brandfolkene slukker ilden. Men der opstår tumult, og politiet bliver angrebet af stenkast og fyrværkeri affyret mod dem, fortæller vagthavende ved Københavns Politi, Jens Kristiansen.“ Nytårsfest i venstrefløjens multikulturelle højborg: Containerbrande, stenkast og fyrvækeri mod politiet

I London og the Midlands var det som en krigszone. I Sverige var det lidt mere ‘lagom’. To mord, 1, 2, et mordforsøg, brande, angreb på politiet og et uvist antal voldtægter. Om det var flere end de normale 16 anmeldte daglige, har jeg ingen anelse om, for de kommer ikke alle i avisen. Hvad der kvalificerer til æren, har jeg heller ingen anelse om. Norge hænger lidt med, men er ikke rigtig kommet op i kaos-omdrejninger endnu. Der arbejdes på sagen.

Imens alt dette foregik hold jeg et afdæmpet nytår med en præst og to historikere, der sluttede i morges til nytårsprædiken i Helsingør Domkirke med endnu en præst, og hvilken præst, domprovsten. Om jeg i morgen får ork til at kommentere DR arrangementet med imam og fhv. rabbiner i Fleming Pless’ kirke, vil vise sig. Det kræver en god nats søvn. Vi døbte det “TV Teatret på Christianshavn.”

Many felt that the death of Osama bin Laden, Anwar al-Awlaki and numerous other key members of the al-Qa’ida leadership had stemmed the tide of the movement and the global jihad. But as terrorism issues appear to be slipping down the hierarchy of perceived risks in much of the Western world, the trends that are emerging from the Syrian conflict remind us that al-Qa’ida is in this campaign for the long term.

20 ’svenskere’, 13 ‘nordmænd’ og 10 ‘danskere’slås for Al- Qaida

Måske mange flere uopdagede. Siden hvornår er det ikke længere strafbart at lade sig hverve for en fremmed krigsmagt?

There’s evidence jihadis from Chechnya, Algeria, Tajikistan, Pakistan, Xinjiang province in China, Afghanistan, the US, Europe (about 20 Swedes, 10 Danes, 13 Norwegians and unspecified numbers from Britain, France and Belgium), Indonesia and Australia have been active in Syria. The report in The Weekend Australian by Paul Maley and Cameron Stewart confirmed about 100 Australian men had been to or were in Syria and involved in the conflict in either combat or combat support roles. There are obvious security issues for Australia as those individuals return.

Some of these cases have come to light in the press when individuals have been killed and were already known to Australian counter-terrorism authorities. Yet many more remained unnamed and presumably there could be many more who remain unmonitored: the figure of 100 could well be a conservative estimate. Syria War Breathes New Life into Global Jihad

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Emeritus

    Europa er gennem et par årtier og ved indgangen til 2013 svækket. Ikke af den globale økonomiske krise. Den slags indfinder sig med jævne mellemrum og svækker midlertidigt alle. Svækkelsen er desværre af mere fundamental karakter. Vort politiske, juridiske, økonomiske og militære lederskab formår ganske enkelt ikke at dæmme op for de bagdele, der følger af globaliseringen. Når det kommer til åbenhed, fri bevægelighed, tolerance og menneskerettigheder er der ingen grænser – endnu. Man ser i EU stadigt kun fordelene ved den multikulturelle omfordeling og og underspiller, at vi i globaliseringens navn er i færd med at sætte freden over styr. Røde Kors er en af kanariefuglene, der nu synger om denne udvikling. I organisationens øjne er vort for kort tid siden stenrige og succesfulde Europa blevet et kriseområde, der ikke længere har råd til at bistå andre, men som nu selv har behov for bistand. Millioner af mennesker i Europa lever efter Røde Kors mening et uantageligt liv under elendige vilkår langt under, hvad man anser for eksistensminimum andre steder. Enkelte herhjemme protesterer dog og hævder, at der stadig i nogle obskure egne af Somalia findes mennesker, der har det værre, en indvending, der lige pludselig klinger hult. Hvilke millioner i Europa er det mon, som har brug for denne hjælp fra Røde Kors og andre velmenende organisationer? Er det europæere, Røde Kors tænker på, eller er det tilvandrede, som allerede havde brug for hjælp der, hvor de kom fra, men som blot stadig, her hvor de er havnet, ikke har frigjort sig fra deres håbløshed og derfor vedvarende har brug for Røde Kors hjælp – eller alternativt også vor hjælp? Hvorfor taler hjælpen aldrig om hjælp til selvhjælp?

    Europa modtager uafviseligt en stedse voksende byrde fra tredieverdenslande, en byrde, der tilmed bliver større år for år og jo længere sydpå mod Middelhavet, man kommer. Tilvandringen hører ikke op, så længe vi er rigere end dem, der søger til os. I tilgift bliver det selvpåført sværere og sværere for transitlandene i syd at få tingene til at hænge sammen økonomisk. Alligevel ønsker man at styrke en union, der bliver stadigt svagere som følge af uensartethed lanene imellem og et både urealistisk og ansvarsfritaget idégrundlag. Europæerne skal bare arbejde hårdere, så kommer den økonomiske styrke helt af sig selv, og så skal idégrundlaget nok holde.

    Hvad forestiller man sig? En verden befriet for konsekvenser? Jeg tror det.
    Ikke desto mindre. – Alvorlig Uro og farlige opstande er under opsejling og ikke mindst desto farligere jo længere sydpå, man kommer. Tilsyneladende er Europa på globalt plan igang med at omfordele? Men hvad? Sin egen rigdom eller Alverdens fattigdom?

    Alt imens stormer Afrika efter sigende frem og forventes at blive en ny tigerøkonomi i de kommende år. Et helt andet fremtidsperspektiv end vort.

    Med venlig hilsen