3
jan
Seneste opdatering: 3/1-13 kl. 1835
19 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Svenskere betaler formuer for blive røvet eller mishandlet

At være voldskriminel hedder i Sverige at “leve i riskzonen för att hamna i utanförskap.” Hvor er det meget mere synd end det skab, deres ofre skal leve i:

Våldet på gatan har en skyhög prislapp. Ett år av våldsbrott i Södertälje har tio år senare kostat samhället drygt två miljarder. Varje barn som blir livsstilskriminell kan i 40-årsåldern ha orsakat kostnader på upp till 80 miljoner. ”Vi måste börja förstå vidden av det”, säger Patrick Ungsäter, polismästare i Södertälje.

Ett personrån kostar samhället 226.000 kronor. En ”mycket måttlig” misshandel kostar 203.000 kronor. En indrivning – när kriminella personer driver in en skuld – kostar 123.000 kronor.Om en person blir så svårt misshandlad att den invalidiseras kan kostnaden hamna på 50 miljoner kronor.Så mycket kostar gatuvåldet

Dags att ta av locket?

Min nya film har jag utformat som en reklam åt Dispatch International, men den kan även ses som ett dokument över svenska journalister och opinionsbildare som erkänner att det mörkas kring massinvandringens negativa sidor. Dispatch International är en ny tidning som påbörjar sin veckovisa utgivning imorgon, den 3 januari 2013, och som startats av journalisten Ingrid Carlqvist i syfte att belysa just sådant som inte belyses av gammelmedia. Dispatch International – Med sanningen som ledstjärna

Jeg har aldrig kunnet forstå, hvad der er så slemt ved at blive kaldt ‘racist’ af en hjernevasket idiot eller venstreekstremistisk journalist. Det er selvfølgelig værre at blive ramt på karrieremulighederne, men er det værste ikke at miste sit land af lutter pænhed og angst? Én eneste svensk generation har holdt ophørsudsalg over alt arvesølvet. Nu kan de angste dengser og dengsiner endda få sig en uddannelse på Lunds Universitet i Nationalism och främlingsfientlighet , ht 2012. “Går det att normativt rättfärdiga invandringsbegränsningar, och i så fall hur?” Vorherrebevares!

Update: Dispatch er under IT angreb igen, den MÅ ikke udkomme for – man må formode – stærke kræfter i Sverige.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • PK

    jeg forstår det ikke, en ung pige gruppevoldtages og begår senere selvmord.
    En kvinde gruppevoldtages af 5-6 afghanere , og det noget så grusomt. Disse
    voldtægter finder sted i Sverige, men da alle i Sverige er feminister, så er der ingen protester,
    som i Indien.
    I Sverige er du en grim racist, hvis du protesterer mod voldtægter, begået af berigerne.
    Hvad sker der dog ?

  • HH

    Massmedias oförmåga att förstå historiebilden förvånar mig inte längre. I handen håller jag en bok med titeln “Helg och söcken” med fina bilder ur svenska folkets liv och arbete vid mitten av förra seklet, som det står undertill. Förra seklet är alltså 1800-talet. En av de fina bilderna – målade av svenska konstnärer – är betitlad “Läsare i Norrland”. Man ser en ung kvinna stående på en klippa och runtom henne lyssnande människor. Hon står med armarna utsträckta och man kan förstå att hon kommer med en “kristelig utsaga” helt främmande för den statliga svenska kyrkan som vid det här laget förkunnat sin straffdom i och med konventikelplakatet. Alltså att bara en av staten godkänd och utbildad präst fick förkunna Guds ord.
    “Förföljda och försmädade ökades läsarna alltmer; orena elementer upptogos ibland dem i lika stor mån, som deras antal tillväxte”. Jesus bildade som bekant ingen kyrka…
    Vi kan ta en annan bild från det politiska området. Arbetarnas sammanslutning till ett parti, tvärsemot de rådande samhällsförhållandena.
    Vad jag vill säga med det här är precis det jag började med. Folk vänder sig mot det rådande som de finner felaktigt. Och vad kan då de som har det övervägande ordet? Man försöker hacka ett parti, SD, i småbitar med infama beskyllningar – och se! inget biter! Partiet ökar i styrka, men huruvida det en dag blir ett riksdagsparti med regeringsställning är jag inte rätt person att avgöra.
    Alltså, vad de pk-frälsta inte förstår, det är att SD är en kanal där vanliga människor kan uttrycka sin mening. Och den meningen handlar inte om rasism eller invandrarfientlighet – utan om måttlighet.
    En stor mängd svenskar vill inte ha moskéer eller torn i sin närhet. De vill heller inte se kvinnor gömda under ansenliga mängder tyg där de till och med maskeras med s k niqab och andra saker. Så har svenska kvinnor aldrig varit klädda. Svenskar vänder sig mot s k hedersmord som borde kallas skammord, nyligen kunde vi läsa om en afghansk ung man som skar halsen av sin hustru! Skammord alltså.
    VI har en EGEN kultur och VI vill inte blir ett nytt Mellanöstern!
    Hur förklarar man annars de getton som uppstått? Rosengård, Kortedala, i Eskilstuna… De är förståeliga eftersom de inkommande bär med sig sin egen kultur eftersom de inte är upptagna i vår kultur.
    Det spelar således ingen roll vilken ställning SD får, protesterna kommer att fortsätta. Det mest märkliga finner jag i oförmågan till analys. Alltså – varför protesterar människor mot den pågående invandringen?

