9
jan
Seneste opdatering: 9/1-13 kl. 1609
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Nu er året 2012 gået, og man kan tænke tilbage på, hvad der gjorde størst indtryk i årets løb. Det største indtryk på mig gjorde de mange reportager fra de såkaldt uansvarlige sydeuropæiske lande, hvor ulykkelige, men stille og fattede unge mennesker fortalte om, hvordan de måtte flytte hjem til forældrene og sætte livet på standby på grund af elendig økonomi og ingen jobmuligheder.

Sammenhold det med situationen i Syrien, Gaza og lignende steder i Nordafrika og Mellemøsten, hvor folk generation efter generation rask væk får 10 børn uden selv at kunne forsørge dem, og det kan familien heller ikke. De har for lidt til at leve, men for meget til at dø, så de unge søger højrøstede, krævende og inkompetente mod især Sydeuropa for at leve i og af de europæiske samfund.

I et land som Syrien, hvor befolkningen siden 1950 er eksploderet fra 3½ mio. til nu 23 mio. mennesker, og hvor der fortsat fødes seks-syv børn for hver gammel syrer, som dør, har befolkningseksplosionen ført til borgerkrig. Et i forhold til befolkningseksplosionen meget lille antal syrere er indtil videre blevet slået ihjel. Dem skal vi så stopfodres med historier om hver dag. Herhjemme tvinges vi også til gennem skattebegunstigelser at støtte organisationer som Amnesty og Folkekirkens Nødhjælp – talerør og tågehorn for en afsporet skodhumanisme, som fastholder, at Europa – ikke mindst Sydeuropa – skal byde velkommen til overbefolkningen fra Nordafrika m.v. frem for at bruge sine ressourcer på at rette udviklingen op og give sine egne unge en chance.

Føj for den slags organisationer. Gid der i stedet måtte opstå mulighed for at støtte reelt humanitære organisationer med et velgørende sigte, der f.eks. både kunne omfatte at holde uønskede og påtrængende indvandrere ude af Europa og at forbedre livsmulighederne de steder, de kommer fra. Indtryk fra 2012 AF MORTEN J. LINTRUP, CIVILINGENIØR – gengivet med forfatterens venlige tilladelse.

Islamic Apartheid in Europe

Af Giulio Meotti

It has been called “Halal House”. Islamically correct apartment complexes. It’s the last frontier of Dutch multicultural policies that encouraged immigrants to live in parallel societies.

From the outside, the apartments of the Amsterdam neighborhoods of Bos and Lommer look like ordinary suburban blocks for married couples. But inside, the Dutch authorities furnished the houses in accordance with Islamic law. The dining rooms and kitchens, for example, are divided in order to separate men and women, according to Koranic rules. For the first time, a complex of two hundred houses in the suburbs of Amsterdam has been fully adapted to the needs of Muslims.

The apartments feature a cupboard for shoes and water for ritual ablutions. Also, satellite dishes on the roofs allow people to connect to the major television stations in the Islamic world. The mayor of Amsterdam, Eberhard van der Laan, who was also the Minister of Integration, is determined to make his city “a model of multiculturalism”. And this model is based on segregation.[..]

In Rotterdam I met Sylvain Ephimenco, a Franco-Dutch journalist who has been living in Holland for twelve years. For twenty years, he was the “Libération” correspondent, and is proud of his leftist credentials: “When I arrived here, during the 1960’s, religion was dying, a unique event in Europe, a collective de-Christianization. Then the Muslims brought religion back to the center of social life”.

The same Europe which falsely charges Israel of imposing apartheid on Route 60 in Judea and Samaria established Islamic segregation in its own midst. It’s not difficult to imagine how the confrontation between European atheistic apathy and Islamist theological turmoil will end.

Like the Berlin wall, the multicultural wall is separating Europe. But unlike communist slavery which was defeated by freedom, this time Europe could meet a different end. As a German politician said: “If you put the Koran above the German constitution, then I can only say: Good night, Germany”. Good night, Europe. Op-Ed: Exposé: Islamic Apartheid in Europe

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Ole Burde

    Mange ting gjorde faktisk et stærkt indtryk på mig i 2012 . En af dem var at at se på meget nært hold hvordan masser af Grad misiler blev skudt ned af det israelske Iron Dome antimissil . Sprængstykkerne dryssede ned overalt , jeg har et stykke med printplade stående som askebæger .
    Noget andet som gjorde indtryk , var en tur langs det ny sydlige sikkerhedshegn mod Egypten . Ikke mere pjat med det , 300km grænse er nu hermetisk lukket . Rygtet siger at en del af de private firmaer som byggede det på rekordtid , nu er igang som ”rådgivere” i Grækenland .

  • Morten – – –

    The dining rooms and kitchens, for example, are divided in order to separate men and women, according to Koranic rules.

    Sådan! Nu spiller det omsider! Det kan man kalde inklusion. De børn, der fødes ind her må føle en helt eksceptionel accept af deres religiøse valg. Og de mange piger, der selv vil gå med tørklæde føler sig ikke længere mistænkeliggjort – det officielle Holland har skåret igennem og een gang for alle ladet forstå, at man respekterer de tørklædeklædte pigers personlige valg.

    Free at last! ligesom hører jeg fra mange struber – unge som gamle, kvinder som mænd. Thi frihed er det bedste guld. Eller det næstbedste, efter et liv i forsvaret for sin ære og opretholdelsen af en adfærd, som aftvinger omgivelserne respekt.

    – – –

  • Crass Børsting

    Fortrinligt indlæg fra hr. Lintrup. Skodhumanismens tid burde snart være forbi.