    • Ördög

      Väldigt bra jämförelse, faktiskt! Jag har i flera inlägg på nätet (under skilda pseudonymer) reflekterat över parallellerna mellan arbetarrörelsens genombrott kring förrförra sekelskiftet och SD:s framväxt idag. Har du studerat till exempel August Palms memoarer “Ur en agitators liv” eller Nils-Olof Franzéns biografi “Branting”? Det är på en gång kusligt och dråpligt att läsa hur det oscarianska Sverige – politiker, kyrka, rättsväsende och tidningspress – sökte bekämpa den unga socialdemokratin med ungefär samma metoder och argument som idag tillgrips i kampanjerna mot SD och “rasismen”: yrkesförbud, mötesförbud, störning av möten, åtal (för “majestätsbrott”, “smädelse av riksdagen”, “hädelse” med mera), kampanjer i tidningarna, bannbullor från predikstolarna. Konservativa och liberala skribenter varnade för att socialismens läror skulle leda till “anarki” och “kaos” och ekonomisk kollaps, och de tävlade i att skälla ut arbetarrörelsens eldsjälar som “pöbel”, “mobb”, “slödder” och “kommunarder” och gyckla med deras “låga bildning” och “ovårdade språk”.

      Och etablissemangets syn på andra trosuppfattningar under tidigare sekler återkommer även den i dagens anti-SD-kampanjer. Oavsett om det handlat om 1700-talets gråkoltare och skevikare, 1800-talets erikjansare, Missionsförbundare och baptister, eller 1900-talets pingstvänner och Livets ord, så har både statskyrka och ateistisk kulturelit alltid bekämpat “villfarelser i religionen”, “sekterister”, “läsare”, “frimicklar” i samma hånfulla ton. Göran Häggs roliga bok “Gud i Sverige” ger många belysande exempel, och det gör säkert även den här boken, som jag ännu inte kommit över till skäligt pris.

      http://www.svd.se/kultur/litteratur/vackelsens-lasare-forvandlade-sver ige_5969815.svd

  • Ven

    Tack alla som är lojala med svenska folket!

    Vi kan alla bidra med något.

  • Allan Hansen

    For ca. 30 år siden opdagede jeg et stort hul i min viden!
    Jeg havde da læst en del om Hinduisme, Buddhisme, jødedom og kristendom.
    Jeg var fortrolig, med konservatisme, liberalisme og socialisme.
    Og var fortrolig med kommunisme og nazismens sørgelige historie.
    Jeg har naturligvis læst hele den klassiske filosofi og også en dele af de mindre
    kendte filosoffer.
    Jeg læser tysk, engelsk og spansk og har da også læst bøger på både svensk og norsk
    – og jeg læser også lidt græsk, som en dele af mit filosofikum.
    MEN – jeg viste ikke en skid, om islam .
    Så jeg besluttede mig for, at lukke mit uvidende hul – og gik i gang med at studere islam.

    Den første bog jeg læste, om islam var “Vesten må Vælge – af Marius Baar 1979.
    Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var temmelig chokeret over hvad jeg læste og
    jeg sagde derfor til mig selv “det kan ikke være rigtigt,,, der må være noget
    forfatteren har misforstået?
    Jeg forsatte derefter mine undersøgelser – nu mere jeg læste desto mere
    stod det mig klart – Baar havde absolut ikke misforstået nogensomhelst – tværtimod!!

    Lad mig sige det klart og tydeligt: jeg ønsker naturligvis frihed, lighed, demokrati og menneskerettigheder
    for alle muslimer – men da aldrig har vist sig muligt, så foretrækker jeg frihed fremfor islam (muslimer).

    Min guru pt. hedder Aung San Suu Kyi – vi har to ting til fældes – vi elsker begge frihed og Buddha ´s
    filosofi. Det bedste man kan gøre for en muslim er, at hjælpe ham/hende med at brænde deres koraner
    og sætte muslimerne fri. Min religion er FRIHED

    P.S. Drag ud i verden. Søg viden og indsigt – det betaler sig!

    Mvh. Allan Hansen.

  • Allan Hansen

    Hvad er islam?

    Et lille grund kursus om islam for begynder!
    Muhammadanerne ved ikke en skid om islam!
    De ved kun, at de skal krybe i støvet og frygte
    Allah!
    Islam er stærkt mytomaniske dvs. en sygelig trang
    til at fortælle selv opdigtet “røverhistorier,,.

    Indlednings vis kan vi starte med at fastslå, at islam er verdens
    største løgnehistorie – der har aldrig været nogen “profet Muhammed,,,.
    Mange forsker og arkegoler har i århunderede søgt efter sporet
    af denne “Muhammed,, men har aldrig fundet så meget, som et potteskår
    der kan bevise hans eksistens – han har ikke nogen historie. Kort sagt:
    han har ingen tøj på!

    Islam begyndte som en militant terrororganisation.
    Kort sagt: Had, vold, blod og terror!

    Hvad er jihad?

    Jihad betyder: plyndringtogter, pengeafpresning ( jizya), sørøveri, massevoldtægt og
    slavehandel! Det faktum, at stort set alle muhammedaner er blevet
    muhammedaner ved vold og voldtægt!
    Islam har ikke noget med religion at gøre!
    Islam er en terror organisation forklædt, som religion!
    Religion bør altid handle om medmenneskelighed!
    Islam handler om had, vlod, blod og terror!
    Forløblig har islam udslettet mere end 300 milioner samt
    200 millioner slaver, det er mere alle andre forbryderorganisationer
    til sammen!

    Hvad er koranen? Dødens bog!

    Igen kan vi starte med at fastslå, at koranerne er verdens største
    falsum “røverhistorie,,.
    Koranerne er en pervers voldtægt af såvel det gamle testamente, som
    det ny testamente – kort sagt: en pinlig løgnehistorie!
    Derfor frygter islam ytringsfriheden – for da vil det komme frem, at islam er verdens største løgne historie!
    Der er og har altid været mange forskellige koraner i omløb
    – den ene mere afskylig end den anden.
    Først i 1229 kom den første koran, den såkaldte Kairo koran
    på banen og mange af de “gamle,, koraner blev brændt.
    Det meste af koranerne handler om død resten handler om helvedet
    Når man ved, at der er over 140 vers, der handler om, at slå nogen
    ihjel så forstår man, at islam er en døds kult og at folk bliver syge i hovedet
    af denne afskylige bog, som kun har bragt had, vold, blod og terror over alt
    i verden.. Den sorte sten “Allah,, er ikke en gud men en krig og den krig stopper
    aldrig!

    Lad os slutte med at se på nogle af islam,s doktriner:

    1). islam skal fører krig over alt i verden ind til man
    har overtaget verdens overherredømme.

    2). islam skal fører krig ind til alle har underkastet
    sig islam.

    3). islam skal udrydde alle andre religioner
    og fører islam til sejer – overalt i verden!
    (eller som man siger i den islamiske verden
    “efter Lørdag kommer Søndag – underforstået
    – når vi har udslettet jøderne så kommer turen
    til de kristne!

    4). Alle ikke-muslimer er urene og laverestående
    dyr – svin og aber!

    P.S: Hvis der nu ikke lige er nogen hinduer, buddhister, jøder
    eller kristne man kan slå ihjel hvad gør man så?
    Jo, så nakker man da bare naboen – det så kaldte
    arabiske forår har forløblig kostet mere end ca.
    200.000 muslimer livet (det er mere end, der er døde i 50 års kamp imod Israel), og på sigt har muslimerne
    myrdet mere end 11 milioner muslimer plus
    det løse!!!

  • Allan Hansen

    Utopia – Landet som aldrig var eller har været.
    Lad mig sige det klart og tydeligt, der findes ikke noget Palæstina.

    For det første: Der findes ikke nogen Palæstinensisk forfatning.

    For det andet: Der findes ikke noget Palæstinensisk sprog.

    For tredje: Der findes ikke noget Palæstinensisk folk og dermed ikke noget Palæstina!

    Da man i 1947 fik mulighed for, at “få,, sig et Palæstina sagde muslimerne NEJ TAK, de vil heller slå jøderne ihjel end at leve sammen med dem læs:

    Historien om Palæstina, som et land er en myte citat af tidligere PLO terrorist Walid Shoebat.

    ” vi erklærede krig mod jøderne ( seks dages krigen 1967) og tabte – nu udstiller vi os selv, som offer,, citat Walid Shoebat.
    læs: Why We want to KILL YOU. Bogen er skrevet den tidligere PLO terrorist Walid Shoebat, som i dag er konverteret til kristendommen og bor på en hemmelig adresse i USA. Bogen kan købes her.
    Hvis man ser på de gamle landkort vil man se, at der ALDRIG har været noget Palæstina.
    For øvrigt er jøderne lige så meget Palæstinenser, som kristne og muslimer.
    Der har levet jøder i disse områder i mere end 2000 år før verden så den første muslim, som var en af pædofeten mange sexslaver.
    Disse områder, som man i dag kalder for Gaza og Vestbredden blev tidligere kontrolleret af Jordan, Syrien og Ægypten, som idag ikke længer ønsker deres egnebefolknings grupper tilbage. Der var altså ikke tale, om et selvstændigt land!

    Det “palæstinensiske” folk?

    Nedenstående fakta er baseret på UN’s protokoller:

    Palæstina var en britisk betegnelse efter WWI og har aldrig eksisteret som suveræn stat. Størstedelen af det område der blev benævnt Palæstina er i dag kaldet Jordan.

    De fåtallige (700,000) mennesker, der befolkede det fuldstændige Palestine Mandate, hvilket inkluderede det, der i dag er Israel, Vestbredden, Golan Højderne, Gaza og Jordan. Størstedelen af den arabiske befolkning levede øst for Jordan-floden

    Den almene brug af ordet “palæstinenser” refererede til de mennesker, der levede i området: Arabere (en “blandet gruppe af arabisk talende individer”), beduiner, kristne, drusere og jøder.

    Under muslimsk styre havde regionen henfaldet til uproduktiv ødemark. Da jøder var den eneste gruppe, der havde produktion, skabte de sig antipati hos masserne af de uudannede og fattigdoms ramte arabere. Jøderne havde ingen politisk indflydelse før 1948.

    Briterne ønskede ikke en jødisk majoritet i regionen. Dette medførte i de senere år til en politik af systematisk reducerede immigrations kvoter og indirekte til døden for millioner af jødiske flygtninge i Europa omkring 20 år senere. Endvidere udførte briterne en illegal deling indtil Jordan, (forbydende jøder at leve der), derefter strippede de Golan Højderne og gav dem til Frankrig og Syrien; kaldte den overskydende part “Palæstina” for derefter at lade denne del befolke med udefra kommende arabere.

    Dette udsnit er kun en lille del men den underbygger fint følgende udsagn fra Zahir Muhsein.

    Marts d. 31-03-1977 publicerede den hollandske avis Trouw et interview med Zahir Muhsein, ledende medlem i PLO’s udvalg. Han udtalte følgende:

    Ja, eksistensen af en separat palæstinensisk identitet tjener kun taktiske formål. Oprettelsen af en palæstinensisk stat er et nyt værktøj i den kontinuerlige kamp imod Israel.

    Det palæstinensiske folk eksisterer ikke. Skabelsen af en palæstinensisk stat er – udelukkende – et middel til at kunne fortsætte vor kamp, – mod den israelske stat, – for vores arabiske helhed.
    I realiteten er der ingen forskel imellem jordanere, palæstinensere, syrere og libanesere, grundet disse såkaldte palæstinensere var gæstearbejdere fra Jordan, Egypten, Syrien og Libanon.

    Udelukkende af politiske og taktiske grunde taler vi i dag om eksistensen af et palæstinensisk folk, eftersom arabiske nationale interesser kræver at vi positionerer eksistensen af et særskilt “palæstinensisk folk” for at modarbejde zionismen. – Af taktiske grunde, kan Jordan, som er en suveræn stat med fastlagte grænser, ikke gøre krav på Haifa og Jaffa, hvorimod jeg som palæstinenser givetvis kan anlægge krav på Haifa, Jaffa, Beer-Sheva og Jerusalem; ikke desto mindre, i det øjeblik vi genvinder vores ret til hele Palæstina vil vi ikke tøve et minut med at forene Palæstina og Jordan.

    Arafat selv gav en klar og utvetydigt erklæring på linie med disse udtalelser så sent som 1993. Den demonstrerer afgørende at understregelse af en palæstinensisk nationalitet essentielt er et blændværk udset til at eksekvere destruktionen af Israel.

    Størstedelen af verdens såkaldte ”flygtninge” strømmer ud fra de muslimske lande.
    Ikke overraskende, eftersom de fleste af verdens borgerkrige raser mellem muslimer. Som den iranske journalist Amir Taheri siger:” De arabiske stater har kæmpet ikke færre end 15 åbne eller hemmelige krige imod hinanden siden 1930´erne. I de sidste ti år har islamisterne og deres socialistiske fjender slagtet mere end 100.000 i Algeriet. I februar 1982 bombarderede de syriske kræfter fra Baath partiet med Hafez Al-Assad i spidsen en by, der skjulte muslimske ekstremister. Hans kumpaner udryddede 25.ooo mennesker. Og fra 1975 til 1990 har den libanesiske borgerkrig kostet mindst 150.000 liv, hvoraf de fleste tilhørte Palæstina. Det er ti gange så mange dødsfald, som Israel har forårsaget i løbet af 50 års kampe”. Og det siger jo alt om islams had, vold, blod og terror.
    Faktum er at samme dag Arafat underskrev “the Declaration of Principles” på pladsen ved “the White House” i 1993, forklarede han sin handlemåde på jordansk TV, han udtalte:

    “Eftersom vi ikke kan besejre Israel i krig, vi gør det i stadier. Vi tager alt og ethvert territorium som vi kan af Palæstina og etablerer suverænitet der og vi bruger det til springbræt til at tage mere. Når tiden er inde kan vi få den arabiske nation til at forene sig med os, i det afgørende slag mod Israel”.

    “There is no such country as Palestine. ‘Palestine’ is a term the Zionists invented. . . . Our country was for centuries part of Syria. ‘Palestine’ is alien to us. It is the Zionists who introduced it.”
    – Local Arab leader to British Peel Commission, 1937

    “There is no such thing as Palestine in history, absolutely not.”
    – Professor Philip Hitti, Arab historian to Anglo-American Committee of Inquiry, 1946

    “It is common knowledge that Palestine is nothing but southern Syria.”
    – delegate of Saudi Arabia United Nations Security Council, 1956

    “It was the Emperor Hadrian who first called the country Palestine in 135 evt.
    In this Palestine, Arabic was not the common lagugage, the Bible and not the Qur´an was taught, and the population was mainly Jewish.
    Palestine was colonized five centuries later by Arab armies of islamic Jihad.
    Many Jews were massacred at that time, others deported to Arabia as slaves, the whole population expropriated and reduced to the condition of dhimmis, as were all indigenous Jews and Christians in the southern Mediterranean countries
    conquered by jihad, and later those in many European contries as well,,.
    Citat: Bat Ye´or.

    For blot 15 år siden levede der ca. 150.000 kristene i det så kaldte “Palæstina,, i dag er der kun ca. 15.000. tilbage resten er flygtede far det islamiske forbryder regime, som i dag føre krig mod hinanden ( Gaza og Vestbredden).
    Til sidst vil jeg minde om, at 17% (ca. én million) af den Israelelske befolkning er kristne araber og muslimske araber (jøderne er også araber), disse kristne og muslimer kunne aldrig drømme om, at bosætte sig i Gaza eller Vestbredden idet de nyder stører respekt i Israel end de kunne få i Gaza eller Vestbredden. Nu har man holdt fredsforhandlinger i 60 år – problemet er, at ordet fred ikke findes i Allah´s ordbog, der er kun to muligheder – underkastelse eller døden!

    P.S:

    lande efter 1948

    SÅ ER DET SAGT
    I disse dage i Jerusalem holdes en konference om international retfærdighed for jødiske flygtninge fra arabiske lande (“International Justice for Jewish Refugees from Arab Countries”) på David Citadel Hotel. I sin åbningstale sagde ministerpræsiden Benjamin Netanyahu:

    “Den arabiske verden har forsømt de palæstinensiske flygtninge, og har brugt dem som et værktøj til at bagvaske Israel, mens Israel, som dengang var et lille land, var i stand til at absorbere jødiske flygtninge fra arabiske lande og gøre dem til produktive borgere”.

    Alle taler om de palæstinensiske flygtninge
    Spørgsmålet om “palæstinensiske flygtninge” bliver ofte stillet i forbindelse med den israelsk-arabiske konflikt. Men lige så ofte ignoreres (i højeste grad af FN) det faktum, at der var endnu flere jødiske flygtninge som følge af den israelsk-arabiske krig.

    Mellem 1948 og 1951, blev omkring 850.000 jøder udvist eller tvunget væk fra deres hjem og fik deres værdier og ejendomme konfiskeret af de arabiske nationer de længe havde boede i.

    Israel, lige som så mange andre nationer, forsøgte fuldt ud at absorbere og integrere de 850.000 jøder, der blev forvist fra deres hjemme i de arabiske nationer og som søgte ly i det nye land Israel. Tæt på halvdelen af Israels jødiske borgere i dag, herunder deres efterkommere, stammer fra disse arabiske lande.

    90 procent af befolkningen i arabiske lande var engang jøder
    Blomstrende, velstående jødiske samfund eksisterede i Mellemøsten og Nordafrika tusind år før fremkomsten af Islam og mere end 2500 år før fødslen af de moderne arabiske nationer. Disse samfund, der strakte sig fra Irak i øst til Marokko i vest havde et livligt sammenhold og havde stor indflydelse på de lokale økonomier. Indtil det 10. århundrede, levede 90 procent af verdens jøder i regioner, der nu kendt som de arabiske lande.

    Allerede inden delingsplanen for området Palæstina i november 1947, var de arabiske nationer igang med stigende fjendtlige foranstaltninger, anført af Den Arabiske Liga, mod deres jødiske samfund.

    Forfølgelse af jøder i arabiske lande
    Efter delingsplanen, begyndte de arabiske regeringer at konfiskere jødisk ejendom. Samtidig var der optøjer, og massakrerne brød ud mod jødiske samfund i hele den arabiske verden. Jødisk-ejede butikker og synagoger blev plyndret og brændt, hundredvis af jøder blev dræbt og tusinder blev fængslet.

    Da Israel blev oprettet som en selvstændig stat i maj 1948, blev den Arabiske Ligas Politiske Komité indkaldt og den udarbejdede en række anbefalinger til alle arabiske og muslimske lande om, hvordan de skulle gribe ind over for de jøder der boede i deres lande.

    Blandt andre anbefalinger, blev statsborgerskab til jøder tilbagekaldt, og de blev nu anset som borgere i den nyetablerede jødiske stat. Deres formue blev konfiskeret, deres bankkonti indefrosset, og ejendom til et værd af millioner af dollars blev nationaliseret. Jøder blev udelukket fra ministerier, deres adgang til den offentlige sektor alvorligt begrænset, og mange mistede deres levebrød.

    Den anti-jødisk tendens blev større og større, og en organiseret plan for undertrykkelse og forfølgelse blev gennemført mod jøder i arabiske stater. Mellem 1948 og 1951, blev omkring 850.000 jøder udvist eller, som nævnt ovenfor, tvunget ud af deres hjemme i de arabiske nationer, og blev flygtninge. Faktisk begyndte en to-vejs migration af befolkninger, sammen med oprettelsen af to forskellige flygtningegrupper.

    Færre palæstinensiske flygtninge end jødiske
    Forholdet mellem de to flygtningegrupper var 2:3, den palæstinensiske gruppe med omkring 600.000 personer i modsætning til de jødiske flygtninge, som talte omkring 850.000 personer (indtil 1968).
    De arabiske nationer, ledet af Den Arabiske Liga, og især det internationale system UNRWA, (FNs Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge i Mellemøsten) holder flygtninge problemet i live ved at holde de palæstinensiske flygtninge som gidsler i deres endeløse kamp mod staten Israel – og har nu i alle disse år kun gjort de folk de repræsenterer en bjørnetjeneste.

    Under Camp David fredsforhandlingerne i 2000 bekendtgjorde præsident Clinton, at hvis en aftale skulle opnås, så skulle en international fond etableres for at kompensere for flygtningene, både arabiske flygtninge og jødiske flygtninge fra arabiske lande.

    Clintons forslag blev støttet nogle år senere af en beslutning i det amerikanske Repræsentanternes Hus i april 2008, der erklærede, at jødiske flygtninge bør anerkendes som flygtninge af FN-konventionen, og foreslog at en international fond skulle oprettes for at kompensere jødiske og palæstinensiske flygtninge for tab af deres ejendom.

    Denne beslutning i Repræsentanternes Hus, kendt som ‘resolution 185, slog fast, at én flygtninge gruppers problemer ikke kan løses uden at man også at løser den anden flygtningegruppers problemer samtidig.
    Alligevel blev spørgsmålet om jødiske flygtninge skubbet til sidelinjen i den internationale debat og næsten aldrig nævnt i danske medier.

    Why Palestininas want this video removed:

    Skal ses:

    http://www.youtube.com/watch?v=xU9CauJP4Pg&feature=fvwrel

    NAZ I SLAM. http://www.youtube.com/watch?v=7Gzyeo1Z1I4&feature=related

    http://www.youtube.com/watch?v=mL0gFIXnhiE&feature=related

    Peter Kocsis, skriver ovenfor kl. 23:58 LØGN!! ud for 14 faktuelle oplysninger i Allan Hansens indlæg.

    LØGN skriver Kocsis uden skyggen af dokumentation og argumentation.

    Et hurtigt opslag i bogen: Halvmåne og Hagekors, skrevet historikere ved Stuttgart universitetet Klaus-Michael Mallmann og Martin Cüppers udgivet på Informations Forlag i 2008 med støtte fra Kunstråds fagudvalg fra Litteratur., bekræfter mig i at de 14 citater Kocsis stempler som løgn kommer fra den bog.
    Jeg har kun set rosende omtale af bogen, der er meget veldokumenteret og udstyret med et overvældende noteapparat- og litteratur henvisninger. Altså et grundig gennemarbejdet historisk værk.

    Lad det herefter være op til læsere at vurdere om det er Kocsis eller Allan Hansen der er løgner.

    Skrevet af Carsten Damsgaard, 27. november 2012 kl. 14:06

  • Morten – – –

    @ Allan Hansen

    Tak for boganbefalingen – som jeg udlægger din nævnelse af Marius Baar som. De, der tidligt så problemet, er de, der forstår bedst.

    MHT palæstinenserne, så tillægger jeg dem nu heller ikke de samme sociale og etiske færdigheder som os, men jeg ser det som værende mere funktionelt (kulturelt) end strukturelt (biologisk) betinget. Så jeg kan ikke af den grund kaldes racist. Jeg tror bare nogle kulturer er mere modne end andre, og at det spiller en meget, meget stor rolle for den enkeltes reaktionsmønster, hvilken kultur, den pågældende tilhører. F. eks. en Skam-kultur eller en Skyld-kultur.

    I stedet for at behandle palæstinenserne som folk, der er ligesom vi og vil det samme som vi, vil jeg hellere se dem som nogen, der ikke er som vi, og ikke vil det samme som vi.

    Hvis vi mener, at “vi mennesker vil jo i grunden allesammen det samme”, så er vi nødt til at undersøge det ved ikke kun at spørge os, om de vil det samme som vi. Vi må også spørge, om vi nu vil det samme som de. – Leve et forfængeligt liv i forsvaret for vores “ære” og tugte vores børn til at handle, så vi ikke har “skam” af dem. Og forbeholde os ret til enten at udpege deres partnere eller stille objektive etniske og bekendelsesrelaterede krav til dem m. m.

    Er det mon det, vi vil?

    – – –

  • Allan Hansen

    Kære Morten tak.
    Der var flere interessante spørgsmål
    i dit indlæg, som jeg kan tilslutte mig,
    og andre, som vist kræver en længer diskussion b.la. “skyld og skam,,
    som, er et etisk og filosofisk spørgsmål som man har diskusseret
    lige siden Sokrates.

    Jeg vil forsøge, at uddybe senere
    ( Jeg ser TV lige nu)

    Mvh. Allan Hansen

  • Pat Condell er right on, som sædvanlig.

    Man kan med rette spørge hvorfor socialisterne, der siden deres overtagelse af venstrefløjen i 1800-tallet, i deres evige kamp mod “imperialismen”, i disse år har valgt at alliere sig med (og således holde hånden over) islam, der historisk set må betegnes, som den mest gennemførte og blodtørstige imperialisme verden nogensinde har set!?

    Svaret er at de fuldstændig negligere det islamiske perspektiv og bibeholder deres støtte til den arabiske jihad, baseret på alliancen med de arabiske socialister under den kolde krig. At den pan-arabiske socialisme er stendød og næsten helt udskiftet (kun stakkels Assad er tilbage…lidt endnu) med den teokratiske islamiske revivalisme, er for de ateistiske socialister åbenbart ligegyldigt.

    Dertil kommer også socialisternes eget gearskifte fra beton-marxisme til den bizarre “anti-racisme”, primært forårsaget af det største socialistiske imperiums fald i 1989 (ja socialisterne er, paradoksalt nok, selv benhårde imperialister er det værd at huske). Anti-racismen må beskrives som en slags flyverskjul, hvori socialisterne midlertidigt kan opbevare store dele af deres utopiske-kollektivistiske habengut, mens de kommer sig ovenpå de dybe filosofiske og politiske sår deres imperiums total-fiasko tildelte dem.

    Anti-racismen er en hardcore anti-vestlig ideologi, så derfor kan dens primært socialistiske tilhængere selvfølgelig ikke bringes til andet end at hidse sig op over Vesten.

    Til sidst kan man lige nå at spørge hvor de borgerlige, de garvede anti-socialister, Vestens og frihedens selvudråbte forsvarere, er henne i dette regnestykke??

    Svaret er at de længe har været opslugte af deres helt egen globalistiske utopi, og har rømmet skanserne alle mand som kunne kravle og gå, for at afguds-dyrke det historieløse-kulturløse-traditionsløse-grænseløse og sjælløse verdensmarked, i al dets bragende tomhed. “mammon-mammon” hyler de, mens både Vesten og friheden går ad helvede til.

    • @Prudentius

      Interessant betragtning du her kommer med.

      Hvor placerer du egentlig Kinas “kommunistiske” styre i forhold til de her omtalte “anti-racister”?

      • Det kan være du spørger mig om noget lidt andet, men:

        Kineserne har klart foretaget samme “gearskifte”, om end i en helt anden retning.

        De har beholdt den maoistiske staffage, men kører i realiteten et partioligarkisk-kapitalistisk-militærdiktatur. En model der i sin struktur velsagtens minder mere om Mussolinis Italien end noget som helst andet. Givetvis med elementer af tidligere traditionelle kejserlige administrationer, det vil sige rester af en slags (for mit øje svært gennemskuelig) feudalisme.

        Noget i den dur, vil jeg mene. (Jeg har til forskel for mange andre, store problemer med at se dem afløse USA som aktiv verdensmagt – USAs mange problemer tiltrods)

        • Med andre ord kineserne er post-socialister der har beholdt jernhandskerne og læderstøvlerne på, men har lagt utopien fra sig. De varetager således alene hvad de opfatter som deres stats egeninteresse og gør det nådesløst.

          Mens anti-racisterne er socialister der midlertidigt har mistet handskerne og støvlerne, men på ingen måde har opgivet utopien, som de stadig padler afsted med, omformet om end genkendelig.

  • @Prudentius

    Ud fra mit begrænsede kendskab til kineserne, så kan man kan vel dårligt sige at kineserne bruger fløjlshandskerne overfor landets “egne” muslimer uyghurne?

    På den anden side er de udadtil vel heller ikke Israels bedste venner. Så “anti-racisterne” har vel lidt blandede følelser overfor dem?

    • Den kinesiske stat er baseret på den han-kinesiske etniske majoritet og har selvfølgelig denne gruppes interesser centralt i sit udsyn. Så vidt jeg har forstået har regimet fyldt de tyrkiske muslimers hjemland med en så stor gruppe af kinesere, at de ligesom tibetanerne er reduceret til et mindretal i deres eget land. Jeg kan ikke forestille mig de finder kinesernes overherredømme hverken mildt eller velkomment. Jeg mener de ved flere lejligheder, indenfor de sidste år, har angrebet kinesiske udflyttere, halshugget dem osv. Islam gør jo altid det hele værre.

      Jeg har aldrig mødt en venstrefløjser der kunne lide det moderne Kina! Men masser af liberale der kunne, selvom det skar voldsomt i ørene i samklang med deres evige pjaskende oder til friheden! 🙂 🙂

      • Jeg tror iøvrigt, som en sidste tilføjelse, at de liberales forelskelse i Kina kommer det samme sted fra i deres sjæleliv, som kærligheden til EU. En slags monstrøs erotik.

  • Ven

    PATRIOTISKA SÅNGER som inte får sjungas längre:

    http://varjager.wordpress.com

  • Allan Hansen

    Spanske nyheder.

    Fornyret terrorfrygt i Spanien!
    Frygten for nye terrorangreb griber igen om sig i
    Spanien(man husker 2004 hvor ca. 300 blev dræbt i Madrid).
    Det sker i forbindelse med udgivelsen
    af en islamkritisk film af en her boende pakistansk
    mand, Imran Firasat, som han kalder “the innocence
    of the prophet, The life of Muhammad from the point of view from an ex-muslim”.
    Titlen minder om filmen ” The Innocence of the Muslims”, der sidste år blev udgivet i USA.

    Den viste bl.a. satiriske tegninger af Muhammed og resulterede i en
    bølge af protester og vold i store dele af verden.
    Også den nye film viser karikaturer.
    Imran Firasat har allerede udgivet et klip for at skabe opmærksomhed
    omkring sin film, og her står han på Plaza de Colón i centrum af Madrid med det
    spanske flag bag sig.
    ” Hvis vi kan finde ud af sandheden om Muhammed, kan vi finde
    sandheden om islam”.
    Var Muhammed en profet udsendt af Allah eller var han en pædofil og en morder?”
    Citerer dagbladet El Pais fra klippet, der er udgivet på syv forskellige sprog.
    Imran Firasat beskriver sig selv som forhenværende muslim.
    Han har siden 2010 boet i Spanien, hvor han lever i asyl, fordi, hævder
    han, han bliver forfulgt på grund af sin religiøse overbevisninger.
    Han har tidligere opfordret de spanske myndigheder til at
    censurere koranen, som han mener, opfordrer til vold.
    De spanske myndigheder er ikke trygge ved situationen, og
    ifølge El Pais har indrigeministeriet spekuleret i at annullere han
    asylstatus, men det er uklart hvilken regler der kunne forsvare en
    sådan beslutning. Der har desuden været rygter om, at
    Firasat vil blive anholdt, hvis han udgiver filmen.

    OM DET SPANSKE DEMOKRATI.

    Syv ud af ti spaniere er utilfredse med det spanske demokrati.
    En undersøgelse fortaget af CIS, der beskæftiger sig med
    sociologiske undersøgelser, viser, at 67,5 procent af den spanske befolkning
    er utilfredse med demokratiet. Kun 2,5 procent er meget tilfredse og
    27,1 procent temmelig tilfredse.
    Af de adspurgte er 72 procent dog meget stolte over, hvordan det
    spanske demokrati blev indført efter diktaturet.
    Dog er hver anden spanier ikke tilfreds med grundloven og mener
    ligeledes, at den ikke overholdes. Samtidigt er der en bred
    enighed om, at de regeringer, der har siddet siden diktaturets fald, ikke
    har gjort nok for, at den spanske befolkning kendskab til grundloven, specielt
    fordi der ikke undervises tilstrækkeligt i den i skolerne.
    Som vi nu har set det ovenfor, er demokrati altså en proces, som
    tager tid, at få på plads.

    Kilde: La Danesa.

  • HH

    Tack Ördög för raderna! Jodå, jag har läst August Palm och jag har verkligen av purt intresse läst om mitt lands historia och demokratins framväxt. Här ett annat tips: Tore Zetterholms fina bok “Predikare-Lena”. När jag skrev om detta öde, om denna kristeligt synska kvinna jämförde jag hennes öde (att dö i en snödriva!) med Bernadette Sobirous (blev det rätt stavat?) slut i en – glaskista och synlig för en var.
    Jag ska försöka leta fram det du Ördög rekommenerar på slutet. Tack för tipset!

    Men idag, fredag, hörde jag i radion någonting från Katrineholm och någon liten ort i närheten. En pappa vid namn Marko/Marco berättade för radioreportern att han tagit sin dotter ur den kommunala skolan och satt henne i en fri-skola. “Det var alldeles för mycket stoj och skrik och min dotter mobbades och kallades allt möjligt av dessa (illitterata ) invandrarflickor (somaliska). Undervisningen kom på undantag.”

    Men reportern gav sig inte utan undrade om detta vore bra för invandrarnas barn som inte får umgås med svenska barn? Men den intervjuade brydde sig inte – han var rädd om sin dotter och hennes undervisning. “Lärarna hinner inte med undervisningen på grund av oordningen, springet och skriket.”

    Harry Blamires “The Post-Christian Mind” är kanske någonting att fundera över. Förf “Decalagoue of Decomposition” rymmer 10 punkter som passar väl in i det vi möter i massmedia idag:

    1. Där det finns objektiva värderingar, gör dem subjektiva.
    2. Där det finns en antydan om något absolut, låt det bli relativiserat.
    3. Där det finns ett erkännande av något övernaturligt, uteslut det.
    4. Där det finns moraliska och sociala strukturer, låt dem bli fragmentiserade.
    5. Där det finns en grund, destabilisera den.
    6. Där det finns traditioner, låt dem diskrediteras.
    7. Där det finns särskillnad, låt dem vittra bort.
    8. Där det finns gränser, utplåna dem.
    9. Där det finns kontraster, låt dlem sammanblandas.
    10. Där det finns motsatta meningar, låt dem förenas.

    Läst på annat håll: “Fantasilösa människor blir alltid farliga när de drivs av ursinnigt nit.”